Sparekasser, sygekasser, gensidige forsikringsselskaber og realkreditforeninger. Det er den slags virksomheder, der ligger til grund for flere af de meste kendte fonde og filantropiske foreninger i Danmark.
Tilsammen uddeler denne type fonde cirka 3 milliarder kroner om året til almennyttige formål. Og på trods af den konstante strøm af donationer, vokser deres pengetanke støt og roligt (se tabel nedenfor).
Alene de sidste 15 år er den samlede formue steget fra 51 til 71 milliarder kroner. Det viser Fundats opgørelse over formueudviklingen i 17 kooperativt stiftede fonde.
Nordea-fonden, Helsefonden, Trygfonden og Realdania er eksempler på den slags fonde og foreninger, som alle har det til fælles, at de i modsætning til flertallet af fonde i Danmark ikke er stiftet af en enkelt progressiv virksomhedsejer eller rigmand.
Derimod er de typisk stiftet af et større fællesskab på baggrund af generationer af kunders kapitalopbygning i kooperative virksomheder. Dertil kommer, at landets folkevalgte beslutningstagere i Folketinget har fastlagt særlige regler for omdannelsen af den slags formuer. Fra demokratisk styrede kapitalopsparinger til ejerløse fonde styret af en håndfuld mennesker i en ofte selvsupplerende bestyrelse.
Men med de bugnende pengetanke og de stigende milliardbeløb, der hvert år pumpes ud i samfundsudviklingen, melder spørgsmålet sig, om disse fonde, i kraft af deres specielle historiske baggrund, har en forpligtelse til at være særligt lydhør overfor deres omverden?
Og om de på trods af den etablerede fondskonstruktion har et ekstra ansvar for at inddrage et bredere fællesskab, når de skal beslutte, hvordan uddelingsmillionerne skal pløjes tilbage i samfundet?
Deltagende filantropi
Indenfor den internationale fondsverden har begrebet participartory philanthropy længe været omtalt som en måde at delagtiggøre modtagermiljøerne i fondenes uddelingspolitiske arbejde. Formålet er blandt andet at øge legitimiteten og kvaliteten af uddelingerne fra en sektor, der ofte beskrives som elitær og udemokratisk.
En af de professionelle iagttagere af den globale fondssektor er redaktøren på det filantropiske tidsskrift, Alliance Magazine, Charles Keidan. Da han for nylig blev bedt om at beskrive sine visioner for fremtidens filantropi, var netop den ’deltagende filantropi’ en de muligheder, han mener filantropiske aktører bør overveje nærmere.
”Participatory grantmaking – at inkludere de mennesker, uddelingerne berører, i beslutningsprocessen – er en lovende, men ikke tilstrækkelig tendens. Jeg ville gå endnu længere og stille krav til donorerne om ikke kun at inkludere modtagerne i ekspertpaneler, men også i selve fondsbestyrelserne. Dette ville meningsfuldt flytte den filantropiske magt ved at nedbryde grænserne mellem dem, som uddeler, og dem som modtager penge, og det ville placere modtagerne i hjertet af beslutningsprocessen,” skriver Charles Keidan.
Men selvom Danmark i forhold til sin størrelse er en af de førende fondsnationer i verden, er ’deltagende filantropi’ ikke en af de tendenser, som er fulgt i kølvandet på de seneste års professionalisering af sektoren.
Tager man et kig ned over listen med de 17 fællesskabsfonde, er der kun ganske få eksempler på ’deltagende filantropi’. Trygfonden og til en vis grad Spar Nord Fonden er undtagelser, som vi skal vende tilbage til.
Vi kan se, at vi har ramt noget, der skaber en interesse derude. Jeg synes helt klart, at det styrker legitimiteten af vores almennyttige arbejde
Rie Odsbjerg Werner – Adm. direktør, Tryghedsgruppen
Men i alle 17 fonde er der langt til Charles Keidans vision om at nedbryde grænserne mellem beslutningstagerne og modtagerne.
Efterspørgsel og viden om målgrupperne
En af de større fonde, der har sine rødder og formue fra sparekassebevægelsen, er Nordea-fonden. Fonden blev stiftet af Sparekassen SDS i 1989, da Folketinget gav mulighed for, at sparekasser kunne omdannes til aktieselskaber.
