Stat, marked eller fonde – hvilke penge befrugter kunsten bedst?

Hvis der skal produceres kunst og kultur af høj kvalitet, så koster det penge. Men hvad be­ty­der det egentlig for kunsten og kulturen, om pengene kommer fra stat, marked eller fonde? ”Der er forskel på pengenes valør,” siger filosofi­profes­sor Ole Thyssen. Ifølge tid­ligere kultur­minister Per Stig Møller øger fondene diversiteten i dansk kunst og kultur. Men Katya Sander, nyligt afgået professor på Det Kgl. Danske Kunst­akademi, advarer om­vendt mod, at fondene i nogle tilfælde mindsker kunstens diversitet og kvalitet gen­nem en upas­sende instrumen­talisering.

Kunst & kroner
"Det er en me­get stor for­del, at vi i Dan­mark har en kom­bi­na­tion bå­de af stats­li­ge og kom­mu­na­le ydel­ser til kul­tur­li­vet rundt om­kring og der­u­d­over fon­de­ne. Det gi­ver jo en mang­fol­dig­hed og stør­re pen­ge­flow til bå­de kunst­ne­re og ar­ran­gø­rer, end man el­lers vil­le ha­ve haft," si­ger tid­li­ge­re kul­tur­mi­ni­ster Per Stig Møller.

Det er com­me il faut blandt dan­ske fon­de at støt­te kunst­ne­ri­ske og kul­tu­rel­le for­mål. Men hvil­ken ind­fly­del­se har fon­de­ne egent­lig på det dan­ske kul­tur­land­skab? Det er der del­te me­ning­er om.

Iføl­ge Per Stig Møl­ler (K), tid­li­ge­re kul­tur­mi­ni­ster fra 2010-2011, be­ty­der fon­de­ne, at vi sam­let set op­le­ver me­re og an­den kunst, end til­fæl­det el­lers vil­le være.

”Det er en me­get stor for­del, at vi i Dan­mark har en kom­bi­na­tion bå­de af stats­li­ge og kom­mu­na­le ydel­ser til kul­tur­li­vet rundt om­kring og der­u­d­over fon­de­ne. Det gi­ver jo en mang­fol­dig­hed og stør­re pen­ge­flow til bå­de kunst­ne­re og ar­ran­gø­rer, end man el­lers vil­le ha­ve haft. Jeg tror, at de pri­va­te (her­i­blandt fon­de­ne, red.) be­ta­ler stort set li­ge så me­get, som sta­ten be­ta­ler i alt, så jeg sy­nes, at det er en god kombination.”

Fonde kan øge kunstens diversitet

Iføl­ge Per Stig Møl­ler øger fon­de­ne ik­ke ale­ne mæng­den af kunst, men og­så di­ver­si­te­ten – fon­de­ne har med an­dre ord bå­de ind­fly­del­se på kvan­ti­tet og kvalitet.

”På det over­ord­ne­de plan be­ty­der fon­de­ne jo en stør­re mang­fol­dig­hed og fle­re ind­gan­ge. For­di vi har bå­de pri­va­te og of­fent­li­ge fi­nan­si­e­rings­kil­der, så er man som kunst­ner el­ler ar­ran­gør ik­ke på sam­me må­de af­hæn­gig af nog­le be­stem­te men­ne­skers smag. Man be­hø­ver ik­ke at plea­se de pri­va­te, for så fin­des der of­fent­li­ge kas­ser – f.eks. de for­skel­li­ge kunst­fonds­ydelser. Og man er hel­ler ik­ke af­hæn­gig af, om man fal­der i de skif­ten­de tre­mands­ud­valgs smag, for så fin­des det pri­va­te. Og det pri­va­te kom­mer alt­så og­så med sto­re sum­mer, som man ik­ke kun­ne ha­ve få­et ud af det of­fent­li­ge. Og der­for får du jo alt­så en stør­re mang­fol­dig­hed, fle­re kul­tur­be­gi­ven­he­der og kul­tur­pro­duk­ter, end du el­lers vil­le ha­ve få­et,” si­ger Per Stig Møller.

Mi­cha­el Møl­ler er pro­fes­sor i øko­no­mi ved CBS, og han har blandt an­det for­sket i kunst og øko­no­mi. Han ud­dy­ber Per Stig Møl­lers ar­gu­ment om, at fon­de­ne spil­ler en af­gø­ren­de rol­le for kunst­land­ska­bets di­ver­si­tet, for­di de til sy­ven­de og sidst be­står af for­skel­li­ge per­so­ner med for­skel­li­ge perspektiver.

