Den fondsstøttede julekalender ’Kometernes Jul,’ som løb hen over skærmen i mange børnefamiliers hjem i december sidste år, havde ”ingen målbare effekter på en blivende interesse for videnskab og teknologi hos målgruppen.”
Det konkluderer Vive, det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, i en ny evaluering, der er udarbejdet til Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden.
”Overordnet set tyder evalueringen på, at intentionen om at skubbe til en bred målgruppes nysgerrighed og interesse for det naturvidenskabelige område har været vanskelig,” fastslås det blandt andet i rapporten, der også konkluderer, at underholdning ikke er lig med læring, og at der er ”forskel på at synes, det er spændende at høre om planeter, flydende nitrogen og sukkersyge i julekalenderen og derefter få lyst til at vide mere om disse emner efterfølgende.”
Julekalenderen skulle øge børnenes sciencekapital
Formålet med julekalenderen ’Kometernes Jul’ var udover underholdning at øge børn og unges nysgerrighed for naturvidenskabelige emner som planeter, universet og grundstoffer hos de 7-14-årige, der var seriens målgruppe, fremgår det blandt andet af Vives evaluering.
Derfor donerede Novo Nordisk Fonden sammen med Villum Fonden hver 15 millioner kroner til julekalenderen, mens Bitten & Mads Clausens Fond og Poul Due Jensens Fond hver skød 7,5 millioner kroner ind i projektet.
”Naturvidenskaben kan ligesom julen vække begejstring og fascination, når man dykker ned i den. Vi håber, at julekalenderen vil medføre, at der hos børn, unge og deres forældre skabes positive fælles oplevelser og snakke, der kan øge interesse for og viden om naturvidenskab og dens store betydning for vores samfund,” lød det eksempelvis fra Berith Bjørnholm, der er leder af Uddannelse og Formidling i Novo Nordisk Fonden, i en artikel på fondens hjemmeside i forbindelse med bevillingsnyheden i 2020.
Men nu viser evalueringen fra Vive altså, at det ikke er muligt at måle en varig interesse for naturvidenskab blandt målgruppen som følge af julekalenderen.
Evalueringen viser også, at det digitale videobaserede fakta- og læringsværktøj ”Universet Udenom,” som var tilknyttet serien, og som skulle have levet sit eget liv ved siden af julekalenderen, kun blev besøgt af 11 procent af målgruppen.
Og det ærgrer Agi Csonka, der er programdirektør i Villum Fonden.
”Det var på mange måder en rigtig vellykket julekalender. Men det er jo indlysende, at vi ikke fik det ud af julekalenderen, som vi havde håbet på. Vi havde en drøm om, at hvis vi både havde julekalenderen og Universet Udenom, så var naturvidenskab noget, man begyndte at snakke om hen over middagsbordet. At vi på den måde kunne være med til at så nogle frø til det her med, at naturvidenskab er interessant,” fortæller Agi Csonka.
Hun understreger dog samtidig, at julekalenderen var ”god,” nåede ud til rigtig mange mennesker og skabte både interesse og debat, mens den stod på.
”Men vi ikke fik bekræftet den hypotese vi havde, da vi gik ind i projektet,” siger Agi Csonka.
Julekalender skabte midlertidig interesse
Selvom der med evalueringen af ’Kometernes Jul’ ikke kan måles en effekt på børn og unges interesse for naturvidenskab, kan julekalenderen, som blandt andet Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden har håbet på, godt have betydet noget for interesseudviklingen hos nogen.
Det fortæller Mette Slottved, der er chefanalytiker hos Vive, og som står bag evalueringen.
”At julekalenderen ikke har en effekt på målgruppen bredt set, er ikke det samme som, at den ikke kan have skubbet til interessen for dele af målgruppen i en kortere periode henover december,” siger Mette Slottved.
Hun fortæller, at det tyder på, at julekalenderen har skabt en situationel interesse for naturvidenskab, mens den er blevet sendt for dele af målgruppen.
”Men for størstedelens vedkommende er interessen gået i sig selv igen på den anden side af december,” fortæller Mette Slottved.
Hun forklarer, at julekalenderen desuden har haft lettere ved at udvide interessen, hvor der ”i forvejen var en eller anden form for interesse for naturvidenskab.”
Det drejer sig især om drengene, børn med forældre, der har længere uddannelser, og de 7-10-årige, der har fået mere lyst til at lære om universet, planeter og grundstoffer som følge af julekalenderen.
Det er samme målgruppe, som inden julekalenderen viste den største interesse for naturvidenskab.
Julekalenderen har ramt en svær målgruppe
På trods af, at ’Kometernes Jul’ ikke har skabt en målbar og langvarig interesse for naturvidenskab blandt målgruppen, er julekalenderen nået bredt ud.
Serien har haft 2.763.968 seere fordelt over 24 afsnit, og det er dermed lykkedes at ”lave en julekalender med et naturvidenskabeligt fokus, der når omtrent lige så bredt ud som sine forgængere på TV 2 og DR1,” fastslår Vive.
Analysen indikerer samtidig, at julekalenderen har ”tiltrukket en målgruppe, der traditionelt er mindre modtagelig for naturvidenskabeligt indhold,” da den blandt andet er nået ud til ”pigerne i målgruppen og i særlig grad den yngre del af dem” og at der er tegn på, at ”julekalenderen i lidt højere grad er nået ud til børn, der har forældre med kortere uddannelser.”
Endelig fastslår Vive, at hovedparten af børnene og de unge i målgruppen synes, at julekalenderen er ’spændende’ og ’sjov.’
