Trygfondens og Tryghedsgruppens historie kan være ved at gentage sig i Alm. Brand. Foreningen Alm. Brand af 1792, der ejer aktiemajoriteten i forsikringsselskabet, har gennem længere tid debatteret, hvad der skal ske med den voksende formue, som skyldes bedre tider i Alm. Brand A/S.
”Vi har haft en lang debat med repræsentantskabet om, hvad man skal gøre med formuen i foreningen. Foreløbig er formuen jo ikke så stor i forhold til det underliggende selskab. Derfor skal den først opbygges, og målsætningen er en formue på omkring 2,5 mia. kr.,” siger adm. direktør i Alm. Brand A/S, Søren Boe Mortensen, der samtidig udgør direktionen i Foreningen Alm Brand af 1782.
Med den nuværende indtjening og udvikling kan den målsætning dog ganske hurtigt blive en realitet. Og det betyder, at foreningen kan få råderum til at foretage uddelinger.
”Det har været drøftet, hvad der så skal ske derefter. En mulighed er at foretage uddelinger til skadeforebyggende aktiviteter. Afhængig af hvor godt det går med Alm. Brand A/S, er det forventningen, at man i løbet af de kommende par år, kan begynde at diskutere, hvordan man skal gøre det i praksis,” siger Søren Boe Mortensen.
Men bestyrelsen og repræsentantskabet i foreningen møder kritik fra fhv. bankdirektør, Jørn Astrup Hansen, der har et indgående kendskab til de gamle gensidige forsikringsselskaber, som både Foreningen Alm. Brand og Tryghedsgruppen udspringer af.
”Jeg mener, at Foreningen Alm. Brand befinder sig i samme situation som Tryghedsgruppen i midten af 00’erne. Det afgørende er, at der i den nuværende ledelses begrebsverden næppe er plads til medlemmerne. Ledelsen kan slet ikke forestille sig, at medlemmerne skulle have indflydelse og da slet ikke penge. Tidligere var der heller ikke valg i Tryghedsgruppen, men Tryghedsgruppen har jo ændret sig. Tryghedsgruppen har styrket koncernens governance. Men i Alm. Brand har de ingenting gjort. Der har slet ikke været opmærksomhed om problemet. Man kan undre sig over, at Alm. Brand så længe har kunnet leve i fred for offentligheden,” siger Jørn Astrup Hansen, der under finanskrisen af Finansiel Stabilitet fik til opgave at rydde op efter flere bankkrak.
Stort bestyrelsessammenfald
I både Tryghedsgruppen og Foreningen Alm. Brand er det forsikringskunderne, der er medlemmer i foreningerne, som sidder med ca. 60 pct. af aktierne i selskabet. Og begge steder er repræsentantskabet den øverste myndighed, som bl.a. vælger bestyrelsen i det underliggende selskab.
Men hvor Tryghedsgruppen efter længere tids kritik har besluttet at efterleve anbefalingerne for god selskabsledelse, så er der i Foreningen Alm. Brand stort bestyrelsessammenfald mellem foreningen og selskabet. Derudover er Søren Boe Mortensen også direktør begge steder.
”Hvem er det, der kontrollerer hvem? Er det foreningen som hovedaktionær, der kontrollerer Alm. Brand A/S. Eller er det ledelsen i Alm. Brand, der kontrollerer foreningen. Det sidste strider dog mod alle anbefalinger om corporate governance. Men ledelsen vil nok ikke slippe taget; for ledelsen er foreningen blevet et redskab til at bevare kontrollen med selskabet,” siger Jørn Astrup Hansen.
Men ifølge Søren Boe Mortensen er der en god grund til, at foreningen har indrettet koncernstrukturen, som den har. Og det er også den forklaring, som koncernen oplyser, når den skal redegøre for, hvorfor den ikke følger anbefalingerne for god selskabsledelse.
”Da foreningen blev stiftet i 2002 besluttede repræsentantskabet, at bestyrelsen i foreningen også skulle sidde i bestyrelsen i selskabet. Det gjorde de, fordi de ville sikre sig, at det var repræsentantskabets interesser, der også blev varetaget nede i selskabet. Det er begrundelsen for, at vi har den struktur med delvist bestyrelsessammenfald – det er et krav fra repræsentantskabet. Derudover er der 3 uafhængige bestyrelsesmedlemmer i aktieselskabet,” siger adm. direktør Søren Boe Mortensen.
Problemet er dog, at det 93 mand store repræsentantskab ikke har nogen demokratisk legitimitet blandt de ca. 400.000 medlemmer, som er kunderne i forsikringsselskabet. Og som det fremgår af Nyhedsbrevet Danmarks Fondes demokratiundersøgelse kommer Foreningen Alm. Brand ind på en sidsteplads blandt de syv omdannede tidligere finansielle selskaber i undersøgelsen. Foreningen Alm. Brand scorer nul demokratipoint ud af 11 mulige.
