Politikerne vender det blinde øje til fondenes indflydelse på folkeskolen, hvis de ikke efter folketingsvalget aktivt går ind og forholder sig til de mange midler, som fondene sender i retning af folkeskolen – især til naturfagsområdet.
Det mener Lucas Cone, ph.d.-studerende på DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse under Aarhus Universitet. Han har de sidste tre år forsket i private/kommercielle interesser i det offentlige uddannelsessystem.
”Politikerne løber fra deres ansvar, hvis de underkender de magtforhold, der er på spil i omgangen med store beløb og den risiko for skævvridning af folkeskolens formål, der er med så mange fondsmidler til det ene ben i folkeskolen,” siger Lucas Cone.
Dermed er han helt på linje med Alexander von Oettingen, rektor på professionshøjskolen UC Syd og Jette Reuss Schmidt, lektor, ph.d. på professionshøjskolen UC Nordjylland, som her i Fundats indtrængende har efterspurgt, at politikerne på Christiansborg engagerer sig i spørgsmålet om de mange hundrede millioner, der strømmer fra fondene til folkeskolen.
”Som den amerikanske skoleforsker Christo Sims har påpeget, er der historisk kort afstand fra filantropiske donationer til systemiske forandringer af skolen. Forandringer, der ofte realiseres uden parlamentarisk debat – som en form for bagdørs-reformering af skolen,” siger Lucas Cone.
”Og når en fond som Novo Nordisk Fonden bevilger et beløb, der vil kunne finansiere en mindre kommunes udgifter til uddannelse i flere år, kræver det både forskningsmæssig og politisk bevågenhed,” siger han.
Skævvridning mellem kommuner
Lucas Cones bekymring for skævvridning gælder ikke kun de mange midler til især naturfagsundervisning og mange fondes stærke fokus på STEM (Science, Technology, Engineering, Math).
”De mange midler fra fondene kan også føre til en voldsom skævvridning mellem kommunerne. For nogle kommuner vil have ressourcer til at gå kritisk til fonde og deres ideer – andre vil ikke være i stand til det,” siger han.
Det er en demokratisk set misvisende konklusion, at de private fondes mange fondsmidler realiseres i et apolitisk vakuum
Lucas Coner – forsker, DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Lucas Cone mener, at undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil begik en stor fejl, da hun i september 2020 afviste en række partiers ønske om opsyn med fondenes milliarder i folkeskolen. Og i stedet lagde ansvaret for en potentiel skævvridning af undervisningen over på de enkelte skoler og kommuner.
”Pernille Rosenkrantz-Theils argument om, at det er op til skoler og kommuner at sige fra, baserer sig på et fondsområde, der var sandt for 20 år siden. Det holder simpelthen ikke i lyset af den måde, mange fonde arbejder på i dag, hvor de proaktivt skubber på det allermest grundlæggende i grundskolen – selve indholdet af undervisningen,” mener Lucas Cone.
Han kalder det en ”demokratisk set misvisende konklusion, at de private fondes mange fondsmidler realiseres i et apolitisk vakuum”.
”Politikerne bliver nødt til at tage ansvar for hvem og hvad, vi inviterer til at præge folkeskolens udformning. For hvem tager ansvaret, hvis noget går galt? Samtidig har vi brug for en både kvantitativ og kvalitativ kortlægning af fondenes aktiviteter på skoleområdet,” pointerer Lucas Cone.
Det er ansvarsforflygtigelse
Hos Danmarks Lærerforening er man enig i, at der er behov for både en kortlægning, og at politikerne på Christiansborg engagerer sig i de mange fondsmidler, der strømmer til folkeskolen.
Det er meget vigtigt at have øje for, om de mange fondsmidler skubber til balancerne mellem fagene og ligheden i uddannelsessystemet nogle steder i landet
Regitze Flannov – Formand for Undervisningsudvalget, Danmarks Lærerforening
”Det er ansvarsforflygtigelse, hvis man som lovgiver, ikke går ind og forholder sig til risikoen for en skævvridning. For det er meget vigtigt at have øje for, om de mange fondsmidler skubber til balancerne mellem fagene og ligheden i uddannelsessystemet nogle steder i landet,” siger Regitze Flannov, formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.
”Folkeskolen er demokratisk funderet, og samtalen om, der er nogle fag/metoder, vi gerne vil opkvalificere, skal foregå i et demokratisk rum – ikke på fondenes sekretariater. Og finansieringen af folkeskolen skal selvfølgelig understøtte folkeskolens formål og sikre lighed i uddannelse,” fortsætter hun.
Men hvorfor kan skolerne og lærerne ikke bare selv sige fra over for fondene?
”Ofte er det jo kommunerne, der siger ja til fondsprojekter – ikke den enkelte skole. Samtidig står vi grundlæggende i en situation, hvor vi har et finansieringsproblem. I min optik er folkeskolen underfinansieret, og så er det svært ikke at blive tiltrukket af fondenes penge.”
Fonde gør meget godt
Selvom Danmarks Lærerforening er kritisk over for blandt andet fondenes store fokus på STEM i folkeskolen, mener foreningen også, at fondene gør meget godt. Og Danmarks Lærerforening samarbejder med både A.P. Møller Fonden og Villum Fonden om efteruddannelse af lærere.
”Man kan sagtens stille spørgsmål ved, om det er private fondes opgave at sørge for efteruddannelse af lærere, men kommunerne har et kæmpe efterslæb i forhold til efteruddannelse. Derfor har vi som forening søsat flere projekter om efteruddannelse, hvor vi er indgået i nogle meget frugtbare samarbejder med de to fonde,” fortæller Regitze Flannov.
Inden Danmarks Lærerforening indgår samarbejder med fonde, følger de en række opmærksomhedspunkter omkring fondsfinansiering, som foreningens hovedstyrelse vedtog i 2019 – nærmest en form for fondspolitik.
”Vi har fokus på, om det fondsfinansierede projekt er noget, der bliver efterspurgt, om det har varig effekt, om det skaber faglig opkvalificering, om lærerne bliver inddraget, om det skævvrider fag og om det er noget, alle kan søge,” forklarer hun.
Villum Fonden siger ja til kortlægning
Regitze Flannov mener også, at det er en rigtig god ide med en form for et dialogforum mellem politikere, fonde og skolens aktører, som Alexander von Oettingen og Jette Reuss Schmidt har foreslået.
Jeg tænker, det kan være udmærket af få et overblik
Agi Csonka – Programdirektør for ’Børn, Unge og Science’, Villum Fonden
Hos Villum Fonden stiller Agi Csonka, programdirektør for ’Børn, Unge og Science’ altid gerne op til dialog, men hun ønsker ikke at forholde sig til ønsket om at få Christiansborgpolitikerne mere på banen i forhold til fondsmidler i folkeskolen.
”Det tror jeg ikke, jeg kan forholde mig til. Men for os som fond er det vigtigt, at politikerne beslutter, hvad der skal satses på i folkeskolen, og så kan vi som fond understøtte de politiske beslutninger. For jeg er helt enig i, at det er ikke fonde, der skal bestemme folkeskolens udvikling,” siger Agi Csonka, der bakker op om en kortlægning af fondenes aktiviteter i folkeskolen.
”Jeg tænker, det kan være udmærket af få et overblik.”
Hun understreger, at Villum Fonden er meget bevidst om, at det ikke er dem som fond, der skal definere, hvad der sættes i gang ude på skolerne.
”Eksempelvis med vores makerspace-indsats. Her støtter vi med midler, så skoler og kommuner kan oprette læringslaboratorier for design, opfinderi og teknologi, men vi kommer ikke med færdige koncepter eller definerer, hvordan og i hvilke fag makerspaces skal bruges,” forklarer Agi Csonka.
Hos Villum Fonden arbejder de altid ud fra tre kriterier i forhold til folkeskolen. Dels skal der være en eller anden forskningsmæssig indikation – dansk eller international – af, at det støttede er vigtigt for danske grundskoler. Dels skal der være politisk opbakning – enten lokalt eller nationalt, og så skal lærerne synes, projektet er en god ide.
”Så vi arbejder altid med, at der skal være et demokratisk mandat i forhold til vores indsats i folkeskolen. Samtidig skal det selvfølgelig passe ind i vores strategi og fundats.”
Forstår bekymringen
Agi Csonka kan sagtens forstå bekymringen for en potentiel skævvridning, når mange fonde har fokus på naturfag.
”Jeg kan godt forstå, at man er ærgerlig over, at der ikke er så mange midler til sprogfag, musik med videre, men det behøver ikke nødvendigvis betyde en skævvridning mellem fagene, at man hæver kvaliteten på ét område,” pointerer hun.
Samtidig peger hun på, at for eksempel folkeskolemilliarden fra A.P. Møller Fonden havde et meget bredt fokus, og at Villum Fondens støtte også er bred – med blandt andet en pulje, hvor skoler kan søge penge til klimaundervisning.
”Vi bliver nødt til at kigge lidt mere nuanceret på det, og jeg kan ikke helt genkende billedet. Her i Villum Fonden importerer vi ikke bestemte koncepter og trækker dem ned over skolerne, og vi prøver, indenfor de rammer vores formål og fundats sætter, at sikre, at vore indsatser kommer hele skolen til gode.”
”Vores arbejde med digitale teknologier går meget på at klæde børn og unge på til at bruge digitale teknologier – leve i et digitalt samfund og være både kritisk og konstruktiv, og det ligger bestemt inden for folkeskolens formål, og det er noget, man kan arbejde med i alle fag,” siger Agi Csonka.
Hun ønsker ikke at udtale sig om andre fondes ageren, men hun mener, at Villum Fonden allerede har imødegået kritikken. For tiden er det også på tegnebrættet at lave en pulje til mere traditionel filantropi, hvor lærere kan få mulighed for at søge støtte til noget, de brænder særligt for.
”Vi har i forvejen haft en fri pulje, som elever kunne søge, og vi overvejer en mere åben pulje til lærere også.”
Hos Villum Fonden giver de både penge til fritidsorganisationer, professionshøjskoler, universiteter og til projekter direkte på skolerne. Sidste år uddelte fonden 100 millioner kroner til udvikling på professionshøjskolerne, og i år forventer fonden at give 60 millioner kroner til skolerne – især til klimaundervisning og makerspaces.
Særlige Søborg-møder
Et ekstra tiltag på folkeskoleområdet for fonden er de særlige ’Søborg-møder’, hvor Villum Fonden – sammen med Astra – Det Nationale Naturfagscenter – de sidste tre år har inviteret til et årligt møde på fondens vinduesmuseum for skoler, organisationer, professionshøjskoler, fonde og politiske ordførere.
”Hvert år tager vi et nyt tema op. I år var det klimaundervisning, tidligere har det blandt andet været praksisnær undervisning. Inspireret af Sorø-møderne er der oplæg, workshops og gode dialoger, så vi får et fælles sprog for skoleudvikling,” forklarer hun.
