Industriens Fond – herreløse men viljefaste penge

Interviewstafetten er denne gang blevet sendt til Esplanaden i København, hvor Indu­stri­ens Fond holder til. Her svarer direktør Mads Lebech på Jesper Mailinds spørgsmål om uddelingsformål og det klassisk industrielles forandring. Og vi kommer vidt omkring – fra herreløse penge til en viljefast bestyrelse og fra hestekærrer til 3D-print. Desuden løfter direktøren lidt af sløret for nogle af de igangværende strategidrøftelser i be­sty­rel­sen. En af overvejelserne går på om Industriens Fond skal begynde at foretage impact investeringer. Depechen sendes videre til Martin Dahl i Frederiksbergfonden.

Mads Lebech
“I mod­sæt­ning til man­ge fon­de har vi ik­ke nog­le tun­ge hi­sto­risk bind­ing­er, som ik­ke le­ver op til nu­ti­den. Vi kan for­ny os,“ si­ger Mads Le­bech, di­rek­tør i In­du­stri­ens Fond.

“Ja, her­re­lø­se pen­ge – in­gen kan rig­tig li­de det ud­tryk,” si­ger Mads Le­bech, di­rek­tør i In­du­stri­ens Fond.

In­ter­viewsta­fet­tens før­ste spørgs­mål hand­ler nem­lig om de så­kald­te her­re­lø­se pen­ge, og Mads Le­bech star­ter der­for med at for­kla­re, hvor­dan In­du­stri­ens Fond li­ge­som spa­re­kas­se­fon­de­ne har en an­den ska­bel­ses­hi­sto­rie end de fle­ste al­men­nyt­ti­ge fonde.

“Pen­ge­ne i In­du­stri­ens Fond kom­mer fra en bi­drags­sats, som en ræk­ke er­hvervs- og in­du­stri­virk­som­heder har be­talt for de­res lån gen­nem 100 år. Det er den for­mue, der i dag er ble­vet til 4-5 mia. kro­ner. Det er dem, der skal ha­ve vær­di­en af pen­ge­ne til­ba­ge. Vi kan ba­re ik­ke fin­de dem. Og det er der­for no­gen kal­der det her­re­lø­se pen­ge. Det hand­ler om, at der ik­ke er no­gen stiftervilje.”

Men det be­ty­der ik­ke at fon­den er vil­je­løs. Tvær­ti­mod, me­ner Mads Lebech.

“Vi har ik­ke haft en stif­ter­vil­je, men vi har ak­ti­ve er­hvervs­folk og en vil­jestærk be­sty­rel­se, som er nu­ti­dens svar. I mod­sæt­ning til man­ge fon­de har vi ik­ke nog­le tun­ge hi­sto­risk bind­ing­er, som ik­ke le­ver op til nu­ti­den. Vi kan for­ny os.”

Det ven­der vi til­ba­ge til.

Da In­du­stri­ens Fond blev grund­lagt i 1898 var Dan­mark sta­dig præ­get af sin for­tid som land­brugs­sam­fund. Det var svært at lå­ne til in­du­stri og pro­duk­tion. Fon­den, der den­gang hed Kre­dit­foreningen for In­du­stri­el­le Ejen­dom­me, blev etab­le­ret for at kun­ne yde fi­nan­si­e­ring til dansk er­hvervs­liv. Sær­ligt industrien.

“Fon­den ar­bej­der der­for for at pen­ge­ne kom­mer til­ba­ge og er til gavn for in­du­stri- og er­hvervs­liv i bred forstand.”

Men når der ik­ke er no­gen stif­ters vil­je, hvem væl­ger så, hvil­ke for­mål fon­dens pen­ge skal gå til? Og hvor­dan le­gi­ti­me­res fon­dens valg? Det er om­drej­nings­punk­tet for Jes­per Mai­linds før­ste stafetspørgsmål.

– – –

Sta­fet-spørgs­mål 1

Hvor­dan for­hol­der In­du­stri­ens Fond sig til ud­de­lings­spørgs­må­le­ne, når man i princippet
ad­mi­ni­stre­rer her­re­lø­se pen­ge – hvor­dan har I valgt je­res uddelingsformål
og hvad er be­grun­del­sen for de valg­te formål?

Mads Le­bech an­er­ken­der be­ho­vet for at le­gi­ti­me­re fon­dens brug af pen­ge og valg af ud­de­lings­om­rå­der, men pe­ger og­så på, at det er et fæl­les vil­kår for al­le fonde.

