Fondsordfører fra Enhedslisten, Rune Lund, præsenterede under en debat på Folkemødet partiets syn på de danske fonde. Fondene uddeler for lidt, betaler ikke nok i skat og er underlagt et lemfældigt tilsyn fra myndighederne. Det var hovedbudskabet i et nyt trepunktsudspil, som ordføreren lancerede op til Altingets debat om fondes rolle i samfundet på Grønbechs Hotel.
Nyhedsbrevet Danmarks Fonde talte med Rune Lund for at høre, hvad partiet baserer sit udspil på.
For at forberede udspillet stillede han som medlem af Folketingets Skatteudvalg en række skriftlige spørgsmål til skatteministeren. Blandt andet om fondenes uddelinger, hensættelser til uddelinger og skattebetalinger. Rune Lund har også spurgt, hvor mange embedsmænd, der arbejder med at kontrollere fondene i skatte- og erhvervsministerierne.
Og selvom ministeriet endnu ikke har besvaret netop det spørgsmål, så er flere ressourcer til Fondstilsynet et af de tre hovedpunkter i Enhedslistens fondsudspil (pdf).
Her foreslår partiet at afsætte 10 mio. kr. til flere medarbejdere i erhvervsstyrelsen, som kan føre kontrol med de erhvervsdrivende fonde.
”Det er mit indtryk, at der sidder 2-5 personer med fondsområdet i Erhvervsstyrelsen. Men det er sådan von hørensagen, for det er en af de ting, vi endnu ikke har fået svar på. Jeg synes, det virker som en lille bemanding, når man tænker på hvor stort område, der er tale om. Og når man ser hvor meget diskussion, der er om fundatser, formål og honorar,” siger Rune Lund.
Erhvervsstyrelsen oplyser overfor Danmarks Fonde, at der for 2018 er afsat 7,5 årsværk til det løbende tilsyn med de 1.368 erhvervsdrivende fonde. Fondstilsynet søger i øjeblikket en ekstra medarbejder til området.
Uddelingskontrol er i gang
En af de ting som Enhedslisten mistænker fondene for, er at de ikke uddeler nok penge til almennyttige formål, eller at fondenes uddelinger ikke er helt så almennyttige, som de burde være.
Det er blandt andet derfor partiet foreslår flere ressourcer til at kontrollere fondene. Rune Lund er dog ikke vidende om, at Erhvervsstyrelsen netop har iværksat sin første såkaldte temakontrol om uddelinger, som blandt andet skal undersøge, om der er fonde, der hober penge op uden at uddele af de frie midler. Eller om der omvendt er fonde, der ulovligt uddeler uden at have frie midler til det.
”Det vidste jeg ikke, men jeg synes det er meget positivt, at Erhvervsstyrelsen har igangsat en uddelingskontrol. Der er en masse mørketal og uklarheder i opgørelserne og fondenes tal, eksempelvis på egenkapitalen, som er opgjort på forskellig måde, men typisk ikke er baseret på markedsværdi. Det vi kan se, er at uddelingerne er steget lidt, men hensættelserne er steget mere,” siger Rune Lund.
Fondstilsynets uddelingskontrol skal blandt andet også undersøge, om fondene indsender de lovpligtige såkaldte legatarfortegnelser, som skal indeholde en liste over samtlige modtagere af fondens uddelinger.
Flere uddelinger
Under debatten pegede Rune Lund blandt andet på, at de erhvervsdrivende fondes formuer på ti år er steget fra 231 mia. kr. i 2007 til 427 mia. kr. i 2018 (begge tal opgjort i 2018-priser).
”Hvis man kigger på tallene, så ser det meget mærkeligt ud,” siger han.
Men ser det egentligt så mærkeligt ud. I siger, at formuerne er vokset enormt. Men hvis man ser på tallene kan man jo se, at af de 429 mia. kr. udgør den største fond, A.P. Møller Fonden, næsten en tredjedel. Og hvis man dertil lægger de ni næste i rækken, så er vi oppe på 70 pct. af fondenes samlede formue, hvoraf en stor del skyldes ejerskab til børsnoterede selskaber. Handler jeres udspil om, at I vil komme efter de største fonde, der ejer store erhvervsselskaber i Danmark?
”Nej, det gør det ikke. Det er vores opfattelse, at der er nogle meget lempelige skattevilkår for fondene, og at man derfor som udgangspunkt skal leve op til den samfundskontrakt, der er i forhold til at uddele. Det er ikke for at ramme nogle bestemte fonde. ”
Hvad er det konkret I mener. Hvor er det I ser, at fondene har en særlig skattebegunstigelse?
