Drop det gamle mantra om kun at støtte udvikling i kultursektoren og giv i stedet penge til drift og dermed overlevelse.
Sådan lyder opfordringen til fondene fra direktør Jon Diderichsen fra Danmarks nationale akvarium, Den Blå Planet, der for alvor mærker coronakrisen kradse på bundlinjen.
Den Blå Planet, der er en erhvervsdrivende fond og derfor ikke har nogen ejere, mangler på grund af krisen at finde 40-45 mio. kr. for at kunne holde akvariet kørende i de næste to sæsoner, vurderer Jon Diderichsen, som derfor har øget sin kontakt til fondene markant.
Men selvom fondene generelt er positivt indstillet over for at støtte akvariet under krisen, så meddeler stort set alle fonde, at de ligesom før krisen kun bevilger penge til udvikling og specifikke projekter, siger han.
Og det er ganske enkelt spild af tid for alle parter at forsøge at udvikle eller opfinde projekter, som akvariet egentlig ikke har behov for eller ressourcer til i en tid, der handler om ren og skær overlevelse, siger Jon Diderichsen.
"Vi har altid haft et godt samarbejde med fondene, og deres fundatser er selvfølgelig skruet sammen sådan, at de til normale tider skal lave afgrænsede projekter, der opfylder et bestemt formål. Det giver normalt god mening. Men det giver ikke god mening i de her tider. Vi har simpelthen ikke ressourcer til det. Vi er reelt i en overlevelsessituation, hvor vi har brug for et driftstilskud bare for at holde det almindelige tilbud til gæsterne kørende,” siger Jon Diderichsen.
Derfor opfordrer han nu fondene til at tænke på en anden måde, end de plejer.
"Vi kan simpelthen ikke påtage os nye projekter i øjeblikket. Det optimale for os ville i stedet være, at fondene i højere grad kunne dække driftsudgifter. For vores dyr handler det også om ren overlevelse. De skal have mad. Vi har hundredvis af pumper til at drive akvariet, og for at holde elregningen nede skal vi hele tiden investere i pumper, som er energirigtige. Dén type udgifter er supervigtige for vores produkt. Men normalt er den type udgifter ikke støtteværdige, fordi fondene vil se dem som almindelig drift,” siger Jon Diderichsen.
Ren overlevelse
Ifølge Jon Diderichsen går der en rum tid, før Den Blå Planet og en række andre kulturaktører igen har ressourcer til det traditionelle samarbejde med fondene. Derfor bør fondene gentænke deres uddelingspolitik.
"Der kommer til at gå ret lang tid, før vi kan tænke på projekter og nyudvikling, fordi vi har det her helt akutte problem foran os. Det handler om overlevelse,” siger han.
Den Blå Planet er på flere måder hårdere ramt end mange andre kulturaktører på grund af akvariets høje faste omkostninger, der ikke kan nedbringes, blandt andet fordi man på et akvarium ikke bare kan slukke lyset, lukke døren og gå hjem, siger Jon Diderichsen.
Den generelle udvikling af projekter kommer til at halte, fordi man er nødt til lægge alle ressourcer – både ansatte og økonomiske ressourcer – over i driftsdelen for at overleve.
Jon Diderichsen – direktør, Den Blå Planet
Et andet problem er indtægtssiden, hvor turister normalt står for 60-65 pct. af besøgende, men i øjeblikket i vidt omfang er lukket ude af landet.
Men på trods af de særlige omstændigheder står Den Blå Planet ikke alene i overlevelseskampen, vurderer Jon Diderichsen.
"Jeg tror der er mange andre, der kommer til at stå i samme situation. Den generelle udvikling af projekter kommer til at halte, fordi man er nødt til lægge alle ressourcer – både ansatte og økonomiske ressourcer – over i driftsdelen for at overleve. Så perspektivet bliver bare et andet i de kommende år, indtil man forhåbentlig er ovre den ‘hurdle’. Og i den tid er jeg sikker på, at der er mange ligesom mig, der godt kunne tænke sig, at fondene i højere grad hjalp med overlevelse, indtil vi kommer hen til en ny normal igen. Det skal ikke være en åben kasse. Men en hjælp, hvor nøden virkelig er størst nu,” siger Jon Diderichsen.
– Det kan så ende med at være fondene, der skal vælge, hvem der overlever og hvem der dør. Kan du forstå, hvis fondene helst ikke vil stå i den situation?
"Det argument kan jeg sagtens forstå. Men støtten vil være midlertidig. Vi er slået ud af kurs, men vender forhåbentlig tilbage til et sted, hvor vi kan klare os selv igen. Og jeg ved også, at en del fonde derfor har meldt ud, at de gerne modtager ansøgninger fra dem, som de tidligere har været i kontakt med. Underforstået at fondene gerne vil være med til at hjælpe dem, som de allerede har bevilget penge til for dermed at sikre de penge, som de tidligere har givet," siger Jon Diderichsen.
