Det er kun godt lidt over en måned siden, at venstremanden Lars Krarup den 1. august overdrog borgmesterkæden til sin kollega og partifælle i Herning Kommunes byråd Dorte West.
Allerede den 25. august kunne Lars Krarup træde ind et nyt tillidshverv, som i hvert fald i fondsverdenen må regnes som et af de større.
Som tidligere borgmester ved jeg jo, hvad byggeri og byudvikling kan betyde for en by og for de mennesker, der bor der
Lars Krarup – Bestyrelsesformand, Realdania
Krarup, der betegner sig som en inkarneret foreningsmand, skal fremover tegne retningen for en bred forening, som de senere år har fået vendt medlemsafgang til tilgang. Han afløser godsejer Michael Brockenhuus-Schack, der ifølge en pressemeddelelse fra Realdania har haft fokus på at sikre et velplanlagt generationsskifte i bestyrelsen.
Fundats har derfor talt med Lars Krarup om, hvad de godt 170.000 medlemmer kan forvente med den nye generation i spidsen for den filantropiske forening – hvordan vil han selv gå til opgaven, og hvor vil han lægge vægten i det kommende foreningsarbejde.
Ildsjæle
Det er ikke kun på det foreningsdemokratiske område, at Lars Krarup kan trække på sine hidtidige karriere. Også på de rent uddelingspolitiske spørgsmål har han vigtige erfaringer med i bagagen:
”Som tidligere borgmester ved jeg jo, hvad byggeri og byudvikling kan betyde for en by og for de mennesker, der bor der. Hvordan er det man med de rigtige træk kan skabe større sammenhængskraft og skabe nogle bedre fællesskaber. Den bredde, der findes indenfor Realdanias arbejde, synes jeg er utroligt spændende, og derfor er det vigtigt for mig, at små projekter drevet af ildsjæle, gør en kæmpe forskel rundt om i landet. Det synes jeg, vi skal huske på,” siger Lars Krarup.
Han understreger samtidig, at Realdania selvfølgelig fortsat skal lave de store projekter som for eksempel formidlingscentre.
”Men jeg tror det er rigtig vigtigt, at vi gør begge dele, for når vi er så stor en pengetank, som Realdania er, så er det vigtigt, at alle indenfor for vores virkefelt oplever, at de kan komme i betragtning til de filantropiske uddelinger.”
”Derudover er det vigtigt, at vi også hele tiden prøver at servere nogle løsninger inden for de dagsordner, der kører i vores samfund, sådan at vi kan bidrage med noget kvalitetsudvikling,” siger Lars Krarup og nævner klimadagsordnen, hvor Realdania har bidraget med DK-2020 planerne, som de fleste kommuner nu er kommet med på.
”DK-2020 er et eksempel på, at når der nu kører en bæredygtighedsdagsorden, hvordan er det så, at kommunerne kan bidrage til at leve op til Paris-aftalen – ja det kan man via DK2020 i Realdania.”
Justeringer kan være nødvendige
Lars Krarups historie med Realdania går helt tilbage til 2006, da han trådte ind i Realdanias repræsentantskab. Dengang omtalte Realdania ikke sig selv som en forening, men som en fond – der i modsætning til en forening, hverken har medlemmer eller ejere. Første senere – efter Lars Krarup i 2013 blev valgt til bestyrelsen – begyndte foreningen i højere grad at kommunikere foreningsdimensionen.
Når man bestiller en evaluering, så skal man se hvor det er, at nogle af interessenterne eller nogle af medlemmerne synes, at skoen trykker, og så skal man jo forsøge at gøre det bedre
Lars Krarup – Bestyrelsesformand, Realdania
Men det var først i 2016, at Realdania fik sin første foreningsstrategi, som bestyrelsen siden lod evaluere i 2020. Som Fundats tidligere har fortalt, indeholdt evalueringen markant kritik af netop medlemsdemokratiet i foreningen. Konsulenterne fra Rambøll pegede på flere mangler i de demokratiske strukturer og konkluderede, at foreningsdemokratiet ikke levede imellem valgene til repræsentantskabet.
Hvordan stiller du dig som ny formand til den kritik, der var af Realdanias medlemsdemokrati bl.a. fra den eksterne evaluering, som bestyrelsen havde bestilt, og fra eksperter?
”Når man bestiller en evaluering, så skal man se hvor det er, at nogle af interessenterne eller nogle af medlemmerne synes, at skoen trykker, og så skal man jo forsøge at gøre det bedre. Der kan jo være flere spor – der kan jo f.eks. være et spor der hedder, at vi ikke har formidlet valghandlingerne godt nok. Det kan så være at der nogle ting, der skal justeres,” siger Lars Krarup.
Udover at kvalificere formidlingen af valghandlingerne, mener han dog ikke, at det er en opgave for bestyrelsen at sætte mere liv i og engagement i valgdeltagelsen.
