”Mindst holdbar til. Ofte god efter.” Vejledningen, der gælder for en kold sødmælk, er også kendetegnende for aldrende bestyrelsesmedlemmer i fondsverdenen.
Der er dem, der bliver sure og dårlige, når de nærmer sig datoen. Men langt de fleste er i virkeligheden helt friske. Endda længe efter.
Aldersgrænser for bestyrelsesmedlemmer i fonde er selvfølgelig diskrimination. Men efter en ny afgørelse fra EU-domstolen i juni sidste år er det nu igen blevet et åbent spørgsmål, om denne form for diskrimination samtidig er udtryk for en ulovlig forskelsbehandling. Det juridiske aspekt vender vi tilbage til.
Et væsentligt spørgsmål er dog, om ikke det under alle omstændigheder er på tide, at der kommer styr på de nærmest komiske tilstande omkring aldersgrænser i fondsverdenen?
Alder og filantropi
Der findes gode argumenter for at have en aldersgrænse i en fondsbestyrelse. Komiteen for God Fondsledelse anbefaler endda, at erhvervsfonde, der ikke allerede har en aldersbestemmelse, indfører en grænse, enten i vedtægten eller i bestyrelsens forretningsorden. Komiteen begrunder det med, at en aldersgrænse understøtter fornyelse ligesom den skærper bestyrelsens opmærksomhed på at have den rette sammensætning og kompetencer.
Det virker rigtigt: De fleste går jo ind for fornyelse – i hvert fald i princippet. Det er kun i praksis, at der en vis forkærlighed for kontinuitet.
Ser man alene på de almennyttige opgaver i fondsarbejdet, så er det nok heller ikke et helt uvæsentligt argument netop at have fokus på de kompetencer, der skal til for at løse de uddelingsstrategiske opgaver, som en fond står overfor på det stadig mere komplekse filantropiske marked.
Men hvilken forskel gør alder egentlig helt præcist for kvaliteten af beslutningerne? Hvordan ville de uddelingspolitiske prioriteter se ud i en mindre gerontokratisk fondsverden? Ville der eksempelvis være flere eller færre indsatser mod børns og unges mistrivsel? Ville klimafilantropi stå højere på den uddelingsstrategiske dagsorden, end tilfældet er i dag?
Det kan vi kun gisne om.
For erhvervsdrivende fonde gælder desuden, at der ofte er andet og mere på spil end de rent uddelingsmæssige overvejelser. Her kan det være en stor fordel med et modent bestyrelsesmedlem, der kan trække på en hel karriere fuld af erfaringer med at træffe svære beslutninger. Et stort bagkatalog af både succeser og fiaskoer kan i sig selv være en væsentlig kompetence.
Vi ved, at den gennemsnitlige alder for bestyrelsesmedlemmer i fonde er højere end i selskaber. Også selvom der i mange fonde er andre vedtægtsbestemmelser end aldersgrænser, der kan medvirke til at skabe fornyelse. For eksempel bestemmelser om maksimal udpegningsperiode.
Selv om Komitéen for God Fondsledelse modigt og med gode grunde har fastholdt en anbefaling om aldersgrænser for bestyrelsesmedlemmer i erhvervsdrivende fonde, så må man nok konstatere, at opbakningen fra såvel fonde, myndigheder og rådgivere efterhånden er stærkt vigende.
Med sådan en opbakning fra fondstilsynene behøver fortalerne for aldersgrænser nærmest ingen modstandere
Og det er her, det bliver en smule komisk. For selvom forskellige fondstyper er underlagt forskellig lovgivning og forskellige tilsyn, så findes der eksperter, der mener, at en forvaltningsbestemmelse som en aldersgrænse - i hvert fald rent teoretisk - burde behandles nogenlunde ens på tværs af de fondsretlige tilsyn. Dette er langt fra tilfældet.
Beskeden opbakning fra fondstilsyn
I den mest eftergivende ende af spektret ligger Civilstyrelsen, som har en lempelig praksis, der i de fleste tilfælde tillader en fondsbestyrelse helt at fjerne en vedtægtsbestemt aldersgrænse. Civilstyrelsen lægger vægt på, at bestyrelsen er enige, når de indgiver en anmodning om at fjerne aldersgrænsen. Kun hvis en stifter har tillagt aldersgrænsen en særlig betydning, kan det komme på tale at fastholde den mod en bestyrelses ønske. Og ganske bemærkelsesværdigt behøver bestyrelsen ikke engang at argumentere for, at en afskaffelse er i fondens interesse. Albani Fonden er et eksempel på en almen fond, der i 2021 helt fik afskaffet sin aldersgrænse på 65 år.
I midten af spektret finder vi et ukendt terræn af fondstilsyn for de såkaldt undtagne fonde. Dem der er undtaget fra fondsloven eller fra erhvervsfondsloven. Det er et faktum, at ingen ved hvor mange fondstilsyn, som findes i Danmark. Og der findes indtil flere eksempler på, at en myndighed for en given undtagen fond ikke selv er klar over, at den samtidig har en tilsynsforpligtelse i forhold de rent fondsretlige aspekter af fondens drift. Historien om Frederiksberg Kommune, der er fondstilsyn for fonden Fjerde Maj Kollegiet er ét eksempel. Og historien om fonden Folkekirkens Nødhjælp, som ikke kan finde sit fondstilsyn, er et andet (Udenrigsministeriet vil ikke kendes ved ansvaret). Med sådan et udgangspunkt er det jo svært at tale om praksis vedrørende aldersgrænser i undtagne fonde.
