En fondsstøttet, national satsning på kvanteforskning skal omsætte årtiers dansk grundforskning til konkret teknologi, der kan bruges sikkerhedspolitisk, i den grønne omstilling, til nye erhvervseventyr og meget mere.
Det foreslår Københavns Universitet.
Hvis vi vil nå til næste niveau i kvanteforskningen og omsætte grundforskning til teknologier, så er det nu
David Dreyer Lassen – Prorektor for forskning, Københavns Universitet
For tiden er netop nu moden til at tage næste skridt i dansk kvanteforskning, ikke mindst med hjælp fra de private fonde, som har opdyrket feltet, siden Carlsbergfondet i begyndelsen af det 20. århundrede støttede kvantepionér, fysiker og nobelpristager Niels Bohr med løn, æresbolig og forskningsfaciliteter, siger David Dreyer Lassen, som er prorektor for forskning ved Københavns Universitet.
“Grundforskning er godt, og man kan komme rigtig langt som forskningsgruppe, hvis man har fondspenge og et universitet at arbejde fra. Men hvis vi vil nå til næste niveau i kvanteforskningen og omsætte grundforskning til teknologier, så er det nu. Det er nu, vi har ekspertisen, og det har vi måske ikke om fem eller ti år, hvis vi ikke rykker på det. Og det ville bare være enormt ærgerligt, hvis den viden, som findes i Danmark – ikke kun på Københavns Universitet, men også på de andre universiteter – ikke blev udnyttet. Det er nu, vi kan melde Danmark ind i teknologiudviklingen, så vi ikke ‘bare’ er tilfredse med at levere grundforskning til andre,” siger David Dreyer Lassen.
Han foreslår derfor en alliance mellem private og offentlige fonde, universiteter, staten og erhvervslivet, som sammen kan udnytte Danmarks internationale eliteposition inden for kvanteforskning.
Milliardinvestering
Udmeldingen fra Københavns Universitet kommer kort efter, at den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken ved sit officielle besøg i Danmark valgte at tage forbi Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet for at høre nærmere om dansk kvanteforskning.
Med sig i rejsetasken havde Blinken et forslag fra sin præsident, Joe Biden, om at bruge intet mindre end 1.100 milliarder kroner på amerikansk forskning og udvikling af fremtidens teknologi. Heraf skal en del gå til kvanteområdet.
“Blinkens besøg understreger, at amerikanerne gerne vil satse på kvanteområdet. Og det vil de af nogle af de samme grunde, som vi gerne vil det,” siger David Dreyer Lassen.
Han nævner kryptering og dermed sikkerhedspolitik som ét element, men også nye løsninger indenfor bl.a. life science og materialeudvikling, hvor kvanteforskning kan gøre en stor forskel.
Hvis vi som universitet kan blive bedre til at gøre helt tydeligt, hvad de samlede omkostninger ved ekstern finansierede forskningsprojekter er, så har vi et godt grundlag for en dialog med fondene
David Dreyer Lassen – Prorektor for forskning, Københavns Universitet
David Dreyer Lassen understreger, at han ikke sidder med en færdig drejebog for en national satsning på kvanteforskning. Han mener, at en tæt dialog mellem de relevante aktører er den rette vej frem.
“Men der skal selvfølgelig være nogle midler at skyde ind i sådan en satsning. Og nogle af midlerne kan komme fra private fonde, andre f.eks. fra det offentliges strategiske forskningsmidler, som jo ellers har haft ‘grønt’ stående henover sig i de senere år, som selvfølgelig også et vigtigt område. Og så ser jeg også staten i en koordinerende funktion, hvor den – som med vindmøller og grøn omstilling i øvrigt – kan støtte op og sige: ‘Det her er noget, Danmark vil’, så satsningen ikke bare kommer fra et universitet eller en fond,” siger David Dreyer Lassen.
Hvad mener I vil være den rette ambition rent økonomisk – hvor mange penge skal det koste at finansiere en national satsning på kvanteteknologi?
“Jeg kan selvfølgelig godt sidde og slynge tal ud, men her vil jeg godt lige vende den endelige udmelding med dekaner og institutledere. Men budgettet til en sådan satsning er ikke noget, vi kan finde inden for vores eksisterende midler. Med forskningsreserven er der jo forpligtet midler i milliardklassen til hele det grønne område. Og man kan sagtens komme op på samme niveau med en satsning på kvanteteknologi,” siger David Dreyer Lassen.
Hvis ambitionsniveauet er i milliardklassen, hvordan hænger det så sammen med meldingerne fra bl.a. Københavns Universitet om, at indirekte omkostninger efterhånden gør det svært at absorbere eksterne midler fra fonde?
“Jeg vil sige, at der jo er et par elementer i at løse det problem. Det ene er dialogen med de private fonde om dækning af de samlede omkostninger. Hvis vi som universitet kan blive bedre til at gøre helt tydeligt, hvad de samlede omkostninger ved ekstern finansierede forskningsprojekter er, så har vi et godt grundlag for en dialog med fondene, hvor nogle allerede har tilkendegivet, at de er villige til at gå ind og dække mere af de samlede omkostninger. Den anden del handler om, at hvis vi får en bedre bygningsøkonomi, så er vi simpelthen bedre i stand til at planlægge over længere tid. Så jeg vil sige, at jeg tror, at der er rum til den her type samarbejde, hvis vi kigger lidt på vores rammebetingelser,” siger David Dreyer Lassen.
Netop Københavns Universitets bygningsøkonomi har længe været genstand for utilfredshed. Universitetet har kritiseret huslejen, som indkræves af staten, for at være for høj. Et konkret eksempel på striden handler om det nye Mærsk Tårnet på Nørrebro i København, som staten selv var bygherre for. Byggeriet overskred budgettet på 1,3 mia. kr. med mere end 700 mio. kr., hvorefter staten besluttede at hæve universitetets husleje i bygningen for at dække budgetoverskridelserne.
Stor interesse fra forskningsministeren
Timingen i Københavns Universitets forslag om et nationalt sats på kvanteforskning falder sammen med forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensens (S) nylige udmeldinger om samme område.
På Twitter erklærer ministeren samme dag som Antony Blinkens besøg, at “det er svært at overdrive potentialet i kvanteteknologi”, og at derfor er “vigtigt, at Danmark er en central spiller” på området.
Ministeren kan derfor godt se frem til en invitation fra Københavns Universitet om at drøfte ambitionerne.
“Vi vil gerne have en bred dialog både med forskningsministeren, men også med partierne i øvrigt. Derudover vil vi selvfølgelig også gerne tale med de andre universiteter, fonde og også erhvervsorganisationerne for at understrege, at det her handler om at gøre forskningen til teknologi. Men i Danmark er det blevet sådan, at mange af de her diskussioner bliver hængt op på forskningsreserven [den årlige politiske fordeling af forskningsmidler, red.], så det kommer til at handle om, hvad man prioriterer dér. Dén snak vil vi gerne have med politikerne, inden de forpligter midler til de næste mange år. For vi synes, at det her er et vigtigt område,” siger David Dreyer Lassen.
Fundats har spurgt forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensens om en kommentar til forslaget om en national kvantesatsning. Ministeriet oplyser, at ministeren ikke har haft mulighed for at svare inden deadline på grund af travlhed.
