Kæmpe-forskningsindsatser giver risiko for brain-drain og fondsstyring af forskningen

No­vo Nor­disk Fo­un­da­tion Cen­ter for Ba­sic Me­ta­bo­lic Re­search, LEO Fo­un­da­tion Skin Im­mu­no­lo­gy Re­search Cen­ter samt Cen­ter for Sundt Liv og Trivsel.

Det er ek­semp­ler på sto­re in­sti­tut­ter og cen­tre som nog­le af lan­dets ind­fly­del­ses­ri­ge fon­de står bag.

De tre cen­tre er sam­ti­dig en del af en ud­de­ling­s­ten­dens, hvor fle­re fonds­be­vil­lin­ger bli­ver ud­delt til så­kald­te kæmpeforskningssatsninger.

I 2020 gik mindst 32 pro­cent af fon­de­nes forsk­nings­mid­ler så­le­des til kæm­pe­forsk­nings­sats­nin­ger. Det vi­ser en ny ana­ly­se fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter ’Fon­de­nes be­vil­lin­ger til vi­den­ska­be­li­ge for­mål 2016-2020.’

Iføl­ge ana­ly­sen har fon­de­ne i 2020 ud­delt 2,2 mil­li­ar­der kro­ner til kæm­pe­forsk­nings­pro­jek­ter på over 50 mil­li­o­ner kroner.

Der var i alt ta­le om 16 be­vil­lin­ger til kæm­pe­pro­jek­ter, hvoraf 1,6 mil­li­ar­der for­delt på 12 be­vil­lin­ger gik til of­fent­li­ge uni­ver­si­te­ter, frem­går det af analysen.

Så er der en ri­si­ko for, at fon­de­nes in­ter­es­ser via de­res fun­dats kan sty­re for me­get af forsk­nin­gen på universiteterne

Fre­de Blaab­jerg – For­mand, Dan­marks Forsk­nings- og In­nova­tions­po­li­ti­ske Råd (DFiR)

De sto­re kæm­pe­be­vil­lin­ger lø­ber ty­pisk over fle­re år, og en af for­de­le­ne ved fon­de­nes fo­kus på kæm­pe­forsk­nings­sats­nin­ger er der­for, at de blandt an­det sik­rer bed­re lang­tids­plan­læg­ning på universiteterne.

Opgørelsesmetoder

Fon­de­ne kan væl­ge at ind­be­ret­te til Dan­marks Sta­ti­stik på to for­skel­li­ge måder.

En­ten via et on­li­ne spør­ge­ske­ma, hvor fon­de­ne ind­ta­ster sum­men af ud­de­lin­ger til vi­den­ska­be­li­ge for­mål. El­ler via fi­lind­be­ret­nin­ger, hvor fon­de­ne an­gi­ver op­lys­nin­ger om hver en­kelt ud­de­ling det på­gæl­den­de år.

Ana­ly­sen om fon­de­nes kæm­pe­forsk­nings­sats­nin­ger er ba­se­ret på fi­lind­be­ret­nin­ger­ne, hvor fon­de­ne i alt har op­lyst, at de har gi­vet 6,7 mil­li­ar­der kro­ner til vi­den­ska­be­li­ge for­mål i 2020.
Slår man beg­ge sta­ti­stik-me­to­der sam­men be­vil­ge­de fon­de­ne i alt 8,1 mil­li­ar­der kro­ner til vi­den­ska­be­li­ge for­mål i 2020.

På den an­den si­de er fon­de­nes kæm­pe­sats­nin­ger of­te så om­fat­ten­de og om­fangs­ri­ge, at der er ri­si­ko for de su­ger for­ske­re og forsk­nings­ka­pa­ci­tet ud af an­dre vig­ti­ge forsk­nings­ind­sat­ser på universiteterne.

Det me­ner pro­fes­sor Fre­de Blaab­jerg, der er for­mand for Dan­marks Forsk­nings- og In­nova­tions­po­li­ti­ske Råd (DFiR).

”Over­ord­net er det rig­tig godt for sam­fun­det, at vi har nog­le fon­de, der kan un­der­støt­te forsk­ning, og vi vil­le al­drig væ­re i stand til at mo­bi­li­se­re så mar­kan­te ind­sat­ser med så man­ge pen­ge uden fon­de­ne. Men der er en ri­si­ko for, at de man­ge mid­ler sty­rer forsk­nin­gen, især hvis de træk­ker på uni­ver­si­te­ter­nes ba­sis­be­vil­lin­ger,” si­ger Fre­de Blaab­jerg fra DFiR, der er re­ge­rin­gens og Fol­ke­tin­gets rå­d­gi­ve­re in­den for forskning.

Indirekte meromkostninger

De sto­re be­vil­lin­ger fra fon­de­ne kan væ­re med til sty­re forsk­nin­gen, for­di kæm­pe­ind­sat­ser­ne kan umu­lig­gø­re pri­o­ri­te­ring af an­dre forsk­nings­om­rå­der, som uni­ver­si­tets­le­del­ser­ne af stra­te­gi­ske år­sa­ger har øn­sket at sat­se på.

Fre­de Blaab­jerg pe­ger i den for­bin­del­se på den ak­tu­el­le dis­kus­sion om om­fan­get af in­di­rek­te merom­kost­nin­ger ved fonds­støt­te­de projekter.

