Danske fondes bevillinger til international filantropi er i vækst. Bevillingerne til humanitære formål i udlandet lå på 640 millioner kroner i 2017, men voksede til 1,7 milliarder kroner i 2019 ifølge Danmarks Statistiks seneste opgørelse.
Knap hver tiende uddelte fondskrone går med andre ord til humanitære formål uden for Danmarks grænser. Dermed er fondenes internationale indsatser nummer fire på listen over de mest populære formål ifølge opgørelsen (se skema nederst).
Mens en del af de humanitære midler går til nødhjælp i akutte katastrofer som de aktuelle situationer i Haiti og Afghanistan, går andre midler til mere langvarige udviklingsindsatser i nogle af verdens fattigste lande.
Men uanset om fondenes penge er korte eller lange, så kræver fondenes øgede finansiering af internationale indsatser især én ting: Velfungerende partnerskaber. Og lige præcis her kommer fondenes filantropiske værktøjskasser på prøve.
Det fortæller både Lego Fonden, Novo Nordisk Fonden og Hempel Fonden, som er tre af de store spillere på området.
Erfarne kræfter på modtagersiden som eksempelvis Steen M. Andersen erklærer sig enig. Han var generalsekretær for Unicef Danmark fra 1995 til 2019, arbejder nu som rådgiver, og har i sin tid i spidsen for FN-organisationen oplevet fondenes oprustning fra første parket.
“Fondenes økonomiske betydning er vokset voldsomt i de sidste fem-otte år. I kolde kontanter spiller de en langt større rolle end tidligere. Sidste år udgjorde fondsmidler hele 30 pct. af indtægterne på i alt 277 mio. kr. i Unicef Danmark. Udviklingen er utrolig glædelig. Men man skal også være opmærksom på, hvad det er for en rolle, fondene kommer til at spille,” siger Steen M. Andersen om udviklingen.
Partnerskaber er nøglen
Den helt overordnede rolle for fondene i deres internationale arbejde beskriver de selv med ét gennemgående nøgleord: Partnerskab.
Partnerskaber mellem de danske fonde og deres internationale samarbejdspartnere er nemlig afgørende, uanset om arbejdet handler om at fremme børns læring gennem leg, som er Lego Fondens særlige fokus. Eller om det, som for Novo Nordisk Fonden, handler om at afbøde konsekvenserne af ikke-smitsomme sygdomme som eksempelvis diabetes, der i stigende grad også rammer flygtninge. Eller om målet er at hjælpe børn i verdens mindst udviklede lande med at læse, skrive og regne bedre, som er ét af Hempel Fondens særlige indsatsområder.
Den formentlig største danske fond på det internationale område er netop Lego Fonden. I 2020 bevilgede fonden i alt 1,1 mia. kr., hvoraf langt størstedelen gik til internationale formål.
Beløbet er omtrent fem gange højere end for fem år siden.
Men når vi arbejder internationalt, er vi ofte nødt til at støtte os til analyser foretaget af andre frem for vores egen direkte erfaring
Sarah Bouchie – Chief Impact Officer, Lego Fonden
Fonden opererer nu i lande som Colombia, Rwanda, Zambia, Brasilien, Libanon, Jordan, Bangladesh, Ghana og Vietnam. Derudover har fonden etableret kontorer i Ukraine, Sydafrika, Mexico foruden Danmark, fordi fonden i netop disse lande har investeret store summer i børns uddannelse.
"Og så har vi et kontor i USA. Der har vi et ret stort antal partnere og vi arbejder tæt sammen med multilaterale organisationer, blandt andre FN,” siger Sarah Bouchie, der er Chief Impact Officer i Lego Fonden.
Ud af Lego Fondens samlede portefølje på 15 initiativer er de 13 internationale. Samtlige initiativer implementeres i høj grad gennem partnerskaber, som kort fortalt skal skabe impact på området for børns læring og uddannelse med afsæt i en detaljeret forståelse af de lokale kulturer og miljøer.
"Fordi vi har en meget dyb viden om konteksten i Danmark, og fondens arbejde her bliver udført af danskere, som selv har været igennem skolesystemet, så har vi en stor forståelse af eksempelvis det politiske aspekt af indsatserne og den lange forhistorie, som systemet har. Men når vi arbejder internationalt, er vi ofte nødt til at støtte os til analyser foretaget af andre frem for vores egen direkte erfaring," siger Sarah Bouchie om betydningen af de internationale partnerskaber med internationale organisationer som Education Cannot Wait og andre.
Fondens evne til at påvirke uddannelsessystemerne ude i verden står og falder med kvaliteten af partnerskaberne. En central opgave for fonden er derfor at danne partnerskaber med organisationer, der deler fondens mål, som gensidigt ønsker at vokse sammen med fonden i et læringssamarbejde, siger Sarah Bouchie, der understreger, at det internationale arbejde kræver en helt særlig filantropisk metode.
