Det halter med de danske skoleelevers matematikfærdigheder, og mange studerende falder fra de naturvidenskabelige videregående uddannelser netop på grund af matematik. Alligevel har de danske fonde stort set intet fokus på matematik i deres massive satsninger på naturfag.
Fonde som Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden og Leo Fondet har de seneste år sendt milliarder af kroner mod uddannelsesområdet målrettet naturfag og med et stærkt fokus på det amerikansk-inspirerede STEM (Science, Technology, Engineering, Math).
Selvom matematik er del af den nationale STEM-strategi, er det nærmest umuligt at hente fondspenge til projekter med fokus på matematik, fortæller flere forskere samt generalsekretæren i Dansk Skoleskak.
”Private fonde må bruge penge på, hvad de vil, men det undrer mig, at så mange fonde er gået massivt ind i STEM-dagsordenen og samtidig ikke har fokus på at støtte initiativer, der handler om matematik. Jeg oplever et stærkt fokus fra fondene på science, teknologi og iværksætteri og i meget mindre grad på matematik, der ellers er grundlaget for alle dele af STEM,” siger Mads Jacobsen, generalsekretær i Dansk Skoleskak, der blandt andet har udviklet læringsindsatser, hvor skoleskak og matematik kombineres.
Skal man lykkes som elev i naturfag, er det vigtigt at have styr på matematikken
Uffe Thomas Jankvist – Professor i matematikkens didaktik på DPU
STEM-indsatser har fokus på autentiske, problembaserede projekter, der har til formål at styrke naturfagligheden, træne skoleelever i innovation, brug af teknologi og i sidste ende sikre, at flere unge vælger en naturfaglig uddannelse.
Får ikke fuld valuta for uddelingerne
Mads Jacobsen får opbakning fra en række forskere inden for matematikundervisning, som alle peger på, at matematikken er underbelyst i fondenes STEM-dagsorden, og at hvis man som forsker skal lykkes med at få penge fra de STEM-fokuserede fonde, så skal projektet tones i en retning med fokus på teknologi eller science.
”Det er altid svært at få penge til uddannelsesforskning, men det er endnu sværere at få penge til forskning i matematikundervisning, og det er ærgerligt, at fondene ikke har mere fokus på matematik,” siger Uffe Thomas Jankvist, professor i matematikkens didaktik på DPU – Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet.
”For det er ingen hemmelighed, at danske skoleelever har store problemer specifikt med matematik – både i grundskolen og særligt på gymnasieniveau, og skal man lykkes som elev i naturfag, er det vigtigt at have styr på matematikken,” siger Uffe Thomas Jankvist.
Ligesom flere andre peger han på, at mange fonde opfatter matematik lidt som 'rugbrød' og som noget, der er svært at fortælle en spændende historie om.
På NCUM – Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning er centerleder og professor Morten Blomhøj helt enig i, at M’et i STEM hidtil ikke har fået tilstrækkelig opmærksomhed fra fondene.
”I etableringen af NCUM har vi været i dialog med flere forskellige fonde, og der er ingen tvivl om, at fondene er helt med på, at M’et i STEM er vigtigt, men hidtil har fondene ment, at det er statens opgave at sørge for at tilvejebringe en stærk matematikundervisning, som kan understøtte STEM,” fortæller Morten Blomhøj.
Han mener dog, at fondene bør ændre strategi. For deres massive investeringer i de tre første bogstaver i STEM giver ikke så meget mening, hvis ikke der tilsvarende investeres i matematikundervisningen.
”Det er relativt åbenlyst, at der er investeret meget massivt i STEM fra fondenes side, og på ingen måde tilsvarende i matematikundervisningen, men netop matematik er i høj grad årsag til frafald og manglende søgning til matematikbaserede videregående uddannelser inden for STEM-området,” forklarer Morten Blomhøj.
”Så fondene får ikke fuldbyrdet valuta for deres massive investeringer, hvis de ikke også gør noget ved matematikundervisningen, eller matematikundervisningen udvikles tilsvarende,” fortsætter han.
Et samfundsmæssigt problem
Ifølge Morten Blomhøj er matematik selve grundfundamentet for de andre STEM-fag, hvilket gradvist bliver mere markant op igennem skolesystemet.
”Man kan sagtens opleve nogle science-fænomener og være fascineret af naturvidenskab i de mindre klasser, men hvis man rent faktisk skal kunne gøre noget med fascinationen og bygge videre på det, så kræver det, at man kan bruge matematik i science-sammenhænge,” understreger Morten Blomhøj.
