Danmarks største festivalfond, Fonden Roskilde Festival, ændrer nu sin strategi. Ændringen betyder, at fondens aktiviteter ikke i så høj grad som tidligere vil være koncentreret om den velkendte musikfestival.
Fondens strategiske ændring er direkte relateret til coronakrisen, der har sat store dele af kultursektoren – herunder særligt festival- og eventbranchen – under et enormt pres på grund af forsvundne indtægter, som en række hjælpepakker fra regeringen kun delvist har kompenseret for.
“Vi har under coronakrisen skullet agere meget hurtigt og forsøge at skabe nye forretninger. Og den nye strategiske retning, som har været undervejs i en årrække, handler om at omsætte vores forretningsområde og vores viden til gavn for andre – også uden for dét, som måske ligger os nærmest, nemlig event- og oplevelsesbranchen,” siger Fonden Roskilde Festivals administrerende direktør, Signe Lopdrup.
Den nye strategiske retning handler om at omsætte vores forretningsområde og vores viden til gavn for andre – også uden for dét, som måske ligger os nærmest, nemlig event- og oplevelsesbranchen
Signe Lopdrup – administrerende direktør, Fonden Roskilde Festival
Konsekvensen af uforudsigeligheden på koncert- og eventmarkedet er, at Fonden Roskilde Festival nu skal gøres mindre afhængig af indtjeningen fra Danmarks største musikfestival og i stedet finde supplerende indtjeningskilder.
“Det er vigtigere end nogensinde at udvikle fondens virksomhed strategisk – også i andre markeder. Vi påbegyndte således i 2019 en strategiproces omkring udviklingen af den samlede virksomhedsstrategi for Roskilde Festival-gruppen. Strategien færdigudvikles under hensyn til den læring og de udfordringer som fondens virksomhed har oplevet som følge af Covid-19,” oplyser fonden således i sin årsrapport.
Roskilde Festival-gruppen består af Fonden Roskilde Festival, Foreningen Roskilde Festival og selskabet Roskilde Kulturservice A/S, som er organiseret i en koncernstruktur.
Nye markeder
Ifølge Signe Lopdrup har Fonden Roskilde Festival allerede leveret konkrete eksempler på den type opgaver, som fremover skal fylde mere i fondens strategi.
“Vi har f.eks. rådgivet Københavns Zoo om åbningen af deres pandaanlæg, og om hvordan de håndterer store folkemængder. Under Covid-19 har vi også haft værter på gaden i Københavns Kommune, som har talt med mennesker, der hvor de forsamler sig, og hjulpet dem med at overholde myndighedernes anbefalinger, så de er ansvarlige sammen i det offentlige rum. Dén opgave kommer på bagkant af en tidligere rådgivningsopgave, vi har haft for Københavns Kommune om, hvordan man kan koordinere og samarbejde på tværs af myndigheder og fagligheder i nattelivet i byen,” siger Signe Lopdrup og fortsætter:
“Så i virkeligheden skal vi trække på den faglighed og de erfaringer og kompetencer, som vi får ved at lave festival,” siger hun.
Ronnie Hansen er direktør og seniorrådgiver i konsulentfirmaet Geelmuyden Kieses afdeling for sport, kultur og underholdning. For ham at se har Fonden Roskilde Festival nogle klare styrker bl.a. inden for organisering, som kan udnyttes til at udbrede forretningen.
“Roskilde Festival har de senere år fundet tilbage til kernen, som jo ikke er kommercielt funderet kulturimperialisme, men i bund og grund almennyttigt og velgørende arbejde. Samtidig har man været i en proces, hvor man har fundet frem til, at kerneproduktet – det organisationen er god til – snarere er organisering, fællesskaber og formidling af et værdisæt,” siger Ronnie Hansen, som tidligere har været frivillig og ansvarsperson ved Roskilde Festival i 15 år.
Han vurderer, at fonden på en række nye forretningsområder kan gøre brug af sine kernekompetencer uden at give køb på fondens almennyttige dna.
Jeg kunne godt se Roskilde hjælpe Dansk Røde Kors eller Dansk Flygtningehjælp med et program, med at drive en lejr eller med at samle penge ind på nye måder.