”Li­ge nu er De­loit­te i gang med at kort­læg­ge om­fan­get af in­di­rek­te merom­kost­nin­ger, og hvis det vi­ser sig, at fon­de­nes in­ve­ste­rin­ger i forsk­ning be­slag­læg­ger en stor del af uni­ver­si­tets grund­be­vil­lin­ger, så er der i sa­gens na­tur min­dre pen­ge til an­den forsk­ning, og så er der en ri­si­ko for, at fon­de­nes in­ter­es­ser via de­res fun­dats kan sty­re for me­get af forsk­nin­gen på uni­ver­si­te­ter­ne,” kon­sta­te­rer Fre­de Blaabjerg.

Iføl­ge ana­ly­sen fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter står de er­hvervs­dri­ven­de fon­de, hvoraf fle­re ejer sel­ska­ber i me­di­ci­nal­bran­chen, for godt 80 pro­cent af de sam­le­de ud­de­lin­ger til vi­den­ska­be­li­ge formål.

Mere direkte styringsmuligheder

DFiR-for­man­dens vur­de­ring bak­kes op af pro­fes­sor eme­ri­tus ved So­cio­lo­gisk In­sti­tut på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, He­i­ne An­der­sen, der blandt an­det har be­skæf­ti­get sig med pro­blem­stil­lin­gen i bo­gen ’Forsk­nings­fri­hed – Ide­a­ler og virkelighed’.

He­i­ne An­der­sen me­ner, der er be­hov for en grun­di­ge­re un­der­sø­gel­se af fon­de­nes kæmpeforskningssatsninger.

Der er usik­ker­hed om ef­fek­ter og kon­se­kven­ser af de her kæm­pe­sats­nin­ger, men umid­del­bart vil det be­ty­de en min­dre di­ver­si­tet i forskningen

He­i­ne An­der­sen – Pro­fes­sor eme­ri­tus ved So­cio­lo­gisk In­sti­tut på Kø­ben­havns Universitet

”Der er usik­ker­hed om ef­fek­ter og kon­se­kven­ser af de her kæm­pe­sats­nin­ger, men umid­del­bart vil det be­ty­de en min­dre di­ver­si­tet i forsk­nin­gen , når fon­de­ne la­ver de her kon­cen­tra­tio­ner på nog­le fær­re om­rå­der. Sam­ti­dig har fon­de­ne en mu­lig­hed for at sæt­te de­res af­tryk på forsk­nin­gen,” si­ger han.

For hvis en fond be­vil­ger en mil­li­ard kro­ner til at for­ske i stof­skif­te, så får det en va­rig, so­lid plads i uni­ver­si­tets forsk­nings­pro­fil, på ph.d.er og på det ma­te­ri­a­le, der bli­ver un­der­vist i på uni­ver­si­te­ter­ne. Der­med er kom­merci­el­le in­ter­es­ser med til at sty­re forsk­nin­gen, me­ner He­i­ne Andersen.

”Net­op ri­si­ko­en for at kom­merci­el­le in­ter­es­ser sty­rer forsk­nin­gen, vil jeg me­ne bli­ver vær­re ved de her kæm­pe­forsk­nings­sats­nin­ger, for­di det gi­ver fon­de­ne nog­le me­re di­rek­te sty­rings­mu­lig­he­der . Blandt an­det har de ind­fly­del­se på ud­peg­ning af le­del­sen af cen­tre­ne,” for­tæl­ler He­i­ne Andersen.

Forskningsbaroner

En an­den pro­blem­stil­ling ved fon­de­nes kæm­pe­forsk­nings­sats­nin­ger er ri­si­ko­en for brain-drain, på­pe­ger Fre­de Blaabjerg.

”Når man la­ver så sto­re forsk­nings­ind­sat­ser som i nog­le af de her cen­tre på sund­heds­om­rå­det, fon­de­ne står bag, så bli­ver de at­trak­ti­ve at væ­re en del af. Så sto­re sats­nin­ger skal jo ger­ne væ­re med til at træk­ke nog­le ka­pa­ci­te­ter til – og­så fra ud­lan­det, men der kan væ­re en ri­si­ko for, at der sker en vis brain-drain blandt an­det af læ­ger fra de dan­ske ho­spi­ta­ler,” si­ger DFiR-formanden.

Og iføl­ge He­i­ne An­der­sen er brain-drain ik­ke blot en ri­si­ko ved de sti­gen­de fonds­be­vil­lin­ger til kæm­pe­forsk­nings­sats­nin­ger­ne. Det er al­le­re­de en re­a­li­tet, me­ner han.

”Ba­re kig på SUND på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet – det er li­ge­som en udtør­ret græs­plæ­ne, hvor der står ét træ og su­ger alt til sig. Kig på de lo­ka­ler, som No­vo-cen­tre­ne sid­der i. Selv­føl­ge­lig ska­ber det brain-drain, at de her sto­re cen­tre har me­get bed­re øko­no­mi­ske vil­kår, for det gi­ver og­så bed­re kar­ri­e­re­mu­lig­he­der med bed­re mu­lig­hed for at ska­be net­værk og kom­me frem med spæn­den­de re­sul­ta­ter,” si­ger han.

Når du står i spid­sen for et cen­ter med et år­ligt bud­get på et tre­cif­ret mil­li­onbe­løb, så har du nær­mest me­re magt end en dekan

He­i­ne An­der­sen – Pro­fes­sor eme­ri­tus ved So­cio­lo­gisk In­sti­tut på Kø­ben­havns Universitet

”Sel­ve det med de her sto­re cen­tre har jo fak­tisk ud­vik­let en enorm ulig­hed, hvor der er ud­vik­let en eli­te af forsk­nings­ba­ro­ner – dem der er i spid­sen for de her cen­tre. For når du står i spid­sen for et cen­ter med et år­ligt bud­get på et tre­cif­ret mil­li­onbe­løb, så har du nær­mest me­re magt end en de­kan,” si­ger He­i­ne Andersen.