Det er særdeles behageligt at være i en økonomisk situation, hvor man kan være rundhåndet, skrue sit forbrug op og købe større, dyrere og bedre. Til gengæld vil de fleste nok gerne skrive under på, at det er langt sværere at gå den modsatte vej – både i privatsfæren og når der disponeres i jobmæssig sammenhæng.
For den erhvervsdrivende fond Nordea-fonden blev 2020 i dén grad et år, hvor flere år med stort økonomisk råderum fra den ene dag til den anden blev afløst af et kraftigt beskåret budget. På grund af bankernes udbyttestop, udløst af corona-pandemien, måtte en række sparekassefonde vinke farvel til millionbeløb, som skulle være brugt til uddelinger, og Nordea-fonden blev med fire femtedele af sin formue investeret i Nordea Bank hårdest ramt af alle.
Den udeblevne udbetaling af udbytte betød, at den oprindelige uddelingsramme på 400 millioner kroner i foråret 2020 blev barberet ned til 284 millioner kroner millioner kroner.
Og fondens årsrapport for 2020, som netop er udkommet, viser, at Nordea-fonden endte med at uddele 268 millioner kroner – svarende til to tredjedele af den ramme, som fonden ved årets start havde forventet at kunne disponere over.
Pludselig forsvandt vores indtægtsgrundlag
Henrik Lehmann Andersen – Administrerende direktør, Nordea-fonden
”Vi kom ud i en udfordrende situation, som vi aldrig, heller ikke under finanskrisen, havde prøvet før – hverken i Nordea-fonden eller i Nordea Bank-fonden. Pludselig forsvandt vores indtægtsgrundlag. Så vi blev nødt til at bremse op – ja, faktisk var vi helt oppe at stå på bremsen,” siger administrerende direktør i Nordea-fonden Henrik Lehmann Andersen, når han i et interview med Fundats kigger tilbage på de pludseligt svækkede uddelingsmuskler i 2020.
Ikke alt eller intet
Henrik Lehmann Andersen understreger, at fonden gennem årene har haft en metodik om at lægge penge til side i tilfælde af, at der kunne komme tider med svigtende eller faldende indtægter.
”Det betød, at vi trods udbyttestoppet ikke stod i en situation i foråret 2020, hvor det var alt eller intet. Men reelt vidste vi ikke, hvor vi ville stå et halvt eller et helt år senere i forhold til verdensøkonomien og dermed i forhold til vores investering i Nordea, så vi kunne ikke vide os sikre på, om vi inden for en overskuelig tidshorisont ville få udbytte igen. Selvom vi havde hensat midler til senere uddelinger, valgte vi derfor at være ret forsigtige, om end jeg da synes, at et uddelingsomfang på 268 millioner kroner stadig er ret pænt,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Det var stadigvæk en stor beslutning for os at træffe, fordi vi plejer at give penge til studieophold til mellem 1.000 og 1.500 studerende
Henrik Lehmann Andersen – Administrerende direktør, Nordea-fonden
De første besparelser, fonden foretog i 2020, var corona-relaterede, om end de ikke var udløst af udbyttestoppet. Fonden besluttede således at sætte alle behandlinger af nye ansøgninger fra unge om studielegater til udlandsophold i bero.
”Det var ikke store beløb, der var tale om, men det var stadigvæk en stor beslutning for os at træffe, fordi vi plejer at give penge til studieophold til mellem 1.000 og 1.500 studerende,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Mange projekter med indbygget tålmodighed
Fonden valgte at holde fast i den afsatte ramme på 30 millioner kroner til små, lokale uddelinger – den såkaldte lokalpulje – ud fra en tankegang om, at der under en pandemi mere end nogensinde før var brug for de nære fællesskaber. Det resulterede i 30,8 millioner kroner til i alt 1.400 støttemodtagere i 97 kommuner.
Til gengæld blev der på det landsdækkende uddelingsområde taget fat på en grundig proces med at finde ud af, hvilke ansøgere og projekter der kunne udskyde sin start til senere end 2020.
