Med støtte fra en række fonde er FN’s verdensmål blevet danske. I alt 197 nye danske målepunkter er nemlig netop blevet offentliggjort i den 367 sider lange rapport ‘Vores mål’ udarbejdet af det såkaldte 2030-panel og Danmarks Statistik med støtte fra en række danske fonde.
De nye målepunkter skal gøre verdensmålene konkrete i en dansk sammenhæng og få flere danske borgere og beslutningstagere til at interessere sig for dem.
“Verdensmålene er nu fem år gamle, og det er tid til handling. Vi befinder os i handlingens årti, og mange vil sige, at det haster med handlinger, der fremmer implementeringen af verdensmålene. Rapporten indeholder relevante og vigtige danske målepunkter, og grundlæggende er meningen med disse målepunkter, at de skal benyttes i forbindelse med ledelses- og styringsmæssige handlinger, hvis sigte er at bevæge Danmark i retning af en realisering af verdensmålene,” skriver professor Steen Hildebrandt, formand for 2030-panelet, i rapportens forord.
Men selvom projektet er både ambitiøst og grundlæggende vækker sympati, så kan ukritisk accept af de nye indikatorer føre uheldige konsekvenser med sig, advarer professor Peter Dahler-Larsen, leder af Center for Resultater, Effekter, Måling og Evaluering ved Københavns Universitet:
“Det er grundlæggende en god og spændende idé, at man har sat sig nogle mål for hele verden, og også at vi i Danmark gør vores til at få dem realiseret. Men der er stor forskel på at have sympati for et sæt målsætninger, og så at målsætningerne bliver til en slags religion eller ideologi. Når jeg siger nogle skeptiske ting om indikatorerne betyder det altså ikke, at jeg er modstander af verdensmålene. Men indikatorerne skal ses som et hjælpemiddel, ikke som en frelse eller noget, som fonde eller andre skal bekende sig til. De skal være en støtte til eftertanke, men de må ikke erstatte dømmekraften," siger Peter Dahler-Larsen.
Pas på ideologi
Målepunkterne sammenfatter danskernes bud på, hvad vi i Danmark skal fokusere på for at trække landet i en bæredygtig retning. Mere end 6.000 input fra danske virksomheder, organisationer, forskere og engagerede borgere danner baggrund for rapporten med de nye målepunkter, som er blevet til med 15 mio. kr. i støtte fra Realdania, Industriens Fond, Spar Nord Fonden, Lundbeckfonden, Nordea-fonden og Rambøll Fonden.
Selvom Peter Dahler-Larsen endnu ikke har læst alle 367 sider af den nye rapport, så er han stødt på flere passager, der umiddelbart får ham til at advare både fonde og Folketinget mod ideologisk eller religiøst at adoptere de nye målepunkter.
“For det første må man spørge sig selv: Er vi egentlig enige i, at der er tale om et mål? Tag for eksempel indikator 1.3, som handler om andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse. Det kan ses som et udtryk for vores sociale sikkerhedsnet. Dermed er det positivt, hvis vi har flere på offentlig forsørgelse. Men jeg kan meget let finde en meget stor del af den danske befolkning og de politiske partier, som ser det som et gode, hvis vi får andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse til at falde. Der kan altså være forskellige politiske forestillinger om, hvorvidt kriteriet er et tegn på en god udvikling eller ej. Når man sætter kriterier op for løsning af nogle ret komplekse problemer, så er vi ikke altid enige om, om det er godt, at scoren går op eller ned,” siger Peter Dahler-Larsen.
Udover det grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt indikatorerne er udtryk for noget positivt eller negativt, så er der også indikatorer, der ifølge Peter Dahler-Larsen helt enkelt måler på noget forkert.
At gøre medhold til en bestemt part til en indikator for ligebehandling, dét har jeg det meget svært med.
Peter Dahler-Larsen – leder af Center for Resultater, Effekter, Måling og Evaluering, KU
“Det er for eksempel virkelig pudsigt, at andelen af sager med medhold til klageren i Ligebehandlingsnævnet gøres til en indikator for øget ligestilling. Vi vil jo gerne have, at der administreres i overensstemmelse med reglerne, at der træffes retfærdige afgørelser og så videre. Derfor må der jo en gang imellem være en sag, hvor nævnet ikke tager dét, som indklager har påstået, til efterretning. Så at gøre medhold til en bestemt part til en indikator for ligebehandling, dét har jeg det meget svært med. Det er en meget pudsig operationalisering," siger Peter Dahler-Larsen.
Demokrati og afgrænsning
Set fra fondenes perspektiv savner Peter Dahler-Larsen desuden et langt større fokus på demokrati – både i FN’s verdensmål og i de danske indikatorer. Men det manglende fokus på demokrati kan være den pris, som FN har valgt at betale for at få lande som f.eks. Kina til at bakke op om verdensmålene, mener han.
"Vi har nogle værdier, som vi knytter til demokrati: autonomi, oplyste og engagerede borgere, muligheden for at påvirke politiske beslutninger, indflydelsen på udformningen af det fremtidige samfund, adgang til at kontakte og påvirke beslutningstagere og den frie, offentlige debat. Hele vores tradition med højskoler, deltagelse, folkeoplysning og den slags værdier bliver forholdsvis tyndt belyst. Og det spiller jo en rolle – også for mange fonde. Når man skal lave forandringer gennem lokalt arbejde, sociale projekter og innovationsprojekter, så er den demokratiske dimension da meget vigtig. Det er ikke for at hænge dem ud, der har lavet de danske kriterier. Men det irriterer mig voldsomt i forbindelse med målene på globalt plan, at demokratiet står så tyndt i billedet. Og der er ikke nogen, der råber op om det," siger Peter Dahler-Larsen.
Endelig advarer Peter Dahler-Larsen om, at forbedringer på danske indikatorer i visse tilfælde kan risikere at medføre samlede negative effekter for kloden. Eksempelvis kan det isoleret set se positivt ud, hvis Danmark på delmål 3.9 reducerer antallet af arbejdsskader som følge af forgiftning. Men hvis forbedringen skyldes, at vi har eksporteret farlige kemiske arbejdspladser til lande som Indien eller Pakistan, så kan verden samlet set have bevæget sig den forkerte vej.
Pointen er, at vi kan komme til at gøre noget, som tæller positivt i Danmark, men tæller negativt uden for Danmark.
Peter Dahler-Larsen – leder af Center for Resultater, Effekter, Måling og Evaluering, KU
"Pointen er, at vi kan komme til at gøre noget, som tæller positivt i Danmark, men tæller negativt uden for Danmark. Og dermed komme til at tro, når vi kigger på tallene, at det er et positivt bidrag til klodens udvikling. Men samlet set er det ikke nødvendigvis et positivt bidrag til klodens udvikling, hvis det tæller negativt i andre lande. Handel, flygtninge, klima, forurening – det er jo alt sammen forbundne størrelser. Spørgsmålet er, om dét at måle på de danske indikatorer vil usynliggøre samspillet mellem den globale verden og Danmark. For det samspil vil vi netop gerne have synliggjort,” siger Peter Dahler-Larsen og fortsætter:
“Principielt er det vanskeligt at tegne en streg rundt om ét land og samtidig sikre, at de negative effekter, som dét land producerer uden for sine egne grænser ikke forsvinder i det store billede,” siger Peter Dahler-Larsen.
Gave til regeringen
Danmark er det første land i verden, som har arbejdet på tværs af eksperter og befolkning for at lave nationale målepunkter for FN’s 17 verdensmål. Tanken bag de danske mål er, at for at skabe forandring må målene give mening i en dansk kontekst.
Rapporten henvender sig til beslutningstagere i mange forskellige dele af samfundet, skriver formand for 2030-panelet, Steen Hildebrandt, i forordet til rapporten.
“Først og fremmest henvender rapporten sig til Folketinget og regeringen og alle de mennesker, der som politikere og embedspersoner arbejder med verdensmålene og med problemstillinger, der er relateret til verdensmålene. Men ud over dette henvender rapporten sig også til mange andre mennesker og organisationer, for eksempel kommunalbestyrelser, regionsråd, kommunale og regionale embedspersoner, virksomhedsledelser, bestyrelser med flere,” skriver Steen Hildebrandt.
Han kalder de nye mål finansieret med 15 mio. kr. fra Realdania, Industriens Fond, Spar Nord Fonden, Lundbeckfonden, Nordea-fonden og Rambøll Fonden for ‘den største gave’ nogensinde til en siddende regering.
”Det er, beskedent sagt, den største gave en siddende regering nogensinde har fået. 197 bredt forankrede målepunkter, der hver især kalder på politisk handling og initiativ. Ambitiøse CO2-reduktioner er kun ét ud af 197 målepunkter, hvis vi virkelige skal bevæge Danmark i en mere bæredygtig retning,” siger Steen Hildebrandt.
Rapporten er blevet til efter 11 måneders arbejde, 23 debatter og workshops fordelt over hele landet, digital inddragelse via sociale medier og 52 eksperters bearbejdning af mere end 6.000 inputs fra Danmarks største virksomheder, organisationer og borgere.
Rapporten kan læses her.
