Underdirektør i den almennyttige forening Ældre Sagen Lars Linderholm har en mangeårig erfaring i at søge om midler til projekter. Og aldrig før har han oplevet en så hurtig sagsbehandling, som da han for to måneder siden, helt præcis den 19. marts, ansøgte Novo Nordisk Fonden om penge til et projekt, hvor ensomme ældre under coronakrisen kan blive ringet op nogle gange ugentligt af en telefonven.
Allerede dagen efter, den 20. marts, kom der positivt svar retur fra Novo Nordisk Fonden: Værsgo´, her er 495.000 kroner fra fondens akutpulje.
Dermed kunne Ældre Sagen sætte gang i ældretelefonprojektet, som foreningen allerede i den spæde start af coronakrisen havde en fornemmelse af ville være relevant for blandt andre mange af foreningens 900.000 medlemmer. Det stod således hurtigt klart for Ældre Sagen, at udsigten til isolation i hjemmet og manglende besøg fra venner og pårørende ville medføre en omsiggribende følelse af ensomhed.
Løsningen var et netværk, hvor både ældre med behov for at blive ringet op og borgere med tid og overskud til at være telefonvenner skulle melde sig. Lars Linderholm, der har sæde i Ældre Sagens frivilligafdeling, havde fået opgaven med at skaffe finansiering til projektet, og han var dybt imponeret, da ansøgningen om penge fra Novo Nordisk Fonden fik et så hurtigt svar, og ældretelefonen dermed kunne blive startet hurtigere, end nogen havde turde håbe.
I alle de år, jeg har arbejdet sammen med fonde, har jeg aldrig prøvet at få en bevilling så hurtigt.
Lars Linderholm – underdirektør, Ældre Sagen
”I alle de år, jeg har arbejdet sammen med fonde, har jeg aldrig prøvet at få en bevilling så hurtigt – og det har jeg også husket at sige til fonden. Vi er meget taknemlige både for bevillingen og det tempo, den blev givet i,” siger Lars Linderholm til Fundats.
”Pengene fra Novo Nordisk Fonden gav os mulighed for at gøre to ting, som vi på det tidspunkt havde behov for: Dels at markedsføre telefonen. Og dels havde vi helt lavpraktisk brug for at investere i nogen, der kunne tage imod telefonerne og betale en del af vores studenter for at hjælpe til,” fortæller han.
2.500 telefonvenner
Status i dag er, at flere end 2.500 har meldt sig som såkaldte telefonvenner – det vil sige at være blandt dem, der ringer til en ensom, ældre medborger – mens 900 er blevet skrevet på listen over ældre, som hellere end gerne vil ringes op. Og de tal er tilfredsstillende, mener underdirektøren.
”På forhånd vidste vi godt, at vi ville få mange flere, der ville melde sig som telefonvenner, end vi ville høre fra blandt gruppen af ensomme, som ønsker at få en opringning. Så mens det lige fra starten væltede ind med folk, som gerne ville hjælpe, er dét at bede om hjælp – i dette tilfælde at få en opringning – for mange en større barriere at overvinde. Vi har gjort meget ud af at kommunikere via så mange kanaler som muligt, at der faktisk sidder nogen klar i den anden ende, som man kan få en opringning fra, og langsomt har vi fået flere og flere med af dem, som gerne vil ringes op. Så tallene lever bestemt op til vores forventninger,” fastslår Lars Linderholm.
– Tror du ikke, der er væsentligt flere end 900 ældre danskere, som føler sig ensomme og har behov for en opringning?
”Jo. Og derfor fortsætter vi også med at sige, at hvis man har lyst til at få en telefonven, skal man bare ringe eller skrive til os. Og vi véd også fra flere af dem, som har meldt sig til selv at ringe ensomme, ældre op, at de faktisk selv sidder derhjemme og føler sig isolerede og savner nogen at tale med,” siger Lars Linderholm.
