”Det er et ordvalg, som forsimpler tingene rigtig meget.”
Sådan lyder det fra kongehuseksperten Thomas Larsen i en kommentar til nogle af de udtalelser, CBS-sociolog og lektor Christoph Houman Ellersgaard er fremkommet med i Fundats.
Som start på Fundats’ serie om relationerne mellem de danske fonde og kongehuset, lagde Christoph Houman Ellersgaard ikke fingre imellem i sin kritik af fondenes ageren i en artikel den 7. februar. Lektoren, der også har skrevet bøger om magteliten i Danmark og er formand for Foreningen for Elite- og Magtstudier (FEM), karakteriserede således fondenes gaver som ’fedteri’.
”At ’fedte’ er ikke et pænt ord at bruge, men jeg synes, det i dette tilfælde er meget dækkende. Der er et stort ønske om at ’please’ kongehuset, hvis man skal sige det på en pænere måde end at ’fedte’. Pengene sidder løst hos flere af de store fonde, når der er noget, kongehuset ønsker sig,” sagde Christoph Houman Ellersgaard blandt andet.
Thomas Larsen er politisk redaktør på Radio4. Han har i en årrække fulgt det danske kongehus tæt som journalist, som royal ekspert i både radio og tv samt som forfatter til en række bøger, blandt andre interviewbogen ’De dybeste rødder’, hvor Dronning Margrethe fortæller om Danmark og danskerne, og bogen ’Monark og menneske’, der udkom i anledning af dronningens 50-års regentjubilæum.
Det er en del af et kredsløb, der er dybere, end at det bare skal forstås som fedteri
Thomas Larsen – Kongehusekspert, politisk redaktør og forfatter
Ifølge Thomas Larsen udspringer fondenes økonomiske støtte til kongehuset i høj grad af den opfattelse, at dronningen og resten af den royale familie har en ekstremt stor betydning for Danmark – både nationalt og i et internationalt perspektiv.
”Det er en del af et kredsløb, der er dybere, end at det bare skal forstås som fedteri. En række af de fonde, vi har i Danmark, udspringer af store virksomheder, der via fondskonstruktionen har et ønske om at gøre noget godt for det omkringliggende samfund og, hvis man skal bruge rigtig store ord, den danske nation. Det bliver gjort på mange måder, for eksempel i den kulturelle verden med støtte til udstillinger, og indenfor sundhedssektoren, hvor alene en fond som Novo Nordisk Fonden jo har en enorm betydning. I den forbindelse er det naturligt for mange af fondene at mene, at kongehuset har stor betydning for sammenhængskraften i Danmark – samtidig med, at kongehuset spiller en særlig rolle, når danske virksomheder skal ud i den store verden og sælge produkter og løsninger,” siger Thomas Larsen.
Geografiske argumenter for støtte
Fondene anerkender med deres økonomiske støtte til kongehuset således, at det er en vigtig institution, der betyder meget for mange danskere, og det er ifølge Thomas Larsen sandsynligvis det bærende sigte for fondsbestyrelserne, når der gennem årene er truffet beslutninger, der tilgodeser den royale familie.
Samtidig kan der i nogle tilfælde ligge geografiske argumenter til grund for fondenes støtte til kongehuset. Som eksempel nævner Thomas Larsen renoveringen til 40 millioner kroner af Marselisborg Slot i Aarhus, der – som Fundats beskrev i sidste uge – er betalt af Salling Fondene, Holch Povlsen Foundation, softwarevirksomheden Systematic og Aarhus-optikeren Lindberg Optik.
”I det tilfælde handler det ikke bare om at gøre dronningen en tjeneste eller i anførselstegn at ’fedte’ for hende. Jeg tror snarere, at fondene anser restaureringen af Marselisborg Slot som en vedligeholdelse af et vigtigt kulturelt monument, der betyder meget for Aarhus og er med til at sikre kongehusets tilknytning til landets næststørste by,” siger Thomas Larsen.
Og når det gælder Schackenborg Fonden, der har som ét af sine formål at sikre Prins Joachim og hans familie ’lejlighedsvise ophold’ på Schackenborg Slot i Møgeltønder, mener Thomas Larsen også, at fondenes formål stikker dybere end at ville give prinsen en håndsrækning.
”Her handler det om at sikre, at Prins Joachim stadigvæk kommer i en landsdel, hvor der har været særlige bånd mellem kongehuset og befolkningen. Og efter min mening er det helt legitimt,” siger Thomas Larsen.
Kongehuset har strammet op internt
Kongehuseksperten lægger dog samtidig ikke skjul på, at kongehuset skal være – men også ér – kritisk i sin vurdering af potentielle fondsgaver og -donationer.