Ronnie Hansen – direktør og seniorrådgiver i afdeling for sport, kultur og underholdning, Geelmuyden Kiese
“Derfor skal man nok ikke forvente – i modsætning til strategien for 4-5 år siden – at Roskilde styrter ud og laver festival i Stockholm eller på Refshaleøen. Snarere at man laver tættere samarbejde med øvrige fonde og stiller kompetencer og indsigt til rådighed. Jeg kunne godt se Roskilde hjælpe Dansk Røde Kors eller Dansk Flygtningehjælp med et program, med at drive en lejr eller med at samle penge ind på nye måder,” siger Ronnie Hansen og tilføjer:
“Når det er sagt, venter markedet også, at man i højere grad vil være partner på store arrangementer, som man i øvrigt allerede ser det. World Pride, Tour De France, nationale mærkedage og lignende.”
Mindre til vækstlaget
Fonden Roskilde Festivals formål er at “støtte initiativer, der er til gavn for børn og unge, samt at støtte humanitært, andet alment velgørende, almennyttigt og kulturelt arbejde, herunder Foreningen Roskilde Festival.”
I 2019 afsatte fonden fem mio. kr. til formålet, men på grund af covid-19 har fondens ledelse nu set sig nødsaget til at slå bremserne i.
De planlagte uddelinger bliver derfor barberet ned til 1,5 mio. kr. Men i erkendelse af, at en række potentielle bevillingsmodtagere fortsat er værdigt trængende, vil Fonden Roskilde Festival nu lede efter andre måder at støtte dem på. Gerne ved at trække på de økonomiske muskler hos andre fonde.
“Vi er jo også hårdt ramt som virksomhed ved ikke at kunne afvikle Roskilde Festivalen. Derfor har vi måtte begrænse vores egne uddelinger i år for at være ansvarlige. Men vi vil gerne samarbejde med andre fonde, som ikke bliver lige så akut ramt, som vi gør, om faktisk at gøre en forskel sammen med os. Vi har viden omkring det kunstneriske vækstlag, og vi har en håndfuld vækstlagsartister, som vi ikke har kunnet præsentere på årets begivenhed,” siger Signe Lopdrup.
– Hvad kunne sådan et samarbejde konkret handle om?
“Det kan f.eks. handle om, at artisterne kan udkomme i vores kanaler. Det initiativ tog vi faktisk allerede, da vi blev lukket ned [pga. regeringens forsamlingsforbud, red.], hvor vi lavede særudgivelser med kunstnere i vores kanaler. Men vi tænker i lige så høj grad på at facilitere en lille begivenhed i samarbejde med nogle andre, som kan løfte det her frem,” siger Signe Lopdrup og fortsætter:
“Men samarbejdet med andre fonde kan også bestå af et egentligt understøttelsesprogram. Det er bestemt også noget, vi sidder og kigger ind i. For der er nogle kunstnere, der er rigtig, rigtig hårdt ramt, f.eks. fordi de ikke kan søge ind i statens hjælpepakker, fordi de er så nye i markedet, at de ikke kan dokumentere, at de tidligere har haft en årsindtægt. Det er jo helt nye artister, vi taler om,” siger Signe Lopdrup.
Indtjeningspessimisme
I 2020 skulle Roskilde Festival havde fejret sit 50-års-jubilæum, men på grund af corona blev det i stedet til en aflysning. Og antiklimakset kommer til at kunne mærkes på bundlinjen, skriver fonden, som har ‘pessimistiske forventninger’ til 2020-resultatet.
Det er ledelsens vurdering at det er realistisk at afholde Roskilde Festival i 2021, og at Fonden Roskilde Festival vil kunne løfte sin indtjening til et normal-niveau igen.
Fonden Roskilde Festival
Hvor stor den økonomisk lussing bliver står endnu ikke klart. Men ledelsen vurderer, at underskuddet bliver et tocifret millionbeløb.
Heldigvis, vurderer fonden, er både festivalen og dermed det primære indtjeningsgrundlag tilbage allerede i 2021.
“Det er ledelsens vurdering at det er realistisk at afholde Roskilde Festival i 2021, og at Fonden Roskilde Festival vil kunne løfte sin indtjening til et normal-niveau igen,” står der i fondens netop offentliggjorte årsregnskab.