Nordea-fonden er samtidig en af de fonde i Danmark, der har den bredest mulige formulering for sine uddelingsformål.
”Fondens formål er alt efter bestyrelsens frie skøn at virke for almennyttige og velgørende formål,” står der kort og godt i fundatsen.
Dermed er det den til enhver tid siddende bestyrelses privilegium at sætte retningen og rammerne for uddelingen af den kapital, som garanter og kunder gennem tiderne havde opbygget i sparekassen, inden det sidste repræsentantskab besluttede at omdanne det kooperative pengeinstitut til et aktieselskab.
Det kræver, at vi ved, hvad målgrupperne tænker og gør, og vi ved, hvad de drømmer om. Det er det, der er vores opgave
Henrik Lehmann Andersen – Adm. direktør, Nordea-fonden
Ifølge fondens direktør Henrik Lehmann Andersen er dét et ansvar, som fondsbestyrelsen tager endog meget alvorligt. Og han er i en vis udstrækning enig med Charles Keidan i, at det er vigtigt at involvere modtagermiljøerne i udviklingen af fondens filantropiske arbejde. Men for Henrik Lehmann Andersen handler det mere om at have indsigt i modtagernes behov, end at lade dem få indflydelse på uddelingsformålene.
”Det er helt afgørende, at den viden, vi bygger vores strategiudvikling på, er funderet i modtagervirkeligheden. Om det så er faglige miljøer i de store organisationer, forskningsmiljøerne eller lokalforeningsformændene i boldklubberne - det er sådan set lige meget. Vi skal bare have fingeren på pulsen i forhold til, hvad der bevæger modtagerne, og hvad der kan fastholde deres engagement. Og når vi har sikret os den viden, så skal vi befordre det. Dét er helt afgørende for, at det vi laver, bliver ved med at være relevant. Det kræver, at vi ved, hvad målgrupperne tænker og gør, og vi ved, hvad de drømmer om. Det er det, der er vores opgave ,” siger Henrik Lehmann Andersen, der pointerer, at Nordea-fondens bestyrelse er stærkt optaget af, at fondens uddelinger er efterspørgselsdrevet.
Fondsforsker opfordrer til stakeholder involvement
Når det kommer til de overordnede strategiske beslutninger, er det i sidste ende Nordea-fondens bestyrelse, der egenhændigt har besluttet de uddelingspolitiske rammer. I dag støtter fonden ”gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur”. Og Henrik Lehmann Andersen mener ikke, at ideen om lade modtagermiljøerne blive repræsenteret i fondens bestyrelse er realistisk.
”Jeg tror ikke, man kunne forestille sig en udpegningsret, hvor man går til organisationerne og beder dem om at udpege bestyrelsesmedlemmer. Det kommer nok ikke til at ske, for fondsbestyrelser er baseret på en selvsupplerende tankegang. Og det er min oplevelse, at Nordea-fondens bestyrelsen tager det vanvittigt seriøst at udfylde vores strategiarbejde med de rigtige kompetencer,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Professor Anker Brink Lund, der er fondsforsker på Copenhagen Business School, er på linje med Henrik Lehmann Andersen. Han mener heller ikke, at fællesskabernes fonde har en særlig forpligtelse til arbejde med participatory grantmaking, eller til at lade andre få indflydelse på uddelingsformålene og strategierne.
Det er netop pluraliteten, og det at fonde tør være egensindige og gøre noget andet end den offentlige sektor, som er kvaliteten ved fondene
Professor Anker Brink Lund – Fondsforsker, Copenhagen Business School
”Jeg tror ikke rigtigt på idéen om eksempelvis at inddrage efterkommere af tidligere sparekassegaranter eller repræsentantskabsmedlemmer i den strategiske beslutningsproces. For hvis man kommer ud i den form for indirekte demokratisk logik, så ligger opgaven jo principielt bedre hos stat eller kommune. Jeg synes, at fonde i et land som Danmark, der har en stor offentlig sektor, udgør en udmærket balance, således at ikke alt skal gøres på den samme måde. Jeg tror på pluraliteten. For det er netop pluraliteten, og det at fonde tør være egensindige og gøre noget andet end den offentlige sektor, som er kvaliteten ved fondene,” siger Anker Brink Lund.
