Selvom det fra den 1. august ikke længere er et krav, at besøgende på landets museer skal vise coronapas, kommer lempelsen næppe til at få den store positive effekt på tilstrømningen af gæster til danske museer.
Og dermed heller ikke på beholdningen i museernes slunkne pengekasser.
Der skal formentlig andet og mere end lempelige adgangskrav til for at rette op på en økonomisk situation, som aktuelt er yderst kritisk for mange museer.
Flere medier har hen over sommeren kunnet berette om økonomisk nødlidende museer landet rundt, som har registreret dalende besøgstal på helt ned til 90 procent under niveauet fra før coronakrisen.
Især museer, der før coronapandemien havde mange udenlandske gæster, har haft et økonomisk forfærdeligt 2021. Berlingske kunne for et par uger siden fortælle, at eksempelvis Rosenborg Slot og Glyptoteket i København har gjort op, at de i juni i år kun havde henholdsvis ni og 28 procent af det antal besøgende, som lagde vejen forbi de to attraktioner i juni 2019.
Administrerende direktør i en Danmarks store kunst- og kulturfonde, Augustinus Fonden, Frank Rechendorff Møller vurderer, at det vil tage lang tid for museerne at omstille sig efter coronakrisens skadevirkninger.
”Mange museer har haft stor succes igennem en årrække helt frem til de første måneder af 2020 på den kommercielle front med flotte opadgående kurver for blandt andet publikumstal. Den kommercielle succes ramte muren, da corona ramte landet, og vil ikke på sigt kunne erstattes af andre kilder,” siger han til Fundats.
Museer overlever ikke på ekstraordinær støtte alene
Også i en anden af de fonde, der gavmildt støtter kunsten og kulturen, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, er direktør Christine Wiberg-Lyng bekymret for den ubalance mellem indtægter og udgifter, som museerne oplever. I et debatindlæg i Berlingske medio juli råbte hun vagt i gevær i forhold til publikumskrisen på museerne.
”Nu er museerne åbnet. Men dørpartiet henstår stadig halvtomt. Afhængig af, hvilken museumsdirektør man taler med, så ligger besøgstallet i øjeblikket mellem 15 og 80 procent under niveau sammenlignet med tiden før coronaen. Hvad er det, der sker?” spurgte Christine Wiberg-Lyng i sit debatindlæg.
Christine Wiberg-Lyng pointerede, at både de offentlige støttekroner og fondenes støtte spiller en vigtig rolle for museernes økonomiske stabilitet og fremtidsudsigter, men at løsningen på den nuværende situation også handler om, at danskerne skal tage en tur på museum. Og det skal, mener hun, ikke kun ske for museernes skyld, men også for, at de danske fonde kan se, at de mange støttemillioner til museerne ”giver mening for et publikum”.
”For museerne har brug for dit besøg. Som fond støtter vi fortsat gerne gode aktiviteter inden for kunst og kultur, men museerne overlever ikke på ekstraordinær støtte alene. De har brug for dig som museumsgæst – og som fond har vi brug for at se, at tilbuddene giver mening for et publikum. Husk at hvert besøg er en støtte til dansk kulturliv,” skrev direktøren i Louis-Hansen Fonden.
Opfordringen til danskerne om at tage på museum bakkes op af advokat Michael Varming, der er direktør i den almene fond Beckett-Fonden, som blandt andet støtter kunst og kultur.
”Jeg kan kun tilslutte mig, hvad Christine siger. Man skal komme ud og besøge museerne – ikke blot for museernes og publikums skyld, men også så vi i fondene får respons på vores støttekroner. Men samfundet er tilsyneladende lang tid om at komme i gang – ikke blot på museumsområdet. Og vi kom jo fra rekord-besøgstal,” pointerer Michael Varming.
Skal justere på kommerciel del af forretning
Spørgsmålet er, hvordan de danske museer kan ændre farven på de røde tal i de foreløbige 2021-regnskaber. Frank Rechendorff Møllers vurdering er, at museerne på den korte bane kan blive nødt til at justere den del af forretningen, der er knyttet til antallet af gæster gennem tælleapparaterne.
”Det er bestemt mit håb, at museerne vil overleve, og det er jeg sådan set ikke i tvivl om, at langt de fleste vil – men spørgsmålet er i hvilken tilstand. Jeg tror ikke, der bliver rokket ved den hidtidige finansieringsmodel for mange museer i form af et stærkt økonomisk engagement fra stat, kommuner og også fra fonde. Men det helt store økonomiske problem for mange museer er de dalende kommercielle indtægter fra billetsalg og deraf følgende mindre forbrug på museerne. Jeg tror, at nogle museer måske skal justere på den kommercielle og hidtil succesrige del af forretningen, men de analyser er der givetvis allerede fuld gang i på museernes direktørkontorer,” siger Frank Rechendorff Møller.
Det bør dog ifølge Frank Rechendorff Møller ikke indgå i analyserne, at museerne skal forvente fondsdækning af de tab, museerne lider på grund af den svigtende publikumstilstrømning.
”Jeg tror ikke, man skal forvente, at der er fonde, som direkte vil dække det tab, museerne har haft på den kommercielle front, og i Augustinus Fonden kan vi ikke kompensere for de kommercielle tab, museerne lider. Men man skal huske, at vores bidrag til kunsten og kulturen, herunder til mange museer, i forvejen udgør en del af finansieringen af deres kommercielle succes,” fastslår Frank Rechendorff Møller.
