På grund af vedtægtsstridig fondsledelse i fonden Fjerde Maj Kollegiet måtte KU’s rektor Henrik Wegener tidligere i denne måned trække sig fra en stilling som fondsleder og efor, som han skulle have tiltrådt senere i år. Med stillingen fulgte en attraktiv efor-lejlighed i en ældre ejendom med egen indgang til Frederiksberg Have.
Men fonden Fjerde Maj Kollegiets problemer med at overholde sin egen fundats og de fondsretlige grundsætninger er ikke kun et problem for fondsbestyrelsen med fhv. MF (K) Helle Sjelle i spidsen.
Nu viser det sig nemlig, at fonden svæver i et juridisk ingenmandsland, og at Frederiksberg Kommune har svigtet sin tilsynsforpligtelse i forhold til fonden, der besidder værdifulde kollegieejendomme i hjertet af Frederiksberg. Fonden er stiftet som et historisk mindesmærke for Danmarks frihedskamp og modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig.
Kommunen skal blandt andet sikre, at fonden kræver en passende husleje af de studerende beboere på kollegiet. Og kontrollere, at regnskaberne overholder kollegiets vedtægter.
Men kommunen er slet ikke klar over, at den er tilsyn for fonden og har derfor ikke ført kontrol med hverken husleje, budgetter eller fondens vedtægter og regnskaber. Kommunen oplyser, at den slet ikke er i besiddelse af de seneste års regnskaber.
Heller ikke revisor har sørget for at få fonden på ret køl, og en af konsekvenserne af den udbredte uvidenhed om de fondsretlige vilkår i såvel fonden som kommunen, er, at fondsbestyrelsen ikke er registreret som reelle ejere i henhold til hvidvaskloven. Reglerne om reelle ejere er netop blevet skærpet og giver myndighederne mulighed for at tvangsopløse selskaber og fonde, hvis ikke de registrerer sig.
Derudover står kollegiefonden i dag i en situation, hvor den reelt ikke er underlagt noget tilsyn, og det er samtidig helt uklart, hvilken detaillov, der regulerer fondens aktiviteter. Fonden er nemlig en af de hundredvis af fonde, som af forskellige årsager er undtaget fra erhvervsfondsloven eller fondsloven.
Det betyder dog ikke, at fonden må være undtaget fra tilsyn. Og derfor mener professor Søren Friis Hansen fra juridisk institut på CBS, at Erhvervsstyrelsen må tage affære for at sikre, at der bliver ført et fondsretligt tilsyn med fonden.
Derfor mener jeg, at Erhvervsstyrelsen bør bede om en redegørelse fra Frederiksberg Kommune.
Søren Friis Hansen – professor, juridisk institut på CBS
”Når man er tilsyn, så har man jo et selvstændigt ansvar for, at betingelserne for tilsynet er opfyldt. I dette tilfælde har kommunen påtaget sig den forpligtelse at føre tilsyn med fonden. Hvis kommunen ikke er i besiddelse af fondens regnskaber, så er det jo ret tydeligt, at betingelserne for at undtage fonden ikke er opfyldt. Derfor mener jeg, at Erhvervsstyrelsen bør bede om en redegørelse fra Frederiksberg Kommune,” siger Søren Friis Hansen.
Truende byrder gav undtagelse
Baggrunden for problemerne går tilbage til 1985, da den første erhvervsfondslov blev vedtaget. Efter politisk pres og direkte henvendelser til daværende Industriminister Ib Stetter lykkedes det kollegierådet bag Fjerde Maj Kollegierne at få fonden undtaget fra den nye lov om erhvervsdrivende fonde. En af årsagerne til kollegierådets uvilje mod erhvervsfondsloven var blandt andet kravet om, at fondene skal betale afgifter til dækning af ministeriets administration og kontrol med fondene.
”Jeg vil være dig forbundet, om du kan finde udveje for at afværge de truende byrder for de ni selvejende institutioner,” skrev formanden for Fjerde Maj Kollegiernes kollegieråd Niels A. Eigenbroth til Industriminister Ib Stetter.
Efter en nøje granskning af forholdene omkring de ni Fjerde Maj Kollegier fik Fjerde Maj Kollegiet på Frederiksberg lov til at blive undtaget fra den nye erhvervsfondslov. Men undtagelsen blev kun givet under forudsætning af, at Frederiksberg Kommune overtog tilsynet på en række bestemte betingelser. Betingelser som netop skulle sikre, at der blev ført et tilstrækkeligt fondsretligt tilsyn med fonden. Det fremgår af dokumenter fra Industriministeriet, som i 1986 gav samtykke til at undtage kollegiet fra erhvervsfondsloven.
"Kommunens økonomiske kontrol med kollegiet består i, at budgetterne skal kontrolleres og godkendes af kommunalbestyrelsen 3 måneder før regnskabsårets begyndelse, samt at det i regnskaberne kontrolleres, om kollegiets vedtægter er overholdt, herunder at den af boligministeriet krævede balanceleje er blevet anvendt,” står der i brev af 14. oktober 1986 fra Industriministeriet til Aktieselskabsregistret, som Erhvervsstyrelsen hed dengang.
Erhvervsstyrelsen har også i dag mulighed for under særlige omstændigheder at undtage en erhvervsdrivende fond fra erhvervsfondsloven. Og de betingelser, der gælder, svarer nogenlunde til de vilkår, som Industriministeriet formulerede for Fonden Fjerde Maj Kollegiet.
Efter tilladelsen til at undtage fonden blev det indskrevet i fundatsteksten, at det er Frederiksberg Kommune, der skal føre tilsyn med kollegiefonden. Men med tiden har de mennesker, der var betroet at passe på den gamle frihedskæmperfond, tilsyneladende glemt deres ansvar.
