Hvis direktøren for den erhvervsdrivende fond Julemærkefonden Søren Ravn Jensen ofte kigger på datoen 1. november 2022 i sin kalender, er det ikke så underligt.
På denne dato knap et halvt år frem i tiden er det nemlig slut med at modtage penge fra Liljeborg-koncernen med den tidligere Pandora-grundlægger Winnie Liljeborg i spidsen til driften af fondens femte Julemærkehjem med navnet Julemærkehjemmet Liljeborg i Roskilde.
De cirka 100 millioner kroner, som Julemærkefonden modtog lovning på for fem år siden, er den 1. november helt efter planen brugt, og for Søren Ravn Jensen er det magtpåliggende, at fonden herefter kan betale regninger og medarbejdernes lønninger uden Liljeborg-koncernens hjælp.
Fra 1. november i år skal vi bevise over for os selv og for Liljeborg-koncernen, at vi kan klare os selv økonomisk
Søren Ravn Jensen – Direktør, Julemærkefonden
”Jeg har som direktør sagt fra starten, at det er den mest fantastiske gave, og vi har hverken før eller siden modtaget så stor en donation fra andre – men jeg har samtidig sagt klart, at når pengene udløber, skal vi gøre alt, hvad der står i vores magt for selv fremover at løfte den her opgave. Det ligger mig meget på sinde, at vi lykkes med det, og det har aldrig været min tanke, at Liljeborgs støtte skal fortsætte. Fra 1. november i år skal vi bevise over for os selv og for Liljeborg-koncernen, at vi kan klare os selv økonomisk,” fastslår Søren Ravn Jensen i et interview med Fundats.
Kan klare et år eller to med underskud
Konkret betyder den manglende fremtidige indtægt på omkring 20 millioner kroner om året fra Liljeborg, at Julemærkefonden ifølge Søren Ravn Jensen skal rejse yderligere cirka 25 millioner kroner om året for dels at kunne drive det femte Julemærkehjem, dels for at kunne fortsætte de investeringer, som der løbende skal foretages i fundraising og på kommunikationssiden.
”Vi er allerede lykkedes med at øge vores indsamling af midler de seneste år, og derfor er jeg fortrøstningsfuld og overbevist om, at når Liljeborg-koncernens donation falder væk den 1. november 2022, er vi på et økonomisk niveau, hvor vi selv kan finansiere driften af det femte Julemærkehjem i årene fremover. Skulle vi få et år eller to med underskud, har vi en egenkapital, som giver os en sikkerhed for, at vi nok skal klare skærene,” siger Søren Ravn Jensen.
Samme pointe fremgår af Julemærkefondens årsrapport for 2021:
’Det kan blive nødvendigt at bruge af egenkapitalen, når donationen fra Liljeborg-koncernen falder væk i 2023,’ hedder det i årsrapporten.
Her fremgår det også, at fonden kom ud af 2021 med et overskud på 11,6 millioner kroner mod et resultat på 14,1 millioner kroner året før. Egenkapitalen udgør 135,7 millioner kroner, og det noteres i årsrapporten, at det er forventningen, at egenkapitalen vil blive øget i 2022.
Søren Ravn Jensen understreger, at der ikke har været dialog med Winnie Liljeborg om at lave en ny aftale om fortsat finansiering af driften af det Julemærkehjem i Roskilde, som bærer Pandora-milliardærens efternavn.
”Men vi har stadig masser af dialog med Liljeborg, og Winnie Liljeborg følger løbende med i, hvad der sker. Og der kan også opstå nye aktiviteter eller projekter engang i fremtiden, som vi har lyst til at snakke med Liljeborg om eventuelt at få støtte til,” siger Søren Ravn Jensen.
Strategisk partnerskab med Norlys
For at være bedst muligt beredt til 1. november 2022, har fonden, lige siden den modtog gavebrevet fra Liljeborg-koncernen, selv arbejdet intensivt på at skabe vækst i de indsamlede midler indenfor fire områder.
”Dels skal de private donationer vokse. Dels skal vi have flere virksomhedsdonationer og strategiske samarbejder med virksomheder. Dels skal antallet af fonde, som vil støtte den løbende drift, vokse. Og dels skal vi arbejde for at gøre opmærksom på, at man kan testamentere sin arv til Julemærkehjemmene. Alle fire områder har vi arbejdet benhårdt på at lykkes med, og det meste er gået godt, men i forhold til virksomhedssamarbejder har vi endnu ikke lige så mange aftaler i hus, som vi godt kunne tænke os. Så især på erhvervsdelen er der stadig meget arbejde at gøre,” erkender Søren Ravn Jensen.
Han glæder sig derfor over, at Julemærkefonden i midten af april kunne præsentere et nyt strategisk partnerskab med energi- og telekoncernen Norlys. Partnerskabet indbefatter kontinuerlig økonomisk støtte til Julemærkefonden og oprettelse af et ambassadørkorps blandt Norlys’ medarbejdere, hvor virksomheden fordobler det beløb, som ambassadørerne indsamler, inden pengene gives videre til fonden.
I forhold til virksomhedssamarbejder har vi endnu ikke lige så mange aftaler i hus, som vi godt kunne tænke os
Søren Ravn Jensen – Direktør, Julemærkefonden
”Når man samler ind til velgørende arbejde, springer man ofte fra tue til tue. Ved at have partnerskaber giver det langt mere fast grund under fødderne i en årrække. Et strategisk partnerskab som det, vi netop har indgået med Norlys, betyder rigtig meget for os, og vi er sindssygt glade for det,” siger Søren Ravn Jensen.
Direktøren ønsker ikke at oplyse, hvor mange penge aftalen ventes at indbringe Julemærkefonden, men han understreger, at partnerskabet med Norlys er ét af fondens største.
”Vi har en håndfuld eller to af den type partnerskaber, og derudover har vi strategiske partnerskaber for eksempel med et advokatfirma, som ikke udløser monetær støtte ligesom Norlys-partnerskabet. Vi arbejder fundraising-mæssigt benhårdt og målrettet på at indgå flere strategiske partnerskaber, som kan være med til at sikre vores økonomi to-tre-fire år frem, men vi har ikke defineret måltal for, om vi skal finde 20 eller 30 strategiske partnere. Mens vi inden for privatdonationerne på 50-100 kroner om måneden har konkrete trappemodeller og målsætninger for, hvad antallet skal øges med, er det langt sværere at lave fremskrivninger af antallet af strategiske partnerskaber med erhvervskunder. Hver og ét strategisk partnerskab er hårdt og tidskrævende arbejde – det er ikke walk in the park,” siger Søren Ravn Jensen.
Tre store aftaler med fonde og filantropiske foreninger
I forhold til store aftaler med fonde og filantropiske foreninger har slutningen af 2021 og første tredjedel af 2022 også indtil videre været en lukrativ periode for Julemærkefonden.
Der er blandt andet blevet indgået en fireårig aftale med Ole Kirks Fond, som sikrer Julemærkefonden 18,1 millioner kroner til arbejdet med at sikre, at børn fra Julemærkehjem kan få den bedst mulige hjælp, når deres ophold er slut.
Julemærkefonden har derudover modtaget 3,6 millioner kroner fra den nye filantropiske aktør Sygeforsikringen Danmark og senest en donation på 7,1 millioner kroner fra Augustinus Fonden til Julemærkehjemmenes madværksteder de næste fire år.
”Både Sygeforsikringen Danmark, Augustinus Fonden og Ole Kirks Fond har været med til at udvikle elementer af vores hjælpearbejde, og vi er sindssygt glade for, at de gerne vil fortsætte med at støtte projekterne i en årrække – for eksempel i Augustinus Fondens tilfælde vores madværksteder. Det betyder ekstremt meget for os, når fondene på den ene side er med til at udvikle noget nyt, men at vi samtidig også véd, at de efterfølgende er klar til at støtte driften af de pågældende nye tiltag nogle år frem,” siger Søren Ravn Jensen.
En del fonde vil hellere støtte enkeltprojekter eller arbejde med videreudvikling frem for at støtte drift
Søren Ravn Jensen – Direktør, Julemærkefonden
Han understreger samtidig, at ikke alle fonde på fondsdanmarkskortet er lige interesserede i at indgå et strategisk partnerskab med en så driftstung partner som Julemærkefonden.
”Vores arbejde er én stor driftsmaskine – faktisk er det meget få velgørende organisationer, der har et driftsapparat a la det, vi har i Julemærkefonden med 150 medarbejdere ansat, som skal have løn hver måned. En del fonde vil hellere støtte enkeltprojekter eller arbejde med videreudvikling frem for at støtte drift. Jeg vil også gerne videreudvikle vores hjælpearbejde og modtage fondsdonationer hertil, men samtidig skal jeg hele tiden sikre, at vi stadig har penge til driften af hjemmene, når fondsdonationerne falder væk,” pointerer Søren Ravn Jensen.
Flytter ind i nye lokaler i 2023
Som Fundats kunne fortælle i juni 2021, planlægger Julemærkefonden at rykke ind i et nybygget 1.000 kvadratmeter stort hus lige ved siden af julemærkehjemmet i Roskilde. Bygherre er Liljeborg-koncernen.
”Byggeriet, eller rettere udgravningen til byggeriet, er gået i gang for et par måneder siden, og det er stadig planen, at vi rykker ind i den nye bygning i 2023. Her kommer vi til at bo til favorable lejevilkår, så på den måde viser Liljeborg-koncernen på ny, at de rigtig gerne vil os. Det er vi sindssygt stolte af og glade for,” understreger Søren Ravn Jensen.
Det nye hus bliver i to etager med fuld kælder. Der bliver i første omgang plads til 35 ansatte, og det er fremtidssikret, så der senere kan gøres plads til flere medarbejdere.
Fakta om Julemærkefonden
- Erhvervsdrivende fond.
- Fondens formål har siden 1904 været at udgive et Julemærke for derigennem at fremskaffe midler til anvendelse til sygdomsbekæmpelse og/eller sygdomsforebyggelse for børn, der trænger til hjælp.
- Julemærkefonden driver fem Julemærkehjem med plads til 198 børn på hvert. De fem hjem ligger i Kollund, Hobro, Roskilde, Ølsted og Skælskør.
- Bestyrelsen består af 11 personer, hvoraf fire er medarbejdervalgte. Formand for bestyrelsen er Hans Erik Lindkvist.
- Protektor er H.K.H. Kronprinsesse Mary.
Her og nu er der 25 ansatte i Julemærkefondens sekretariat, og der er ifølge Søren Ravn Jensen ikke konkrete planer om nyansættelser.
”Vi er midt i en strategiproces nu i lyset af, at pengene fra Liljeborg-koncernen snart falder væk. Derfor diskuterer vi blandt andet, hvordan vi skal udvikle vores hjælpearbejde, og alt afhængigt af, hvordan strategiprocessen lander, kan det godt være, vi måske skal til at fundraise endnu mere og dermed også får brug for at ansætte flere fundraisere,” siger Søren Ravn Jensen.
Hvert år kommer omkring 1.000 børn på Julemærkehjem – der er således plads til 198 børn på hvert af de fem hjem. Og ifølge Søren Ravn Jensen indgår det ikke i de igangværende strategidrøftelser at udvide antallet af Julemærkehjem.
”Vi er dér, hvor vi skal være, med fem Julemærkehjem og cirka 1.000 børn om året. Men et udløb af vores strategi kunne godt være at prøve at hjælpe flere børn på en anden måde, end vi gør i dag. Vi ved eksempelvis, at når Yrsa efter ophold på et Julemærkehjem kommer tilbage til de 20-25 klassekammerater i sin skoleklasse, vil det sandsynligvis være til en klasse med trivselsudfordringer. At Yrsa kom på Julemærkehjem skyldtes jo, at hun havde det skidt og blev mobbet i enten skolen eller på fritidshjemmet. Derfor leger vi med tanken om at hjælpe med at sætte trivsel på dagsordenen i den konkrete skoleklasse, Yrsa og de andre julemærkebørn vender tilbage til, ud fra en tanke om at lave nålestik de steder, hvor vi véd, der er trivselsudfordringer,” siger Søren Ravn Jensen.
Julemærket får mindre betydning
I forbindelse med fondens nye strategi er det også en uundgåelig del af drøftelserne at berøre det faktum, at salget af julemærker, som tidligere var hovedindtægtskilden, er hastigt nedadgående som følge af, at der sendes stadig færre breve og julekort.
I 2021 blev der solgt julemærker for knap 8,3 millioner kroner, hvilket var et fald på 1,3 millioner kroner på bare ét år.
Går man tilbage til 2003, indbragte salget af julemærker tre gange så meget som i 2021, nemlig 25,7 millioner kroner.
’Selvom Julemærket er digitaliseret, kan det ikke dæmme op for faldet i omsætningen af det fysiske Julemærke. Julemærkesalget vil også i årene fremover falde,’ hedder det i fondens 2021-årsrapport.
Om 20 år tror jeg ikke, der findes et julemærke i dets nuværende form
Søren Ravn Jensen – Direktør, Julemærkefonden
Søren Ravn Jensen noterer sig, at i forhold til Julemærkefondens samlede indsamlinger fylder salg af Julemærket nu kun cirka seks procent.
”Så rent monetært har det ikke nær så stor betydning, som det havde engang. Men brandingmæssigt har mærket fortsat stor betydning, og der er stadig en stor del af danskerne over 30 år, som véd, hvad Julemærket er og står for. Omvendt er det de færreste unge i 10’erne og 20’erne, som kender mærket og dets historie, så på et tidspunkt bliver vi nødt til at begynde at kommunikere på en anden måde,” siger Søren Ravn Jensen.
- Kan man forestille sig, at I som en del af den strategidrøftelse, I nu er i gang med, påtænker helt at udfase Julemærket i jeres branding og navne?
”Det er da noget, vi løbende drøfter og er opmærksomme på, men jeg tænker ikke, at julemærket forsvinder i næste strategiperiode. Brandingværdien af julemærket er fortsat så høj, at det vil være at skyde sig selv i foden at udfase mærket helt nu. Men om 20 år tror jeg ikke, der findes et julemærke i dets nuværende form. Inden da skal vi tænke over, hvordan vi så får fortalt om vores hjælpearbejde og hvordan vi får konverteret Julemærkets brandingværdi over til noget andet,” siger Søren Ravn Jensen.
Der er kommet nye julemærker hvert år siden 1904. Overskuddet for salget de første år gik til børn med tuberkulose.