Fondes tætte dialog vil fortsætte
Generelt har fondssektoren de senere år i stadig stigende grad støttet kunsten og kulturen – og i særdeleshed museerne – i Danmark. Ifølge Danmarks Statistiks fondsstatistik bevilgede fondene i 2019 tre milliarder kroner til kulturelle formål, hvilket var en stigning på 67 procent i forhold til 2018. Listen over modtagere af fondsstøtte blev i 2019 toppet af dansk kulturarv, primært museer, med 1,7 milliarder kroner.
Under coronakrisens første år ydede flere fonde desuden ekstraordinære store bidrag til kunsten og kulturen. Et af de mest profilerede eksempler herpå var håndsrækningen på 61 millioner kroner lige før jul 2020 fra Realdania og Knud Højgaards Fond til akvariet Den Blå Planet, der stod på randen af konkurs.
Også Aage og Johanne Louis-Hansens Fond kom ekstraordinært flere museer til undsætning under den første nedlukningskrise.
Vi véd, at det kan gå op og ned på det parameter, og derfor er vores samarbejde med museerne baseret på en bredere vifte af opgaver
Frank Rechendorff Møller – Direktør, Augustinus Fonden
På spørgsmålet, om han mener, fondene har et ansvar for at holde de økonomisk trængte museer i live, siger Frank Rechendorff Møller:
”Fondene har ikke ejeransvar eller et fundamentalt tilskudsansvar – det har kommuner og stat derimod i forhold til en række af museerne, og det tror jeg bestemt, de stadig vil påtage sig. Det er jo grundlæggende piller i vores velfærdssamfund, og det er for eksempel svært at forestille sig, vi ikke skal have et Statens Museum for Kunst, et Nationalmuseum eller Statens Naturhistoriske Museum.”
Men dermed ikke sagt, at fondene vil stoppe med at støtte museerne i stor stil. Det er således Frank Rechendorff Møllers forventning, at både det samarbejde, der har været mellem en række af kulturfondene under coronakrisen, og fondenes massive støtte til museerne vil fortsætte.
”Når man ser på den indsats, fondene har ydet det seneste halvandet år, og den tætte dialog, der har været i fondssektoren, er jeg sikker på, den vil fortsætte. Det er fondenes ansvar fortsat at være en aktiv samarbejdspartner for museerne, og man kan se, at stadig flere fonde er blevet aktive på kulturområdet. Det betyder ikke, at det er fondenes rolle at holde hånden under museerne, men det er også en del af vores ansvar at hjælpe en sektor, som er nødlidende, og derfor er vi opmærksomme på, at vores støtte i en periode skal tildeles under andre betingelser end før corona,” siger Frank Rechendorff Møller.
Han betoner samtidig, at Augustinus Fonden ikke i sin dialog med museer opstiller forventninger til antallet af besøgende.
”Men vi har en forventning om, at museerne er relevante for publikum og har gjort sig nogle overvejelser om, hvordan de leverer relevante produkter og aktiviteter. Men når publikumssiden, som tilfældet er nu, er ramt af corona, er det ikke antallet af besøgende, som gør, at vi pludselig trækker os fra et samarbejde. Vi har fuld forståelse for, de ikke på dét parameter kan levere på samme niveau, som de for eksempel kunne i 2019, der var all time high-året med hensyn til antal besøgende. Vi véd, at det kan gå op og ned på det parameter, og derfor er vores samarbejde med museerne baseret på en bredere vifte af opgaver. Vi støtter også gerne, når de for eksempel bygger magasiner og når de registrerer deres samlinger,” siger Frank Rechendorff Møller.
Øget støtte til forskning på kulturområdet
Augustinus Fonden hører til i den absolutte superliga blandt kulturfondene i Danmark. 242 millioner kroner, svarende til 74 procent af fondens uddelinger, tilfaldt i 2020 kunsten og kulturen fra Augustinus Fonden. Og ifølge Frank Rechendorff lander fonden sandsynligvis på samme støtteniveau i 2021.
Vi fra Beckett-Fonden arbejder ufortrødent videre og uddeler alt, hvad vi kan. Udstillingerne kan vi ikke klage over
Michael Varming – Direktør, Beckett-Fonden
”Sammenholdt med de 242 millioner kroner, vi støttede kunst og kultur med i 2020, forventer vi ikke umiddelbart at uddele mindre i år. Vi er jo en ansøgningsdreven fond, så hvor vi præcis ender i 2021, afhænger af vores dialog på kulturområdet med blandt andre museer, scenekunst og musik. Men vi er i år gået mere aktivt ind i støtte til forskning på kulturområdet. Vi kan se, der et positive drive og masser af substans i forskning inden for kulturarv, så på dét område øger vi støtten i år,” siger Frank Rechendorff Møller.
Heller ikke Beckett-Fonden har ifølge dens direktør Michael Varming forventninger om at skrue ned for støtten til blandt andre museer.
”Vi fra Beckett-Fonden arbejder ufortrødent videre og uddeler alt, hvad vi kan. Udstillingerne kan vi ikke klage over,” skriver Michael Varming i en mail til Fundats.