Prik på skulderen
Et af de helt store problemer er, at ledelsen ikke gør meget ud af at fortælle forsikringstagerne, at de som medlemmer i foreningen har mulighed for at stemme eller endda stille op til repræsentantskabsvalg. Da der i efteråret var valg, skete det således uden kampvalg, og medlemmerne blev derfor ikke bedt om at stemme.
”Ja, der er fredsvalg, men i år kom et medlem, som ikke var kendt i forvejen. Og der fandt vi en plads til vedkommende ved, at en af de repræsentanter, der alligevel ville falde for aldersgrænsen, trak sig. Så vi er åbne for folk, der vil selskabet det bedste,” siger Søren Boe Mortensen.
Men ledelsens manglende lyst til at inddrage medlemmerne i foreningsdemokratiet betyder i praksis, at repræsentantskabet nærmest er selvsupplerende. For Søren Boe Mortensen handler det dog om at finde de mest egnede repræsentanter:
”Den måde, repræsentantskabet bliver sammensat på, er jo typisk ved, at det lokale bestyrelsesmedlem sammen med de andre repræsentantskabsmedlemmer i regionen vurderer, hvem har kompetencer, hvem har indsigt, hvem vil Alm. Brand. Det vil sige, at man prikker nogle på skuldrene og spørger, om de har lyst til at arbejde i repræsentantskabet, hvis man kan se, at de har kompetencerne. Det skal jo gerne være nogen, der både har interesse og kompetencer til at bringe selskabet videre. Det er typisk den måde, det foregår på,” siger Søren Boe Mortensen.
Bonusmodel gavner selskabet
En af de metoder, der har været med til at engagere forsikringskunderne i medlemsdemokratiet i både Tryghedsgruppen og Foreningen Norliv, er de såkaldte bonusudbetalinger til kunderne. Ordningen fungerer på den måde, at foreningens overskud fra aktieudbyttet i selskabet betales tilbage til medlemmerne som bonus. På den måde genskaber man også noget af idéen med det oprindelige gensidige forsikringsselskab, nemlig at skaffe medlemmerne billige forsikringer, uden at andre skal tjene på det.
Og Ifølge en aktieanalytiker med speciale i forsikringsbranchen er bonusmodellerne samtidig en fordel for indtjeningen i forsikringsselskabet.
”Bonus- eller kundekronemodellen er igennem flere år blevet anvendt af norske Gjensidige med stor succes. Tryg melder også om positive tendenser som resultat af deres bonusmodel. En sådan model har altså potentialet til at løfte kundeloyaliteten og dermed forbedre fastholdelsesprocenten, som er et yderst vigtigt nøgletal for at kunne opretholde et stabilt og veldrevent forsikringsselskab. Aktionærerne vil derfor, alt andet lige reagere positivt overfor lancering af kundekroner i et forsikringsselskab, da det kan være med til at styrke dets markedsposition,” siger aktieanalytiker i Sydbank, Mikkel Emil Jensen.
På baggrund af erfaringer fra andre selskaber i branchen mener han, at det er vigtigt at informere kunder og aktionærer så tidligt som muligt.
”Det varer et stykke tid før modellen for alvor sætter sig fast i kundernes bevidsthed. Det var også tilfældet med Gjensidige, som først så effekterne længe efter lanceringen af ordningen. Man skal altså forvente, at effekterne af en sådan model tager tid, også selvom kundernes kendskab til lignende ordninger må være forbedret på det seneste,” siger Mikkel Emil Jensen.
Men bonusmodel og kundekroner kommer foreløbig ikke på tegnebrættet i Foreningen Alm. Brand under den nuværende ledelse, fortæller Søren Boe Mortensen.
”Bonus tilbage til forsikringstagerne har også været drøftet i repræsentantskabet, og den foreløbige konklusion er, at vi aldrig vil blive konkurrencedygtige på bonus. Der vil blive tale om så få penge til det enkelte medlem, at det ikke vil være noget værd,” siger han.
I løbet af Jørn Astrups Hansens fem år som repræsentantskabsmedlem i Tryghedsgruppen deltog han i præcis samme diskussioner om anvendelse af den fællesejede formue. Her blev det også diskuteret, om Trygfonden skulle have flere penge, eller om der skulle gå noget tilbage til forsikringstagerne.
Men faktisk mener han, at der skal tages mere drastiske midler i brug, hvis Foreningen Alm. Brand af 1792 skal komme til at virke til gavn for sine medlemmer.
”Jeg mener, at medlemmerne i foreningen burde kræve, at aktierne blev udloddet til forsikringstagerne, altså til medlemmerne selv. Hvis foreningens aktier lå hos forsikringstagerne, så ville aktionærerne, altså ejerne, og ikke ledelsen jo have magten. Men det er nok ikke den måde, ledelsen ser det på,” siger Jørn Astrup Hansen.
