Helsefonden er så tæt knyttet til staten, at der gælder fuld offentlighed om dens virke.
Det fastslår en ny advokatundersøgelse ifølge fondens direktør Hanne Jervild.
Som følge af fundatsen består bestyrelsen af flere forhenværende medlemmer af Folketinget, en borgmester samt styrelsescheferne Søren Brostrøm og Henriette Zeeberg.
Men på trods af fondsledelsens mangeårige erfaring med den offentlige sektor, har Helsefonden hidtil anset sig for at være en almindelig privat fond på linje med andre almene fonde, som ikke har pligt til at offentliggøre andet end årsregnskabet.
De nye oplysninger om Helsefonden er kommet frem efter Fundats har forsøgt at få overblik over hvilke private fonde, der på grund af deres historiske rødder og etablering er omfattet af Lov om Offentlighed i Forvaltningen.
Med henvisning til offentlighedsloven kan ansøgere, samarbejdspartnere, borgere og journalister nu få aktindsigt i f.eks. Helsefondens bestyrelsesreferater, udgiftsbilag og bevillingsafgørelser.
Den udstrakte åbenhed skyldes, at Sygekassernes Helsefond, som fonden hed oprindeligt, er stiftet i henhold til en lov, som Folketinget vedtog for præcis 50 år siden, da de statsanerkendte sygekasser blev nedlagt og afløst af den offentlige sygesikring.
Vågne øjne
Sygekassernes Helsefond blev etableret på formuen af almindelige borgeres obligatoriske kontingentindbetalinger til de statsanerkendte sygekasser, som tidligere lå i hver kommune.
Da Folketinget med loven fra 1971 indførte en offentligt administreret sygesikringsordning for hele befolkningen, blev forsikringstagernes sygekassepenge populært sagt eksproprieret og overført til Sygekassernes Helsefond, som blev stiftet to år efter i 1973.
Det er dog ikke første gang i Helsefondens historie, at der har været fokus på offentlighedens krav på indsigt i den fællesskabte formue.
I et portræt i Politiken af den første formand for Sygekassernes Helsefond, socialdemokraten Niels Mørk udtrykte skribenten skepsis overfor bestyrelsens anvendelse af fondsmidlerne og opfordrede til at holde et vågent øje med administrationen af formuen, som på det tidspunkt var på 300 – 400 millioner kroner.
“Man må kræve, at der i tide står offentlighed om anvendelsen af helsefondsmidlerne, så de penge, vi alle har her, kommer sundheden hos flest mulig til gode. Vågne øjne hviler på Niels Mørk. Både hans gode og dårlige gerninger vil blive bemærket,” fremgår det af portrættet.
Få år senere - i 1978 - skulle Politikens portræt vise at være profetisk tale. Rigsrevisionen havde holdt øje med Helsefondens formand og rettede nu kritik af flere uheldige forhold mellem Helsefonden og institutionen Rekreadan, der havde oprettet et rekreationshjem på Tenerife. Rekreadan havde modtaget lån fra Helsefonden og formand Niels Mørk havde underskrevet lånedokumenterne både som låntager og som långiver. Udover sin formandspost i Helsefonden var han nemlig også formand i Rekreadan, fremgår det af en artikel om sagen i Politiken i den 7. oktober 1978.
Desuden påpegede Rigsrevisionen, at det pågældende lån lå udenfor Helsefondens formålsområde.
Huller i den offentlige hukommelse
Det var derfor med god grund, at Helsefonden og den fællesskabsskabte formue indtil for tre år siden var under tilsyn af Socialministeriet. Ifølge fondens vedtægter var det socialministerens opgave blandt andet at godkende fondens årsregnskaber.
Men som det er set før i fondssektoren, fortonede historien sig i det uvisse og tilsynsmyndigheden glemte med tiden, at den var tilsynsmyndighed.
Da Fundats i 2017 bad om aktindsigt i sagen om socialministerens godkendelse af årsregnskaberne, viste det sig således, at ministeriet ikke lå inde med regnskaberne. Ministerens embedsmænd kendte heller ikke til deres tilsynsforpligtelser og henviste i stedet til Socialstyrelsen, som de mente måtte været ansvarlig for tilsynet med fonden.
Socialstyrelsen derimod henviste tilbage til ministerens embedsmænd i socialministeriets departement.
Helsefonden og sygekasseformuen, der nu var vokset til en milliard kroner, havde reelt været uden tilsyn i en årrække.
Siden 2018 har Helsefonden dog været registreret som en ikke-erhvervsdrivende fond og efter bestyrelsens ønske har Civilstyrelsen overtaget tilsynet med fonden.
Ved eller i henhold til lov
Helsefonden er i dag en helt almindelig almen fond, som er underlagt fondsloven. Altså bort set fra at fonden netop på grund af sin historie også er omfattet af Lov om Offentlighed Forvaltningen § 3 stk. 1., nr. 1, hvoraf det fremgår, at loven også finder anvendelse på ”selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er oprettet ved lov eller i henhold til lov.”
Helsefondens direktør Hanne Jervild var dog ikke umiddelbart af den opfattelse af Helsefonden som privat fond var omfattet af bestemmelsen, men bad alligevel fondens advokater undersøge spørgsmålet.
Heller ikke Justitsministeriet, som er ressortansvarlig for offentlighedsloven, kunne fastslå om fonden var omfattet. Ministeriet henviste derfor til fonden selv eller til Folketingets Ombudsmand.
Forelagt samtlige argumenter opfordrede Ombudsmandsinstitutionen til, at Helsefonden aktivt forholdt sig til spørgsmålet inden ombudsmanden eventuelt gik ind i sagen på baggrund af Fundats henvendelse.
I sidste uge kunne fonden så i et email-svar til Fundats løfte sløret for advokaternes konklusion:
”Som jeg tidligere orienterede dig om, har vi fået undersøgt, hvorvidt vi var omfattet af Lov om Offentlighed i Forvaltningen. Det er vi,” skriver Helsefondens direktør, Hanne Jervild, der har siddet 25 år på posten.
Fundats ville gerne have spurgt hvilke konsekvenser, det får for administrationen af fonden, at den er omfattet af offentlighedsloven samt hvilke forhold advokaterne særligt har lagt vægt på i forbindelse undersøgelsens konklusion.
Men direktør Hanne Jervild, der har opsagt sin stilling pr. 30. september, har ikke ønsket at medvirke yderligere til denne artikel.