Hvis man rent faktisk skal kunne gøre noget med fascinationen og bygge videre på det, så kræver det, at man kan bruge matematik i science-sammenhænge
Professor Morten Blomhøj – Centerleder, NCUM – Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning
Han mener det er et samfundsmæssigt problem, når fonde for eksempel gerne vil give støtte til tidlig opmærksomhed på science på dagtilbudsområdet, men ikke tilsvarende ønsker at give støtte til tidlig matematisk opmærksomhed.
”Samfundsmæssigt har vi brug for at styrke matematikundervisningen, og den nationale STEM-strategi kan ikke realiseres med mindre, der er en stærk matematikundervisning at bygge på,” siger han.
Lige nu er virkeligheden, at mange skoleelever slår sig på matematik både i grundskolen og videre op gennem uddannelsessystemet.
”Hvis alt det vi ønsker som samfund i forhold til at skaffe motivation og interesse for at vælge videregående uddannelser inden for STEM-området virkelig skal nytte noget, så er der brug for bedre matematikfærdigheder, og at børn og unge får succes i matematik,” siger Morten Blomhøj.
Fondenes virkelighed eksisterer ikke
Leder af Center for Digital Uddannelse på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, professor Morten Misfeldt, er enig i, at fondene mangler fokus på M’et i STEM, men han køber ikke helt ind på præmissen om, at matematik er grundfundamentet for de andre naturfag.
”Hvis man spurgte en biolog, ville vedkommende højst sandsynligt sige, at biologi er grundfundamentet. For mig er problemet mere, at fondsvisionen om en STEM-integreret naturvidenskabelig dannelse og matematik som hjælpefag ikke er en virkelighed, der findes,” siger Morten Misfeldt.
Fondene putter pengene et sted hen, hvor børnene ikke er
Morten Misfeldt – Professor, Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet
”Ud fra et bredere samfundsperspektiv er det da et problem, at så meget af vores naturvidenskabelige dannelse i det danske skolesystem ligger i matematik, og at dem, der støtter og giver penge, har analyseret sig frem til, at de hellere vil støtte STEM. For det vil sige, at fondene putter pengene et sted hen, hvor børnene ikke er,” siger professor Morten Misfeldt.
Løber samme vej
Dansk Skoleskaks generalsekretær Mads Jacobsen undrer sig over, at mange fonde løber den samme STEM-vej uden et stærkt fokus på matematik.
”Det kan se ud som om, at fondene i dag konkurrerer om de samme ting, og deres massive interesse i at understøtte STEM giver et blodrødt marked indenfor science og teknologi. Men matematik er en grundkompetence, og der hvor mange børn går i stå eller måske rettere aldrig kommer i gang. Det er en kæmpe udfordring, at alt for mange børn forlader grundskolen uden at kunne få 02 i matematik og dermed ikke har tillært sig basis matematikkompetencer,” siger Mads Jacobsen.
Makerspaces og fablabs ville helt sikkert have større effekt, hvis matematikfærdighederne var bedre
Mads Jacobsen – Generalsekretær, Dansk Skoleskak
”Makerspaces og fablabs ville helt sikkert have større effekt, hvis matematikfærdighederne var bedre. Hvis vi kunne gøre børn begejstret for matematik, vil det styrke en afgørende grundkompetence og være vand på den mølle, som de STEM-interesserede fonde ønsker drejer hurtigere. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor ikke bare én fond sætter energien ind på at gøre matematik til de unges yndlingsfag,” fortsætter han.
Flere undersøgelser har vist, at det ser skidt ud med de danske skoleelevers matematikfærdigheder.
De danske elever i 4. klasse viste en markant tilbagegang i matematik, da den seneste internationale TIMMS undersøgelse blev offentliggjort i 2020. Fra TIMMS 2015 til TIMMS 2019 var de danske elever gået 14 point tilbage i matematik, og Danmark var det eneste af de nordiske lande med et signifikant fald i matematik.
I 2019 stod knap 13 procent af afgangseleverne i 9. klasse uden mindst et 2-tal i dansk og matematik – svarende til hver ottende afgangselev eller knap 8.800 elever. Det viste en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Tallet var dog en anelse bedre end i 2017, da andelen, der ikke fik mindst 2 i de to fag, lå på 16 procent.
