“Ja, herreløse penge – ingen kan rigtig lide det udtryk,” siger Mads Lebech, direktør i Industriens Fond.
Interviewstafettens første spørgsmål handler nemlig om de såkaldte herreløse penge, og Mads Lebech starter derfor med at forklare, hvordan Industriens Fond ligesom sparekassefondene har en anden skabelseshistorie end de fleste almennyttige fonde.
“Pengene i Industriens Fond kommer fra en bidragssats, som en række erhvervs- og industrivirksomheder har betalt for deres lån gennem 100 år. Det er den formue, der i dag er blevet til 4-5 mia. kroner. Det er dem, der skal have værdien af pengene tilbage. Vi kan bare ikke finde dem. Og det er derfor nogen kalder det herreløse penge. Det handler om, at der ikke er nogen stiftervilje.”
Men det betyder ikke at fonden er viljeløs. Tværtimod, mener Mads Lebech.
“Vi har ikke haft en stiftervilje, men vi har aktive erhvervsfolk og en viljestærk bestyrelse, som er nutidens svar. I modsætning til mange fonde har vi ikke nogle tunge historisk bindinger, som ikke lever op til nutiden. Vi kan forny os.”
Det vender vi tilbage til.
Da Industriens Fond blev grundlagt i 1898 var Danmark stadig præget af sin fortid som landbrugssamfund. Det var svært at låne til industri og produktion. Fonden, der dengang hed Kreditforeningen for Industrielle Ejendomme, blev etableret for at kunne yde finansiering til dansk erhvervsliv. Særligt industrien.
“Fonden arbejder derfor for at pengene kommer tilbage og er til gavn for industri- og erhvervsliv i bred forstand.”
Men når der ikke er nogen stifters vilje, hvem vælger så, hvilke formål fondens penge skal gå til? Og hvordan legitimeres fondens valg? Det er omdrejningspunktet for Jesper Mailinds første stafetspørgsmål.
– – –
Stafet-spørgsmål 1
Hvordan forholder Industriens Fond sig til uddelingsspørgsmålene, når man i princippet
administrerer herreløse penge – hvordan har I valgt jeres uddelingsformål
og hvad er begrundelsen for de valgte formål?
Mads Lebech anerkender behovet for at legitimere fondens brug af penge og valg af uddelingsområder, men peger også på, at det er et fælles vilkår for alle fonde.
“Når man bruger ordet ‘herreløs’ handler det nok også om, at vi ikke har én specifik ejer. Men det er jo fælles for alle fonde – at der ikke længere er en ejer. Du afskriver dit ejerskab, når du som stor industrimagnat lægger din virksomhed og den del af formuen ind i en fond. Alle fondsmidler er efter lovgivningen herreløse, fordi der ikke længere er én der bestemmer. Det er fondsbestyrelsen, der bestemmer. Som lovgivningen er skruet sammen er fondsbestyrelsen ‘herren’.”
“Det herreløse betyder ikke, at det er viljeløse penge. Vi har mindst lige så meget vilje som en stifter, hvis vilje måske endda var tæt forbundet til den tid, hvor fonden blev stiftet. Formålet for en 100 år gammel fond kan for eksempel være hestekærrernes fremme. Det ville være lidt bagudskuende i dag.”
Uden en stifters vilje og med en meget bredt formuleret fundats har fonden stor frihed til at redefinere sig selv.
“Vi ikke er bundet af fortidsprioriteringer, som måske slet ikke er relevante mere. Vi har en vilje i den tid vi er.“
Men det stiller også krav til, at fonden aktivt legitimerer valget af uddelingsformål.
“Vi vil gerne skabe en forståelse for vores prioriteringer. Legitimiteten ligger i den måde vi kommer frem til vores fokusområder – hvordan vi vælger hvilke sager vi rejser.”
Et af redskaberne er de såkaldte INSPIRE-arrangementer.
“Vi samler en kreds af erhvervsledere en hel dag hvert andet år med et helt specifikt formål: at finde ud af hvilke tematikker vi skal fokusere på de kommende år. Der er omkring 50 iværksættere og repræsentanter for virksomheder – vi har blandt andre Peder Holk fra Novozymes, Lars Rasmussen fra Coloplast og Jørgen Tang-Jensen fra Velux siddende i rummet på samme tid. Sidste gang tog vi afsæt i en megatrendanalyse som vi havde lavet i samarbejde med Instituttet for Fremtidsforskning, hvor vi stillede skarpt på nogle problemstillinger, som var skabt på baggrund af en dialog med 600 virksomhedsledere, hvor vi havde bedt dem prioritere en række temaer. Og på mødet valgte og prioriterede deltagerne så imellem dem.”
“Vores bestyrelse får et katalog fra INSPIRE-arrangement, som de bruger til at prioritere problemstillingerne. På den baggrund formuleres der nogle åbne spørgsmål. Og så kan folk søge.”
– – –
Stafet-spørgsmål 2
Hvilke udfordringer giver tidens udvikling,
hvor det klassisk industrielle er under forandring, Industriens Fond?
“Vi er i gang med en strategiproces i Industriens Fond, og her diskuterer bestyrelsen blandt andet hvad industri er i dag. Der er mange, der siger ‘industri’ efter et ord – for eksempel ‘designindustrien’ eller ‘landbrugsindustrien’ – men hvad mener man med det? I vores forståelse hænger industri sammen med fremstillings- og produktionsvirksomheder, og de har derfor fået en særlig fortrinsstilling.”
“Vi er ikke bundet af det klassiske industrielle. Og begrebet om de industrielle vil flyde mere ud. Og det er noget af det vi vil tættere på i strategiprocessen.”
Værktøjer der kan skabe forandring
“I dag kan du for eksempel 3D-printe nogle særlige brændstofkamre til jetmotorer, som er fem gange stærkere end hvad hidtil kendte produktionsmetoder kan levere og som vejer en tredjedel. Vi ville gerne vide, hvad det betyder for produktionsvirksomheder og for erhvervslivet i Danmark, at man nu har en ny fremstillingsmetode som 3D-print.”
“Vi kunne se, at der dukkede forskellige projekter op i nogle af vores andre temaindkaldelser, hvor der blev arbejdet med 3D-print. Men det var nogle meget lokale initiativer – der var ikke en overordnet sammenhæng, og der var ikke nogen der tænkte nationalt. Vi mente at det var muligt at skabe en katalytisk effekt, men området egner sig ikke til en temaindkaldelse, fordi de typisk er mere spørgende end løsningsorienterede – og her handler det om at skabe en samlet forandring omkring teknologien.”
“Vi gik i gang med at finde de relevante problemstillinger og tage en dialog med de offentlige parter. Vi samlede tre universiteter, tre GTS-institutter, en række virksomheder og uddannelsesinstitutioner og brugte et halvt år på at lave den problemformulering, som sådan et tema ellers skulle have skabt. Og det endte med at vi skabte en ny erhvervsdrivende fond – Danish AM Hub – som vi gav en basiskapital og en egen bestyrelse. De lever selvstændigt fra os og skal skabe ny viden og moon shots, som skaber opmærksomhed. AM Hub skal få virksomhedsledere til at involvere sig og til at tænke over, hvordan man bruger den her teknologi.”
“Vi har skabt værktøjet, der kan skabe forandringen. Det var første gang vi prøvede det – her i efteråret 2017 – og nu har vores bestyrelse bedt os om at kigge på, om vi kunne lave noget i stil med AM Hub, men denne gang om cyberkriminalitet. Ikke nødvendigvis på samme måde metodisk, men de har givet en økonomisk ramme på 100 mio. kr. til at prøve at understøtte, at der for alvor rykkes på området i Danmark – både i forhold til hvordan man beskytter sig, men også hvad det betyder for produktudvikling, innovationsarbejde, og hvordan man får de rigtige aktører samlet.”
En ny verden – en ny målgruppe?
Udviklingen – og særligt digitaliseringen – har ifølge Mads Lebech også betydning for hvem fonden fremover skal betragte som sin målgruppe. Og hvordan fonden skal kommunikere viden og resultater.
“En klassisk ejerleder har ikke nogen at tale med om, hvornår han skal afhænde, hvad prisen skal være og hvad der er den rigtige strategiske beslutning. Fordi de kolleger der er tættest på tænker på deres egen situation, familien kan han ikke vise svagheder – og hvordan bliver konkurrentbilledet? Men revisoren – ham taler han med nogle gange om året. Vores mål er, at ejerlederen åbner sit sind – og vores middel har været at få revisorerne til at tage diskussionen med dem om den viden fonden skaber i vores forskning. Det er den måde vi har tænkt vores projekter på, som typiske har været rettet på virksomhedslederniveau. Men skal vi egentlig i det hele taget adressere virksomhedslederne?”
En central tanke i Industriens Fonds måde at skabe værdi er gennem 'open source-viden'. Men ét er at frembringe denne viden, noget andet er at få den formidlet til de rigtige mennesker, så den også kommer i spil.
“Der er ikke mange virksomhedsledere, der tænker – vi er ved at have røde tal i visse dele af virksomheden, vi må hellere sætte os ned og bruge en aften på at læse på Industriens Fonds 120 aktive projekter og de mange hundrede afsluttede, hvor der er god viden, der kan inspirere os til at gøre det bedre.”
“Nogle af de store, spændende udfordringer er at finde ud af, hvordan man kommunikerer på den bedste måde. Hvem er de reelle modtagere af vores informationer? Hvem er vores målgruppe? Er det virksomhedslederen, eller er det dem, der taler med virksomhedslederen?”
“Det er noget af det vores bestyrelse netop nu drøfter. For hvordan får vi formidlet vores viden, hvis det er nogle andre af dem, der er i én-til-én-berøring med virksomhedslederne vi skal have fat i – for eksempel konsulenter hos GTS-institutterne eller dem, der arbejder i væksthusene.”
“Vores bestyrelse har bestilt en omverdensanalyse, så vi kan finde ud af, hvad andre gør i dag. For ni år siden, da vi lavede strategien, så verden anderledes ud. Hvad er det for nogle ting, der har rykket sig? I Danmark er hele erhvervsfremmesystemet for eksempel ved at blive revideret. Jeg tror man har 286 forskellige erhvervsfremmeinitiativer, og hvis man sanerer i det opstår der måske nogle huller og nogle nye muligheder.”
“I omverdensanalysen kigger vi på, hvad alle andre gør. Vi kigger selvfølgelig på andre fonde, men der er ikke så mange som os indenfor det felt, så det har vi allerede et godt billede af. Vi kigger især på offentlige aktiviteter og forskningsinitiativer, både danske og internationale. Er der noget læring i andre lande, vi kan overføre til Danmark, så vi ikke er nødt til at lave grundforskningen på alle områder i forhold til konkurrenceevne og erhvervsliv.”
“Og spørgsmålet er så – hvor skal vi stå? Hvad for en tue skal vi vælge at gå op på.”
– – –
Stafet-spørgsmål 3
Hvordan fornyer fonden sig
– både med hensyn til sit uddelingsformål og for at sikre fremadrettet relevans?
“Vi tilpasser løbende vores uddelingsfokus og interesse, fordi vores fundats grundlæggende er meget bred. Tankerne om at skulle have en uddelingspolitik og årlige strategidrøftelser, som ligger i governance-begreberne, er noget vi har levet efter de sidste 7-8 år. Det har været særlig relevant, når man ikke har en enkelt stifters vilje, men derimod en bestyrelses vilje.”
Den fremadrettede relevans er en del af strategidrøftelserne, og et af de mange områder fonden kigger på, er, hvordan formuen kan placeres.
Ikke længere nok med aktier og obligationer
“Vi går ind der, hvor vi kan skabe en konkret forandring – skabe viden, som virksomhedsledere kan anvende, eller nogle aktiviteter de kan få gevinst ud af. Vi har valgt fire søjler: globalisering & åbenhed, iværksætteri & innovation, viden og kompetencer. Og vi har også lavet en negativ afgrænsning. Vores penge skal tilbage til- og gøre gavn for industri- og erhvervsliv i bred forstand, og derfor går de ikke til for eksempel landbruget eller den finansielle sektor.”