”Vi brugte meget energi på at være i dialog med alle vores 350-400 igangværende, støttede projekter for at få en status i forhold til deres tidsplaner. Det handlede om at få overblik over, hvilke projekter det var afgørende at sætte i gang i 2020, og hvilke der kunne vente. Nogle projekter kunne ikke vente, og nogle havde brug for en tillægsbevilling – dem fordelte vi i alt knap 12 millioner kroner på. Heldigvis viste det sig, at rigtig mange projekter var indrettet med en indbygget tålmodighed, og hvor det derfor ikke betød noget, om de skulle vente et halvt eller et helt år med at blive sat i gang. Så en stor del af de dialoger, vi havde med dygtige mennesker rundt omkring i Projektdanmark, endte altså med, at vi aftalte at skubbe projektet foran os i den periode, hvor vi var nødt til at stå på bremsen,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Ingen nedprioritering af sundhedsområdet
Årsrapporten fra Nordea-fonden viser, at det hovedområde, som både i procent og i kroner og øre blev beskåret mest i 2020 sammenholdt med 2019, var sundhed. Mens fonden i 2019 tilgodeså sundhedsområdet med 92,5 millioner kroner, faldt bevillingerne til sundhed i 2020 til 37,9 millioner kroner.
Henrik Lehmann Andersen understreger dog, at der på ingen måde har været tale om en nedprioritering af sundhedsområdet i fondens gennemgang af, hvilke projekter hvis start kunne udskydes.
”Grundlæggende har vi ingen ambition om at skulle uddele det samme hvert år til de fire overordnede støtteområder sundhed, motion, natur og kultur. Vi er efterspørgselsdrevne, så det afhænger fuldstændig af den efterspørgsel, vi oplever. Så det er vigtigt at slå fast, at det ikke var en del af vores metode i 2020 at være områdespecifikke i forhold til, hvilke projekter der blev udskudt, og vi har bestemt ikke foretaget en bevidst nedprioritering af de sundhedsorienterede projekter,” siger Henrik Lehmann Andersen.
I den forbindelse er det derudover ifølge fondsdirektøren vigtigt at huske, at mange indsatser og projekter omhandler flere af hovedområderne.
”Ofte hænger tingene jo sammen på kryds og tværs, for eksempel hænger den mentale og fysiske sundhed tæt sammen. Kultur har også en sundhedsmæssig dimension, og i et af vores fokusområder, ’Flere børn der blomstrer’, er der også sundhedsprojekter rettet mod børnene i alderen nul til seks år. Så for os var projektgennemgangen udelukkende et spørgsmål om, hvilke projekter der var modne til at blive igangsat, og hvilke der kunne vente,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Styrket fokus på lokalsamfund
Det fremgår af årsrapporten, at Nordea-fonden i 2021 forventer at uddele 380 millioner kroner. Der er således stadig et stykke vej op til den halve milliard kroner, som fonden gerne vil tilbage til at uddele pr. år.
”Vi forventer et noget mere normalt 2021 og dernæst et helt normalt 2022, hvor vi kommer tilbage på sporet fra 2018 og 2019. Her i 1. kvartal i år har vi fået den første, mindre del af bankens udbytte fra 2019 udbetalt – altså nogle af de penge, vi egentlig skulle have haft i 2020 – og resten af udbyttet fra 2019 får vi udbetalt i 4. kvartal. I det lys har vi valgt at skrue uddelingsrammen for 2021 op på 380 millioner kroner,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Indholdsmæssigt vil Nordea-fonden i år øge fokus på uddelinger under de to tværgående fokusområder ’Flere ud i det fri’ og ’Flere børn der blomstrer’.
Vi vil i stadig højere grad rette blikket mod lokalsamfundene, landdistrikterne og de mindre fællesskaber
Henrik Lehmann Andersen – Administrerende direktør, Nordea-fonden
Derudover vil fonden i endnu højere grad end tidligere uddele penge til lokale foreninger og organisationer i hele landet, skriver fonden i årsrapporten.
”Vi vil i stadig højere grad rette blikket mod lokalsamfundene, landdistrikterne og de mindre fællesskaber for dermed at være med til at skabe dynamik i de stærke relationer, der er i de lokale fællesskaber, og som skaber gode liv for den enkelte i hverdagen. Fællesskabsdimensionen er blevet tydeligere i vores måde at agere på og vores måde at udvælge de projekter, vi støtter. Det sker i forlængelse af vores tema fra 2020 kaldet ’Her bor vi’, hvor vi støttede 139 fællesskabsorienterede projekter og kom rundt til en tiendedel af Danmarks mindre bysamfund. Den dynamik, der er i den type projekter, matcher rigtig godt vores dna fra sparekasserne i sin tid. Vi er meget optagede af, at støttemidlerne skal tilbage til lokalbefolkningerne, og det fokus bliver absolut ikke mindre i 2021,” fastslår Henrik Lehmann Andersen.
Det er samtidig Nordea-fondens klare forventning, at uddelinger til studielegater vil blive genoptaget i 2021.
Nordea-fonden har, siden fonden blev etableret i 1989 af Sparekassen SDS, uddelt cirka seks milliarder kroner til almennyttige og velgørende formål.