Kan man ud fra lovgrundlag og retspraksis udlede vejledende regler for fortolkning af en fonds formål? Og hvad skal der til, før en fond kan få en formålsændring?
Det er essensen af hovedspørgsmålene i en netop afleveret og godkendt ph.d-afhandling i fondsret på CBS, som jurist Mark Ørberg står bag.
”Jeg håber, at fondene kan bruge mit arbejde. Allermest de fonde, som af fondsmyndighederne har fået afvist deres formålsændring indenfor de seneste 10-30 år og tænkt, at det ikke var muligt at ændre formålsparagraffen. Måske deres rådgivere kan se på, om det alligevel er muligt. De muligheder, der er, er bedre end de fleste tror,” siger Mark Ørberg.
Fondssammenlægning kan være vejen frem
Mark Ørberg har i sin forskning gennemgået over 1.700 utrykte afgørelser truffet af fondsmyndighederne om de danske fondes vedtægter. Det er på den baggrund, at Mark Ørberg udtaler sig om, at der, modsat hvad nogen måske skulle tro, er flere muligheder for at få godkendt sine formålsændringer.
Det er fondsmyndighederne, der på baggrund af en konkret vurdering tager stilling til, om en fond kan ændre sine vedtægter. Da en fonds formål og bestemmelser om uddeling er centralt for fondens virke og et udtryk for stifters vilje, skal en ændring i formålsparagraffen altid være nøje gennemtænkt, forklarer Mark Ørberg.
”Lovgivningen er ret stram på nogle punkter, men der er alligevel ret gode muligheder for at få justeret sit formål, hvis ansøgningen til myndighederne formuleres på den rigtige måde,” fortæller Mark Ørberg.
Han forklarer, at et tænkt eksempel kunne være, at en fond gerne vil støtte et ekstra formål, som ikke står beskrevet i fundatsen. Det kunne for eksempel være miljø eller bæredygtighed.
”Der vil udgangspunktet være, at det kan man ikke. Men jeg har set eksempler på, at hvis man nu kommer med ekstra penge et andet sted fra – det kunne være fra en anden fond – så kan man måske få lov til at skrive et ekstra formål ind i sine vedtægter, fordi man så tilføjer fonden ekstra kapital. Det samme gælder, hvis fondens kapital er steget voldsomt siden oprettelsen,” forklarer Mark Ørberg.
Han nævner i den forbindelse, at for fonde, der ønsker en udvidelse af formålet, men som ikke kan få tilladelse til almindelig formålsændring, kan en sammenlægning af flere fonde være en god mulighed for at få flere formål og mere fleksibilitet.
Lovgivningen er ret stram på nogle punkter, men der er alligevel ret gode muligheder for at få justeret sit formål, hvis ansøgningen til myndighederne formuleres på den rigtige måde
Mark Ørberg – Fondsforsker og ph.d., CBS
Endelig har forskeren også set eksempler på, at fondsmyndighederne har godkendt, at en fond støtte begge køn fremfor kun det ene.
Mark Ørberg anslår, at fondsmyndighederne modtager ca. 300-400 ansøgninger om året med en forespørgsel om at ændre formålsparagraffen. Af dem får ca. halvdelen tilladelse. Der er desuden en tendens til, at de fonde, der på forhånd afsondrer mulighederne for formålsændringer via uformelle drøftelser med myndighederne generelt står bedre i forhold til at få godkendelse.
Forskellige kategorier af fondsformålsændringer
For at få et overblik over de mange ansøgninger om formålsændringer har Mark Ørberg inddelt de forskellige former for fondsformålsændringer i ni forskellige kategorier – en såkaldt ”operationel kategorisering” - af forskellige typetilfælde, som er tiltænkt forskere og praktikere. Inddelingerne kan hjælpe de bestyrelser, som ønsker formålet udvidet eller indsnævret.
De ni kategorier dækker blandt andet over inddelinger som ”særligt om mangel på kvalificerede ansøgere som følge af blandt andet virkefeltets indsnævring,” ”kapitalindsprøjtning eller eksorbitant stigning i egenkapital som grundlag for udvidelse eller indsættelse af supplerende formål” og ”ændring af administrative opdelinger indenfor kommuner, regioner, amter og lignende.”
”Mit hovedbidrag til forskningen, vil jeg sige, er min kategorisering af fondsformålsændringerne og min beskrivelse af, hvordan og hvornår en fondsbestyrelse får lov til at ændre i praksis af fondsmyndighederne,” lyder det fra Mark Ørberg.
Mit håb er, at Fondsudvalget, der som udgangspunkt skal komme med deres betænkning ved udgangen af året, tager mine overvejelser og forslag i betragtning, og måske justerer eller forbedrer dem
Mark Ørberg – Fondsforsker og ph.d., CBS
Stiller forslag til Fondsudvalget
Mark Ørberg håber, at hans afhandling, udover at kunne hjælpe nogle fondsbestyrelser med at få bedre og mere tidssvarende formålsparagraffer, kan blive et indspark i den debat, der allerede kører om, hvordan dansk fondslovgivning skal se ud i fremtiden.
”Mit håb er, at Fondsudvalget, der som udgangspunkt skal komme med deres betænkning ved udgangen af året, tager mine overvejelser og forslag i betragtning, og måske justerer eller forbedrer dem,” siger Mark Ørberg.
I sin afhandling opstiller han fire anbefalinger til forbedringer af de generelle rammevilkår for fonde i Danmark, fordi rammevilkårene med Mark Ørbergs egne ord “trænger ret meget til et serviceeftersyn.”
Anbefalingerne spænder bredt i deres emnefelt. Blandt andet foreslår han en lovændring, så reglerne om ligestillede uddelingsformål konkretiseres og skrives direkte ind i fondslovene med en samtidig beskrivelse i lovforarbejderne. Det skal gøre det lettere for fondsbestyrelserne og deres rådgivere at navigere i deres uddelingsformål.
Mark Ørberg foreslår ligeledes, at der oprettes et offentligt tilgængeligt register for alle fonde i Danmark, hvor fondenes vedtægter er tilgængelige.
Mark Ørbergs afhandling ’Fondsretten og den levende vedtægt’ udkommer som bog på Djøf Forlag denne sommer.
