Færchfonden er en erhvervsdrivende fond, der blev stiftet i 1984 af Kirsten og Jørgen Færch.
Men når fondens bestyrelsesformand de seneste 17 år, Annemette Færch, skal beskrive, hvad det er for en type fond, hun står i spidsen for, sætter hun et ekstra ord ind før ’fond’.
Ifølge Annemette Færch er Færchfonden en erhvervsdrivende familiefond. Netop familiebåndene har stor betydning i bestyrelsens arbejde både for formanden og hendes søskende, understreger hun.
”Vi respekterer det opdrag, vores forældre gav os, og vi opfatter også det, vores forældre gav os, som en forpligtigelse til at holde sammen på familien. Vi kan ikke bestemme, om familien vil hinanden, men vi kan i fonden sætte nogle rammer, som gør, at familien har mulighed for at ville hinanden. Og vi føler et stort ansvar for, at både stifterfamiliens efterkommere og den samlede familie kender hinanden og bliver inviteret til at interessere sig for fonden,” siger Annemette Færch i et interview med Fundats.
Fonden udspringer af midler fra Færchfamiliens tobaks- og plastproduktion i Holstebro. R. Færchs Tobaksfabrikker, som var grundlagt tilbage i 1869, blev godt 90 år senere en del af Skandinavisk Tobakskompagni, og i 2008 solgte Færch-familien sine aktier i den store tobakskoncern.
Vi kan ikke bestemme, om familien vil hinanden, men vi kan i fonden sætte nogle rammer, som gør, at familien har mulighed for at ville hinanden
Annemette Færch – Bestyrelsesformand, Færchfonden
De følgende år blev familiens øvrige industriaktiviteter afhændet, herunder plastvirksomheden R. Færch Plast, der var blevet startet i 1969.
Den velpolstrede fond, der kom ud af 2021 med et overskud på knap 117 millioner kroner og en egenkapital på knap 1,9 milliarder kroner, har tidligere været i mediernes søgelys på grund af stridigheder og sågar retssager mellem de forskellige grene af familien om blandt andet salg af de familieejede virksomheder.
I flere avisartikler er uenighederne blevet udlagt som en kamp mellem den sjællandske og jyske gren af familien. Og mens formiddagspressen gennem årene i farverigt sprog har beskrevet ’skandaler’ af både økonomisk og privat karakter og ’familiekrig uden filter’ i den ’stenrige Færch-familie’, har også et medie som Berlingske for få år siden omtalt familiens uenigheder som ’Færch-sagaen’ og draget paralleller til DR-serien ’Arvingerne’.
Går man længere tilbage i Berlingskes arkiv, dukker overskriften ’En familie i evig splid med sig selv’ op på en artikel fra 2008.
Planlægger generationsskifte
Alt imens, der har været åbenlyse stridigheder og økonomiske slagsmål mellem dele af familien, har Annemette Færch i 17 år været formand for Færchfondens bestyrelse.
”Da jeg startede som formand for fonden i 2005, var den en ganske lille spiller. Tingene tog virkelig fart fra 2008-09, hvor vi solgte tobaksproduktionen, startede strategirejsen og begyndte at forstå fonden som en stand alone case. Og da plastproduktionen også blev solgt, fik fonden fra 2014 sin egen selvstændige profil. Det har været en spændende proces at være en del af, som har krævet ro, besindighed og et fast tag på rattet,” siger Annemette Færch.
Ifølge vedtægterne skal bestyrelsen bestå af fem-ni medlemmer, hvoraf fem vælges af og blandt descendenterne efter stifterne. I øjeblikket er seks af de otte bestyrelsesmedlemmer fra familien – fem med efternavnet Færch samt Annemette Færchs fætter Poul Erik Francati.
Eneste to personer i bestyrelsen udenfor familien er næstformand Per Egebæk Have, der i fondssektoren bedst er kendt som formand for Bitten & Mads Clausens Fond, og Carsten With Thygesen, der er direktør i Cresco Capital Services og tidligere blandt andet har været næstformand i Realdanias bestyrelse.
Vores forældre var familiemennesker, som ønskede at samle revl og krat i familien, men samtidig har vi altid taget hånd om eventuelle konflikter, så de ikke påvirkede virksomheden
Annemette Færch – Bestyrelsesformand, Færchfonden
Annemette Færch lægger ikke skjul på, at både hun som formand, men også hendes søskende har en særlig ansvarsfølelse relateret til at være i bestyrelsen for en fond stiftet af forældrene.
”Vi er meget bevidste om at løfte opgaven bedst muligt og være tro mod stifterne, altså vores forældre, deres vilje og hele ånden i fundatsen. Vores forældre var familiemennesker, som ønskede at samle revl og krat i familien, men samtidig har vi altid taget hånd om eventuelle konflikter, så de ikke påvirkede virksomheden. Den ånd forsøger vi efter bedste evne at videreføre,” siger Annemette Færch.
I øjeblikket har den 63-årige formand og resten af bestyrelsen blandt andet fokus på et generationsskifte, og Annemette Færch understreger i den forbindelse, at hun ikke har nogen intentioner om at blive i formandsstolen i de yderligere syv år, som hun har mulighed for.
”Jeg bliver absolut ikke siddende, til jeg bliver 70, og jeg er meget bevidst om, at jeg vil stoppe inden for nogle år. I bestyrelsen forsøger vi så professionelt som muligt at planlægge et generationsskifte, hvor vi gradvist forlader bestyrelsen. Der sidder i dag to fra 3. generation i bestyrelsen. Min søster Lone, som er den ældste fra familien i bestyrelsen i dag, bliver den næste, der træder ud, så kommer jeg, og så kommer min bror Rasmus. Senest om 10 år er et totalt generationsskifte gennemført, for senest med det kalenderårs udgang skal min bror træde ud af bestyrelsen,” forklarer Annemette Færch.
Opmærksom på inhabilitetsproblematikker
Det er meget magtpåliggende for Annemette Færch og resten af familiemedlemmerne i bestyrelsen, at også de kommende generationer af familien har lyst til at engagere sig i fondsbestyrelsesarbejdet. Derfor bliver der blandt andet inviteret til familiearrangementer for alle grene af familien – senest i Struer, hvor der ifølge Annemette Færch som en del af programmet var ”forskellige debatter af bred karakter.”
”Det værste, der kan ske for en fond som vores, er, hvis der pludselig ikke længere er nogen fra familien, der vil stille op til bestyrelsen og være engageret i fonden,” pointerer Annemette Færch.
Det værste, der kan ske for en fond som vores, er, hvis der pludselig ikke længere er nogen fra familien, der vil stille op til bestyrelsen og være engageret i fonden
Annemette Færch – Bestyrelsesformand, Færchfonden
Hun erkender samtidig, at det uundgåeligt påvirker bestyrelsesarbejdet, når familien er så stærkt repræsenteret.
”Igennem min periode som formand har vi arbejdet meget målrettet og systematisk med, hvordan vi til enhver tid fastholder et professionelt rum i bestyrelsen, og vi har været meget opmærksomme på eksempelvis inhabilitetsproblematikker. Det har for eksempel i forbindelse med en enkelt beslutning betydet, at kun de to eksterne i bestyrelsen har kunnet træffe en beslutning,” forklarer hun.
Både donationer og formålsrelaterede investeringer
På uddelingssiden har fonden, der støtter foretagsomhed og vækst gennem udvikling af iværksætteri, erhverv, kultur og uddannelse i Nordvestjylland, de seneste år uddelt i størrelsesordenen 12-15 millioner kroner.
I 2020 blev det til 15,1 millioner kroner, hvoraf knap to tredjedele af pengene tilfaldt modtagere inden for en bred gruppe af videnskabelige, kulturelle, sociale og fritidsformål.
”Det er vores intention også i de kommende 5-10 år at have filantropiske uddelinger i en gennemsnitlig størrelsesorden på 12-15 millioner kroner om året, og ved siden af uddelingerne vil vi fortsætte med vores formålsrelaterede investeringer. Når man siger, at vi uddeler cirka 15 millioner kroner om året, er det reelle tal faktisk op mod dobbelt så højt. Den samlede pulje forventes at ligge på i gennemsnit op mod 30 millioner kroner årligt nok fordelt cirka fifty/fifty mellem donationer og formålsrelaterede investeringer,” siger Annemette Færch.
Hun forklarer samtidig, at støtten til alt det, fonden betegner som iværksætteri, oftest sker som formålsrelaterede investeringer.
”Ud over at være hovedejer af Sound Hub Denmark i Struer, er vi blandt andet medejer af forretningsudviklingsprogrammet Accelerace, der er målrettet danske og udenlandske iværksættere, og vi er gået ind i en kapitalfond ikke kun med investeringssigte, men også med det mål at den pågældende kapitalfond skal have et særligt fokus på iværksætteri, lyd og akustik,” siger Annemette Færch.
Når man siger, at vi uddeler cirka 15 millioner kroner om året, er det reelle tal faktisk op mod dobbelt så højt
Annemette Færch – Bestyrelsesformand, Færchfonden
Dykker man mere detaljeret ned i fondens seneste uddelinger, viser det sig blandt andet, at mange projekter – især i Holstebro og omegn – modtager i størrelsesordenen 50.000 kroner, men at det heller ikke er usædvanligt, at fonden donerer helt ned til 3.500 kroner til aktiviteter i små foreninger.
Ifølge Annemette Færch er det en defineret målsætning at støtte bredt og derfor også ofte med mindre beløb. Det sker gennem en såkaldt ’ambassadørpulje’, hvor Færchfonden arbejder ud fra princippet om ’mange bække små’.
”Hvis man gerne vil fastholde drive og initiativ i et område, er det vigtigt, at vi som fond er med til at understøtte små initiativer. Derfor støtter vi alle mulige foreninger og mindre initiativer med beløb a la 5.000 kroner, og kan de få 10 eller 20 andre til også at give 5.000 kroner, har de pludselig en stor sum at arbejde med. Det er ikke vigtigt for os at være den eneste fond på listen som støtte til projekter – men det betyder derimod meget for foreningerne, at vi står på listen, når de så dernæst går videre til andre i lokalområdet for at rejse yderligere penge. Dén tankegang fortsætter vi med fremover,” siger Annemette Færch.
”Vi giver også en gang imellem donationer til store projekter,” tilføjer hun. ”I 2008 støttede vi for eksempel blandt andet udvidelsen af Kunstmuseet i Holstebro med over 20 millioner kroner, og vi har skudt et stort beløb ind i ombygningen af Kulturhistorisk Museum i byen.”
Øget fokus på bæredygtighed i investeringer
Når Annemette Færch pointerer, hvad fonden vil bruge sine midler på ’fremover’, hænger det også sammen med, at en længere strategiproces er tæt på at være tilendebragt. Og den kommer ikke til at ændre radikalt på fondens måde at arbejde på.
”Alle hovedlinjer er lagt i forhold til vores nye filantropisk strategi, som både omfatter donationer og formålsrelaterede investeringer. Vi mangler bare lige de sidste vendinger på et par bestyrelsesmøder. Der er ikke tale om en totalt ny strategi. Det vitale er fortsat signalet om Nordvestjylland som samlet fokusområde og med Holstebro by som driver. Derudover lægger vi meget vægt på synergien mellem de mange projekter, vi vil have stort fokus på bæredygtighed, og det vil være centralt for os altid at arbejde sammen med andre – vi har ikke og vil heller ikke fremover have behov for først og fremmest at stå alene på scenen,” siger Annemette Færch.
Det vil være centralt for os altid at arbejde sammen med andre – vi har ikke og vil heller ikke fremover have behov for først og fremmest at stå alene på scenen
Annemette Færch – Bestyrelsesformand, Færchfonden
Sideløbende er Færchfonden i gang med at implementere en ny investeringsstrategi, der jævnfør fondens årsrapport for 2021 indbefatter ’en styrket politik for bæredygtige ansvarlige investeringer, der sammen med et finansielt afkast skal sikre et positivt bidrag til verdens globale klima- og miljømæssige udfordringer samt sociale ulighed.’
”Den nye investeringsstrategi med fokus på bæredygtighed er midt i at blive implementeret. Vi skal blandt andet skifte forvaltere, og den slags tager tid. Så der går nok et halvt års tid endnu, før vi er helt i mål,” siger Annemette Færch.
Ny bydel på sygehusgrund i Holstebro
Netop bæredygtighed er også et af kernepunkterne i Færchfondens aktuelle store engagement i Holstebro Kommunes overtagelse af Holstebro Sygehus’ gamle grund fra Region Midtjylland.
Ligesom kommunen har Færchfonden skudt 45 millioner kroner ind i skabelsen af en ny bæredygtig bydel i centrum af Holstebro, mens det lokale investerings- og ejendomsselskab Aksel Nørgaard Holding har bidraget med 10 millioner kroner til projektet.