– Nogle fonde tænker måske: Hvor længe skal vi så blive ved? Og kan fondene ikke ende med at poste en masse penge i kulturinstitutioner, der alligevel går ned?
"Det er da en risiko. Men hvis en kulturinstitution tidligere har vist, at den kunne få tingene til at balancere, så må man alt andet lige tro, at det kan den igen på et senere tidspunkt. Har den haft underskud på underskud, så giver det ikke nogen mening at støtte. Men hos os har vi haft fornuftige regnskaber, og det sætter vi en ære i. Det viser, at folk gerne vil have, at vi er her,” siger Jon Diderichsen.
– Hvor længe regner I med, at den her krise vil vare?
"Vi læner os op af turistorganisationerne, og derfor forventer vi at vende tilbage til normalen i 2022. Så for os er udfordringen at komme igennem i år og næste år, og så skal vi nok klare os selv derefter," siger Jon Diderichsen.
Han vurderer, at det vil kræve omkring 40-45 mio. kr. at redde Den Blå Planet gennem de to år. Det svarer til differencen mellem, hvad akvariet kan få fra statens hjælpepakker, og hvad der er behov for for at drive basisproduktet.
Spar Nord Fonden: Fondenes samfundsrolle må hele tiden overvejes
Spar Nord Fonden har netop meldt ud, at den ønsker at støtte det nordjyske kulturliv, der i lighed med resten af landets kulturaktører er hårdt ramt af coronakrisen.
Fonden afviste ved samme lejlighed direkte at støtte drift i en artikel i avisen Nordjyske.
Alligevel medgiver fondens direktør Bo Uggerhøj, at Den Blå Planet har en pointe, når den efterlyser penge til drift fra danske fonde. Og fonden afviser ikke, at der på et tidspunkt i fremtiden kan blive behov for at genbesøge fondens sædvanlige uddelingspolitik.
“I artiklen giver jeg udtryk for, hvad politikken i fonden har været og er til dato. Men i fondene er det jo til enhver tid bestyrelserne, der beslutter sig for, hvordan uddelingspolitikken skal se ud. Så selvfølgelig kan en bestyrelse træffe en ny beslutning i lyset af samfundsudviklingen,” siger han.
Han forklarer, at Spar Nord Fonden har set regerings hjælpepakker som fundamentet for kulturinstitutionerne.
Det bør ikke være en problemstilling, som fondene skal stå med.
Bo Uggerhøj – direktør, Spar Nord Fonden
“Forståelsesrammen har nok været den, at man har troet, at hjælpepakker ville hjælpe de institutioner, der midlertidigt var i nød rent driftsmæssigt. Fra den stol hvor jeg sidder, har fondene i den situation stadigvæk den samme samfundsopgave, nemlig at støtte de projekter, der var derude, der skulle op ad jorden løbende frem for at støtte drift,” siger han.
Han medgiver samtidig, at det kan være svært at gennemskue hjælpepakkernes effekt, og at fondenes rolle kan ændre sig, hvis hjælpepakkerne viser sig ikke at kunne redde en række af kulturinstitutionerne.
“Det er svært at navigere i hjælpepakkerne. Hvilke pakker kommer der, hvor store er de, og hvad betyder de for kulturinstitutionerne? Det kan derfor sagtens være, at der ligger en anden opgave foran os, end vi har troet hidtil. Og det er da dybt relevant at stille det spørgsmål indad mod fondene: I lyset af hvad der sker konkret i samfundet, har vi så en anden opgave? Det er helt fair. Og som sagt vil det jo her i fonden være bestyrelsen, der skal tage stilling til det spørgsmål. Og jeg er sikker på, at det er et spørgsmål, som bestyrelserne både her og i andre fonde selv samler op: Har vi fortsat den samme rolle, eller bliver den anderledes fremadrettet?” siger Bo uggerhøj.
Til gengæld mener han ikke, at fondene bør ende i en situation, hvor de i praksis skal træffe en beslutning om, hvilke institutioner, der skal leve eller dø.
"Det bør ikke være en problemstilling, som fondene skal stå med. Så her er i hvert fald nogle overvejelser, man skal have gjort sig i fondene, inden man kaster sig ud i at støtte på nye måder. Men i lyset af samfundsudviklingen kan der komme en ny bestyrelsesbeslutning, hvis det kan klemmes ind både i forhold til lovgivning og de mere etisk-moralske dilemmaer om, hvorvidt vi i fondene skal sidde og bestemme, hvem der skal overleve. Det er naturligt, at man i bestyrelsen tager en drøftelse af, hvad man mener om den her situation i lyset af corona,” siger Bo Uggerhøj.