Er der behov for en branche- eller interesseorganisation for hele eller dele af den danske fondssektor?
Diskussionen pro et contra en fondsorganisation er blevet aktualiseret i løbet af efteråret efter en kendskabsundersøgelse, som Fondenes Videnscenter offentliggjorde i slutningen af september.
Den viste blandt andet, at der fra 2018 til 2021 er sket et bemærkelsesværdigt fald på 11 procentpoint i andelen af danskere, som oplever, at de danske fonde løfter en vigtig samfundsopgave og gør en positiv forskel i samfundet.
Men blandt et udsnit af centrale aktører fra fondssektoren, som Fundats har talt med, er der stor uenighed om både behovet for en brancheorganisation og om hvilke typer af fonde, der i givet fald især vil kunne have gavn af at træde ind i en fondssammenslutning.
På grund af vores størrelse har vi for eksempel ingen problemer med at få politikere i tale – de er meget velvillige og stiller meget gerne op til diskussioner med os
Lars Rebien Sørensen – Bestyrelsesformand, Novo Nordisk Fonden
En invitation til medlemskab vil blive besvaret med et ’nej tak’ fra Danmarks suverænt største erhvervsdrivende fond og verdens tredjestørste fond, Novo Nordisk Fonden, fastslår bestyrelsesformand Lars Rebien Sørensen. Men samtidig anerkender han, at der andre steder i sektoren kan være anderledes ønsker.
”Vi føler ikke noget behov for at deltage i en brancheorganisation, men vi vil ikke modarbejde det,” fastslår Lars Rebien Sørensen, der tilskriver Novo Nordisk Fondens manglende behov dels den størrelse, fonden har, og dels de kompetencer, der er opbygget.
”Men det betyder ikke, at man skal være blind for, at mindre fonde kan have behov for nogen at støtte sig op ad og diskutere med. Og jeg vil ikke afvise, at der kan være behov for en egentlig forening for fonde. Vi hjælper gerne andre fonde, hvis der er ting, de er usikre på. Men på grund af vores størrelse har vi for eksempel ingen problemer med at få politikere i tale – de er meget velvillige og stiller meget gerne op til diskussioner med os. Og så er det i øvrigt meget grundlæggende for os, at vi både forskningspolitisk og inden for andre områder ønsker at stå frit og sige og mene, hvad vi synes,” siger Lars Rebien Sørensen til Fundats.
Sideeffekter ved Fondenes Videnscenter
Heller ikke Bo Rygaard, der er direktør i Dreyers Fond og bestyrelsesformand i både KFI Erhvervsdrivende Fond og Krista og Viggo Petersens Fond (KV Fonden), kommer her og nu til at gå forrest i kampen for en brancheorganisation.
”Man skal aldrig sige aldrig, og vi lever i en dynamisk verden, men aktuelt ser jeg ikke noget behov for, at vi i den danske fondssektor får en branche- eller interesseorganisation,” siger Bo Rygaard.
”Som det er nu, bliver der løst rigtig meget i regi af Fondenes Videnscenter. Der bliver skabt værdifulde netværk mellem fondene, og qua videnscentret er den generelle viden om fondene blevet løftet til et højere niveau. Derudover er én af de meget fine sideeffekter ved videnscentret, at der er blevet skabt en lang række samarbejder ud over, hvad der foregår i egentligt regi af videnscentret. Så generelt oplever jeg, at fondene er blevet tømret markant tættere sammen, end tilfældet var, før vi havde Fondenes Videnscenter,” siger Bo Rygaard, der understreger, at han udtaler sig på vegne af de tre fonde, han er direktør eller bestyrelsesformand i, ikke som bestyrelsesmedlem i Fondenes Videnscenter.
Jeg er helt på det rene med, at de store fonde har en stor selvfølelse og mener, at de sagtens selv kan tale deres egen sag
Lars Suhr Olsen – Direktør, Østifterne
Lars Rebien Sørensens synspunkt om, at der især blandt mindre fonde kan være behov for en brancheforening, ligger på linje med holdningen fra Spar Nord Fondens bestyrelsesformand Michael Slavensky Dahl.
I et interview med Fundats ultimo oktober i år efterlyste Michael Slavensky Dahl specifikt en branche- eller interesseorganisation til at varetage især de mindre fondes interesser over for det politiske landskab og synliggøre fondenes store samfundsmæssige betydning.
”En branche- og interesseorganisation vil kunne være rigtig værdifuld for fondene samlet set, men vil måske især være en fordel for os, der ikke er så store,” pointerede Michael Slavensky Dahl.