”Det er, når man får fradrag for uddelinger, og får konsolideringsfradrag og har en transparensregel. Det, vi reagerer på, er, at der er nogle tal, der ser meget mærkelige ud, samtidig dukker der historier op i pressen og den kombination får mig som lovgiver og som borger til at sige, at der er et eller andet her, der ikke er i balance.”
Uden fradrag ingen uddelinger
Rune Lund har bedt skatteministeriet regne på, hvad det ville betyde for skatteprovenuet, hvis fondene ikke havde fradrag i deres skattepligtige overskud for de uddelinger, som de betaler ud af kassen. Ifølge opgørelsen kan staten få et merprovenu på op til 1,5 mia. kr., hvis fondenes uddelinger ikke må trækkes fra i de skattepligtige indtægter. Men det vil dog gå hårdt ud over uddelingerne, svarer skatteministeren.
”Det bemærkes, at en afskaffelse af fradraget for almennyttige uddelinger og hensættelser og en deraf følgende øget beskatning må forventes at medføre en nogenlunde tilsvarende reduktion i fondenes uddelinger til almennyttige formål inden for bl.a. forskning, uddannelse og kultur. Det finder regeringen på ingen måde er den rigtige vej at gå. Tværtimod ser jeg som skatteminister gerne flere fonde i Danmark, og jeg ønsker at fonde, der uddeler til almennyttige formål, har gode skattemæssige vilkår,” skriver skatteminster Karsten Lauritzen i sit svar til Rune Lund.
Hvis man ser bort fra konsolideringsfradraget på 4 pct., giver det så mening, at problematisere fondenes fradrag for uddelinger? Omkostninger bliver jo også trukket fra indtægterne i den skattemæssige opgørelse i fonde. Synes du det ville være bedre at fjerne det almindelige fradrag for uddelinger, og dermed se at fondene måske i stedet brugte flere penge på administration?
”Det er også derfor, vi går forsigtigt frem med vores forslag. For det er klart, at vi vil hellere have at der bliver brugt penge på uddelinger, end at direktionen får en større firmabil eller øger administrationsomkostningerne. Det, at vi laver et forsigtigt forslag, er også udtryk for, at der mangler oplysning om området. Fondsområdet er meget komplekst, men der er behov for, at der skal ske noget, og vi vil gerne lave noget, der giver mening, og som kan få politisk opbakning,” siger Rune Lund.
Overser de Ikke-erhvervsdrivende fonde
Selvom landets 10.000 ikke-erhvervsdrivende fonde hvert år uddeler ca. 3,5 milliarder kr., så indeholder Enhedslistens udspil ikke et særligt fokus på disse fonde, der ligger under Civilstyrelsens tilsyn.
Hvis jeres hensigt er at få flere uddelinger og flere værdier fra fondene ud i samfundet, burde I så ikke i højere grad beskæftige jer med de ikke-erhvervsdrivende fonde under Civilstyrelsens myndighed. De ikke-erhvervsdrivende fonde har store problemer med investeringsreglerne, som gør, at de ikke kan tjene nok penge til uddelinger. Eller fonde som Læger uden Grænsers Fond, Fonden SOS Børnebyerne, Børnecancerfonden, som alle er forhindrede i at uddele millionbeløb, de har fået i arv fra privatpersoner?
”Jeg tror, det er rigtigt, at vi med udspillet skyder med en meget lille kanon. Man kan spørge om den ikke skulle være større, og om den skulle være rettet et andet sted. Jeg kender ikke til de specifikke regler for de ikke-erhvervsdrivende fonde. Men vi vil helt sikkert også gerne kigge på om der er nogle uhensigtsmæssigheder, der forhindrer dem i at uddele mere. Hele fondsområdet er et strategisk fokus for os, og udspillet er første lille skridt på området, som vi kommer til at beskæftige os meget med i de kommende år, indtil vi er kommet til bunds i det,” siger Rune Lund.
Udover øgede bevillinger til Erhvervsstyrelsen indeholder Enhedslistens udspil et forslag om oprettelsen af et fondsregister. Et fondsregister har i flere år været efterspurgt af både eksperter, flere toneangivende fonde og fundraisere.
Derudover foreslår Enhedslisten, at fonde skal betale renter af hensættelserne, når de lægger penge til side til uddelinger i de kommende år.