”I hvert enkelt tilfælde kigger kongehuset på, hvordan aftalen er skruet sammen, og om der kan være et element af, at fonden eller den virksomhed, som står bag fonden, måske går efter at få særlige fordele ud af aftalen. Og man skal fra kongehusets side blive ved med at spørge, om relationerne kan blive for tætte, og om der på den måde udveksles en form for vennetjenester. Men det tror jeg rent faktisk også, at kongehuset ér meget opmærksom på, netop fordi det tit er endt med, at kongehuset har fået kritik, når pressen eller kritikere af kongehuset har rejst tvivl om den måde, tingene har været skruet sammen,” siger Thomas Larsen.
Man skal fra kongehusets side blive ved med at spørge, om relationerne kan blive for tætte, og om der på den måde udveksles en form for vennetjenester
Thomas Larsen – Kongehusekspert, politisk redaktør og forfatter
Det er Thomas Larsens vurdering, at der de senere år er blevet, som han udtrykker det, strammet op i kongehuset, når det gælder modtagelsen af gaver.
”Jeg har kunnet følge, at kongehuset har strammet op internt, når det handler om direkte gaver. Tidligere fik kongefamilien meget håndgribelige gaver, for nogle år siden for eksempel nogle fine biler, men den slags foregår ikke mere. Og det er klogt, tror jeg, for i nogle tilfælde lignede det i alt for høj grad vennetjenester,” siger Thomas Larsen.
Hofchef trak sig som fondsformand
Samtidig er der også strammet op på det relationelle plan, hvilket ifølge Thomas Larsen blandt andet er sket på baggrund af sagen om kronprinsparrets hofchef Christian Schønau, som i marts 2019 blev valgt som formand for Poul Due Jensens Fond.
Christian Schønau fik kun to uger som formand, inden han trak sig i kølvandet på den kritik, der fra flere sider blev rejst af kombinationen af både at være kronprinsens nærmeste rådgiver og formand i en af Danmarks rigeste erhvervsfonde.
”Jeg tror, det var meget klogt, at han trak sig. Kongehuset skal passe meget på med, at hverken medlemmer af kongehuset eller højtstående embedsmænd i kongehusets rækker går ind i bestyrelser i bestemte virksomheder, for så kan det blive svært at gennemskue, hvad der foregår. Men den opmærksomhed mener jeg også, at Kongehuset har. Kongehuset véd, at hvis der for alvor kommer blæst om den her slags ting, vil mange danskere tage afstand fra det. Det handler også om, at Kongehuset skal have en ophøjet, uafhængig status. Det må ikke være et hus, der ligger i direkte forlængelse af nogle meget specifikke interesser,” siger Thomas Larsen.
Både fondene og kongehuset er klar over, at støtte skal gives på en måde, der skal kunne forklares og forsvares, når det kommer til stykket
Thomas Larsen – Kongehusekspert, politisk redaktør og forfatter
Ikke kun kongehuset, men også fondene bør ifølge kongehuseksperten være meget fokuserede på at lægge det rigtige snit, når de giver midler til den royale familie.
”Og det tror jeg også, at der ér en bevidsthed om i fondene i dag. Vi lever i en tid, hvor der er meget stor transparens, og hvis der dukker uheldige sager op, vil de lynhurtigt ryge ud i fuld offentlighed og komme i pressens søgelys. Både fondene og kongehuset er klar over, at støtte skal gives på en måde, der skal kunne forklares og forsvares, når det kommer til stykket. Ellers risikerer man lynhurtigt, at der kan blive kastet et odiøst skær ind over de donationer, man giver,” siger Thomas Larsen.
Støtte til fælles kulturarv
Fundats har i kølvandet på de hidtidigt bragte artikler om fondene og kongehuset givet kongehuset mulighed for at svare på en række spørgsmål.
Vi har via kongehusets kommunikationsafdeling spurgt, om det også er kongehusets oplevelse, at de danske fonde ’fedter for’ kongehuset med donationer og gaver?
Om hvilken betydning det har for kongehuset, at store dele af fondssektoren så rundhåndet betaler alt fra Mary Fondens administrationsomkostninger til renovering af kongelige slotte og taffelstole?
Og om hvordan kommunikationen mellem kongehuset og fondssektoren foregår, når fonde for eksempel betaler for slotsrenoveringer eller taffelstole?
Kongehuset betragter fondenes bidrag til vedligeholdelse og bevaring af slotte eller statsinventar som en væsentlig støtte til vores fælles danske kulturarv
Dan Folke Pedersen – Økonomichef, kongehuset
I en mail svarer kongehusets økonomichef Dan Folke Pedersen:
”Kongehuset betragter fondenes bidrag til vedligeholdelse og bevaring af slotte eller statsinventar som en væsentlig støtte til vores fælles danske kulturarv.”
Og videre skriver Dan Folke Pedersen:
”Langt størstedelen af fondsmidlerne gives til statslige slotte, de såkaldte civillisteslotte. Der er tale om renoverings- eller restaureringsopgaver, som Slots- og Kulturstyrelsen søger om midler til.”
