I takt med at den danske fondssektor uddeler flere og flere penge, og at fondene bliver mere og mere professionaliserede, vokser sektorens indflydelse på en række vigtige områder i det danske samfund.
Derfor er der også al mulig grund til, at den danske dagspresse skruer op for dækningen af fondssektoren.
Det mener flere medie- og fondseksperter, som Fundats har talt med.
”Det er et underbelyst område. Man kunne sagtens give mere journalistisk dækning til fondene, fordi det er så mange penge de uddeler,” siger forsker og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch.
Også Birgitte Boesen, der har en baggrund i kultur-, medie-, og fondsverdenen, og som står bag bogen ’Fonde i bevægelse: Fra diskrete velgører til synlige samfundsaktører,’ savner et større mediefokus på sektoren som helhed.
”Sat på spidsen synes jeg, at medierne er uambitiøse, når de dækker fondsområdet. Der er stor tilbøjelighed til at dække enkeltsager, fremfor også at dække eksempelvis den dialog der er mellem det politiske system og fondene,” siger Birgitte Boesen.
Fondenes råderum er mange gange større end finanslovens forhandlingsreserve
I de sidste mange år er de danske fondes økonomiske råderum til uddelinger steget og steget. Det seneste tilgængelige tal fra Danmarks Statistik viser, at fondssektoren i 2020 uddelte for 19,6 milliarder danske kroner.
Til sammenligning er årets forhandlingsreserve i regeringens finanslovsudspil på 600 millioner kroner, og det finanspolitiske råderum frem mod 2030 er 48 milliarder. Ved uændret uddelingsniveau er fondenes almennyttige bidrag dermed mere end tre gange større end det økonomiske råderum frem mod 2030.
”Fondenes penge er ikke øremærkede på forhånd. Det er ikke driftspenge. Set på den måde er fondenes filantropiske råderum langt, langt større end det, politikerne forhandler om. I øjeblikket er forskellen helt absurd, og den gør jo, at fondene kommer til at spille en meget mere synlig rolle i samfundet,” siger Birgitte Boesen og forklarer, at pressen derfor med fordel kunne interessere sig mere for fondssektoren.
Sat på spidsen synes jeg, at medierne er uambitiøse, når de dækker fondsområdet
Birgitte Boesen – Forfatter, 'Fonde i bevægelse'
For Roger Buch udgør fondssektoren et af flere punkter på listen over vigtige økonomiske emner, som kun behandles sparsomt af de danske medier.
”Jeg synes, at der er nogle områder i den økonomiske dækning af Danmark, som, firkantet sagt, får for meget opmærksomhed, og der er områder, som får for lidt opmærksomhed. Det er for eksempel kommunerne og lønmodtagerstoffet. Man kan tilføje fondene på listen over områder, der sagtens kunne gives mere dækning, end hvad tilfældet er,” siger Roger Buch.
Indflydelse på vigtige samfundsområder
Fondssektoren spiller ind på en lang række samfundsområder, men dens indflydelse ses især indenfor forskning, kultur og socialområdet. Det er også de tre områder, som den samlede sektor bevilger flest penge til.
Det fortæller Markus Bjørn Kraft, der er grundlægger af og partner i konsulentvirksomheden Kraft & Partners, som blandt andet står bag udgivelsen af en årlig fondsanalyse.
”Det er nogle af de områder, hvor fondene har valgt at være meget synligt til stede. Det er områder, som rummer muligheder for at gøre tingene anderledes og på nye måder,” siger Markus Bjørn kraft.
Tilstedeværelsen på forskningsområdet ses tydeligt, når man ser på det samlede danske forskningsbudget. Med bevillinger på cirka otte milliarder kroner årligt, udgør fondenes forskningskroner cirka 25 procent af det samlede danske forskningsbudget, når bevillinger fra fonde og det offentlige forskningsbudget lægges sammen.