”Det gæl­der som et ge­ne­relt prin­cip i til­væ­rel­sen, at fem klo­ge men­ne­sker med sam­me bag­grund træf­fer min­dre klo­ge be­slut­nin­ger end fem min­dre klo­ge men­ne­sker med for­skel­lig bag­grund. Så­le­des og­så in­den for kunst: Hvis al kunst­støt­te blev gi­vet af én per­son el­ler af folk, der lig­ner hin­an­den – 70-åri­ge mænd – så får du au­to­ma­tisk en en­si­dig­hed ud af det. Det har en vær­di at få for­skel­li­ge syns­punk­ter ind. In­gen kan over­skue alt, og der skal jo og­så væ­re pen­ge til de vil­de tan­ker. Den slags kan væ­re svært for en me­get ens­ar­tet grup­pe at se. Mens nog­le vil me­ne, at et be­stemt pro­jekt er ge­ni­alt, vil an­dre me­ne, at det er sinds­sygt,” si­ger Mi­cha­el Møller.

Filosofiprofessor: Der er forskel på pengenes valør

Ole Thys­sen, pro­fes­sor eme­ri­tus i fi­lo­so­fi på CBS, har for­sket i blandt an­det æste­tik. Ef­ter hans vur­de­ring gør det en for­skel, om pen­ge­ne til kunst kom­mer fra stat, mar­ked el­ler fon­de, for­di der lig­ger for­skel­li­ge dags­or­de­ner bag pengene:

”Der er for­skel på pen­ge­nes valør. Hvis de kom­mer di­rek­te fra en pri­vat virk­som­hed, så ved man godt, at den pri­va­te virk­som­hed ik­ke ale­ne gi­ver pen­ge for kun­stens egen skyld, men for­di den jo selv har en in­ter­es­se i det. I dét til­fæl­de bli­ver kun­sten jo kom­merci­el. I mod­sæt­ning her­til har sta­ten ik­ke på sam­me må­de kom­merci­el­le in­ter­es­ser. Slut­te­ligt har du så fon­de­ne. Og de er jo lidt et blan­det fo­re­ta­gen­de, for de er på den ene si­de ud­sprun­get af pri­vat ka­pi­tal, men de er og­så løs­re­vet fra den. De har de­res eg­ne be­sty­rel­ser og sta­tut­ter, og min for­nem­mel­se er, at det er lyk­ke­des dem at fri­gø­re sig fra di­rek­te kom­merci­el­le in­ter­es­ser. Alt­så, hvis Bæ­re­dyg­tigt Land­brug fi­nan­si­e­re­de et kunst­pro­dukt, så vil­le man straks un­dre sig over, hvad de er ude på. Men hvis Au­gusti­nus Fon­den el­ler Carls­berg­fon­det står bag, så er der ik­ke den sam­me mi­stan­ke,” me­ner Thyssen.

Tivolis programchef: Finansieringskilden spøger nok hele tiden i baghovedet

Ma­ria Frej (SF) er pro­gram­chef i Ti­vo­li A/S’ af­de­ling for klas­sisk mu­sik og med­lem af bor­ger­re­præ­sen­ta­tionen. Der­u­d­over har hun ar­bej­det som mu­sikpro­du­cent på Det Kon­ge­li­ge Bib­lio­tek, som or­ke­ster­le­der af et kam­me­ren­sem­b­le og væ­ret med­lem af Sta­tens Kunst­fonds pro­jekt­støtte­udvalg for mu­sik. Som bå­de mod­ta­ger og ud­de­ler af fonds­mid­ler og som bå­de of­fent­lig og pri­vat mu­sikpro­du­cent har hun of­te tænkt over finan­sierings­kildens be­tyd­ning for kunsten.

”Det spø­ger nok he­le ti­den i bag­ho­ve­det. Kunst­ne­risk set slår man ik­ke sto­re knu­der på sig selv el­ler la­ver af­gø­ren­de an­der­le­des kunst­ne­ri­ske pro­duk­ter el­ler pro­jek­ter. Men på den and­en si­de kan man ik­ke si­ge sig fri for, at fi­nan­si­e­rings­kil­den be­ty­der no­get. Man skal jo i sid­ste en­de stå til regn­skab for sit pro­jekt over for den­ne kil­de. I an­dre til­fæl­de kan man nog­le gan­ge bli­ve dre­jet i be­stem­te ret­nin­ger og ven­de op­mærk­som­he­den be­stem­te ste­det hen, rent kunst­ne­risk, for­di man bli­ver op­mærk­som på, at det er dér, pen­ge­ne ligger.”