Først og fremmest er det jo fondens bestyrelse, der har ansvaret for, at fonden indsender sine budgetter og regnskaber til kommunen.
Søren Friis Hansen – professor, juridisk institut på CBS
”Først og fremmest er det jo fondens bestyrelse, der har ansvaret for, at fonden indsender sine budgetter og regnskaber til kommunen, som det fremgår af betingelserne for undtagelsen. Man skal jo huske på, at det er fonden, der har en interesse i at have den undtagelse fra Erhvervsfondsloven. Dernæst har kommunen forpligtet sig til at føre det tilsyn. Og der må det jo være kommunaldirektørens ansvar at bede fonden om at få de oplysninger, som kommunalbestyrelsen skal tage stilling til,” siger professor Søren Friis Hansen.
Kommunen vil rette op
Professor Søren Friis Hansen peger på, at det for en erhvervsdrivende fond som Fjerde Maj Kollegiet er forbundet med en del nye forpligtelser, hvis fondens undtagelse bortfalder. Det skyldes bl.a. de senere års politiske ønsker om øget transparens.
”Viser en redegørelse fra kommunen, at fonden reelt ikke har noget tilsyn, så vil Erhvervsstyrelsen med stor sandsynlighed træffe afgørelse om, at dispensationen er bortfaldet. Det betyder så, at fonden falder ind under erhvervsfondsloven igen. Det er fonden, der er begunstiget af den her undtagelse. Og hvis den bortfalder, kommer man jo under nogle andre regler, som er noget mere krævende med, hvad det indebærer af indrapportering af redegørelser om God Fondsledelse og regnskaber,” siger Søren Friis Hansen.
Fundats ville gerne have spurgt de ansvarlige i Frederiksberg Kommune, hvornår kommunalbestyrelsen sidste gang havde fondens budgetter og regnskaber på dagsordenen. Og om fonden opkræver korrekt husleje, hvilket har betydning for evt. interne uddelinger fra fonden. Det har dog ikke været muligt at få et interview. Men i en mail erkender kommunens vicedirektør for Udvikling og Jura, at kommunen ikke har overholdt sin tilsynsforpligtelse.
Vi har ikke været opmærksomme på, at vedtægterne siger, at vi har en tilsynsforpligtigelse. Det er ikke godt nok.
Thomas Wohlert – vicedirektør, Frederiksberg Kommune
”Vi har ikke været opmærksomme på, at vedtægterne siger, at vi har en tilsynsforpligtigelse. Det er ikke godt nok, og det får vi rettet op på med det samme. Vi er ved at gennemgå, om der skulle være andre lignende tilfælde,” siger vicedirektør i Frederiksberg Kommune, Thomas Wohlert.
Erhvervsstyrelsen: Undtagelse kan bortfalde
Ifølge erhvervsfondsloven kan Erhvervsstyrelsen beslutte at en undtagen fonde igen skal registrere sig som en erhvervsdrivende fond og dermed igen komme under styrelsens tilsyn.
Fundats har forelagt sagen for Erhvervsstyrelsen, som dog ikke ønsker at dele sine interne overvejelser om den konkrete fond, Fjerde Maj Kollegiet på Frederiksberg, herunder Frederiksberg Kommunes tilsyn med fonden. Men styrelsen oplyser generelt, hvad der gælder for fonde, der er undtaget fra erhvervsfondsloven:
”Når Erhvervsstyrelsen efter gældende administrativ praksis skal vurdere, om en fond kan blive undtaget fra erhvervsfondsloven, vil styrelsen blandt andet lægge vægt på:
at vedtægtsændringer og vigtige beslutninger skal godkendes af tilsynsmyndigheden,
at årsregnskabet revideres af en godkendt revisor,
at årsregnskabet bliver indsendt til og eventuelt godkendt af tilsynsmyndigheden, og
om et eller flere bestyrelsesmedlemmer bliver udpeget af tilsynsmyndigheden,” skriver Erhvervsstyrelsen og understreger, at der skal være tale om reelt tilsyn.
”Der skal i øvrigt være et reelt offentligt tilsyn, hvis en fond skal undtages. Styrelsen vil derfor bede tilsynsmyndigheden om at bekræfte, at denne påtager sig tilsynet.”
Samtidig påpeger Erhvervsstyrelsen, i lighed med professor Søren Friis Hansen, at undtagelsen kan falde bort igen, hvis tilsynet ikke fungerer.
Hvis det offentlige tilsyn ophører, bliver den pågældende fond igen omfattet af erhvervsfondsloven.
Erhvervsstyrelsen
”Hvis det offentlige tilsyn ophører, bliver den pågældende fond igen omfattet af erhvervsfondsloven (hvis den i øvrigt opfylder betingelserne for at være en erhvervsdrivende fond). Det samme gør sig gældende, hvis de tilsynsmæssige forhold ændrer sig, så forudsætningerne for undtagelsen bortfalder,” skriver styrelsen.
Fondens bestyrelsesformand fhv. MF for Det Konservative Folkeparti Helle Sjelle, der er medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg har ikke ønsket at lade sig interviewe om sagen.
Fundats ville også gerne have talt med fondens revisor om, hvorfor regnskaberne ikke bliver indsendt til kommunen, og hvorfor revisor ikke har påtalt, at fondsbestyrelsen skal lade sig registrere som reelle ejere i henhold til hvidvasklovgivningen. Men fonden ønsker ikke at oplyse, hvem der er revisor og vil ikke udlevere årsregnskaberne til offentligheden.