“Når man bru­ger or­det ‘her­re­løs’ hand­ler det nok og­så om, at vi ik­ke har én spe­ci­fik ejer. Men det er jo fæl­les for al­le fon­de – at der ik­ke læn­ge­re er en ejer. Du af­skri­ver dit ejer­skab, når du som stor in­du­stri­mag­nat læg­ger din virk­som­hed og den del af for­mu­en ind i en fond. Al­le fonds­midler er ef­ter lov­giv­nin­gen her­re­lø­se, for­di der ik­ke læn­ge­re er én der be­stem­mer. Det er fonds­be­sty­rel­sen, der be­stem­mer. Som lov­giv­nin­gen er skru­et sam­men er fonds­be­sty­rel­sen ‘her­ren’.”

“Det her­re­lø­se be­ty­der ik­ke, at det er vil­je­lø­se pen­ge. Vi har mindst li­ge så me­get vil­je som en stif­ter, hvis vil­je må­ske end­da var tæt for­bun­det til den tid, hvor fon­den blev stif­tet. For­må­let for en 100 år gam­mel fond kan for ek­sem­pel væ­re he­stekær­rer­nes frem­me. Det vil­le væ­re lidt bag­ud­sku­en­de i dag.”

Uden en stif­ters vil­je og med en me­get bredt for­mu­le­ret fun­dats har fon­den stor fri­hed til at re­de­fi­ne­re sig selv.

“Vi ik­ke er bun­det af for­tidspri­o­ri­te­rin­ger, som må­ske slet ik­ke er re­le­van­te me­re. Vi har en vil­je i den tid vi er.“

Men det stil­ler og­så krav til, at fon­den ak­tivt le­gi­ti­me­rer val­get af uddelingsformål.

“Vi vil ger­ne ska­be en for­stå­el­se for vo­res pri­o­ri­te­rin­ger. Le­gi­ti­mi­te­ten lig­ger i den må­de vi kom­mer frem til vo­res fo­ku­s­om­rå­der – hvor­dan vi væl­ger hvil­ke sa­ger vi rejser.”

Et af red­ska­ber­ne er de så­kald­te INSPIRE-arrangementer.

“Vi sam­ler en kreds af er­hvervs­le­de­re en hel dag hvert an­det år med et helt spe­ci­fikt for­mål: at fin­de ud af hvil­ke te­ma­tik­ker vi skal fo­ku­se­re på de kom­men­de år. Der er om­kring 50 iværk­sæt­te­re og re­præ­sen­tan­ter for virk­som­he­der – vi har blandt an­dre Pe­der Holk fra No­vo­zy­mes, Lars Ras­mus­sen fra Co­l­o­p­last og Jør­gen Tang-Jen­sen fra Ve­lux sid­den­de i rum­met på sam­me tid. Sid­ste gang tog vi af­sæt i en me­ga­tren­d­a­na­ly­se som vi hav­de la­vet i sam­ar­bej­de med In­sti­tut­tet for Frem­tids­forsk­ning, hvor vi stil­le­de skar­pt på nog­le pro­blem­stil­linger, som var skabt på bag­grund af en di­a­log med 600 virk­som­heds­le­de­re, hvor vi hav­de bedt dem pri­ori­te­re en ræk­ke te­ma­er. Og på mø­det valg­te og pri­o­ri­te­re­de del­ta­ger­ne så imel­lem dem.”

“Vo­res be­sty­rel­se får et ka­ta­log fra IN­SPI­RE-ar­ran­ge­ment, som de bru­ger til at pri­o­ri­te­re pro­blem­stil­lin­ger­ne. På den bag­grund for­mu­le­res der nog­le åb­ne spørgs­mål. Og så kan folk søge.”

– – –

Sta­fet-spørgs­mål 2

Hvil­ke ud­for­drin­ger gi­ver ti­dens udvikling,
hvor det klas­sisk in­du­stri­el­le er un­der for­an­dring, In­du­stri­ens Fond?

“Vi er i gang med en stra­te­gi­pro­ces i In­du­stri­ens Fond, og her dis­ku­te­rer be­sty­rel­sen blandt an­det hvad in­du­stri er i dag. Der er man­ge, der si­ger ‘in­du­stri’ ef­ter et ord – for ek­sem­pel ‘de­sig­nin­du­stri­en’ el­ler ‘land­brugs­in­du­stri­en’ – men hvad me­ner man med det? I vo­res for­stå­el­se hæn­ger in­du­stri sam­men med frem­stil­lings- og pro­duk­tions­virk­som­he­der, og de har der­for få­et en sær­lig fortrinsstilling.”