Derimod mener han, at det er vigtigt at involvere interessentkredse i en dialog om, hvorvidt fonden gør sit arbejde godt nok.
”Som fond er man nødt til at tænke over, hvordan man kan inddrage de relevante interessenter. Men det skal ikke være i en formålsdiskussion, men derimod i vurderingen af om man gør det godt nok. Det er det man i ledelsesforskningen kalder stakeholder involvement. Og det skal lige så meget være en tilbagemelding til direktionen og sekretariatet, som til bestyrelsen eller den medlemsdemokratiske foreningsorganisation. For det er hér, der en realpolitisk mulighed for at påvirke,” siger Anker Brink Lund.
Trygfonden holder stor afstemning om uddelingstemaer
Blandt det de 17 fonde og filantropiske foreninger er der kun én, som har gjort forsøg på at åbne uddelingsfesten og invitere interessenterne helt ind i beslutningsrummet, hvor de strategiske pejlemærker fastlægges.
Torsdag den 11. marts vedtog Tryghedsgruppens repræsentantskab en ny uddelingsstrategi for Trygfonden, som de 70 repræsentanter for organisationens 1,3 millioner medlemmer selv havde været med til at udvikle.
Tryghedsgruppen adskiller sig ved ikke at være en fond men et medlemsejet selskab. På den baggrund kan det virke naturligt, at det er de medlemsdemokratiske strukturer, der lægger linjerne for de årlige uddelinger på 650 millioner kroner.
Men foreningsstrukturen er ikke nødvendigvis lig med deltagende filantropi eller uddelingsbeføjelser. Eksempelvis har hverken medlemmerne eller repræsentantskaberne i de filantropiske foreninger Realdania eller Østifterne nogen formel indflydelse på uddelingsformålene. I praksis ledes det almennyttige arbejde i disse organisationer præcis som i fondene – strategi, politikker og bevillinger besluttes udelukkende af en bestyrelse og et sekretariat.
Ambitionen er både at styrke vores medlemsengagement og at styrke vores filantropiske arbejde i Trygfonden
Rie Odsbjerg Werner – Adm. direktør, Tryghedsgruppen
Sådan var det også tidligere i Trygfonden. Men siden 2015 har Tryghedsgruppen skruet væsentligt op for de reelle demokratiske beslutningsstrukturer. Og udover repræsentantskabets beslutningskompetence i forhold til uddelingsstrategierne, vil Trygfonden nu gå endnu længere og lade de menige medlemmer få mulighed for at påvirke udmøntningen af uddelingspolitikerne i de lokale regioner.
Tryghedsgruppen er i gang med at gennemføre et pilotprojekt i Region Syddanmark, hvor medlemmerne har fået lov til at stemme om tre uddelingstemaer. Det fortæller Tryghedsgruppens administrerende direktør, Rie Odsbjerg Werner.
”Ambitionen er både at styrke vores medlemsengagement og at styrke vores filantropiske arbejde i Trygfonden . Vi tror på, at de to ting kan gå hånd i hånd og gensidigt styrke hinanden. Det er første gang, vi prøver at brede vores filantropiske arbejde mere ud i forhold til både et mere specifikt tema og ved at lave nogle andre regionale aktiviteter, end vi plejer. Vi var selvfølgelig spændte på hvor mange, der ville deltage i den afstemning og hvor stort engagement, der ville være omkring det,” siger hun.
De syddanske medlemmer kunne vælge mellem tre uddelingstemaer: ’børn og unges trivsel’, ’akutområdet’ samt ’bevægelse.’ Hele 23.000 medlemmer stemte, og flertallet afgjorde, at ’børn og unges trivsel’ er det indsatsområde, som skal have prioritet i det kommende års donationer fra Tryghedsgruppens lokale regionsråd i Syddanmark, der har er uddelingsbudget på næsten 15 millioner kroner.
”Da medlemmerne havde valgt temaet, gik vi ud med en kommunikationsindsats, hvor vi ret aktivt gjorde opmærksom på, at vi nu sætter særligt fokus på børn og unges trivsel i Region Syddanmark. Det betyder, at vores regionale råd rigtig gerne vil modtage ansøgninger fra alle de relevante organisationer, der arbejder indenfor området,” siger Rie Odsbjerg Werner og understreger at det lokale råd stadig har muligheden for at give penge til ansøgninger på de andre indsatsområder, men hovedparten af budgettet forventes at gå til det valgte tema.
Styrket legitimitet
Ansøgningsrunden med det medlemsvalgte tema sluttede den 1. marts i år, og foreløbigt har pilotprojektet bekræftet Rie Odsbjerg Werner i, at den mere involverende tilgang rummer nogle kvaliteter for Trygfondens arbejde.
”Resultatet blev, at vi fik mere end dobbelt så mange ansøgninger, som vi plejer. Ved at sammenligne med ansøgningstallene fra de øvrige regioner, kan vi se, at den øgede efterspørgsel ikke skyldes eventuelt coronarelaterede effekter. Det er helt tydeligt, at vi har fået væsentligt flere ansøgninger i region Syddanmark denne gang,” siger hun.
Udover afstemningen og ansøgningsrunden er det planen, at Trygfonden i løbet af året vil sætte fokus på børn og unges trivsel i regionen.
”Hvordan vi konkret vil gøre det, er endnu ikke planlagt, men vi kommer til at samle viden og producere noget data, der handler om, hvordan det går med børn og unges trivsel i regionen. Desuden vil vi involvere børn og unges stemmer, så vi kan høre fra dem selv, hvordan de synes, vi kan bidrage til at styrke trivslen,” siger Rie Odsbjerg Werner.
Selvom pilotprojektet indtil videre tegner lovende, er det endnu for tidligt at sige, hvordan Trygfonden fremover vil udvikle den deltagende filantropi, fortæller hun.
”Vi kan se, at vi har ramt noget, der skaber en interesse derude. Jeg synes helt klart, at det styrker legitimiteten af vores almennyttige arbejde , selvom vi i forvejen har en stærk legitimitet for vores aktiviteter i kraft af, at vi er baseret i 1,3 mio. danskere og har et medlemsvalgt repræsentantskab og en pæn stemmeprocent ved valgene. Medlemmerne vil gerne have indflydelse på hvad Trygfonden skal fokusere på, og vi har fået mange flere ansøgninger ind i Region Syddanmark. Men det er også et pilotprojekt, og vi har lovet os selv, at vi skal lære af processen, og vi skal stoppe op og evaluere undervejs. Så jeg synes, det er for tidligt at sige noget om, hvor det peger hen. Men vores foreløbige resultater er interessante, og vi er superspændte på hvilke læringer, vi får resten af året fra projektet,” siger Rie Odsbjerg Werner.
Forsker: ansøgerne skal tages alvorligt
Også Spar Nord Fonden har i mindre skala arbejdet med at inddrage flere mennesker i fordelingen af uddelingskronerne. Fonden har i en længere årrække drevet initiativet ”10 til forskel”, hvor lokale ildsjæle kan pitche det projekt, de søger penge til. Via en digital afstemning kan man vælge mellem de forskellige projekter, og det der får flest stemmer, vinder månedens 10.000 kr., der er på højkant fra fonden.
Derudover lancerede Spar Nord Fonden for tre år siden en crowdfundingportal, som også går ud på inddrage lokalbefolkningen, når en god idé skal have støtte. Her kan fondens støttebeløb være noget større, men tilgengæld skal de lokale projekter selv skaffe sig lokal opbakning til at medfinansiere en del af projektet.
”Vi vil gerne sikre, at de ting, der får støtte, også har en folkelig opbakning. Vi modtager mange lokale ansøgninger fra store dele af landet, og det kan være svært at gennemskue, om det er noget lokalbefolkningen virkelig ønsker,” sagde fondens projektleder Claus Hald Andreasen i forbindelse med lanceringen portalen.
For fondsforsker, Anker Brink Lund er det en central pointe, at fondene husker, at de er til for ansøgerne, og de derfor sikrer sig, at de har løbende kontakt til de interessentgrupper, som er relevante i forhold til den enkelte fonds uddelingsformål.
”Det vigtige er, at man tager ansøgerne alvorligt, og herunder også de ansøgere, der får afslag, således af fondene ikke bliver små statsapparater,” siger Anker Brink Lund.
Han peger på blandt på Bikubenfonden, som et eksempel på en fond, der har arbejdet med at skabe nye uddelingskoncepter i dialog med ansøgerfeltet.
Når man som fond bliver meget selvigangsættende og derved mindsker afhængigheden af ansøgere, så vokser forpligtelsen til at inddrage stakeholderne
Professor Anker Brink Lund – Fondsforsker, Copenhagen Business School
”Når man som fond bliver meget selvigangsættende og derved mindsker afhængigheden af ansøgere, så vokser forpligtelsen til at inddrage stakeholderne . De fonde, der udelukkende er ansøgningsdrevne, har knapt så store udfordringer som de andre. Men jo mere du bliver til det, der hedder en operativ fond, jo mere stiger nødvendigheden af at inddrage en eller anden substitut for generalforsamlingen, altså det som kaldes stakeholder involvement,” siger Anker Brink Lund.
Han peger på de seneste års kraftige udvikling væk fra den ansøgningsdrevne filantropi henimod den katalytiske filantropi, hvor det i højere grad er fondssekretariaterne, der initierer, udvikler og driver større projekter i samarbejde med udvalgte partnere. Det er en udvikling, der stiller endnu større krav til at have en løbende dialog med interessenterne, mener Anker Brink Lund.
”Hvis fondene ikke selv udvikler stakeholder involvering, så risikerer de, at medierne som de første begynder at gøre det, de er sat i verden til – nemlig at repræsentere folkets røst. Og når det sker, så er der en tilbøjelighed til, at politikerne kommer banen. Og så er det, at fondene risikerer at blive mødt med reguleringer. Derfor er det nok i fondenes interesse, at de selv sørger for at udvikle nogle passende modeller fremfor, at de får et statsligt påbud,” siger han.
Fællesskabernes fondsformuer er vokset 20 mia. på 15 år
| 2004 | 2009 | 2014 | 2019 | Uddelinger 2019 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Egenkapital i mio. kr. | mio. kr. | ||||
| Realkreditforeninger | |||||
| Realdania (forening) | 24.226 | 19.068 | 20.234 | 23.315 | 1.237 |
| Industriens Fond | 1.249 | 1.819 | 2.077 | 4.271 | 259 |
| BRFfonden | 8.961 | 9.782 | 7.177 | 7.192 | 0 |
| Sparekasser | |||||
| Nordea-fonden | 2.587 | 5.168 | 6.629 | 10.035 | 416 |
| Bikubenfonden | 958 | 674 | 1.128 | 1.475 | 119 |
| Spar Nord Fonden | 1.223 | 1.035 | 1.376 | 1.711 | 58 |
| Spar Vest Fonden | 1.066 | 573 | 412 | 486 | 16 |
| Frederiksberg Fonden | 208 | 412 | 412 | 431 | 10 |
| Fonden for Sparekassen Himmerland | 1.299 | 547 | 784 | 13 | |
| Sparekassen Hobro Fonden (ikke-erhvervsdrivende) | 291 | 351 | 7 | ||
| Sparekassen Bornholms Fond | 141 | 124 | 137 | 143 | 3 |
| Trelleborg Fonden | 131 | 41 | 38 | 2 | |
| Fonden for Fynske Bank (tidligere Fonden for Svendborg Sparekasse) | 434 | 470 | 387 | 371 | 11 |
| Forsikring | |||||
| Helsefonden (ikke-erhvervsdrivende) | 608 | n.a. | n.a. | 1.018 | 32 |
| Bergia Fonden | 90 | 96 | 97 | 95 | 2 |
| Østifterne (forening) | 1.188 | 1.201 | 1.261 | 2.077 | 62 |
| Trygfonden/Tryghedsgruppen | 8.870 | 18.213 | 22.196 | 17.269 | 583 |
| 51.809 | 60.065 | 64.402 | 71.062 | 2.830 | |