Ma­ria Frej næv­ner som ek­sem­pel, at strøm­nin­ger­ne i fonds­ver­de­nen kan væ­re et vig­tigt pej­le­mærke for, hvor­dan man som an­sø­ger skal satse:

”Fon­de­ne kan i hvert fald ha­ve en in­di­rek­te be­tyd­ning. Hvis du er me­get af­hæn­gig af fon­de, så er du jo nødt til at hol­de dig ori­en­te­ret om strøm­nin­ger­ne in­den for fondstilskud. Hvis fon­de­ne i en pe­ri­o­de in­ter­es­se­rer sig for pro­jek­ter til børn og un­ge, så dre­jer man må­ske sin op­mærk­som­hed der­hen. Og hvis man kan mær­ke, at nu vil fon­de­ne me­get ger­ne støt­te sto­re in­ter­na­tio­na­le events, så er det må­ske dé øn­ske­pro­jek­ter, man pri­o­ri­te­rer at sø­ge støt­te til.”

Tidligere professor ved Kunstakademiet: Bagvedliggende interesser kan forringe kunst

Katya San­der er for­hen­væ­ren­de pro­fes­sor ved Det Kon­ge­li­ge Dan­ske Kun­sta­ka­de­mi (2008-2017) og udø­ven­de bil­led­kunst­ner. Hun er enig i, at fon­de­ne kan ha­ve en ind­fly­del­se på kun­sten – og ik­ke al­tid for det bed­re. Som Ma­ria Frej ta­ger hun ud­gangs­punkt i, at fi­nan­sie­rings­kild­en kan gø­re en for­skel for ar­bej­det med at for­sva­re kun­stens legitimitet.

”Kunst og kul­tur gi­ver al­ler­mest me­ning, når det hand­ler om vo­res fæl­les­skab og på­vir­ker vo­res of­fent­li­ge de­bat. Selv­føl­ge­lig fin­des der ri­ge kunst­sam­le­re, der ejer stor kunst, men det er ik­ke dén kunst, der styr­ker el­ler på an­den vis ryk­ker ved vo­res sam­fund. Vo­res fæl­les de­bat af kunst og kul­tur styr­kes of­te af, at vi som of­fent­lig­hed kan sæt­te spørgsmåls­tegn ved no­get, der er ‘vo­res’, og­så for­di vi selv har be­talt. Der­for er det ef­ter min me­ning en rig­tig god idé, at vær­ker ind­kø­bes for of­fent­li­ge pen­ge. Det gi­ver of­fent­lig­he­den en an­der­le­des ret til at ud­ta­le sig om vær­ker­ne og dis­ku­te­re de­res kva­li­tet. Hvor­for har vi net­op den­ne kunst? Hvad be­ty­der den? Er den over­ho­ve­det god? Mu­se­et er for­plig­tet til at for­kla­re sig på en an­den må­de, end hvis vær­ket er købt for pri­va­te penge.”

Ud­over ri­si­ko­en for en kort­slut­ning af legiti­merings­debatten me­ner Katya San­der og­så at kun­ne se en ten­dens til, at vis­se fon­de in­stru­men­ta­li­se­rer kun­sten i en grad, så det går uden over kun­stens kvalitet.

”Jeg har set fle­re ek­semp­ler på, at fon­de med for ek­sem­pel en ejen­doms­por­te­føl­je øn­sker at sæt­te de­res præg på kunst­pro­jek­ter, for­di de kan ha­ve en in­ter­es­se i at få op­mærk­som­hed om­kring de­res ejen­dom­me. Det kan hur­tigt ud­van­de den kunst­ne­ri­ske vær­di, når der ske­les for me­get til egen for­ret­ning el­ler eget brand. Jeg har set po­ten­ti­elt vir­ke­ligt in­ter­es­san­te pro­jekter bli­ve skudt i stum­per og styk­ker, så de pas­ser bed­re til ud­vik­lin­gen af fon­de­nes eg­ne in­ter­es­ser. Når an­dre in­ter­es­ser er på spil, kan ker­nen af pro­jek­ter me­get hur­tigt for­svin­de, og fon­de er ek­stremt stær­ke ak­tø­rer, der of­te kan væ­re alt­af­gø­ren­de, ik­ke mindst for­di de of­te væl­ge at støt­te sam­me stør­re pro­jek­ter for ik­ke at mod­ar­bej­de hin­an­den, og for ‘me­re sy­ner­gi.’ Det er ba­re uhel­digt, hvis de mest ak­ti­ve og­så har an­dre in­ter­es­ser end pro­jek­ter­ne selv. Jeg har set fle­re pro­jek­ter, som kun­ne ha­ve væ­ret bed­re og bli­ve gen­nem­ført bil­li­ge­re og væ­ret me­re ra­di­ka­le og be­ty­det me­re ind­holds­mæs­sigt, hvis ik­ke de og­så skul­le ta­ge hen­syn til en fonds in­ter­es­ser. Det er ik­ke en sær­lig pro­duk­tiv ten­dens, hvis man kom­mer fra kunst- og kul­tur­ver­de­nen,” slut­ter Katya Sander.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer