DARMA: uudnyttet potentiale i udenlandske private fonde

I jagten på midler bør danske forskere ikke glemme de udenlandske private fonde. For selv­om det er svært at komme igennem nåleøjet, sidder de udenlandske private fonde på en pengetank, der kan have afgørende betydning for den enkelte forskers karriere. Det me­ner Olaf Svenningsen, formand for DARMA – foreningen af danske forsk­nings­ad­mi­ni­stra­to­rer.

Forum for Forskningsfinansiering
"Hvis man får knæk­ket ko­den til de uden­land­ske pri­va­te fon­de, så har de rig­tig man­ge mid­ler. Og for den en­kel­te for­sker fin­des der her et stort po­ten­ti­a­le," si­ger for­mand for DARMA, Olaf Svenningsen.

Ja­cob Fri­is Sher­son for­sker i kvan­te­fy­sik og er an­sat som pro­fes­sor (MSO) på Aar­hus Uni­ver­si­tet. Men hans forsk­ning fi­nan­si­e­res i høj grad af ame­ri­kan­ske midler.

”Pen­ge­ne har gi­vet et kæm­pe­stort boost,” for­tæl­ler Sher­son om si­ne be­vil­lin­ger på om­kring 15 mil­li­o­ner kro­ner fra The Jo­hn Temp­le­ton Foundation:

”Det har selv­føl­ge­lig væ­ret kæm­pe­stort at få den støt­te, og den ud­gør en stor del af min forsk­ningsfinansiering. Pen­ge­ne har gi­vet mig mu­lig­hed for at af­sø­ge nog­le lidt al­ter­na­ti­ve pro­jek­ter, som det el­lers kan væ­re svært at få fuld fi­nan­si­e­ring til i det dan­ske fi­nan­sie­rings­land­skab,” si­ger Ja­cob Fri­is Sherson.

Og Olaf Sven­nings­en, for­mand for DARMA (for­e­nin­gen af dan­ske forsk­nings­ad­mi­ni­stra­to­rer), er enig i, at der er mu­lig­he­der i at gå ef­ter de uden­land­ske pri­va­te fondsmidler.

”Jeg me­ner helt be­stemt, at der er et stort po­ten­ti­a­le her. Så vidt jeg ved er der om­kring ti-ty­ve dan­ske for­ske­re, der ar­bej­der fo­ku­se­ret på at til­træk­ke mid­ler fra de uden­land­ske pri­va­te fon­de, men det er ik­ke man­ge. Og det er pri­mært in­den for sund­heds­vi­den­skab og til dels de tek­ni­ske vi­den­ska­ber,” si­ger Sven­nings­en og fortsætter:

”Hvis man får knæk­ket ko­den til de uden­land­ske pri­va­te fon­de, så har de rig­tig man­ge mid­ler. Og for den en­kel­te for­sker fin­des der her et stort po­ten­ti­a­le. Hvis du har et pro­jekt, som er in­teres­sant, og som ram­mer de uden­land­ske fon­des for­mål, så kan det bli­ve me­get, me­get be­tyd­nings­fuldt for den en­kel­te for­skers karriere.”

Netværk er ofte afgørende

Bå­de Olaf Sven­nings­en fra DARMA og Ja­cob Fri­is Sher­son er eni­ge om, at det ik­ke er nemt at til­træk­ke mid­ler fra de uden­land­ske pri­va­te fon­de. Der­med læg­ger de sig på linje med en rap­port fra 2016 ud­ar­bej­det af Tæn­ket­an­ken DEA, der blandt an­det kon­klu­de­rer, at pen­ge­ne fra de uden­land­ske pri­va­te fon­de ik­ke er ”lavt hæn­gen­de frug­ter,” og at det kræ­ver en lang­sig­tet stra­te­gisk ind­sats, hvis de dan­ske uni­ver­si­te­ter skal gø­re sig for­håb­nin­ger om øge til­træk­ning­en af dis­se midler.

Men med den ret­te til­gang – og lidt held – er det al­li­ge­vel mu­ligt at op­nå støtte.

”Når man sø­ger, så er det blandt an­det vig­tigt at hu­ske, at hver fond har sin egen mis­sion sta­te­ment, og der­for gæl­der det om at fin­de en fond, hvor man kan væ­re så klar som mu­lig på den glo­ba­le im­pact af sit pro­jekt i for­hold til fon­dens mis­sion. Når man er i en in­ter­na­tio­nal kon­kur­ren­ce, skal man væ­re ek­stremt skarp på, hvor­for ens pro­jekt ik­ke kun er re­le­vant i en dansk kon­tekst,” si­ger Ja­cob Fri­is Sher­son og fortsætter:

”For mig gik vej­en des­u­den igen­nem net­værk. Jeg kend­te egent­lig ik­ke til The Jo­hn Temple­ton Fo­un­da­tion, men gen­nem mit fag­li­ge net­værk fik jeg et godt råd om, at jeg bur­de prø­ve at sø­ge mid­ler hos fon­den. Og der­u­d­over fik jeg og­så vej­led­ning fra mit net­værk om, hvor­dan jeg me­re kon­kret skul­le ansøge.”

Og Olaf Sven­nings­en er enig med Ja­cob Fri­is Sher­son i, at net­værk spil­ler en stor rol­le i ansøgningsprocessen.

”De of­fent­li­ge be­vil­lings­gi­ve­re er of­te bu­reau­kra­ti­ske og re­gel­ba­se­re­de. Og de pri­va­te fon­de kan og­så væ­re bu­reau­kra­ti­ske, men i man­ge til­fæl­de spil­ler de pri­va­te re­la­tio­ner og­så en vig­tig rol­le for, om man kan få en fond gjort in­ter­es­se­ret i ens pro­jekt,” si­ger Svenningsen.

Samarbejde mellem danske universiteter kan være vejen frem

Selv­om Olaf Sven­nings­en me­ner, at der er et stort uop­dyr­ket po­ten­ti­a­le i de uden­land­ske pri­va­te fonds­mid­ler, så er­ken­der han og­så, at kan væ­re be­ty­de­li­ge ud­for­drin­ger for­bun­det med at sø­ge midlerne.

”Hvis du som for­sker ale­ne skal gå ind i det her, så er der nog­le væ­sent­li­ge bar­ri­e­rer. Og jeg me­ner ik­ke, at det er ri­me­ligt at for­ven­te, at for­sker­ne selv skal sæt­te sig ind i he­le an­søg­nings­pro­ces­sen. Nog­le gan­ge kan de ad­mi­ni­stra­ti­ve krav væ­re me­get, me­get tun­ge,” si­ger Sven­nings­en og for­tæl­ler om en op­le­vel­se fra Up­psa­la Uni­ver­si­tet med en ame­ri­kansk fond, der kræ­ve­de ko­pi­er af de ori­gi­na­le pa­pi­rer fra grund­læg­gel­sen af uni­ver­si­te­tet i 1477 – et øn­ske, som han ef­ter en tur i ar­ki­vet selv­føl­ge­lig honorerede.

Der­u­d­over pe­ger Olaf Sven­nings­en på, at et stør­re sam­ar­bej­de mel­lem de dan­ske uni­ver­si­te­ter kan væ­re et skridt på vej­en mod at til­træk­ke fle­re uden­land­ske pri­va­te fondsmidler:

”Kort­læg­nin­gen af de uden­land­ske pri­va­te fon­de er selv­føl­ge­lig vig­tig. Og det er et ret stort ar­bej­de at la­ve så­dan en kort­læg­ning, for der skal og­så ar­bej­des med kva­li­tets­sik­ring. Og det kan væ­re svært at fin­de tid til, når man ar­bej­der på et uni­ver­si­tet og i for­vej­en har travlt med rig­tig man­ge an­dre fonds­an­søg­nin­ger. Men her kun­ne man sag­tens fo­re­stil­le sig, at uni­ver­si­te­ter­ne gik sam­men – en­ten via Dan­ske Uni­ver­si­te­ter el­ler gen­nem DARMA. Så­dan et sam­ar­bej­de gi­ver god me­ning, for po­ten­ti­a­let er stort, og man vil­le ef­ter min vur­de­ring al­drig kom­me i en si­tu­a­tion, hvor to dan­ske for­ske­re end­te i kon­kur­ren­ce om de sam­me uden­land­ske pri­va­te midler.”

I 2014 modt­og de dan­ske uni­ver­si­te­ter iføl­ge Tæn­ket­an­ken DEA forsk­nings­støt­te på i alt 1,6 mil­li­ar­der kro­ner fra uden­land­ske kil­der, hvoraf stør­ste­delen var EU-mid­­ler. Ud­over EU-mid­ler­ne modt­og uni­ver­si­te­ter­ne 694 mil­li­o­ner kro­ner fra kil­der, som bå­de in­klu­de­re­de uden­land­ske na­tio­na­le forsk­nings­fon­de samt pri­va­te fir­ma­er og pri­va­te fonde.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer