Ifølge en ny afgørelse fra Erhvervsstyrelsen har vederlaget til bestyrelsen i Fynske Købstæders Fond i flere år været alt for højt. Nu kræver styrelsen, at fondens tre bestyrelsesmedlemmer betaler i alt 1,4 mio. kr. plus renter tilbage til fonden for årene 2015 til 2018.
De tre bestyrelsesmedlemmer skal altså hver tilbagebetale 467.000 kr. til fonden. Dertil kommer de lovpligtige renter.
Beløbet svarer til over halvdelen af det samlede bestyrelsesvederlag for de fire år, hvor medlemmerne fik udbetalt i alt 2,5 mio. kr.
“Årsagen hertil er, at det af bestyrelsesmedlemmerne modtagne vederlag for udført bestyrelsesarbejde […] hverken under hensyntagen til arbejdets omfang eller art kan betragtes som sædvanligt,” skriver Erhvervsstyrelsen i sin afgørelse.
Dermed henviser Erhvervsstyrelsen til erhvervsfondslovens bestemmelse om, at bestyrelsesvederlaget ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang.
Hos Fynske Købstæders Fond er formand Kjeld Bendix Poulsen uforstående over for afgørelsen.
"Så sent som i 2015 fik vi en klar tilkendegivelse fra Erhvervsstyrelsen af, at den måde, som vi gør tingene på i fonden, den er i orden,” siger han.
Fondsbestyrelsen har nu klaget over afgørelsen til Erhvervsankenævnet.
Grønt lys til ‘pænt vederlag’
Sagen om bestyrelsesvederlaget trækker som fondsformanden nævner tråde til foråret 2015. Dengang blev fondens revisor opmærksom på, at bestyrelsesmedlemmerne i fonden modtog et ‘pænt vederlag’ for deres arbejde, som revisoren formulerer det i en e-mail til Erhvervsstyrelsen den 30. april 2015.
Arbejdsopgaverne er tæt knyttet til udlejning af fondens ejendomme, som omfatter omtrent et halvt hundrede lejemål til både private og erhverv. De tre bestyrelsesmedlemmer har nemlig kompetencer inden for håndværk og byggeri, og de klarer derfor selv en stor del af de praktiske opgaver i fonden som f.eks. løbende vedligeholdelse af ejendommene, deltagelse i fraflytningssyn, udarbejdelse af fraflytningsrapporter, vurdering af istandsættelse, rekvirering af håndværkere.
Vi har f.eks. ikke nogen ejendomsinspektør. Havde vi haft en ejendomsinspektør, så havde vi jo ikke haft det bestyrelsesvederlag.
Kjeld Bendix Poulsen – bestyrelsesformand, Fynske Købstæders Fond
Bestyrelsen modtog i 2014 i alt 778.400 kr. og i 2015 i alt 660.000 kr. Og størrelsen på vederlagene kunne muligvis ‘kræve en myndighedsreaktion’ – altså en nedsættelse – vurderer revisoren i sin e-mail til Erhvervsstyrelsen. Derfor er han forpligtet ved lov til at forelægge forholdet for fondsmyndigheden.
Omvendt vurderer revisoren samtidig, at fondsbestyrelsens faktiske arbejdsbyrde ‘begrunder et pænt vederlag til bestyrelsen’, men han ‘ønsker dette verificeret’ af Erhvervsstyrelsen, inden han stempler og underskriver fondens årsregnskab.
Verificeringen kommer en måned senere den 29. maj 2015. Efter at have indhentet redegørelser for bestyrelsesmedlemmernes ugentlige tidsforbrug på 4-6 timer pr. medlem og en beskrivelse af hvad bestyrelsens tid faktisk går med, “finder Erhvervsstyrelsen, at der ikke er grundlag for at nedsætte bestyrelsens vederlag”.
Samtidig gør Erhvervsstyrelsen opmærksom på, at dens vurdering “ikke skal anses for værende en generel godkendelse af bestyrelsens vederlag, og at bestyrelsen derfor hver år konkret skal forholde sig til vederlaget, og at det derfor ikke er sikkert, at bestyrelsen kan have et tilsvarende vederlag næste år.”
I årene efter modtager bestyrelsen vederlag i samme størrelsesorden som i 2014 og 2015.
Bestyrelsesvederlag i Fynske Købstæders Fond
| År | Samlet vederlag (i kr.) | Antal medlemmer | Gennemsnit (i kr.) |
|---|---|---|---|
| 2014 | 778.400 | 4 | 194.600 |
| 2015 | 660.000 | 3 | 220.000 |
| 2016 | 585.000 | 3 | 195.000 |
| 2017 | 630.000 | 3 | 210.000 |
| 2018 | 636.000 | 3 | 212.000 |
Uden sammenligning
Mens Erhvervsstyrelsen i 2015 altså ikke fandt anledning til at påtale hverken bestyrelsens vederlagsniveau eller de mange praktiske opgaver, som bestyrelsen udfører for fonden, så ser fondsmyndigheden anderledes på sagen i sin nye afgørelse.
