Efter at have arbejdet fem år som frivillig som interviewer af nye mentorer i Lær for Livet, var det et absolut drømmescenarie for Karen Haumann, da hun den 1. september i år kunne skifte vicedirektørstillingen hos fagforeningen DM ud med direktørjobbet hos netop Lær for Livet.
For hun brænder for at skabe forandringer for børn og unge, gøre en forskel og bidrage til, at alle børn får lige muligheder for at gennemføre en uddannelse og få adgang til fællesskaber.
”Min drøm – min vision er, at alle børn og unge i udsatte positioner kan mestre deres liv – til gavn for den enkelte og for samfundet. Det arbejde, vi laver i Lær for Livet, giver den enkelte mulighed for at skabe et godt liv, og for samfundet er det en stor gevinst, når unge kan uddanne sig og komme ind på arbejdsmarkedet – i stedet for at ende på en overførselsindkomst,” siger Karen Haumann.
Den nye strategi
En af de allerførste opgaver, Karen Haumann har kastet sig over, er arbejdet med en ny strategi for Lær for Livet, der i 2012 blev startet som et signaturprojekt under Egmont Fonden, og som i dag er en selvstændig organisation med 27 medarbejdere.
Karen Haumann håber, at strategien bliver godkendt af bestyrelsen inden årets udgang, men allerede nu vil hun godt løfte sløret for pejlemærkerne i den nye strategi.
”Strategien rummer både en revision af noget af det eksisterende samt noget helt nyt, som handler om at opskalere organisationen. Vi står nu på 10 års forskningsresultater, som viser, at vi bidrager til at knække koden til, hvordan vi kan gøre de unge livsduelige,” fortæller hun og fortsætter:
”Så vi kigger ind i en vækststrategi, hvor vi både skal ramme en større målgruppe med vores indsatser og hente flere penge via flere partnerskaber med stat, kommuner og især flere fonde.”
Vores indsatser virker
Tilbage i 2018 viste Lær for Livets egen følgeforskning fra DPU, Aarhus Universitet ellers, at der ikke var forskningsmæssigt belæg for de forudgående meget positive udmeldinger om effekten af Lær for Livet.
På den korte bane kunne der måles en positiv faglig udvikling. Efter ni måneder kunne der spores effekter, der ”spænder fra små til moderate fremgange og tilsvarende små og moderater tilbagegange”, skrev forskerne dengang.
”Men i dag kan vi med sikkerhed sige, at vores indsatser virker. Det viser den afsluttende rapport fra vores følgeforskning fra sidste år, så ja, det er gennemdokumenteret, at Lær for Livet virker,” pointerer Karen Haumann.
Det lange seje træk
Lær for Livet er et seksårigt forløb, som ifølge Karen Haumann, hele tiden har bestået af tre indsatser: Learning Camps, mentorordning og brobygning. Men hvor man i starten fokuserede meget på resultaterne af de korte, intensive læringsforløb og turboforløb i dansk og matematik, fokuserer man nu på effekten at være et langsigtet og helhedsorienteret læringsprogram.
”Følgeforskningen viser, at det er det lange seje træk, der virker, og noget af den læring, vi har fået igennem årene, er, at det er børns personlige og sociale udvikling, der giver livsmestring og kompetencer til at klare en uddannelse og få et godt liv,” fortæller Karen Haumann og fortsætter:
”Derfor taler vi slet ikke længere om turboforløb og intensive læringsforløb, og selvom vi stadig har fokus på dansk og matematik på vores Learnings Camps, så fylder arbejdet med den sociale og personlige udvikling rigtig meget.”
Frivillige mentorer med stor betydning
Følgeforskningen viser blandt andet, at 78 procent af unge i Lær for Livet består folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse – mod normalt 30 procent for udsatte unge. Men også, at 78 procent af unge i Lær for Livet er i gang med en ungdomsuddannelse to år og tre måneder efter 9. klasse.
”Følgeforskningen viser, at både de tilbagevendende camps og mentorordningen har stor betydning for børnenes selvforståelse, netværk og overgange i livet. Mange af de her børn i udsatte positioner har ofte et begrænset netværk, og det at have en betydningsfuld voksen er helt afgørende,” siger Karen Haumann og fortsætter:
”At det ovenikøbet er en frivillig mentor, giver noget ekstra. Fordi mange anbragte børn omgiver sig med betalte relationer, og her oplever de at blive valgt til.”
Brug for flere fonde
Med dokumentation for at Lær for Livet virker, så håber Karen Haumann også, at flere fonde ønsker at indgå partnerskaber. Så flere børn og unge dermed kan få mulighed for at deltage i Lær for Livet.
