Da eventyreren, antropologen og videnskabsmanden Rane Willerslev tiltrådte stillingen som direktør for Danmarks Nationalmuseum i sommeren 2017, skete det med en pressemeddelelse, hvori den daværende kulturminister, Mette Bock, lagde vægt på, at han havde ”gode forudsætninger for at kunne tiltrække fondsmidler” til museet.
I dag, fem år efter Rane Willerslevs tiltræden, er det ikke helt klart, om direktøren har hentet flere fondsmidler hjem til museet end sine forgængere.
Det fortæller direktøren selv i sit mødelokale på første sal i Frederiks Palæ i det indre København.
”Det er det faktisk svært at sige noget om, for vi har ikke mulighed for at trække tallene ud. Det hænger sammen med den måde, som fondsmidlerne tidligere er blevet registreret på,” siger Rane Willerslev.
Tal, som Nationalmuseet dog har kunnet trække ud, viser, at museet i årene fra 2017 til 2020 skaffede private midler for i alt 188 millioner kroner.
Hvordan beløbet fordeler sig på de enkelte år, er det ikke muligt at opgøre, men det giver et gennemsnit på cirka 47 millioner kroner årligt. Langt hovedparten af pengene kommer fra fondsbevillinger, men også privatpersoners donationer og arv er regnet med i beløbet.
Hvis alle får en meget stram profil, bliver det meget at hoppe fra tue til tue. Så bliver det meget styrende for, hvad vi sætter i gang
Rane Willerslev – Direktør, Nationalmuseet
Ifølge Rane Willerslev matcher de 47 millioner kroner det beløb, som museet også før hans tid var i stand til at tiltrække.
”Vi har ikke statistik på det, så det bygger på ren hukommelse hos nogle af de medarbejdere, som har været her i mange år. De mener, at tallet har ligget ret stabilt i det leje alle årene,” siger Rane Willerslev og tilføjer:
”Jeg synes jo, at det er mange penge, men min forgænger var tilsyneladende lige så god til at hive penge hjem, som jeg er,” siger direktøren.
Noget tyder dog på, at en mulig stigning i inddrevne fondsmidler kan være på vej. Fra 2021 og fremefter er det muligt for museet at opgøre fondsmidlerne på årsbasis. Opgørelsen fra 2021 viser, at Nationalmuseet sidste år fik tilsagn om hele 64,6 millioner kroner fra private sponsorer.
Drømmer om et nyt museum
Selvom der ved udnævnelsen af Rane Willerslev som ny direktør for Nationalmuseet blev lagt vægt på hans forudsætninger for at skaffe fondsmidler, blev det aldrig stillet som et formelt krav til hans ansættelse.
Alligevel fylder det i dag en meget stor del af hans arbejdsdag.
”Lige nu går stort set alt min tid med at rejse fondsmidler,” siger Rane Willerslev.
Årsagen er, at direktøren håber på, at det bliver muligt at ombygge Nationalmuseets hovedbygning, Prinsens Palæ, på Frederiksholms Kanal 12. Bygningen blev opført i 1744 og har i dag sine mangler.
”Den nuværende bygning lider af en enorm mangel på fleksibilitet. Vi ønsker at skabe verdens mest fleksible museumsbygning,” fortæller Rane Willerslev.
Han forklarer, at drømmen er en klimasikret og fleksibel bygning a la Operahuset, hvor gulve kan løftes og lofter sænkes.
”Det, der er museumsbygningers endeløse problem, er, at når man får nogle nye behov, så laver man en ny bygning. 10 år efter er der så nogle nye behov. Så skal man enten bygge til, bygge om eller rive ned. Ved at skabe en bæredygtig bygning, der kan forandre sig efter behov, undgår man at skulle bygge om hele tiden,” siger museumsdirektøren og tilføjer, at det også vil gøre udstillingerne billigere, da meget vil kunne genbruges.
Men det koster penge at skabet et helt nyt museum i en bygning fra 1700-tallet. Rigtig mange penge, erkender Willerslev.
Derfor afsatte politikerne med sidste års finanslov 12 millioner kroner til en forundersøgelse, der netop nu er ved at undersøge muligheden for en gennemgribende ombygning af museet, samt hvad det vil koste i kroner og øre at gennemføre den.
