Civilstyrelsen, som er en del af Justitsministeriet, går nu ind i sagen om Helsefondens manglende uddelinger af støttekroner til et af fondens tre almennyttige uddelingsformål, som er etablering, modernisering, nyindretning og udvidelse af plejehjem for ældre eller handicappede.
Det sker på baggrund af Fundats´ afsløring af, at fonden, der er nummer 39 på listen over landets mest uddelende fonde, i en lang årrække har negligeret det vedtægtsbestemte uddelingsformål.
I en mail til Fundats skriver kontorchef i Civilstyrelsen Birthe V. Jespersen:
”Civilstyrelsen vil på baggrund af jeres artikel indhente regnskaber fra fonden, hvorefter vi vurderer, om det giver anledning til yderligere.”
Samtidig med, at Helsefondens ageren nu bliver kigget efter i sømmene af Civilstyrelsen, møder fondens begrundelse for den systematiske negligering af støtte til etablering af plejehjem og ældreboliger hård kritik på Christiansborg.
I Fundats i sidste uge forklarede fondens bestyrelsesformand, forhenværende Folketingsmedlem for Venstre Anne-Mette Winther Christiansen, at bestyrelsen ”hele tiden har arbejdet meget ud fra hvilke ansøgninger, der lå, og hvordan behovet så ud derfra.”
”Og når vi kiggede os omkring, kunne vi se, at der var mange, der byggede indenfor plejehjem, og derfor var det ikke der, vi så, at der var et behov,” lød det fra Anne-Mette Winther Christiansen.
Videre forklarede formanden, at mens der nu ifølge Helsefonden er mange aktører, der arbejder med at bygge og renovere plejehjem, var situationen en anden, da fonden blev stiftet for 49 år siden.
Fonden har ikke fingeren på pulsen i forhold til, hvordan udviklingen ser ud, for vi har slet ikke plejehjemspladser nok set i forhold til den mængde af ældre, der får brug for en bolig.
Kirsten Normann Andersen – Sundheds- og ældreordfører, Socialistisk Folkeparti
Men Kirsten Normann Andersen, der er formand for Folketingets social- og ældreudvalg samt sundheds- og ældreordfører for SF, kan ikke genkende billedet af, at der ikke er behov for flere plejeboliger eller en modernisering af de eksisterende.
”Den analyse er forkert. Fonden har ikke fingeren på pulsen i forhold til, hvordan udviklingen ser ud, for vi har slet ikke plejehjemspladser nok set i forhold til den mængde af ældre, der får brug for en bolig. Samtidig er der et stort behov for at tænke anderledes, end man gør nu,” siger Kirsten Normann Andersen.
”Analysen bliver overladt til tilfældighederne, hvis man bare siger, at der altid er nogen, der gerne vil bygge et plejehjem. Det synes jeg ikke, man skal overlade til markedet. Der ville det give god mening at lave en realistisk analyse af, om vi lever op til det behov, som vi kan se, der er ud i fremtiden – og dén analyse burde Helsefonden have foretaget, inden man så skråsikkert udtaler, at det er der andre, der tager sig af, og derfor behøver fonden ikke at prioritere det,” siger SF´s sundheds- og ældreordfører.
Vil mangle 10-40.000 plejeboliger i 2030
Også i to af landets største organisationer, der arbejder med ældre menneskers trivsel og levevilkår, mødes Helsefondens analyse med undren.
”Vi kan ikke genkende vurderingen af, at der ikke skulle være behov for flere plejeboliger eller modernisering af de eksisterende. Fremskrivninger fra KL, DI og Ældre Sagen viser et behov på mellem 10.000 og 40.000 nye plejeboliger allerede i 2030. I det lys er der brug for alle gode kræfter til at imødekomme efterspørgslen,” lød det i Fundats i sidste uge fra seniorkonsulent i Ældre Sagen Michael Bo Christensen.
Demensfaglig rådgivningschef i Alzheimerforeningen Else Hansen erklærer sig samstemmende uenig i, at der ikke er behov for eksempelvis nyindretning eller modernisering af plejehjem.
”Det er ikke den oplevelse, vi har, når vi lytter til de problemstillinger, som folk fortæller os på Demenslinien. Vi hører om forholdene på plejehjemmene. Det er bestemt ikke en dans på roser, og der er ikke ret mange penge til noget som helst. Selv når der er tale om nyt byggeri, så oplever vi ofte, at det ikke er indrettet til mennesker med demens,” sagde Else Hansen i Fundats´ artikel i sidste uge.
Man har efterladt nogle kognitivt svækkede borgere i en situation, hvor man ikke har et relevant boligtilbud til dem.
Kirsten Normann Andersen – Sundheds- og ældreordfører, Socialistisk Folkeparti
Kirsten Normann Andersen oplever på linje med Alzheimerforeningen, at der især er plads til forbedring, når det gælder om at kunne tilbyde demente borgere gode boligtilbud.
”Vi har i Danmark fokuseret rigtig meget på at bygge og renovere plejehjem primært målrettet borgere, der er fysisk svækkede. Og det betyder, at man har efterladt nogle kognitivt svækkede borgere i en situation, hvor man ikke har et relevant boligtilbud til dem. Så der er særligt meget brug for plejehjemspladser, som er velegnede til borgere med demens. Og når man kigger på, hvem det i dag er, der bliver visiteret til plejeboliger, er det i helt overvejende grad netop borgere med demens,” pointerer Kirsten Normann Andersen.
Helsefonden bør tage teten
SF´eren retter derfor en appel til Helsefonden om at genoverveje fondens analyse af tingenes tilstand.
”Det her er en for let konklusion set med mine øjne. Og det er ikke fordi, at de øvrige ting, fonden har haft fokus på, ikke er rigtige problemer – det vil jeg gerne understrege. Men analysen i forhold til ældreområdet er forkert og det kunne være forfriskende, hvis en fond som Helsefonden tog teten og sagde: ’Skal vi ikke også kigge på, hvad det er for en type af boliger, vi har brug for i fremtiden – og har vi prioriteret rigtigt i de seneste 50 år?’,” lyder det fra Kirsten Normann Andersen.
Anne-Mette Winther Christiansen oplyser til Fundats, at hun ikke ønsker at kommentere sagen yderligere, så længe Civilstyrelsens undersøgelse er i gang.
Heller ikke bestyrelsesmedlemmerne Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, Finn Rudaizky, som sidder i Borgerrepræsentationen i København valgt for Dansk Folkeparti, og kontorchef i Socialstyrelsen Henriette Zeeberg har ønsket at medvirke i denne artikel. Alle tre henviser til Helsefondens formand og direktør.