Statstilskud følger efter fondsmidler
Nu er fondsmidlerne brugt, og det samme er de penge, som Ældre Sagen selv har lagt oveni, idet foreningen hurtigt kunne se, at den – som Lars Linderholm udtrykker det – ”selv måtte til lommerne” for at dække omkostningerne til et projekt, der hurtigt fik vokseværk.
I lyset af succesen og det faktum, at fondsmidlerne havde fået hastige ben at gå på, var glæden derfor stor hos Lars Linderholm og hans ældretelefonteam, da det i starten af maj stod klart, at ordningen fortsætter. Det kan den takket være et beløb på fire millioner kroner ud af den samlede pulje på 165 millioner kroner, som et flertal i Folketinget har afsat for at hjælpe ældre danskere under coronakrisen.
Statstilskuddet betyder, at Ældre Sagen nu igen kan gå ud og slå på tromme for ældretelefonen.
Når du spørger mig nu, vil det i min optik ikke være overraskende, hvis der også er behov for ældretelefonen, når corona er gået i sig selv igen.
Lars Linderholm – underdirektør, Ældre Sagen
”Vi skal ud og fortælle, at ældretelefonen stadig er her, og det vil givetvis få antallet af både telefonvenner og modtagere af opkald til at stige. Og jeg er ikke i tvivl om, at behovet stadig er der. På trods af, at Danmark langsomt åbner, vil mange ældre stadig vælge at blive hjemme, idet de selv eller deres pårørende er i risikogruppen grundet sygdomme, eller fordi de bare generelt er utrygge ved at forlade hjemmet på grund af den alder, de har,” siger Lars Linderholm.
Ud over markedsføringen af ordningen skal posen med statsmillioner bruges til at investere i systemer, som bedre kan håndtere de mange telefonopkald, og ikke mindst investere i medarbejderressourcer.
”For selvom vi planlægger, at ældretelefonen i højere grad fremover skal drives videre af frivillige kræfter, er der fortsat brug for noget manpower til det rent administrative,” understreger han.
Også behov efter coronakrisen
Når coronapandemien på ét eller andet tidspunkt kan omtales i datid, vil der ifølge Ældre Sagens underdirektør muligvis stadig være behov for en ældretelefon.
”Det er vigtigt at understrege, at der endnu ikke er taget stilling, men når du spørger mig nu, vil det i min optik ikke være overraskende, hvis der også er behov for ældretelefonen, når corona er gået i sig selv igen. Selvom vi har lokale tilbud med besøgstjeneste og tryghedsopkald, vil mange ældre bare gerne snakke i telefon med et andet menneske et par gange om ugen, og dét at få besøg i eget hjem kan være grænseoverskridende for nogen,” siger Lars Linderholm.
Bevillingen fra Novo Nordisk Fonden på en halv million kroner, som nu har ført til et fortsat projekt med ny finansiering, er ikke enestående for Ældre Sagen. Et andet eksempel er projektet ‘Danmark spiser sammen’, som arrangeres af Folkebevægelsen mod Ensomhed.
I foråret 2016 skød Nordea-fonden 9,6 millioner kroner for en treårig periode ind i de ensomhedsforebyggende årlige fællesspisninger i uge 17 og uge 45, som stables på benene af de flere end 80 foreninger, organisationer, virksomheder og kommuner i Folkebevægelsen mod Ensomhed.
Nu, hvor tilskuddet fra Nordea-fonden er stoppet, har folkebevægelsens medlemmer med Ældre Sagen som administrator besluttet at fortsætte med at arrangere ‘Danmarks spiser sammen’.
Ifølge Lars Linderholm er det grundlæggende altid vigtigt at have projekters bæredygtighed for øje, når Ældre Sagen blandt andet sender fondsansøgninger af sted.
”Jeg har fra starten af et projekt altid fokus på dets bæredygtighed. Det betyder, at vi som organisation skal have det lange lys på, når vi søger midler hos en fond. Det betyder reelt enten at træffe beslutning om at lukke projektet, når vi løber tør for midler, eller have en konkret plan B for, hvad vi gør, når der ikke er flere midler. Det insisterer vi altid på,” fastslår Lars Linderholm.