Undersøgelsen forventes først færdig om et års tid, men allerede nu er Nationalmuseets direktør i dialog med flere af landets fonde om at give en økonomisk håndsrækning til projektet.
Om ombygningen bliver til noget eller ej, står og falder nemlig med, om der er fonde, som vil spytte midler i byggeprojektet.
”Regeringen har offentliggjort, at de bidrager med et substantielt beløb, hvis projektet kan lade sig gøre, og hvis der kan rejses fondsmidler til det,” fortæller Rane Willerslev.
- Så fremtidens nationalmuseum afhænger af, om I kan skaffe fondsmidler?
”Fuldstændig. Det, der er ret usædvanligt ved den her sag, er, at staten ønsker at betale et ret stort beløb. Staten går forrest og siger: ’Vi vil gerne det her sammen med de private danske fonde,” siger Rane Willerslev uden dog at oplyse størrelsen på det beløb som staten vil støtte finansieringen af projektet med, hvis der kan findes den fornødne fondsstøtte.
Direktøren ønsker heller ikke at oplyse, hvilke konkrete fonde han indtil videre har været, og er, i løbende dialog med.
Han vil dog gerne fortælle, at der er tale om ”store” fonde, og at de blev introduceret for projektet allerede for flere år siden.
Fondene får skarpere profiler
Nationalmuseet er på alle måder ”fuldstændig” afhængig af fondene, vurderer Rane Willerslev.
Hvis ikke det var for fondene, ville museet ”på en god dag” kunne løbe rundt driftsmæssigt, men der ville ikke være penge til eksempelvis særudstillinger, formidling og de mange årlige projekter på Nationalmuseet mange slotte, museer og besøgssteder rundt i hele landet.
”Nationalmuseet kunne ikke fungere som en publikumsorienteret organisation, hvis det ikke var for fondene. Derfor er vi også glade for hver eneste fondsbevilling, vi får,” siger Rane Willerslev.
Selvom museumsdirektøren er taknemlig for fondenes bidrag til museet, er der alligevel to punkter, der ligger ham på sinde, når det kommer til fondsbevillinger.
Det ene er, at han i de fem år han har været museumsdirektør har oplevet, at fondene i stigende grad er blevet professionaliserede. Til professionaliseringen hører, at fondene med direktørens ord får en "strammere profil."
”Jeg kunne godt nogle gange savne, at fondene havde en bredere profil. Hvis alle får en meget stram profil, bliver det meget at hoppe fra tue til tue. Så bliver det meget styrende for, hvad vi sætter i gang,” fortæller Rane Willerslev.
Et andet problem, som direktøren oplever, når han skaffer fondsmidler, er museets organisationsstruktur.
Gennem årene har Kulturministeriet lagt i alt 17 museer sammen under Nationalmuseets administration.
Det var der ifølge direktøren forskellige grunde til – blandt andet offentlige besparelser på administrationsområdet. Ud fra et fundraisingsperspektiv er museumskonstruktionen dog en udfordring, lyder det fra direktøren.
Når et af de 18 forskellige museer under Nationalmuseet får en fondsbevilling, så administrerer nogle fonde det som en bevilling til Nationalmuseet. Dermed er der risiko for, at fonden uddeler færre penge til de andre museer under Nationalmuseet, end den ellers ville, fordi Nationalmuseet allerede har fået en bevilling.
”Det gør, at vi er nødt til at lave en stram prioritering, når vi søger fondsmidler” siger Rane Willerslev.
Han forklarer, at problematikken kan være aktuel i forbindelse med fundraisingen til ombygningen af Prinsens Palæ.
"Vi arbejder med at balancere tilvejebringelsen af bevillinger, hvor alle vores steder og projekter kan fortsætte, mens det store projekt kører. Da Kulturministeriet valgte at lægge flere museer ind under Nationalmuseet, gav det dengang mening i forhold til det administrative. Vi kan i dag se, at det skaber udfordringer i forhold til selve fundraisingen, hvor fondene ønsker, at der prioriteres, når Nationalmuseet ansøger," forklarer Rane Willerslev.
I runde tal koster det cirka 400 millioner kroner årligt at drive Nationalmuseet. 200 millioner kroner kommer fra staten, mens museet selv skaffer den anden halvdel via eksempelvis billetindtægter, lokaleudlejninger og ekstern finansiering fra blandt andre fondene.