“Vi er ik­ke bun­det af det klas­si­ske in­du­stri­el­le. Og be­gre­bet om de in­du­stri­el­le vil fly­de me­re ud. Og det er no­get af det vi vil tæt­te­re på i strategiprocessen.”

Værktøjer der kan skabe forandring

“I dag kan du for ek­sem­pel 3D-prin­te nog­le sær­li­ge brænd­stof­kam­re til jet­mo­to­rer, som er fem gan­ge stær­ke­re end hvad hidtil kend­te pro­duk­tions­me­to­der kan le­ve­re og som ve­jer en tred­je­del. Vi vil­le ger­ne vi­de, hvad det be­ty­der for pro­duk­tions­virk­som­he­der og for er­hvervs­li­vet i Dan­mark, at man nu har en ny frem­stil­lings­me­to­de som 3D-print.”

“Vi kun­ne se, at der duk­ke­de for­skel­li­ge pro­jek­ter op i nog­le af vo­res an­dre te­maind­kal­del­ser, hvor der blev ar­bej­det med 3D-print. Men det var nog­le me­get lo­ka­le ini­ti­a­ti­ver – der var ik­ke en over­ord­net sam­men­hæng, og der var ik­ke no­gen der tænk­te na­tio­nalt. Vi men­te at det var mu­ligt at ska­be en ka­ta­ly­tisk ef­fekt, men om­rå­det eg­ner sig ik­ke til en te­maind­kal­del­se, for­di de ty­pisk er me­re spør­gen­de end løs­nings­o­ri­en­te­re­de – og her hand­ler det om at ska­be en sam­let for­an­dring om­kring teknologien.”

“Vi gik i gang med at fin­de de re­le­van­te pro­blem­stil­lin­ger og ta­ge en di­a­log med de of­fent­li­ge par­ter. Vi sam­le­de tre uni­ver­si­te­ter, tre GTS-in­sti­tut­ter, en ræk­ke virk­som­he­der og ud­dan­nel­ses­in­sti­tu­tioner og brug­te et halvt år på at la­ve den pro­blem­for­mu­le­ring, som så­dan et te­ma el­lers skul­le ha­ve skabt. Og det end­te med at vi skab­te en ny er­hvervs­dri­ven­de fond – Da­nish AM Hub – som vi gav en ba­sis­ka­pi­tal og en egen be­sty­rel­se. De le­ver selv­stæn­digt fra os og skal ska­be ny vi­den og moon shots, som ska­ber op­mærk­som­hed. AM Hub skal få virk­som­heds­le­dere til at in­vol­ve­re sig og til at tæn­ke over, hvor­dan man bru­ger den her teknologi.”

“Vi har skabt værk­tø­jet, der kan ska­be for­an­drin­gen. Det var før­ste gang vi prø­ve­de det – her i ef­ter­å­ret 2017 – og nu har vo­res be­sty­rel­se bedt os om at kig­ge på, om vi kun­ne la­ve no­get i stil med AM Hub, men den­ne gang om cy­ber­kri­mi­na­li­tet. Ik­ke nød­ven­dig­vis på sam­me må­de me­to­disk, men de har gi­vet en øko­no­misk ram­me på 100 mio. kr. til at prø­ve at un­der­støt­te, at der for al­vor ryk­kes på om­rå­det i Dan­mark – bå­de i for­hold til hvor­dan man be­skyt­ter sig, men og­så hvad det be­ty­der for pro­duk­t­ud­vik­ling, in­nova­tions­ar­bej­de, og hvor­dan man får de rig­ti­ge ak­tø­rer samlet.”

En ny verden – en ny målgruppe?

Ud­vik­lin­gen – og sær­ligt di­gi­ta­li­se­rin­gen – har iføl­ge Mads Le­bech og­så be­tyd­ning for hvem fon­den frem­over skal be­trag­te som sin må­l­grup­pe. Og hvor­dan fon­den skal kom­mu­ni­ke­re vi­den og resultater.