I dag har Lær for Livet samarbejde med 47 kommuner – heraf er seks kommuner deciderede partnerskaber, hvor en fond er koblet op sammen med den enkelte kommune. I Esbjerg og Helsingør arbejder Lær for Livet for eksempel sammen med Lauritzen Fonden, i Aalborg med Det Obelske Familiefond og i Odsherred med TrygFonden.
”Pt har i vi i alt 450 aktive børn og unge i programmet – heraf er der kommet 134 nye børn ind i sommer. Vi har ikke økonomi til at optage flere end cirka 130 børn om året, medmindre flere fonde vil være med til at løfte den her vigtige samfundsopgave,” konstaterer Karen Haumann.
Målgruppen skal udvides
Ud over flere partnerskaber med fonde og kommuner ønsker Lær for Livet også at udbrede målgruppen. I dag optager Lær for Livet børn i alderen 9-13 år, som alle gennemgår et seksårigt program, så de er mellem 15 og 19 år, når de stopper i Lær for Livet.
Frem til 2019 var Lær for Livet udelukkende et tilbud til anbragte børn og unge, men i 2019 blev tilbuddet udvidet til også at omfatte andre socialt udsatte børn og unge.
”I dag er Lær for Livet et tilbud for anbragte børn og unge – både anbragt i familier og på institutioner, og så et tilbud for børn og unge, som modtager ydelser eller er visiteret til en forebyggende social foranstaltning efter Servicelovens §52.”
”De børn, vi optager, ligger i mellemgruppen – det vil sige; vi tager ikke de allermest velfungerende børn og heller ikke de børn, der er så behandlingskrævende, at de ikke kan deltage i vores Learning Camps,” fortæller Karen Haumann.
Som en del af den nye strategi ønsker Karen Haumann dog at udvide målgruppen.
”Flere af vores unge oplever, at overgangen til ungdomsuddannelse og voksenliv er svær, og de har efterspurgt en fortsat støtte fra os efter de seks år, de har i Lær for Livet. Mange står i en sårbar situation, og vi har brug for et tilbud, der kan følge dem hele vejen gennem en ungdomsuddannelse,” mener Karen Haumann.
Lær for Livet har kørt et pilotprojekt om en indsats til netop denne overgang sammen med Bikubenfonden, og Karen Haumann håber på, at projektet målrettet unge på ungdomsuddannelserne kan fortsætte.
Vi har en drøm, om at staten anerkender, at vores arbejde virker
Karen Haumann – direktør, Lær for Livet
Skal det lykkes at løse det komplekse problem med at styrke den sociale mobilitet for udsatte børn og unge, så de ikke bliver til udsatte voksne, der står på kanten af arbejdsmarkedet og er overrepræsenteret i statistikker for arbejdsløshed, kriminalitet, hjemløshed og misbrug, så kræver det et tæt samarbejde.
”Det er nødvendigt, at både stat, kommuner, civilsamfund og fonde går sammen og slår ring om børnene. Vi har en drøm, om at staten anerkender, at vores arbejde virker og derfor tager et økonomisk medansvar,” siger Karen Haumann.
”Jeg vil gerne bidrage til, at vi får flere statslige midler ind på det sociale område, for siden nedlæggelsen af satspuljemidlerne har vi ikke talt statslig medfinansiering af det sociale område. Så jeg vil arbejde for et tættere samarbejde med staten,” fortsætter hun.
Nødvendig professionalisering
For at gøre organisationen klar til at vækste vil Karen Haumann også arbejde med en professionalisering af organisationen.
”Vi har så mange dygtige og dedikerede medarbejdere hos Lær for Livet, men der er behov for at gentænke rammer og strukturer, når vi går ind i en vækststrategi. Så ud over en bæredygtig økonomi vil jeg også arbejde på at få optimeret og standardiseret vores arbejde i takt med, at vi vokser,” forklarer Karen Haumann.
Sidste år havde Lær for Livet indtægter og bevillinger på 22,5 millioner. For 2022 forventer Karen Haumann 31 millioner kroner i indtægter og bevillinger, der skal bruges til drift og udvikling af Lær for Livet.
I 2021 kom indtægterne især fra Socialstyrelsen med 10 millioner kroner fra særlige coronamidler og fra Egmont Fonden med 8,4 millioner kroner. I 2022 kommer 7,6 millioner kroner fra coronamidler fra Socialstyrelsen og 6 millioner kroner Egmont Fonden. Resten kommer fra kommuner og fonde – med omkring halvdelen fra hver.