Men Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har i sin egenskab af fondstilsyn for den undtagne erhvervsdrivende fond, Herlufsholm Skole og Gods, for nylig tilladt helt at fjerne en aldersgrænse på 70 år. STUK lagde dog i modsætning til Civilstyrelsen en vis vægt på hensynet til skolefondens interesse i kraft af sit virke i undervisningssektoren, hvor der normalt ikke er aldersgrænser for ledelsesmedlemmer.
I den mest restriktive ende af skalaen er Erhvervsstyrelsen, som i tråd med Komiteens anbefalinger tilsyneladende hæger om aldersgrænser for de erhvervsdrivende fondsbestyrelser. Men her det så, at det bliver lidt komisk.
For selvom styrelsen som udgangspunkt ikke tillader en fuld afskaffelse af en vedtægtsbestemt aldersgrænse, så er det i praksis meget let at få en dispensation til at lade et konkret bestyrelsesmedlem gå over den fastsatte holdbarhedsdato. Det er endda også relativt enkelt at få aldersgrænsen permanent forhøjet – for eksempel fra 70 til 73 år.
På den måde bliver grænserne i praksis lidt mere grænseløse. For Erhvervsstyrelsen er det dog vigtig, at man som fondsbestyrelse altid og meget konsekvent argumenterer for, at de påkrævede lempelser er i fondens interesse – henset til den pågældende fonds formål.
Derudover er embedsmændene i Erhvervsstyrelsens fondskontor særdeles hjælpsomme med at vejlede i, hvordan man bedst muligt opnår den ønskede lempelse. Det viser en række sagsforløb, som Fundats har gennemlæst.
I forhold til intentionerne med aldersanbefalingen fra Komiteen for God Fondsledelse kan man - sat lidt på spidsen - godt tillade sig at konkludere, at Erhvervsstyrelsens praksis på aldersområdet nærmest er undergravende for Komiteens arbejde med aldersgrænser.
Med sådan en opbakning fra fondstilsynene behøver fortalerne for flere aldersgrænser nærmest ingen modstandere.
Fortsat tvivl om EU-reglerne
Men modstand er der ellers nok af blandt praktikere og fondsbestyrelser. For at få det bekræftet behøver man blot at læse lidt i de redegørelser for god fondsledelse, som de erhvervsdrivende fonde er forpligtet til at aflevere i forbindelse med årsregnskabet.
Her bliver der stadig ofte argumenteret for, at fonden ikke vil have en aldersgrænse, netop fordi bestyrelsen synes, at det er et udtryk for diskrimination og urimelig forskelsbehandling. Det er ude af trit med den generelle udvikling på arbejdsmarkedet, og desuden kan man ofte læse om fondsbestyrelser, der mener at vide, at aldersgrænser for bestyrelsesmedlemmer strider imod EU-lovgivningen.
Både Erhvervsstyrelsen og Komiteen har ellers længe forklaret, at det faktisk ikke er i strid med den danske implementering af beskæftigelsesdirektivets forbud mod forskelsbehandling. Det skyldes, at bestyrelsesmedlemmer ikke er arbejdstagere i et ansættelsesforhold, har begrundelsen lydt.
Det ville være virkelig gavnligt, hvis de relevante ressortansvarlige ministerier og styrelser tog initiativ til endegyldigt at afklare dette spørgsmål
Men med EU-dommen fra juni 2022 - en dansk sag om formanden for fagforeningen HK-Privat - er der dog sået tvivl om, hvorvidt dén sondring overhovedet er relevant og dermed, om det faktisk alligevel er ulovligt at begrænse bestyrelsesmedlemmer på grund af deres alder. Ifølge ekspert i europæisk arbejdsmarkedsret, Natalie Videbæk Munkholm, er alle, der modtager honorar for et stykke arbejde omfattet af beskæftigelsesdirektivet, uanset om man er ansat eller ej. Den relevante sondring er ’erhvervsmæssig beskæftigelse’, som ligger uden for arbejdstagerbegrebet – og her er barren lav.
Mens vi venter
Det ville være virkelig gavnligt, hvis de relevante ressortansvarlige ministerier og styrelser – særligt Erhvervsstyrelsen og Beskæftigelsesministeriet - tog initiativ til endegyldigt at afklare dette spørgsmål, som har så stor betydning for rigtig mange eksisterende og potentielle fondsbestyrelsesmedlemmer.
Men mens vi venter på, at en afklaring skal dumpe ned fra himmelen, var det måske værd at overveje, om ikke tiden under alle omstændigheder er ved at rinde ud for aldersgrænserne.
Det kan godt være, at vi har et stort behov for flere unge mennesker i fondsbestyrelserne. Særligt hvis vi skal undgå en snarlig stagnation i de senere års progressive udvikling indenfor moderne og professionel fondsfilantropi.
Men realiteten er på den anden side også bare den, at det efterhånden virker ganske utidssvarende at fastholde en bevidst diskriminering af ældre medborgere, der med stor viden, erfaring og kompetencer gerne vil og kan bidrage til bestyrelsesarbejdet.
Aldersgrænser er begyndt at lugte af sur mælk.