Det er blandt andet med udgangspunkt i de konklusioner, at Novo Nordisk Fonden, uagtet de udeblivende effekter, betragter serien som en ”succes.”
Det fortæller Berith Bjørnholm.
”Vi er meget stolte af, at vi har støttet det her projekt. Vi synes, at det blev en rigtig god julekalender. Den kom ud til rigtig mange mennesker og fortalte om naturvidenskab og teknologi. Det er rigtigt, at der ikke er målt nogen blivende effekt, men der blev jo faktisk talt mere naturvidenskab i december måned. Det her er et projekt, der sammen med mange andre projekter, er med til at give nogle små stød og få alle mennesker til at høre lidt mere om naturvidenskab i en god sammenhæng. Der skal meget mere til, men vi synes sådan set, at det her projekt har haft en effekt,” siger Berith Bjørnholm.
Hun mener ikke, at evalueringen fra Vive giver anledning til at overveje, om fonden med fordel kunne have brugt de 15 millioner kroner på en anden indsats.
”Vi vil gerne støtte projekter, der går nye veje for at formidle viden og skabe interesse for naturvidenskab, og det er julekalenderen et godt eksempel på. Vi synes, at julekalenderen er kommet rigtig godt ud. Når man dykker ned i rapporten, kan man se, at der i det små har været effekter i særligt december måned,” siger Berith Bjørnholm.”
Fonde skal være risikovillige
I Villum Fonden glæder Agi Csonka sig også over, at julekalenderen er nået bredt ud, og at det tyder på, at den kan have skabt en situationel naturvidenskabelige interesse for dele af målgruppen i julemåneden.
”Det var jo en god julekalender, som handlede om naturvidenskab. Det var ikke fordi, at den ikke skabte en interesse, vi kan bare ikke måle, at interessen har bidt sig fast i familierne. Der skal nok noget mere, eller noget andet til. Det har vi lært af det her. Vi evaluerer jo netop for for at blive klogere,” siger Agi Csonka.
Hun understreger samtidig, at ikke alle fondens projekter nødvendigvis skal ”ramme plet” hver gang.
”Vi skal selvfølgelig bruge vores penge der, hvor de gør mest gavn, men jeg må også sige, at hvis vi ikke som fond en gang imellem vover pelsen og siger: ’Nu prøver vi det her. Hvordan kan vi øge interessen for naturvidenskab på en ny måde?’ Så er vi ikke risikovillige nok.”
Programdirektøren mener ikke, at det giver mening at tale om, hvorvidt fonden har fortrudt, at den sponserede julekalenderen med 15 millioner kroner, da den gik ind i projektet med åbne øjne velvidende om, at julekalenderen i sin egenskab af massekommunikationskanal var nyt landområde.
”Jeg synes, at julekalenderen var godt tænkt. Den var et interessant og modigt set up, og så må vi lære af det. Hvis målet er, at vi vil styrke det, vi kalder sciencekapitalen i befolkningen, så er det dog nok nogle andre greb, vi primært skal fokusere på fremover. Hvad vi også gør,” fortæller Agi Csonka.
Hun fortæller, at det har været en lærerig proces for Villum Fonden at engagere sig i julekalenderen.
For eksempel har fonden lært, at hvis den fremover skal engagere sig i massekommunikation, så er det afgørende at være helt præcis med, hvad fonden vil have ud af sine målgrupper.
”På den måde er der rigtig meget læring i det her. I evalueringen er der også rigtig mange gode observationer af, hvornår det er, at børnene bliver tændt på naturvidenskab. Den viden kan vi bruge i alle mulige andre sammenhænge,” siger Agi Csonka.
Kunne I engagere jer i et tilsvarende projekt igen?
”Vi har ikke opgivet tanken om de her formidlingsformer, hvor man kommer ud til mange familier, og hvor der er en indgang til at nå nogle børn og unge, som vi ellers ikke ville nå,” siger Agi Csonka og fortæller, at fonden dog fortsætter sin primære strategi med at målrette og skærpe sin indsats i eksempelvis skoler og scienceklubber.
”Vi tror, at indsatsen skal være mere målrettet og direkte. Men vi vil stadig gerne eksperimentere lidt med forskellige former for massekommunikation for at se, om vi kan finde nogle veje ind til dem, som vi ellers normalt ikke ser i vores scienceklubber og andre fritidsaktiviteter.”
TV 2 vil samarbejde med fonde igen
Hos TV 2 fortæller konstitueret fiktionschef Mette Nelund, at tv-kanalen er glad for julekalenderen, selvom den ikke skabte en langvarig interesse for naturvidenskab blandt seerne.
”TV 2 Fiktion har en lang og stolt tradition for at producere nogle af de mest populære og succesfulde familiejulekalendere. Vi ser det som en af vores fornemmeste opgaver at samle danskerne omkring denne hyggelige tradition år efter år. Det er vores udgangspunkt – og det vi værner om,” siger Mette Nelund og fortsætter:
”Kometernes Jul er i gennemsnit set af 807.000 danskere per afsnit. Det betragter vi som en succes.”
Blandt andet på den baggrund hilser hun fondssamarbejder velkomne fremover.
”Vi vil meget gerne engagere os i et lignende samarbejde i fremtiden. Det er nogle af de partnerskaber, som vi kigger rigtig meget på at udvikle. Det har et stort public service potentiale at kunne engagere sig med partnere med så stort engagement og viden, som vi oplevede fra fondene på ’Kometernes Jul,’” fortæller Mette Nelund.