Men Lars Rebien Sørensen og Michael Slavensky Dahls opfattelse vækker ikke umiddelbar gehør hos Bo Rygaard.
”Det er ikke noget, jeg hører om som et aktuelt behov i de tre fonde, jeg repræsenterer – heller ikke i KV Fonden, som jo er en mindre fond. Når jeg i min egenskab af bestyrelsesformand i KFI Erhvervsdrivende Fond og KV Fonden snakker med ledelserne, hører jeg derimod, at de er enormt glade for de netværk, de er med i, og at der er stor begejstring for og tilfredshed med, hvor langt vi er kommet via samarbejdet i Fondenes Videnscenter” fastslår Bo Rygaard.
Store fonde har stor selvfølelse
I den filantropiske forening Østifterne, der har knap 300.000 medlemmer og uddeler omkring 50 millioner kroner årligt, er direktør Lars Suhr Olsen stor tilhænger af en brancheorganisation.
”Dansk Industri gør noget for fonde, men repræsenterer ikke fondene, så jeg synes, der er behov for en branche- eller interesseorganisation til at varetage de danske fondes og filantropiske foreningers interesser. Det vil være interessant at se, hvad der kunne komme ud af det, hvis fondene og de filantropiske foreninger, uanset størrelse, gik sammen og definerede en fælles interessesfære. Jeg tror, en brancheorganisation kunne få fondssektoren til at fremstå mere entydig, end tilfældet er i dag,” siger Lars Suhr Olsen.
Østifternes direktør afviser samtidig, at en brancheorganisation især vil være til gavn for de mindre fonde.
”Det er jeg helt uenig i, og det ser man i øvrigt heller ikke i andre lignende fora. Dansk Industri, for eksempel, omfatter både store, mellemstore og mindre virksomheder. Jeg er helt på det rene med, at de store fonde har en stor selvfølelse og mener, at de sagtens selv kan tale deres egen sag. Men jeg synes, det lidt kommer til at ske på bekostning af sagen. Og jeg finder det rigtig ærgerligt, hvis der i en eventuel brancheorganisation bliver en adskillelse i forhold til størrelse, så den kun er for de mindre og mellemstore fonde, mens de store beholder deres egen klub,” siger Lars Suhr Olsen.
- Og med de store fondes egen klub mener du Fondenes Videnscenter?
”Ja, sådan oplever jeg det – også når jeg ser på bestyrelsessammensætningen i Fondenes Videnscenter,” siger Østifternes direktør.
- Når du nu har et klart ønske om en branche- eller interesseorganisation, hvorfor tager du og Østifterne så ikke initiativ til at danne den?
”Vi har nok at se til med vores egen biks. Vi vil meget gerne gå ind i det, hvis der er stemning for at danne en brancheorganisation – men det er ikke noget, vi har ressourcer til at være lokomotiv for,” fastslår Lars Suhr Olsen.
Snævert mandat til Fondenes Videnscenter
Østifterne er ikke selv medlem af Fondenes Videnscenter, og det er der ifølge Lars Suhr Olsen flere årsager til.
”I sin tid, da Fondenes Videnscenter blev til, indsendte vi et ønske om at blive en del af videnscentret, men vores efterfølgende korrespondance gjorde, at vi kom i tvivl, om det var det rette sted for os at være. Vi er en mellemstor filantropisk forening, som uddeler knap 50 millioner kroner årligt i støtte, og dengang bestod vores sekretariat kun af én person. Jeg fik det klare indtryk, at Fondenes Videnscenter ønskede at være et forum for de store fonde, som råder over store sekretariater og har egne jurister ansat. Og jeg fik også indtryk af, at de store fonde havde givet Fondenes Videnscenter et noget snævert mandat, idet det ikke skulle være en brancheforening, der udtalte sig på fondenes vegne. Med de ting in mente satte vi vores tilmeldingsønske i bero,” siger Lars Suhr Olsen.
Jeg har hæftet mig ved, at der på det seneste har blæst lidt nye vinde i forhold til, hvordan Fondenes Videnscenter skal agere
Lars Suhr Olsen – Direktør, Østifterne
Siden har Lars Suhr Olsen opmærksomt fulgt den debat, der har været om Fondenes Videnscenters ageren, og som blandt andet kom til udtryk i en evaluering af videnscentrets aktiviteter i de to første år i fuld drift.
I evalueringen, der blev præsenteret på Fondenes Videnscenters generalforsamling i marts i år, bliver der blandt andet lagt op til, at videnscentret fremover skal levere mere debatskabende materiale og ”gå mere til stålet” i sine analyser og udgivelser.