En afgørelse, der har været undervejs siden efteråret 2018, hvor fondens egen administrator anmeldte fondens bestyrelsesvederlag til Erhvervsstyrelsen, fordi han mente, det lå for højt.
Efter at have undersøgt sagen vurderer styrelsen i sin nye afgørelse, at “det udbetalte bestyrelsesvederlag væsentligt overstiger, hvad der udbetales i sammenlignelige fonde”, og at i alt 1,4 mio. kr. derfor skal betales tilbage til fonden.
Den vurdering baserer styrelsen blandt andet på en analyse foretaget af konsulenthuset EY og udgivet af Erhvervsstyrelsen i 2020. Den kortlægger bestyrelsesvederlagene til samtlige erhvervsdrivende fonde for 2018.
Ifølge Erhvervsstyrelsen viser analysen, at i 2018 “modtog fondsbestyrelsen i Fynske Købstæders Fond uden sammenligning det højeste gennemsnitlige vederlag inden for gruppen af fonde med en balancesum på 30-60 mio. kr.”
Det illustrerer styrelsen i afgørelsen med nedenstående graf, hvoraf det også fremgår, at fondens balancesum eller samlede aktiver udgør 45,8 mio. kr.
Hos Fynske Købstæders Fond kan bestyrelsen dog alligevel ikke få afgørelsen til at passe. For Erhvervsstyrelsen har i deres øjne godkendt vederlaget og bestyrelsens arbejdsopgaver for 2014 og 2015, og da vederlaget og arbejdsopgaverne er stort set uændrede i 2016, 2017 og 2018, så er Erhvervsstyrelsen ifølge bestyrelsens klage til Erhvervsankenævnet “usammenhængende”:
“Erhvervsstyrelsen træffer således indenfor en 5-årig periode to juridiske afgørelser, der er vidt forskellige, men baseret på det samme faktiske grundlag. Erhvervsstyrelsen har på intet tidspunkt specificeret forskellen i de faktiske arbejder, som bestyrelsen har udført i 2014 og 2015 sammenlignet med 2016-2018,” skriver bestyrelsen i sin klage til Erhvervsankenævnet.
Erhvervsstyrelsen lægger omvendt i sin afgørelse vægt på, at styrelsen i 2015 udtrykkeligt skriver, at vurderingen ikke gælder fremtidige år.
Praktisk bestyrelsesarbejde
Men Erhvervsstyrelsens afgørelse overser derudover nogle vigtige forhold, mener fondens formand.
En stor del af bestyrelseshonoraret dækker nemlig opgaver, som medlemmerne har erfaring og kompetence til at løse, men som traditionelt udføres af andre end bestyrelsen og bogføres som administrationsomkostninger frem for som bestyrelsesvederlag:
“Vi har f.eks. ikke nogen ejendomsinspektør. Havde vi haft en ejendomsinspektør, så havde vi jo ikke haft det bestyrelsesvederlag. Erhvervsstyrelsen kigger alene på bestyrelsesvederlaget, og det er ikke fair. For i vores fond indbefatter det jo også opgaver, som ejendomsinspektører normalt tager sig af,” siger Kjeld Bendix Poulsen.
– Så ifølge din vurdering er de samlede udgifter for fonden ikke højere, sådan som I har indrettet jer?
"Udgifterne er de samme, og fonden har ikke lidt noget tab. Tværtimod: Havde vi ansat en ejendomsinspektør, så havde det samlet været dyrere. Og det er derfor, at vi ikke kan forstå sagen. Den hviler på et forkert grundlag, ganske enkelt," siger Kjeld Bendix Poulsen.
Erhvervsstyrelsens afgørelse anfægter ikke, at fondsbestyrelsen har udført et stort praktisk arbejde omkring fondens ejendomme. Men styrelsen vurderer ifølge afgørelsen, at det er juridisk problematisk at lade fonden betale bestyrelsen for dette arbejde. En bestyrelse skal ifølge afgørelsen primært varetage den overordnede og strategiske ledelse og sikre en forsvarlig organisation af fondens virksomhed:
“Hverken arten eller omfanget af en betydelig del af det merarbejde, som medfører et forøget tidsforbrug for bestyrelsen, har karakter af bestyrelsesarbejde, jf. erhvervsfondslovens § 38. Det drejer sig særligt om arbejdsopgaver af mere praktisk/ejendomsadministrationsmæssig/ejendomsinspektør lignende karakter, som f.eks. udarbejdelse af ind- og udflytningsrapporter,” skriver styrelsen.
Ifølge Kjeld Bendix Poulsen er dét til gengæld en snæver læsning af loven.
“Vi ikke har nogen direktion i fonden. Og der står i erhvervsfondslovens § 38, at når der ikke er nogen direktion, så må bestyrelsen løse opgaverne. Det har vi gjort hele tiden. Det er ældre ejendomme, vi har med at gøre, og derfor skal der jo hele tiden foretages både forbedringer og alverdens andre ting,” siger Kjeld Bendix Poulsen.
Bestyrelsesmedlemmerne har nu påklaget afgørelsen til Erhvervsankenævnet. Nævnet har i øjeblikket en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på godt et halvt år.