“En klas­sisk ejer­le­der har ik­ke no­gen at ta­le med om, hvor­når han skal af­hæn­de, hvad pri­sen skal væ­re og hvad der er den rig­ti­ge stra­te­gi­ske be­slut­ning. For­di de kol­le­ger der er tæt­test på tæn­ker på de­res egen si­tu­a­tion, fa­mi­li­en kan han ik­ke vi­se svag­he­der – og hvor­dan bli­ver kon­kur­rent­billedet? Men re­visoren – ham ta­ler han med nog­le gan­ge om året. Vo­res mål er, at ejer­le­de­ren åb­ner sit sind – og vo­res mid­del har væ­ret at få re­viso­rer­ne til at ta­ge dis­kus­sio­nen med dem om den vi­den fon­den ska­ber i vo­res forsk­ning. Det er den må­de vi har tænkt vo­res pro­jek­ter på, som ty­pi­ske har væ­ret ret­tet på virk­som­heds­le­der­ni­veau. Men skal vi egent­lig i det he­le ta­get adres­se­re virksomhedslederne?”

En cen­tral tan­ke i In­du­stri­ens Fonds må­de at ska­be vær­di er gen­nem 'open sour­ce-vi­den'. Men ét er at frem­brin­ge den­ne vi­den, no­get an­det er at få den for­mid­let til de rig­ti­ge men­ne­sker, så den og­så kom­mer i spil.

“Der er ik­ke man­ge virk­som­heds­le­de­re, der tæn­ker – vi er ved at ha­ve rø­de tal i vis­se de­le af virk­som­he­den, vi må hel­le­re sæt­te os ned og bru­ge en af­ten på at læ­se på In­du­stri­ens Fonds 120 ak­ti­ve pro­jek­ter og de man­ge hund­re­de af­slut­te­de, hvor der er god vi­den, der kan in­spi­re­re os til at gø­re det bedre.”

“Nog­le af de sto­re, spæn­den­de ud­for­drin­ger er at fin­de ud af, hvor­dan man kom­mu­ni­ke­rer på den bed­ste må­de. Hvem er de re­el­le mod­ta­ge­re af vo­res in­for­ma­tio­ner? Hvem er vo­res mål­grup­pe? Er det virk­som­heds­le­de­ren, el­ler er det dem, der ta­ler med virksomhedslederen?”

“Det er no­get af det vo­res be­sty­rel­se net­op nu drøf­ter. For hvor­dan får vi for­mid­let vo­res vi­den, hvis det er nog­le an­dre af dem, der er i én-til-én-be­rø­ring med virk­som­heds­le­der­ne vi skal ha­ve fat i – for ek­sem­pel kon­su­len­ter hos GTS-in­sti­tut­ter­ne el­ler dem, der ar­bej­der i væksthusene.”

“Vo­res be­sty­rel­se har be­stilt en om­ver­dens­a­na­ly­se, så vi kan fin­de ud af, hvad an­dre gør i dag. For ni år si­den, da vi la­ve­de stra­te­gi­en, så ver­den an­der­le­des ud. Hvad er det for nog­le ting, der har ryk­ket sig? I Dan­mark er he­le er­hvervs­frem­me­sy­ste­met for ek­sem­pel ved at bli­ve re­vi­de­ret. Jeg tror man har 286 for­skel­li­ge er­hvervs­frem­me­i­ni­ti­a­ti­ver, og hvis man sa­ne­rer i det op­står der må­ske nog­le hul­ler og nog­le nye muligheder.”

“I om­ver­dens­a­na­ly­sen kig­ger vi på, hvad al­le an­dre gør. Vi kig­ger selv­føl­ge­lig på an­dre fon­de, men der er ik­ke så man­ge som os in­den­for det felt, så det har vi al­le­re­de et godt bil­le­de af. Vi kig­ger især på of­fent­li­ge ak­ti­vi­te­ter og forsk­nings­i­ni­ti­a­ti­ver, bå­de dan­ske og in­ter­na­tio­na­le. Er der no­get læ­ring i an­dre lan­de, vi kan over­fø­re til Dan­mark, så vi ik­ke er nødt til at la­ve grund­forsk­ning­en på al­le om­rå­der i for­hold til kon­kur­ren­ce­ev­ne og erhvervsliv.”

“Og spørgs­må­let er så – hvor skal vi stå? Hvad for en tue skal vi væl­ge at gå op på.”

– – –

Sta­fet-spørgs­mål 3

Hvor­dan for­ny­er fon­den sig
– bå­de med hen­syn til sit ud­de­lings­for­mål og for at sik­re fremad­ret­tet relevans?