”Jeg har hæftet mig ved, at der på det seneste har blæst lidt nye vinde i forhold til, hvordan Fondenes Videnscenter skal agere, og at flere har efterlyst, at videnscentret får en mere markant profil. Men jeg har ikke taget initiativ til at kontakte dem igen. Jeg opfatter Fondenes Videnscenter som de store fondes forening, og for nærværende synes jeg ikke rigtigt, jeg kan se Østifterne som en del af Fondenes Videnscenter,” siger Lars Suhr Olsen.
Nytte anskueliggjort under coronakrisen
Når det kommer til resultaterne af videnscentrets kendskabsundersøgelse, der som nævnt blandt andet viste et fald i andelen af danskere, der oplever, at de danske fonde løfter en vigtig samfundsopgave, vækker resultaterne undren i Novo Nordisk Fondens hovedsæde.
”Nu er jeg jo biased, men resultaterne strider imod min oplevelse af fondenes betydning i det danske samfund. Især de to seneste år har fondene i forbindelse med corona haft mulighed for at anskueliggøre den nytte, vi gør i det danske samfund. Ikke kun vi i Novo Nordisk Fonden, men også en lang række fonde, blandt dem Carlsbergfondet, har bidraget meget aktivt til at hjælpe Danmark,” siger Lars Rebien Sørensen.
”Også når du kigger på klimaområdet, er der flere fonde, der er inde og stimulere projekter omkring skovrejsning og tager en aktiv rolle, som jeg synes er fin,” tilføjer Novo Nordisk Fondens bestyrelsesformand.
I løbet af de 15 år, jeg har været i fondssektoren, er der sket en kæmpeudvikling fra, at fondene slet ikke havde fokus på kommunikation, til at mange i dag har selvstændige kommunikationsafdelinger
Bo Rygård – Direktør, Dreyers Fond
At undersøgelsen ikke desto mindre viser, at danskerne i faldende grad anerkender fondenes samfundsbetydning, kan ifølge Lars Rebien Sørensen blandt andet skyldes misforståelser.
”Det kan godt være, at offentligheden ikke er så opmærksom på fondenes betydning, fordi der i nogle medier sker en sammenblanding af offentlige fonde og erhvervsfonde. For eksempel har der været en del negative skriverier om Innovationsfonden, som kan være med til at tegne et uheldigt billede af alle fondene, også selvom de historier ikke har noget som helst at gøre med de erhvervsdrivende fonde,” siger Lars Rebien Sørensen.
- Er fondene dygtige nok til selv at fortælle om den forskel, de gør i samfundet?
”Nej, det synes jeg egentlig ikke, at vi er samlet set som branche. Der er måske stadig et levn fra dengang man tænkte, at den, der lever stille, lever godt. Det har jo været mantraet i gamle dage i fondssektoren. Jeg synes, at vi i Novo Nordisk Fonden har bestræbt os meget på at være åbne omkring, hvad vi bevilger penge til, og om den indflydelse, bevillingerne har for Danmark. Og det er der også mange andre fonde, der bestræber sig på,” siger Lars Rebien Sørensen.
Kan aldrig gøre det godt nok
Bo Rygaard mener, at kendskabsundersøgelsen fra Fondenes Videnscenter understreger, hvor væsentlig en kommunikationsopgave fondene i Danmark har foran sig.
”Det er helt klart, at den danske fondsverden ligesom alle andre samfundsaktører skal levere koncis, relevant og løbende kommunikation, og det kan man aldrig gøre godt nok – det er en konstant øvelse. Omvendt synes jeg, at vi er rigtig godt på vej. Og i løbet af de 15 år, jeg har været i fondssektoren, er der sket en kæmpeudvikling fra, at fondene slet ikke havde fokus på kommunikation, til at mange i dag har selvstændige kommunikationsafdelinger,” siger Bo Rygaard.
Direktøren i Dreyers Fond oplever ikke, i modsætning til Lars Rebien Sørensen, at fondssektoren generelt mangler dygtighed i forhold til at fortælle om den forskel, som fondene gør i samfundet, og at mange fonde stadig agerer efter mantraet om at leve et så stille liv som muligt.
”Det er ikke min oplevelse,” siger Bo Rygaard. “Kommunikation har udviklet sig til en afgørende disciplin i rigtig mange fonde. Og jeg har ikke nogen aktuelle eksempler på, hvor jeg har tænkt: ’Hvorfor fortæller de ikke den og den historie?’. Men vi kan alle gøre det endnu bedre i forhold til både kommunikation og transparens, og alle er vi hele tiden på en rejse, hvor vi skal lære af hinanden i forhold til best practice.”