"Den form for arbejde er også er rigtig svært, særligt når vi opererer så mange forskellige steder i verden. Men at opbygge forståelse for den lokale kontekst og at sikre os, at vi har partnere, som virkelig forstår konteksten, er afgørende for den måde, vi arbejder på. Vi ved, at vi opnår en mere bæredygtig, langvarig og dybere impact, når vi danner partnerskaber med organisationer, som ned i detaljen forstår den lokale kontekst og det politiske landskab," siger Sarah Bouchie.
Analyse af lokalkendskab
Hempel Fonden og Novo Nordisk Fonden er to andre store danske fondsaktører på det internationale område.
Hempel Fonden bevilger for tiden omkring 100 millioner kroner eller rundt regnet to tredjedele af fondens samlede årlige uddelinger til internationalt arbejde. Dels til uddannelse i lande som f.eks. Madagascar, Tanzania, Uganda, Bangladesh og Zambia, der alle hører til kategorien ‘Least Developed Countries’, og derudover til at sikre international biodiversitet gennem bevaring af områder med tropisk skov.
Også for Hempel Fonden er partnerskabsmetoden central, og der ligger et grundigt analysearbejde til grund for fondens indsatser, fortæller direktør Anders Holm.
“Vi har en partnerskabstilgang, hvor vi analyserer os frem til de lande, som fonden vil arbejde i. Vi analyserer blandt andet regeringers prioritering i vores felt, hvem der arbejder der i forvejen, og hvordan vores tiltag kan spille godt sammen med andre aktørers. Typisk går vi sammen med store ngo’er og sætter penge af meget tidligt, hvorefter vi finansierer en analyse for at trykteste vores antagelser. En grundlæggende diskussion for os er altid, hvordan vi kan få andre til at interessere sig for det, vi laver for dermed meget gerne at samarbejde med andre og på den måde gøre en større samlet forskel. Vi arbejder sammen med flere store ngo’er som Red Barnet og Unicef, som begge har kontorer i Danmark, men også med store globale og stærke regionale organisationer uden for Danmark”, siger Anders Holm.
Vi lytter mindst ti gange så meget, som vi taler
Anders Holm – Direktør, Hempel Fonden
Over årene har Hempel Fonden gjort sig flere erfaringer om rollen som international aktør og partner.
“Blandt andet har vi lært at investere i os selv, så vi har kapaciteten til at arbejde i partnerskaber. Vi har lært betydningen af at være en samarbejdende fond – at være åben og tænke vores indsatser og donationer sammen med andres. Og så har vi lært betydningen af, at vi som fond kan bringe folk og organisationer sammen,” siger Anders Holm.
Derudover har fonden lært, hvor vigtigt det er at være ydmyg, fortæller direktøren.
“Uddannelsessystemer og biodiversitet er komplekse områder. En ydmyg tilgang til den store grad af professionalisme i samarbejdsorganisationerne og respekten for dem er enormt vigtig. Vi lytter mindst ti gange så meget, som vi taler, og vi bruger rigtig lang tid på at forstå de systemer og organisationer, som vi arbejder inden for og sammen med,” siger Anders Holm.
For Danmarks største fond, Novo Nordisk Fonden, blev det internationale arbejde for alvor en del af strategien fra 2019. Fonden, der i 2020 uddelte 5,5 milliarder kroner, budgetterer i øjeblikket med omkring 200 mio. kr. årligt til arbejdet, som især går til dét, som fondens chef for humanitære og sociale indsatser, Hanna Line Jakobsen, beskriver som “det lange seje træk med at forbedre sundhedssystemer og styrke kapacitet lokalt.”
Indsatserne er særligt rettet mod lande som Jordan og Libanon i Mellemøsten og Tanzania som det første land i Østafrika. At holde indsatserne til relativt snævre geografiske områder har været vigtigt for fonden for at forstå indsatsernes kontekst desto bedre, skabe regeringsopbakning og ejerskab over indsatserne lokalt, fortæller Hanna Line Jakobsen.
I dét arbejde har fonden blandt andet arbejdet tæt sammen med Danmarks Udenrigsministerium, som for fonden er en central partner. Ligesom for Lego Fonden og Hempel Fonden handler metoden om at sikre den rette viden om de lokale miljøer gennem partnerskab.
“Vi er relativt nye på de store bevillinger på det her område. Derfor har det været vigtigt for os at trække på al lokalkendskab. Og her er Udenrigsministeriet jo rigtig fagligt dygtige, så det har været en stor fornøjelse at samarbejde. For selvom vi også har meget dygtige folk i fonden, så har vi ikke ansatte i landene som ministeriet har,” siger Hanna Line Jakobsen.
De svære alliancer
At international filantropi kalder på særlige arbejdsmetoder på partnerskabsområdet, er fondene enige om. Og selvom fondene har opbygget en vis ekspertise, så er der stadig masser at lære, lyder det fra dem.
