Flere rådgivere og fortalere stiller op for fondene

Mens fondene er ved at stable deres egen forening på benene, melder flere rådgivere og spe­cia­lis­ter sig på banen med tilbud om at facilitere fonds­netværk, uddanne fonds­med­arbej­dere og levere filantropisk know how. De to store branche­organi­sationer DI og Dansk Erhverv har også skærpet deres indsatser, og begge er klar til at gå i brechen for fon­de­nes rammevilkår.

Rådgivere & fortalere
”Der er man­ge, der ger­ne vil gø­re no­get for fon­de­ne, og det vi­ser jo net­op og­så hvor stor sam­funds­mæs­sig be­tyd­ning, de har få­et. Men det be­ty­der sam­ti­dig, at man skal væ­re ek­stra op­mærk­som på at fin­de den kant og det em­ne­felt, der kan gi­ve en vær­di for fonds­sektoren,” si­ger Ul­la Brandt, fag­chef i Dansk Erhverv

Den eu­ro­pæ­i­ske fonds­dag, som blev lan­ce­ret i 2013, er for al­vor kom­met til Dan­mark, hvor den nu ryk­ker di­rek­te ind på Rå­d­hus­plad­sen i København.

I et sam­ar­bej­de mel­lem Dansk In­du­stri, Ko­mitéen for god Fonds­le­del­se, CBS, Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet og Be­sty­rel­ses­for­e­nin­gen er In­du­stri­ens Hus den 1. ok­to­ber vært for en år­ligt til­ba­ge­ven­den­de kon­fe­ren­ce, der sæt­ter fon­de­ne i centrum.

”DI hol­der og­så ar­ran­ge­men­ter om ak­tu­el­le em­ner for fon­de. Ar­ran­ge­men­ter­ne kan bå­de fun­ge­re som en mu­lig­hed for di­a­log med det po­li­ti­ske sy­stem, pres­se og an­dre ek­ster­ne in­ter­es­sen­ter og som prak­tisk in­spira­tion til fon­de­nes in­ter­ne ar­bej­de. Fon­de­nes Dag er vo­res sto­re år­li­ge event, hvor di­a­lo­gen med det po­li­ti­ske sy­stem er en del af for­må­let,” si­ger di­rek­tør i DI, Ti­ne Roed.

Hun for­tæl­ler i den­ne ud­ga­ve af Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de, at DI an­ser sig som ta­le­rør for de er­hvervs­dri­ven­de fon­de i den of­fent­li­ge de­bat, og hun for­kla­rer, hvor­dan bran­che­or­ga­ni­sa­tio­nens slag­kraft og­så kan kom­me de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de til go­de, når DI sæt­ter fon­de­nes ram­me­vil­kår på den po­li­ti­ske dagsorden.

Men og­så i Dansk Er­hverv er fle­re af medlems­virksom­hederne fond­se­jet, og branche­or­ga­ni­sa­tionen er der­for li­ge­som DI på stik­ker­ne for at vær­ne om fon­de­ne. Fon­de­nes egen ud­vik­ling er blandt år­sa­ger­ne til, at fle­re og fle­re stil­ler op for fon­de­ne, på­pe­ger fag­chef i Dansk Er­hverv, Ul­la Brandt.

”Vi har i en år­ræk­ke haft fo­kus på fonds­om­rå­det, hvil­ket ik­ke mindst skyl­des den ud­vik­ling, hvor der er kom­met me­re op­mærk­som­hed om­kring den po­si­ti­ve sam­funds­be­tyd­ning, fon­de­ne står for. Her har fon­de­nes egen ind­sats for me­re åben­hed be­stemt og­så haft en ind­fly­del­se. I takt med den åben­hed er det na­tur­ligt for Dansk Er­hverv som in­ter­es­se­or­ga­ni­sa­tion at ar­bej­de for at sik­re go­de ram­me­vil­kår for fon­de­ne, blandt an­det på skat­te­o­m­rå­det,” si­ger hun.