“Vi til­pas­ser lø­ben­de vo­res ud­de­lings­fo­kus og in­ter­es­se, for­di vo­res fun­dats grund­læg­gen­de er me­get bred. Tan­ker­ne om at skul­le ha­ve en ud­de­lings­po­li­tik og år­li­ge stra­te­gi­drøf­tel­ser, som lig­ger i gover­nan­ce-be­gre­ber­ne, er no­get vi har le­vet ef­ter de sid­ste 7-8 år. Det har væ­ret sær­lig re­le­vant, når man ik­ke har en en­kelt stif­ters vil­je, men der­i­mod en be­sty­rel­ses vilje.”

Den fremad­ret­te­de re­le­vans er en del af stra­te­gi­drøf­tel­ser­ne, og et af de man­ge om­rå­der fon­den kig­ger på, er, hvor­dan for­mu­en kan placeres.

Ikke længere nok med aktier og obligationer

“Vi går ind der, hvor vi kan ska­be en kon­kret for­an­dring – ska­be vi­den, som virk­som­heds­le­dere kan an­ven­de, el­ler nog­le ak­ti­vi­te­ter de kan få ge­vinst ud af. Vi har valgt fi­re søj­ler: glo­ba­li­sering & åben­hed, iværk­sæt­te­ri & in­nova­tion, vi­den og kom­pe­ten­cer. Og vi har og­så la­vet en ne­ga­tiv af­græns­ning. Vo­res pen­ge skal til­ba­ge til- og gø­re gavn for in­du­stri- og er­hvervs­liv i bred for­stand, og der­for går de ik­ke til for ek­sem­pel land­bru­get el­ler den fi­nan­si­el­le sektor.”

“Hidtil har vi sagt, at vi ik­ke vil bru­ge vo­res for­mue som ven­tu­re- el­ler equi­ty ca­pi­tal. Men det er en stra­te­gisk be­slut­ning. Og hvis én af de sto­re pro­blem­stil­lin­ger i dag er man­gel på ka­pi­tal for mel­lem­sto­re virk­som­he­der – at det er svært at skaf­fe ka­pi­tal – så kan det godt væ­re, at vi skal se på, om vi skul­le pla­ce­re en del af vo­res for­mue, så den ud over at gi­ve et fi­nan­si­elt af­kast, som vi kan bru­ge i vo­res filan­tro­pi­ske ar­bej­de, og­så kan ska­ber konkurrenceevne.”

“I over­ført be­tyd­ning kan man si­ge, at vi over­ve­jer, om det er bed­re at in­ve­ste­re i en in­du­stri­virk­som­hed end i et land­brug, hvis vi i øv­rigt kun­ne få no­gen­lun­de det sam­me afkast.“

“Vi har ik­ke pri­va­te equi­ty i vo­res for­mu­e­for­valt­ning i dag. Vi har ik­ke væ­ret in­de og væ­ret me­din­ve­sto­rer i en lang ræk­ke virk­som­he­der gen­nem ka­pi­tal­fon­de. Men det er ik­ke læn­ge­re nok at ha­ve ob­liga­tio­ner og ak­tier, og set i det lys vil­le det jo væ­re na­tur­ligt, at vi og­så in­ve­ste­re­de i den form. Vi skal i gang med vo­res po­r­te­føl­je-for­mue-for­valt­nings­stra­te­gi, og vo­res be­sty­rel­se dis­ku­te­rer det.”

“Men vi kun­ne og­så væl­ge at si­ge – er der en form for virk­som­he­der vi kun­ne in­ve­ste­re i, som skal gi­ve et el­ler an­det af­kast, men hvor vi er til­fred­se med det sam­me som vi vil­le få på ob­liga­tio­ner el­ler på ak­tier, selv­om ri­si­ko­en må­ske er lidt hø­je­re. Det kun­ne væ­re re­le­vant, hvis det er no­get vi tror ge­ne­re­rer en an­den form for vær­di i samfundet.”