Modsat den politiske ambition om, at dansk forskning skal være bredt funderet, prioriterer fondene naturvidenskab, sundhedsvidenskab og de tekniske fag.
I 2019 gik hele 76 procent af fondsmidlerne derfor til de naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige fagområder. Noget, som kritikere mener skævvrider forskningen.
Også på kultur- og socialområdet spiller fondene en stor rolle. Rundt regnet uddeler fondene for cirka 2,5 milliarder kroner årligt til kulturområdet, mens de uddeler for cirka 1,4 milliarder kroner til sociale formål.
Kombinationen af en til stadighed strammere og strammere offentlig økonomi og mere åben fondskasse betyder ifølge Birgitte Boesen, at kultur- og socialområdet er nødt til at vende sig mod de private fonde, når de skal udvikle sig.
”Hvis institutionerne bliver alt for afhængige af fondsmidler, kan det blive et problem. For fondene ønsker ikke at støtte aktiviteter, som det offentlige vælger at spare på. For offentligheden kan det blive et problem, at beslutninger om fondsmidlernes fordeling ikke er kendetegnede ved den samme grad af gennemsigtighed, som offentlige kroner er,” siger Birgitte Boesen.
Fondenes mediesynlighed i traditionelle medier er faldet markant
Markus Bjørn Kraft – Administrerende direktør, Kraft & Partners
Flere fonde arbejder katalytisk
Fondenes måder at arbejde på:
Ifølge Markus Kraft arbejder de danske fonde i dag med seks forskellige bevillingstyper:
- Den klassiske donation: Her får eksempelvis en organisation en pose penge til at gøre noget godt
- Partnerskaber: Fonden går sammen med en ngo, virksomhed eller kommune om et projekt
- Signaturprojekter: Langvarige og højtprioriterede projekter, som eksempelvis Egmont Fondens ’Lær for Livet’ og Trygfondens hjertestarterindsats
- Alliancer: Fonden allierer sig med andre aktører for at løse et samfundsproblem
- Social investor: Her hjælper fonden med at opbygge eksempelvis en organisation
- Involverende filantropi: Her er målgruppen med til at sætte retningen for uddelinger. Det kan for eksempel være i form af et børne- eller forskerpanel.
Det er ikke kun, når det kommer til uddelinger i kroner og øre, at fondene har indflydelse på samfundet.
En række fonde arbejder målrettet for at skabe varig og systemisk forandring af samfundet, fortæller Markus Bjørn Kraft.
”Fondene deler penge ud til katalytiske projekter, som i sidste ende gerne skulle føre til systemisk forandring. Det sker der, hvor fondene ser et problem, der ligger i systemet og ikke hos den enkelte. Derudover arbejder fondene for at hjælpe den enkelte borger,” fortæller Markus Bjørn Kraft.
Ifølge Birgitte Boesen skyldes det, at fondene i høj grad er blevet professionaliserede og strategiske igennem de senere år.
”Det er arven fra virksomhedssiden, som spiller ind her. Fondene er blevet opmærksomme på, at de kan optimere deres indsats, hvis de arbejder mere fokuseret, strategisk og sammen med andre,” fortæller Birgitte Boesen og tilføjer, at fondenes evne til at byde ind med faglige input også er vokset betydeligt.
Resultatet er blandt andet, at fondenes bidrag indregnes i elementer i finanslovsforslag, aktstykker og kommunale budgetter. En tredjedel af landets kommuner har eksempelvis udarbejdet strategier eller retningslinjer for, hvordan de skaffer eksterne midler via private fonde til udviklingsprojekter, viser en undersøgelse, som Fundats tidligere har foretaget.
Det betyder også, at fondene i langt højere grad end tidligere indgår samarbejde med offentlige institutioner som stat, regioner og kommuner. I 2020 gik 48 procent af fondenes bevilgede midler, svarende til 9,5 milliarder kroner, til offentlige institutioner.