Nye aktører, nye tilbud

Sid­ste ef­ter­år af­holdt Dansk Er­hverv en vel­be­søgt fond­s­kon­fe­ren­ce i Børs­sa­len, og or­ga­ni­sa­tio­nen for­ven­ter og­så frem­over at la­ve lig­nen­de ar­ran­ge­men­ter for at hol­de fo­kus på fon­de­nes vig­ti­ge sam­funds­mæs­si­ge be­tyd­ning og rammevilkår.

”Der er man­ge, der ger­ne vil gø­re no­get for fon­de­ne, og det vi­ser jo net­op og­så hvor stor sam­funds­mæs­sig be­tyd­ning, de har få­et. Men det be­ty­der sam­ti­dig, at man skal væ­re ek­stra op­mærk­som på at fin­de den kant og det em­ne­felt, der kan gi­ve en vær­di for fonds­sektoren. Der­for stik­ker vi fin­ge­ren i jor­den og føl­ger om­rå­det tæt via de man­ge for­skel­li­ge kom­pe­ten­cer, som teg­ner Dansk Er­hverv,” si­ger Ul­la Brandt.

Ud­over den år­li­ge fonds­dag har og­så en ræk­ke an­dre ak­tø­rer meldt sig ba­nen med nye til­bud om tilbage­vendende ar­ran­ge­men­ter og fag­li­ge fondsnetværk.

En af dem er den juri­di­ske kur­sus- og net­værks­virk­som­hed, JUC, som i for­vej­en dri­ver et net­værk for er­hvervs­dri­ven­de fon­de og som den 24. maj de­bu­te­rer med en fond­s­kon­fe­ren­ce.

”Vo­res øn­ske med den­ne dag er, at den bli­ver fast in­ven­tar i ka­len­de­ren hos de fonds­interes­senter som år­ligt øn­sker at bli­ve op­da­te­ret på den se­ne­ste vi­den fra myn­dig­he­der­ne om lov­giv­ning samt erfarings­udveksling fra kol­le­ger­ne i fon­de rundt om i lan­det. Kon­fe­ren­cen tje­ner yder­li­ge­re det for­mål at ska­be en plat­form for åben kom­mu­ni­ka­tion, trans­pa­rens og vækst i Dan­marks fon­de og sam­fun­det,” for­kla­re­de Con­fe­ren­ce Ma­na­ger i JUC, Tor­sten Nord­fjeld i for­bin­del­se med an­non­ce­rin­gen af det nye tiltag.

Kon­su­lent­hu­set PwC har i fle­re år ar­ran­ge­ret en fond­s­kon­fe­ren­ce i for­bin­del­se med de­res lan­ce­ring af ’Fonds­hånd­bo­gen’. Og og­så hos EY har ad­vo­ka­ter, re­viso­rer og rå­d­gi­ve­re de se­ne­ste år ar­ran­ge­ret fle­re fonds­ar­ran­ge­men­ter – blandt an­det i sam­ar­bej­de med Dansk Erhverv.

”EY har stor fo­kus på fonds­ver­de­nen, og vi for­ven­ter fort­sat at hol­de bå­de små og stør­re events for fon­de­ne, hvor vi kan de­le re­le­vant fonds­vi­den in­den for blandt an­det ju­ra, skat og ik­ke mindst regn­skab. Der­u­d­over ar­bej­der vi kon­kret på et værk­tøj, hvor før­nævn­te vi­den nemt kan sø­ges og de­les,” si­ger Sus­an­ne Scott Le­vin­sen, Execu­ti­ve Di­rector hos EY Law.

Filantropiske træningsforløb

Et an­det nyt til­bud kom­mer fra Im­ple­ment Con­sul­ting Group, som for et par må­ne­der si­den lan­ce­re­de et vi­den­de­lings­forum for fon­de­ne. Tre gan­ge om året vil Im­ple­ment in­vi­te­re til ’Filan­tro­pisk Agen­da’, hvor fon­de­ne får mu­lig­hed for net­værk og er­fa­rings­ud­veks­ling kom­bi­ne­ret med op­læg fra konsulent­husets specialister.