”Jeg er helt grundlæggende båret af det synspunkt, at vi skal formidle meget klart, hvad det er der kan vælges til og hvornår. Og vi skal selvfølgelig respektere og anerkende, at alle så har mulighederne for at stille op. Men derudover mener jeg ikke, at det bestyrelsens rolle at sikre kampvalg. Det vi skal sikre, er at alle er oplyst om, hvornår der er valg, og hvad det handler om. Derudover skal vi sikre, at der er kvalificerede kandidater, der stiller op. Og så er det helt i orden, hvis medlemmerne så vælger nogle andre end dem bestyrelsen har peget på.”
Et af de problemer, som konsulenter og eksperter har peget på er, at Realdania mangler en fortælling om hvorfor man skal være medlem af foreningen, og her er uddelingerne et centralt omdrejningspunkt, som hverken medlemmer eller repræsentantskab har formel eller praktisk indflydelse på. Det står i modsætning til andre filantropiske foreninger, som Østifterne, Velliv Foreningen og Tryghedsgruppen, hvor repræsentantskabsmedlemmerne kan få indflydelse på udmøntningen og tildelingen af bevillinger- f.eks. via lokale råd.
Men så langt vil Lars Krarup ikke gå i forhold til Realdanias filantropiske arbejde.
”Jeg ved, at der er forskel på Tryghedsgruppen og Realdania, men i forhold til uddelingerne i Realdania, der kommer jeg ikke til at lægge op til ændringer af, hvordan vi deler de filantropiske midler ud. Det er sådan, at selve uddelingerne foregår enten i bestyrelsen eller i direktionen afhængig af økonomien og kompleksiteten i uddelingerne.”
Dilemma om investeringer
Også på andre områder, hvor Realdania har modtaget kritik - blandt andet fra Christiansborg – vil den nye bestyrelsesformand holde fast i den hidtidige kurs, som han selv som bestyrelsesmedlem har været med til at udstikke. Det gælder spørgsmålet om Realdanias investeringsstrategi, som ikke indeholder etisk baserede fra- eller tilvalg, men derimod forholder sig til international lovgivning og konventioner.
Det er klart, at der hele tiden foregår en udvikling, for eksempel var der ingen der for ti år siden talte om ’mee too’, det er der i dag. Og det samme gør sig gældende på investeringsområdet
Lars Krarup – Bestyrelsesformand Realdania
Det medførte derfor skarp kritik fra Socialdemokratiet og Enhedslisten i Folketinget, da det viste sig, at Realdania havde investeret penge i flere våbenselskaber, herunder i selskaber der producerer kampdroner eller dele til atomvåben.
Men indtil videre lægger den nye formand ikke op til at ændre væsentligt på den måde Realdania til- eller fravælger aktier, når foreningen skal investere formuens næsten 25 milliarder kroner.
”Det er et kæmpe dilemma ikke bare hos os men også hos andre. Det er klart, at der hele tiden foregår en udvikling, for eksempel var der ingen der for ti år siden talte om ’mee too’, det er der i dag. Og det samme gør sig gældende på investeringsområdet. Vi har eksempelvis været i dialog med vores kapitalforvaltere om ikke at investere i tobaksselskaber. Men derudover så retter vi os efter de internationale konventioner, som eksisterer i regi af blandt andet FN,” siger Lars Krarup.
Løbende modernisering
På ét punkt kommer man alligevel til at se en forskel på den tidligere og den kommende bestyrelsesformand, fortæller Lars Krarup. Det drejer sig om den rent organisatoriske arbejdsfordeling mellem bestyrelsen og direktionen. Her forventer Lars Krarup, at han i visse sammenhænge vil byde ind med sine kompetencer og sine omfattende politiske erfaringer.
”I kraft af mit tidligere job som borgmester er jeg jo båret at prøve at være helt skarp på, hvor balancerne ligger imellem at skulle have nogle korte processer, hvor det er den daglige ledelse, der trækker af. Og hvornår er det formanden, der involverer sig for at sikre bredt ejerskab til de lange processer, vi går ind i.”
”Governance i forhold til de ting er noget, der optager sådan en som mig, der jo er 100 procent båret af at komme fra Foreningsdanmark. Jeg lægger meget vægt på at være med til at modernisere sådan noget i takt med at alt andet moderniseres,” siger Lars Krarup og understreger, at der ikke bliver tale om nogen revolution.
”Jeg har jo været med i bestyrelsen i otte år, og jeg synes sådan set det er en velfungerende filantropisk forening. Jeg er meget opmærksom på, at når man er en stor pengetank som Realdania, er sådan noget som ordentlighed og transparens utroligt vigtigt, og jeg er bevidst om, at vi er en stor pengetank, som har et stort samfundsansvar. Jeg glæder mig til arbejdet,” slutter Lars Krarup.