“Hidtil har vi sagt, at vi ikke vil bruge vores formue som venture- eller equity capital. Men det er en strategisk beslutning. Og hvis én af de store problemstillinger i dag er mangel på kapital for mellemstore virksomheder – at det er svært at skaffe kapital – så kan det godt være, at vi skal se på, om vi skulle placere en del af vores formue, så den ud over at give et finansielt afkast, som vi kan bruge i vores filantropiske arbejde, også kan skaber konkurrenceevne.”
“I overført betydning kan man sige, at vi overvejer, om det er bedre at investere i en industrivirksomhed end i et landbrug, hvis vi i øvrigt kunne få nogenlunde det samme afkast.“
“Vi har ikke private equity i vores formueforvaltning i dag. Vi har ikke været inde og været medinvestorer i en lang række virksomheder gennem kapitalfonde. Men det er ikke længere nok at have obligationer og aktier, og set i det lys ville det jo være naturligt, at vi også investerede i den form. Vi skal i gang med vores portefølje-formue-forvaltningsstrategi, og vores bestyrelse diskuterer det.”
“Men vi kunne også vælge at sige – er der en form for virksomheder vi kunne investere i, som skal give et eller andet afkast, men hvor vi er tilfredse med det samme som vi ville få på obligationer eller på aktier, selvom risikoen måske er lidt højere. Det kunne være relevant, hvis det er noget vi tror genererer en anden form for værdi i samfundet.”
“Nu vil jeg nødig væltes af ansøgninger fra folk, der mangler kapital eller investorer. Det er faktisk derfor vi har skrevet økonomisk bæredygtig i definitionen, for der var mange der troede det handlede om bæredygtighed – og der blev vi væltet af muldtoiletter. “
“Når man taler om impact investment, så er der mange der mener social impact investment. At man siger – jeg er tilfreds med at få 5 pct. i afkast, hvis vi så derudover kan sikre, at der kommer nogle mennesker i beskæftigelse, som ellers ville være på kanten af arbejdsmarkedet. Men vores dagsorden er ikke socialpolitik. Vores dagsorden er konkurrenceevne.“
“For nogle år siden kom Statsministeren med et nødråb til civilsamfundet i forhold til flygtningekrisen. Dengang lagde vores bestyrelse 50 mio. kr. på bordet til et projekt, som skulle skabe arbejdspladser specielt til flygtninge. Men for os handlede det ikke primært om at hjælpe flygtninge ind på arbejdsmarkedet – det handlede om, hvordan virksomheder, der begynder at opleve mangel på arbejdskraft, kan få den. Så vi fokuserede på flygtninge som en ressource. Det er godt for samfundet i øvrigt, men vores formål var, at virksomhederne fik arbejdskraft.”
“Og det ville være det samme i forhold til impact investment. Vi skal kunne se industri- og erhvervslivets konkurrenceevne som en del af værdiskabelsen. Så der ligger et arbejde med at definere vores afkast og finde ud af hvordan man måler det. Det er noget af det vores bestyrelse skal diskutere i strategiprocessen her i foråret.”
Stafetten sendes til Frederiksberg
Mads Lebech sender depechen videre til direktøren i Frederiksbergfonden, Martin Dahl.
“Frederiksbergfonden var en klassisk advokatorkontorfond, som nu har fået en egen identitet – jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan de oplever det skifte. Og hvilke tanker Martin Dahl har gjort sig om, hvordan man skaber forandring med et relativt begrænset uddelingsniveau. Hvilke muligheder har fonden for eksempel for at påvirke kommunens beslutninger inden for uddelingsområderne?”
“Jeg synes det er interessant, at Frederiksbergfonden dækker et geografisk område – men hvad vil det sige at være en Community Foundation? Hvis man tænker på, at de 8-10 mio. kroner som fonden deler ud til indbyggere på Frederiksberg går til 100.000 ud af 6 millioner danskere, så skal man jo gange beløbet med 60, og så svarer det til et uddelingsniveau på 600 mio. kroner nationalt. Hvilke tanker gør de sig på den baggrund i forhold til også at være almennyttig? Og kan vi forvente at der kommer flere Community Foundations i Danmark?”