”Før­ste gang vi mød­tes var i marts. Her hav­de vi fo­kus på de sto­re stra­te­gi­ske spørgs­mål – hvor er fon­de­ne på vej hen, og hvad er det for ud­for­drin­ger, som fon­de­ne står med,” si­ger part­ner og kon­su­lent, Tho­mas Martinsen.

På mø­det i Filan­tro­pisk Agen­da dis­ku­te­re­de 45 per­so­ner fra 10 fon­de pro­blem­stil­lin­ger som,
hvor­dan man skaf­fer da­ta til si­ne ef­fek­t­må­lin­ger, hvor­dan fon­de­ne ar­bej­der stra­te­gisk med de­res pro­gram­mer, hvor­dan man de­sig­ner det bed­ste ef­fek­t­må­lings­sy­stem, og hvor­dan fon­de­ne kommunikerer.

”Næ­ste mø­de i sep­tem­ber kom­mer til at hand­le om le­del­se af filan­tro­pi­ske fon­de. Er det at le­de filan­tro­pisk fon­de an­der­le­des end at le­de en al­min­de­lig virk­som­hed, en kom­mu­ne el­ler en sty­rel­se? – hvad er det, der skal til for at le­de en fond, så den ska­ber mest mu­lig vær­di?” si­ger Tho­mas Martinsen.

Der­u­d­over plan­læg­ger Im­ple­ment at lan­ce­re en ræk­ke træ­nings- og kur­sus­for­løb over de næ­ste år, hvoraf fle­re vil væ­re må­l­ret­tet pro­gram- og pro­jek­t­che­fla­get i fondene.

”Til au­gust til­by­der vi et tre-da­ges kur­sus­for­løb om, hvor­dan man ar­bej­der med ef­fek­t­må­ling i filan­tro­pi­ske fon­de. Og se­ne­re på året til­by­der vi et kur­sus om stra­te­gisk tænk­ning i fonde.”

Value proposition – også for de mindre fonde

Alt imens fon­de­ne så­le­des bli­ver mødt med fle­re og fle­re til­bud om rå­d­giv­ning, vi­den­de­ling, fonds­net­værk og in­ter­es­se­va­re­ta­gel­se, så er 34 fon­de og filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger selv ved at stab­le en ny fonds­for­e­ning, Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter, på benene.

Selv­om vi­dens­cen­te­ret ik­ke skal be­skæf­ti­ge sig med interesse­varetagelse, så er det am­bi­tio­nen at fle­re fon­de skal mel­de sig ind i for­e­nin­gen og del­ta­ge i blandt an­det videns­produktion og videns­udveksling. Og og­så her er fa­ci­li­te­ring af fag­li­ge net­værk et af de til­bud, som skal gø­re det at­trak­tivt at væ­re med­lem. Det for­kla­re­de formandskabs­duoen, Lars Han­sen og Jes­per Ny­gård tid­li­ge­re på året i et in­ter­view med Dan­marks Fonde:

”Vi må træ­de stien, mens vi går. Men det er helt af­gø­ren­de, at vi kan fin­de en va­lue pro­po­si­tion – alt­så et or­dent­ligt pro­dukt – for de min­dre fon­de og­så. Det kan væ­re i form af vi­den­de­ling om fonds­moms, EU-reg­ler, persondata­forordningen, indrap­portering til Dan­marks Sta­ti­stik, el­ler ko­or­di­ne­ring af fon­de, der går sam­men om at fin­de et godt fonds­ad­mi­ni­stra­tions­system. El­ler det at hjæl­pe hin­an­den i net­værk og ska­be ram­mer for, at et an­tal fon­de med en fæl­les ty­pe af uddelings­formål kan mø­des og ud­veks­le er­fa­rin­ger. Vi skal sik­re os, at videns­centeret bå­de har en vær­di for de sto­re og for de små, el­lers lyk­kes vi jo ik­ke på sigt,” sag­de næst­for­mand i Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter, Jes­per Nygård.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer