Selvom undervisningsordførerne fra både SF, Alternativet og Dansk Folkeparti i den forgangne valgperiode har efterspurgt tættere opsyn med fondenes milliarder til folkeskolen, er der intet sket, siden undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i september 2020 klart afviste deres ønske. Og understregede, at ansvaret for at undgå en skævvridning af undervisningen ligger hos de enkelte skoler og kommuner. Ikke hos Christiansborg.
Såvel Alexander von Oettingen, rektor på professionshøjskolen UC Syd som Jette Reuss Schmidt, lektor, ph.d. på professionshøjskolen UC Nordjylland, er dog lodret uenige med Pernille Rosenkrantz-Theil.
Ifølge dem begge er der åbenlyst brug for, at politikerne på Christiansborg engagerer sig i spørgsmålet om de mange milliarder, der fortsat strømmer fra fondene til - især naturfagsområdet i folkeskolen.
”Vi har brug for fondene, for deres penge og for det store samfundssind, fondene udviser, men jeg er ikke enig med ministeren i, at landspolitikere ikke skal blande sig i fondenes mange midler til folkeskolen,” siger Alexander von Oettingen og fortsætter:
”For selvom jeg ser nogle sprækker fra enkelte fonde, der også begynder at interessere sig for de mere kulturbærende fag; for det historiske, det sproglige, så er top of the mind for fondene stadig naturfag og teknologi, og der er en risiko for skævvridning af folkeskolens formål, når så mange midler tilfalder det ene ben.”
Mister kontrollen
Jette Reuss Schmidt har forsket i den kritiske naturfagsdidaktik og undersøgt, hvem der definerer naturfagsundervisningen i Danmark – herunder den økonomiske elites indflydelse på STEM-uddannelserne (Science, Technology, Engineering, Math).
Jette Reuss Schmidt skrev blandt andet kapitlet ’STEMificering og fondes filantropistrategier’ i bogen ’Naturfag i et spændingsfelt’ fra sidste år. Og ifølge hende er det helt afgørende, at landspolitikerne blander sig.
Vi har brug for en demokratisk proces, hvor politikere, fonde og de didaktiske miljøer omkring folkeskolen kan tale om, hvad der er brug for
Jette Reuss Schmidt – lektor, ph.d. på professionshøjskolen UC Nordjylland
”Vi har brug for fondene og deres mange midler, men de mange penge fra filantropiske fonde til naturfagsundervisningen betyder, at lærerne og didaktikerne er ved at miste kontrollen over fagets udvikling, og risikoen for at skævvride folkeskolens formål er reel med så mange midler til naturfagsområdet,” siger Jette Reuss Schmidt.
Hun understreger, at fondene kommer med en masse gode projekter til både folkeskole og læreruddannelse. Problemet er mængden af projekter, og ændringen i den måde, fondene deler penge ud på.
”Fondene er i høj grad gået væk fra armslængdeprincippet, hvor de gav støtte til ideer, der var vokset nedefra – til at være mere styrende. Fondenes sekretariater er blevet meget større, de er mere aktive og meget styrende i forhold til projekters indhold – i mange tilfælde udvikler de selv projekterne. I praksis betyder det, at det bliver fondene frem for de didaktiske miljøer, som kommer til styre, hvad der skal udvikles og fokuseres på,” forklarer hun.
Fokus på bestemte metoder
Jette Reuss Schmidt nævner blandt andet mange fondes fokus på det amerikansk-inspirerede STEM, hvor alle naturfag bliver et delelement i autentiske, problembaserede projekter, der har til formål at styrke naturfagligheden, træne skoleelever i innovation og bruge digital teknologi. Og i sidste ende sikre, at flere unge vælger en naturfaglig uddannelse.
”Hvis STEM-tænkningen fylder for meget i undervisningen, kommer teknologi- og ingeniørdelene ofte til at fylde på bekostning af fysik, kemi, geografi mv, men der er brug for at gå i dybden med de enkelte fag og give eleverne den naturfaglige dannelse, som åbner verden for eleverne,” siger Jette Reuss Schmidt.
Alexander von Oettingen er enig med Jette Reuss Schmidt.
”Fondene har meget fokus på ganske bestemte metoder, men det dur ikke kun at fokusere på innovation og teknologi, for så sker der en ensretning – og naturfag er altså et kæmpe område. Naturfag er et dannelsesfag og en kulturel drivkraft. Og ikke en enkelt metode. Samtidig skal man være meget opmærksom på, at metoder er konstituerende for indhold,” siger han.
Han peger også på, at fondene skal passe på med at købe ind på metoder fra den globale fagverden – fra for eksempel USA og New Zealand, som har et helt andet uddannelsessyn og dannelsestænkning, end man har i Danmark.
”I Danmark har vi en tradition for, at lærerne har stor autonomi i forhold til valg af indhold og metode. I den angelsaksiske tradition ser man meget læreren som en facilitator, og man skal passe på med bare at overføre globale metoder til det danske uddannelsesmarked,” siger han.
Dannelsesproblem
Selvom Alexander von Oettingen oplever en udvikling, hvor stadigt flere kommuner bliver mere bevidste om, at de ikke bare skal købe massivt ind på koncepter – uden opbakning og ejerskab fra lærerne, og han også oplever fonde, der gerne vil dialogen, er der alligevel brug for et landspolitisk fokus, mener han.
”Det er rigtig vigtigt, at både politikere på Christiansborg, kommuner og skoler har fokus på, om elever i folkeskolen får et bredt vidensgrundlag eller et skævt vidensgrundlag, og de mange fondsmidler i folkeskolen er stadig et af de helt store spørgsmål, som politikerne skal tage alvorligt . For ellers er jeg bange for, at vi får et dannelsesproblem, hvor vi mister den brede dannelse,” siger han og fortsætter:
”Vi har brug for, at grunduddannelsen er almen med alle centrale fag og elementer – og ikke kun det naturfaglige ben. Derfor er det vigtigt, at politikerne erkender, at fondsmidler i folkeskolen er et meget væsentligt spørgsmål – for en potentiel videnskrise er vigtigt at gå ind i for vores landspolitikere.”
Han efterlyser en form for dialogforum, hvor fonde, politikere og parter i folkeskolen kan mødes. Jette Reuss Schmidt bakker op:
”Vi har brug for en demokratisk proces, hvor politikere, fonde og de didaktiske miljøer omkring folkeskolen kan tale om, hvad der er brug for, så vi i fællesskab sætter retningen.”
Kortlægning
Pernille Rosenkrantz-Theils klare afvisning af at lade Christiansborg spille en koordinerende rolle for at sikre, at private fondes milliardinvesteringer ikke skævvrider skolens undervisning, kom i et skriftligt svar til SF’s undervisningsordfører Jacob Mark.
I svaret oplyste ministeren også, at den kortlægning af fondens aktiviteter på folkeskoleområdet, som hendes forgænger Merete Riisager søsatte i 2018, var lagt i graven.
Men ifølge Alexander von Oettingen er der brug for en kortlægning.
”Lige nu baserer diskussionen om fonde i folkeskolen sig hovedsageligt på fornemmelser og indtryk. Vi mangler det helt konkrete og reelle billede, så en kortlægning af fondens aktiviteter i folkeskolen er en rigtig god ide,” slutter han.
