I tirsdags, den 4. maj, offentliggjorde Velux og Villum fondene, at de vil øge indsatsen i klimakampen med projektet 70i30, som hentyder til Danmarks mål om 70 procent Co2 reduktion i 2030. Det vil de to fonde gøre med en vitaminsprøjtning på hele 320 millioner kr. over fem år, hvoraf størstedelen vil gå til en række civilsamfundsorganisationer i Danmark.
Fondenes beslutning om at tage del i klimakampen fortjener stående applaus, for oprustningen er tiltrængt og helt nødvendig.
For Danmarks grønne civilsamfundsorganisationer skal være med til at sikre, at vi kommer godt fra start i den grønne omstilling, og får lagt skinnerne til den langsigtede transformation af samfundet i en grønnere retning.
Nye teknologiske løsninger kan nemlig ikke gøre det alene. Den grønne omstilling forudsætter også mobilisering og borgerengagement, undervisning og formidling, lokale og regionale initiativer, grøn fortalervirksomhed og meget mere af det, som netop er civilsamfundets spidskompetencer.
Der er derfor plads til forbedring, hvis de danske fonde skal til at tage del i - og ansvar for - den grønne transformation af vores samfund
Louise Lerche-Gredal – Administrerende direktør i miljøorganisationen Plastic Change
Vi, de grønne organisationer, er netop sat i verden for at skabe forandring og forankring, både lokalt, regionalt og nationalt.
I en tid, hvor vi står foran nogle af de mest presserende udfordringer inden for miljø og klima, er det derfor paradoksalt, at de danske fondes bidrag til civilsamfundets grønne organisationer hidtil har udgjort en uforholdsmæssig lille andel af de samlede fondsbevillinger.
I en artikel fra 8. september 2020 udtrykte formand for KR Foundation Connie Hedegaard netop denne pointe i et indlæg på fundats.dk:
”Det er en udfordring, at der fortsat er så få fonde, der sender vældig mange filantropiske penge i den grønne retning. Vi er nede i meget små éncifrede procentdele. Så dér ligger et udækket behov, hvis man gerne vil have et stærkt civilsamfund på klimasiden,” sagde Connie Hedegaard.
I 2019 uddelte de danske fonde hele 19,7 milliarder kroner, heraf gik ca. fem procent eller 0,9 milliarder kroner til Natur og miljø indsatser. Desværre fremgår det ikke, hvor stor en andel af denne sum, der gik til civilsamfundets organisationer, ligesom det heller ikke fremgår, hvilke typer af indsatser bevillingerne gik til.
Ved en gennemgang af det filantropiske fokus hos Danmarks største fonde, er det desværre også tydeligt, at det grønne fokus fortsat ligger langt under de sociale og kulturelle formål, hvilket naturligvis er historisk betinget, og formentlig skal ses i lyset af, at mange fonde er stiftet i en tid, hvor fokus lå et andet sted.
Der er derfor plads til forbedring, hvis de danske fonde skal til at tage del i - og ansvar for - den grønne transformation af vores samfund, som er helt afgørende for os alle sammen. Og mon ikke bevillingen fra Velux og Villum fondene er et hint om, at det er på tide, at de danske fonde – over en bred kam – kommer ind i klimabevægelsen.
Budskabet fra Velux og Villum fondene i forbindelse med offentliggørelsen af projekt 70i30, var klart: Alle fonde kan bidrage, hvis de vil, og hvis de sætter sig ind i problemstillingen.
For mange danske fonde vil det kræve en ny strategi, måske endda en udvidelse af fundatsen, hvilket ikke er en let øvelse. Men tiden er moden til at udvide fokus, og flere fonde bør påtage sig et grønt ansvar. Forhåbentlig vil fondene samtidig forstå, at fondenes styrkelse af civilsamfundets organisationer, og derigennem det brede folkelige engagement, spiller en afgørende rolle for den grønne omstilling.