“Vi vil gerne blive bedre til at tage en endnu mere proaktiv rolle, blive endnu bedre til at samarbejde med andre fonde og bringe partnere sammen for at finde ud af, hvad der virker på tværs af indsatsområderne, så vi kan dele det i sektoren. At tænke fonde ind i samarbejde generelt bliver også en stærkere tendens,” siger Anders Holm og uddyber:
“Det bliver også et fokus for os at arbejde for, at fondene går fra at være donorer, der kontrollerer, til at være en samarbejdspartner, som har fleksibilitet, agilitet og ressourcer, som gør det muligt at nå meget længere i samarbejdet mellem myndigheder, fonde og nogle gange også den private sektor,” siger Anders Holm.
I Novo Nordisk Fonden er Hanna Line Jakobsen enig i, at netop rollen som samarbejdspartner bliver vigtig for fonden i fremtiden, men også svær.
“Partnerskaber er jo meget et modeord. Men det handler konkret om, hvordan man får partnerne til reelt at åbne op over for hinanden og samarbejde i nye konstellationer,” siger hun og uddyber:
“Og det er ressourcekrævende som fond at få andre med på rejsen. Vi har investeret i dialogen med WHO, Røde Kors og UNHCR, som hidtil ikke har haft stor kapacitet på området for diabetes og kronikere i en flygtningekontekst. Som fond kan man bidrage med mere end penge – vi kan være med til at sikre vidensdeling og styrket kapacitet på et felt, som også er nyt for nogle af organisationerne,” siger hun.
Derudover vil Novo Nordisk Fonden i fremtiden involvere forskere endnu mere i det internationale arbejde.
“Vi vil gerne inddrage de meget dygtige forskere på det her felt endnu mere i indsatserne. Vi har oplevet en stor efterspørgsel fra organisationerne og god respons på den del af vores arbejde, så det vil vi klart gøre mere af i fremtiden,” siger Hanna Line Jakobsen.
Tidligere Unicef-spids: Husk tilliden
Steen M. Andersen er som udgangspunkt glad for udviklingen i bevillinger fra danske fonde til international udvikling og nødhjælp, som han har oplevet blandt andet gennem 24 år som generalsekretær for Unicef.
Direkte adspurgt leverer han dog også en række generelle opmærksomhedspunkter om danske fondes rolle i det internationale arbejde, som han understreger ikke er møntet specifikt på hverken Lego Fonden, Hempel Fonden eller Novo Nordisk Fonden.
“Fordi flere fonde i dag engagerer sig mere økonomisk, så går de ofte også mere i detaljer end tidligere. Nogle fonde kræver måske kvartalsrapporter eller stiller spørgsmål efter spørgsmål til deres partnere. Det kræver modsat, at partnerne har flere ressourcer. Derfor risikerer man i praksis et udskilningsløb mellem de modtagere, der kan håndtere fondenes stigende krav, og dem der ikke kan. Det bør fondene være opmærksomme på,” siger han.
Og så skal fonden stoppe med de meget detaljerede krav
Steen M. Andersen – Forhenværende generalsekretær, Unicef Danmark
I sidste ende kan fondenes stigende krav koste på den humanitære bundlinje, mener han.
“Etablerede organisationer som Unicef med 14.000 ansatte på verdensplan kan godt leve op til den slags krav. Men for en lille organisation med otte ansatte, kan man lidt sort-hvidt spørge, hvad pengene skal bruges til: at rapportere eller rent faktisk arbejde aktivt for at hjælpe?” siger Steen M. Andersen.
Én vej frem er, at fondene differentierer deres krav, mener Steen M. Andersen. På den måde kan etablerede organisationer modtage store bevillinger fra fondene med alt, hvad det indebærer af kontrolforanstaltninger. Mens fondene kan møde små, kreative og innovative ngo’er med tillid og støtte til udvikling.
“Uden selvfølgelig at gå på kompromis med kvaliteten og fundatsen,” siger Steen M. Andersen.
I sidste ende handler partnerskaberne nemlig netop om tillid, mener han.
“Jeg forstår fondenes helt naturlige lyst, evne og vilje til at sparre med organisationer om det faglige indhold i et projekt. Og også at man som fond selvfølgelig ikke bare skriver under i nederste højre hjørne, når man får et projektforslag og udbetaler nogle millioner,” siger Steen M. Andersen.
"Men hvis en fond efter en langvarig dialog stadig ikke er tilfredse med projektet, så er det måske bare fordi, den ikke har tillid til organisationen. Hvis fonden omvendt oplever en god dialog, så må den også have tillid til, at organisationen gør tingene ordentligt. Og så skal fonden stoppe med de meget detaljerede krav. Ellers må den på et eller andet tidspunkt sige: skulle vi så ikke hellere gøre det selv? Og det tror jeg ikke, at der kommer meget godt ud af,” siger Steen M. Andersen.