”Projektet er vores hovedprojekt i de kommende 10 år. Når vi går så aktivt ind i dette projekt, skyldes det vores vision om at gøre en forskel for Nordvestjylland med Holstebro som driver for området. Projektet på sygehusgrunden vil medvirke til at fastholde Holstebro som en by i vækst og med en øget tiltrækningskraft, så folk får endnu mere lyst til at bo og arbejde i byen,” siger Annemette Færch.
Fondsformanden mener, at det er ekstremt vigtigt at tænke og handle langsigtet i udviklingen af det godt 80.000 kvadratmeter store område tæt på bymidten i Holstebro.
”Man må ikke risikere at undergrave bykernen og dermed undergrave noget af det, der er så centralt for at være en driver-by. Byens centrum er byens hjerte og er afgørende for, at den fungerer som by. Samtidig har det i den langsigtede planlægning af den nye bydel været vitalt for os også at forsøge at tage højde for klimaforandringer og fremme biodiversiteten i denne i øvrigt gudesmukt beliggende del af byen ned til byens grønne anlæg,” siger Annemette Færch.
Modsat politikerne, som skal til valg hvert 4. år, er vi som fond der til al evighed, og det giver os en mulighed, men også en forpligtelse til at tænke langsigtet og arbejde helhedsorienteret
Annemette Færch – Bestyrelsesformand, Færchfonden
Og som fond er der netop mulighed for at tænke langsigtet, understreger hun.
”Modsat politikerne, som skal til valg hvert 4. år, er vi som fond der til al evighed, og det giver os en mulighed, men også en forpligtelse til at tænke langsigtet og arbejde helhedsorienteret. Så i et projekt som dette har vi hele tiden det lange blik på, hvad der er godt for byen og dens borgere,” siger Annemette Færch.
De 45 millioner kroner, fonden har bidraget med til projektet, skal ikke ses som en investering med økonomisk gevinst for øje.
”Vi er som parter enige om, at i det omfang, projektet giver overskud, trækker vi ikke overskuddet ud igen. Vi er sammen indstillet på, at vores penge bliver brugt til at gøre en positiv forskel for området,” siger hun.
Overvejer nyt ansøgningssystem
Et af de interne projekter, som fonden har på tegnebrættet, er at kigge på, om der er behov for et nyt digitalt ansøgningssystem.
Færchfondens direktør gennem tre år, den tidligere borgmester i Randers Kommune Claus Omann Jensen, har tidligere i Fundats fortalt om et markant fald i ansøgningerne i 2020, hvilket fik direktøren til at stille spørgsmålet, om fonden er tilstrækkelig tydelig i sin kommunikation om, hvad den støtter.
Vi modtager stadig mange ansøgninger, der ligger langt uden for vores støtteområder
Annemette Færch – Bestyrelsesformand, Færchfonden
”Vi har måske ikke hidtil været tydelige nok. Men det er noget, vi har arbejdet meget med, ikke mindst siden Claus Omann Jensen tiltrådte som administrerende direktør, og vi er nu i slutningen af den proces. I løbet af få måneder skulle vi gerne være endnu tydeligere blandt andet på fondens hjemmeside,” siger Annemette Færch.
Når fonden overvejer, om der er brug for et nyt digitalt ansøgningssystem, handler det ifølge formanden om at ville understøtte ansøgerne bedst muligt i at skrive relevante oplysninger og samtidig fremme sorteringen mellem relevante og irrelevante ansøgninger.
Annemette Færchs blå bog
- 63 år
- Uddannet lærer og uddannelsesvejleder samt Master i offentlig ledelse (Executive Master of Business Administration)
- Datter af stifterne af Færchfonden, Kirsten og Jørgen Færch
- Siden 2005 bestyrelsesformand for Færchfonden
- Medlem af og formand for en række andre bestyrelser
”Vi modtager stadig mange ansøgninger, der ligger langt uden for vores støtteområder, for eksempel fra folk, der søger om penge til trykte udgivelser eller til enkeltpersoners rejser,” siger Annemette Færch.
Hun tilføjer, at bestyrelsen har et klart mål om at modtage flere ansøgninger, der ligger inden for skiven.
”Men vi begynder ikke selv at pushe projekter eller at lave bestemte puljer, man kan søge inden for,” fastslår Annemette Færch.