”Når fondene arbejder katalytisk og tæt sammen med det politiske system, er det rigtig vigtigt, at de også skaber den legitimitet omkring sig, der er et krav fra samfundets side. Det betyder blandt andet, at fondene skal være transparente og have en tydelig governancestruktur,” siger Markus Kraft.
Medierne skriver mindre om fondssektoren
På trods af at fondenes indflydelse på en række områder bliver større og større, så er pressens dækning af fondssektoren faldende.
Det fortæller Markus Kraft.
”Vores fondsanalyse for 2022 udkommer om en måned, og uden at går i detaljer kan jeg afsløre, at fondenes mediesynlighed i traditionelle medier er faldet markant,” siger Markus Kraft.
Ifølge ham er hovedårsagen, at medielandskabets struktur generelt er under forandring i de her år.
”Helt grundlæggende er der en tendens til, at der bliver færre og færre undersøgende journalister hos de traditionelle medier. Det gælder ikke bare på fondsområdet, men også på mange andre områder, som for eksempel kulturområdet,” siger Markus Kraft.
Han forklarer, at mens den traditionelle dagspresse i hans øjne har fået et større fokus på sensationsjournalistik, så er den egentlige fagjournalistik rykket ud til nichemedier.
Den kritiske, undersøgende journalistik af fondene, ser vi ikke
Roger Buch – Forsker og centerleder, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Ifølge Roger Buch er det netop den undersøgende journalistik om fondssektoren, som han mener, i dag er fraværende.
”Der er egentlig en del medieomtale af fondenes uddelinger. Men det er først og fremmest fondene selv, eller deres samarbejdspartnere, der udsender pressemeddelelser i forbindelse med de bevillinger, de giver. Men den kritiske, undersøgende journalistik af fondene, den ser vi ikke,” forklarer Roger Buch.
Pengene skal bruges hensigtsmæssigt
Professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer er ikke ekspert i mediedækning, men han forstår sig på fondenes rolle i samfundet.
Han mener, at det er det værd at have fokus på fondene, fordi de dels spiller en meget stor rolle på en række områder, og fordi fondenes midler bliver brugt uden demokratisk styring.
”Det er altid godt at se på, om systemet er hensigtsmæssigt skruet sammen. På nogle af forskningsområderne fylder de private fondes investeringer rigtig meget i forhold til, hvad vej forskningen bevæger sig. Det er noget, som det er værd at holde øje med,” siger Michael Svarer.
Han understreger, at han generelt har tillid til fondssystemet, men hvis der er penge, som akkumuleres, fordi der eksempelvis er skattebegunstigelse, så skal man som samfund sikre sig, at pengene bliver brugt hensigtsmæssigt og i forhold til samfundets interesser.
Påstanden om, at erhvervsmedierne ikke dækker eller overser de fondsejede virksomheder og fondene er helt skudt ved siden af
Thomas Bernt Henriksen – Erhvervsredaktør, Berlingske
Erhvervsredaktør genkender ikke behovet for mere dækning
Fundats har spurgt en række af de traditionelle danske nyhedsmedier om, hvilke overvejelser de har gjort sig i forhold til deres dækning af fondssektoren.
Kun Berlingskes erhvervsredaktør, Thomas Bernt Henriksen, har ønsket at medvirke.
Han genkender ikke, at der skulle mangle mediemæssigt fokus på den danske fondssektor eller undersøgende journalistik om emnet.
”Påstanden om, at erhvervsmedierne ikke dækker eller overser de fondsejede virksomheder og fondene er helt skudt ved siden af," siger Thomas Bernt Henriksen og fortsætter:
”Vi vil med samme grundighed og dybde dække fondene og deres aktive ejerskab i samme dybe og omfattende grad som i alle tidligere år og årtier. Det omfatter naturligvis også fra tid til anden at lave større journalistiske projekter om den særlig danske tradition med udbredt fondseje. Vi har aldrig prioriteret det ned eller op - for det er kernestof i dansk erhvervspresse."