“Nu vil jeg nø­dig væl­tes af an­søg­nin­ger fra folk, der mang­ler ka­pi­tal el­ler in­ve­sto­rer. Det er fak­tisk der­for vi har skre­vet øko­no­misk bæ­re­dyg­tig i de­fi­ni­tio­nen, for der var man­ge der tro­ede det hand­le­de om bæ­re­dyg­tig­hed – og der blev vi væl­tet af muldtoiletter. “

“Når man ta­ler om im­pact in­ve­st­ment, så er der man­ge der me­ner so­ci­al im­pact in­ve­st­ment. At man si­ger – jeg er til­freds med at få 5 pct. i af­kast, hvis vi så der­u­d­over kan sik­re, at der kom­mer nog­le men­ne­sker i be­skæf­ti­gel­se, som el­lers vil­le væ­re på kan­ten af ar­bejds­mar­ke­det. Men vo­res dags­or­den er ik­ke so­ci­al­po­li­tik. Vo­res dags­or­den er konkurrenceevne.“

“For nog­le år si­den kom Stats­mi­ni­ste­ren med et nødråb til ci­vil­sam­fun­det i for­hold til flygt­ninge­kri­sen. Den­gang lag­de vo­res be­sty­rel­se 50 mio. kr. på bor­det til et pro­jekt, som skul­le ska­be ar­bejds­plad­ser spe­ci­elt til flygt­nin­ge. Men for os hand­le­de det ik­ke pri­mært om at hjæl­pe flygt­nin­ge ind på ar­bejds­mar­ke­det – det hand­le­de om, hvor­dan virk­som­he­der, der be­gynd­er at op­le­ve man­gel på ar­bejds­kraft, kan få den. Så vi fo­ku­se­re­de på flygt­nin­ge som en res­sour­ce. Det er godt for sam­fun­det i øv­rigt, men vo­res for­mål var, at virk­som­he­der­ne fik arbejdskraft.”

“Og det vil­le væ­re det sam­me i for­hold til im­pact in­ve­st­ment. Vi skal kun­ne se in­du­stri- og er­hvervs­li­vets kon­kur­ren­ce­ev­ne som en del af vær­di­ska­bel­sen. Så der lig­ger et ar­bej­de med at de­fi­ne­re vo­res af­kast og fin­de ud af hvor­dan man må­ler det. Det er no­get af det vo­res be­sty­rel­se skal dis­ku­te­re i stra­te­gi­pro­ces­sen her i foråret.”

Stafetten sendes til Frederiksberg

Mads Le­bech sen­der depe­chen vi­de­re til di­rek­tø­ren i Fre­de­riks­berg­fon­den, Mar­tin Dahl.

“Fre­de­riks­berg­fon­den var en klas­sisk ad­vo­ka­tor­kon­tor­fond, som nu har få­et en egen iden­ti­tet – jeg kun­ne godt tæn­ke mig at hø­re, hvor­dan de op­le­ver det skif­te. Og hvil­ke tan­ker Mar­tin Da­hl har gjort sig om, hvor­dan man ska­ber for­an­dring med et re­la­tivt be­græn­set ud­de­lings­niveau. Hvil­ke mu­lig­he­der har fon­den for ek­sem­pel for at på­vir­ke kom­mu­nens be­slut­nin­ger in­den for uddelingsområderne?”

“Jeg sy­nes det er in­ter­es­sant, at Fre­de­riks­berg­fon­den dæk­ker et geo­gra­fisk om­rå­de – men hvad vil det si­ge at væ­re en Com­mu­ni­ty Fo­un­da­tion? Hvis man tæn­ker på, at de 8-10 mio. kro­ner som fon­den de­ler ud til ind­byg­ge­re på Fre­de­riks­berg går til 100.000 ud af 6 mil­li­o­ner dan­ske­re, så skal man jo gan­ge be­lø­bet med 60, og så sva­rer det til et ud­de­lings­ni­veau på 600 mio. kro­ner na­tio­nalt. Hvil­ke tan­ker gør de sig på den bag­grund i for­hold til og­så at væ­re al­men­nyt­tig? Og kan vi for­ven­te at der kom­mer fle­re Com­mu­ni­ty Fo­un­da­tions i Danmark?”

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Serie:

Interview-stafet

I en serie af interviews sætter nyhedsbrevet Danmarks Fonde ansigter på de mennesker, der arbejder med at omsætte fondenes visioner og strategier til praksis. Serien fungerer som en stafet, hvor den aktuelle interviewperson får mulighed for at sende tre nysgerrige spørgsmål videre til en kollega i den danske fondsverden – som dermed bliver den næste vi interviewer.

Interviews i serien:

 

Skribent

Janus Moos
Journalist & stiftende partner

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer