Medarbejderrepræsentationen i danske erhvervsdrivende ejerfondes bestyrelser er stærkt begrænset.
En kortlægning, Fundats har foretaget, viser, at medarbejdere fra fondenes datterselskaber i 34 af de 60 største erhvervsdrivende fonde har ret til at sidde i fondsbestyrelsen. Men kun i 13 fonde gør medarbejderne brug af retten.
Og spørger man to af de 21 store erhvervsdrivende fonde, hvor medarbejderrepræsentanternes stole i bestyrelseslokalet står tomme, har de ikke i sinde at gøre noget aktivt for at udvide bestyrelsens kompetencefelt med viden og erfaring fra medarbejdere i datterselskaberne.
Vi har drevet med den model, vi har nu, siden vi blev etableret, og eftersom det har fungeret, og der ikke har været en efterspørgsel på en anden model, er vi fortsat i det spor til gavn for mange projekter og mennesker i mange år
Lars Nørby Johansen – Bestyrelsesformand, William Demant Fonden
Både fra bestyrelsesformændene i William Demant Fonden og Købmand Herman Sallings Fond lyder meldingen således: Der er ingen aktuelle planer om at invitere medarbejderne indenfor i fondsbestyrelserne.
Emnet er ikke i søgelyset lige nu
På spørgsmålet, om fondens bestyrelse aktivt vil gøre noget for ændre på den manglende tilstedeværelse af medarbejderrepræsentanter fra datterselskaberne i bestyrelseslokalet, skriver bestyrelsesformand i William Demant Fonden Lars Nørby Johansen i en mail til Fundats:
”Det er ikke et emne, der er i søgelyset hos os lige nu. Vi ser ikke umiddelbart et behov for at ændre på vores model, men vi lytter naturligvis til eventuelle ønsker om andet. Vi har drevet med den model, vi har nu, siden vi blev etableret, og eftersom det har fungeret, og der ikke har været en efterspørgsel på en anden model, er vi fortsat i det spor til gavn for mange projekter og mennesker i mange år.”
Den ”model”, Lars Nørby Johansen refererer til, er, at medarbejderne i William Demant-gruppen er repræsenteret i selskabernes bestyrelser.
”Og det er af stor værdi for selskaberne såvel som for fonden. Som uddelingsfond har vi arbejdet med den model, siden vi blev etableret i 1957, og vores historik viser, at den har været god for fondens aktiviteter og til gavn for vores omverden,” skriver Lars Nørby Johansen.
”Den slags foregår i Salling Group”
Meldingen er den samme fra Jens Bjerg Sørensen, som er bestyrelsesformand i Købmand Herman Sallings Fond og næstformand i bestyrelsen for Salling Group, der driver butikskæderne Føtex, Netto, Bilka og Salling.
”Vi har valgt at sige, at alt, hvad der foregår af den slags, det foregår i Salling Group A/S, hvor vi har tre medarbejderrepræsentanter siddende, og som vi inddrager i alt det strategiske omkring koncernen. Vi har valgt at gøre det på den måde, fordi fonden kun har det ene erhvervsaktiv, og reelt foregår der næsten ingenting af den slags på fondsniveau. Det er den struktur, vi har i øjeblikket,” siger Jens Bjerg Sørensen til Fundats.
- Men I tager vel stilling til koncernens langsigtede udvikling i fondsbestyrelsen?
”Det er klart, at vi i fondsbestyrelsen selvfølgelig får en briefing om, hvordan det går, da Salling Group er vores eneste erhvervsaktiv. Men alle strategiske beslutninger tages i Salling Groups A/S´ bestyrelse. Det er klart, at hvis der noget, der er meget væsentlig for udviklingen, vender vi det naturligvis i fonden,” siger Jens Bjerg Sørensen.
Der er ikke nogen, der har forsøgt at holde den information tilbage for dem. Og kommer de og spørger, så får de selvfølgelig den information, de skal have om deres rettigheder.
Jens Bjerg Sørensen – Bestyrelsesformand, Købmand Herman Sallings Fond
Han peger på, at valget af governance-struktur i erhvervsfondskoncernen stammer tilbage fra før 2014, hvor fonden ikke havde bestemmende indflydelse i Dansk Supermarked, som efter tilbagekøbet fra A. P. Møller-koncernen har ændret navn til Salling Group.
”Det er den måde, vi har valgt at gøre det på, og det udspringer af dengang, vi var en lille fond med et stort aktiv, som vi ikke havde nogen bestemmende indflydelse over. Siden overtagelsen i 2014 har vi så struktureret os på den måde,” siger Jens Bjerg Sørensen.
Ingen har forsøgt at holde information tilbage
- Nu, hvor I har den kontrollerende indflydelse og dermed også ansvaret for det aktive ejerskab og den langsigtede udvikling af koncernen, er det så noget, der kunne give anledning til at få medarbejdervalgte bestyrelsesrepræsentanter ind i moderfondens bestyrelse?
”Vi overvejer jo hele tiden vores governance-model, og vi synes, at den måde, vi er struktureret på, med at alle relevante strategiske beslutninger foregår nede i Salling Group, er den rigtige. Men jeg vil ikke udelukke noget, for vi genbesøger hele tiden vores governance-model og overvejer, om det er det rigtige,” siger Jens Bjerg Sørensen.
På spørgsmålet, om han tror, medarbejderne er klar over, de har ret til at sidde i ejerfondens bestyrelse, svarer Jens Bjerg Sørensen:
”Jeg synes, vi har et rigtig godt samarbejde med de medarbejdere, der sidder i Salling Groups A/S´ bestyrelse, hvor jeg møder dem til bestyrelsesmøderne. Personligt ved jeg ikke, om de er klar over det, men der er ikke nogen, der har forsøgt at holde den information tilbage for dem. Og kommer de og spørger, så får de selvfølgelig den information, de skal have om deres rettigheder.”
Illusorisk at tro, fagforeninger har styr på muligheder
Et af de store spørgsmål, kortlægningen af den manglende medarbejderrepræsentation i fondsbestyrelser rejser, er, i hvor høj grad de danske fagforeninger har været tilstrækkeligt aktive i bestræbelserne på at gøre deres medlemmer i relevante virksomheder opmærksom på reglerne.
Det har fagforeningerne ikke, hvis man spørger advokat og associate professor ved Copenhagen Business School Caspar Rose. Han har tidligere i Fundats givet udtryk for, at ”fagbevægelsen ikke har været god nok til at informere om reglerne for eksempel i forhold til erhvervsdrivende fonde.”
”Hvis man er sat i verden for at varetage medarbejdernes interesser, så er det da mærkeligt, at man ikke så at sige har set den mulighed og gjort medarbejderne i koncernen bevidste om muligheden. Fagbevægelsen har sovet i timen,” lød det blandt andet i juni fra Caspar Rose.
Vi ærgrer os over, at muligheden for at inddrage medarbejderne tilsyneladende ikke udnyttes bedre i fondsbestyrelserne
Morten Thiessen – Formand, Ansattes Råd i ingeniørernes fagforening IDA
Den kritik afvises dog af Morten Thiessen, der er formand for det politikformulerende organ Ansattes Råd i ingeniørernes fagforening IDA og medlem af IDA´s hovedbestyrelse. Ifølge Morten Thiessen er det ”illusorisk” at tro, fagforeningerne kan have overblik over ubesatte og potentielle bestyrelsessæder.
”Grundlæggende synes vi, at medarbejderindflydelse både på virksomhederne og i fonds- og selskabsbestyrelser er en god ting, og vi ærgrer os over, at muligheden for at inddrage medarbejderne tilsyneladende ikke udnyttes bedre i fondsbestyrelserne. Dermed går fondsbestyrelserne glip af både kreativitet og legitimitet. Men det er illusorisk at tro, fagforeningerne kan holde styr på, hvor der eventuelt er mulighed for at få indvalgt en medarbejderrepræsentant, og vi har ikke selv mulighed for at tage fat i hver enkelt virksomhed,” fastslår Morten Thiessen.
Han mener, at den manglende udnyttelse af mulighederne for medarbejderrepræsentation i fondsbestyrelser skyldes manglende viden, men også fordomme:
”Man kan forestille sig, at der bliver tænkt: ”Vi gider ikke have de besværlige medarbejdere til at sidde og galpe op i fora, hvor der skal træffes alvorlige beslutninger.” Men som dem, der rent faktisk har givet medarbejderne indflydelse, også selv siger, så kommer der mange fornuftige ting ud af at have medarbejderne med i bestyrelsen,” siger Morten Thiessen med reference til udmeldingerne i Fundats fra Leo Fondet, Poul Due Jensens Fond og Novo Nordisk Fonden om den værdi, medarbejderne tilfører bestyrelsesarbejdet.
Ikke nødvendigt med justering af loven
Selvom medarbejderindflydelse altså grundlæggende er en, som han siger, ”god ting”, pointerer Morten Thiessen samtidig, at emnet i relation til fondsbestyrelser ikke kandiderer til en plads øverst på to-do-listen i Ansattes Råd i IDA.
”Der er en masse andre kampe, som vi nok synes fylder lidt mere, men vi vil meget gerne tage emnet med, når vi taler med de store arbejdsgiverorganisationer. For vi mener, det er på det niveau, det skal foregå,” siger Morten Thiessen.
Jeg synes ærlig talt, at man som fondsbestyrelse og datterselskaber med rigtig mange ressourcer burde være i stand til selv at løse denne ting
Morten Thiessen – Formand, Ansattes Råd i ingeniørernes fagforening IDA
I en af de tidligere artikler i denne serie gav Camilla Gregersen, der er formand for akademikernes fagforening DM, udtryk for sin utilfredshed med den lave medarbejderrepræsentation i bestyrelseslokalerne. Hun og DM mener, at problemet med reglerne, som de er i dag, er, at initiativet skal komme fra medarbejderne.
”Vil medarbejderne ind i bestyrelserne, skal de selv være meget opsøgende, og det kræver som minimum, at de kender til reglerne og mulighederne. Derfor foreslår vi en lille justering af selskabsloven og erhvervsfondsloven, så selskaber og erhvervsdrivende fonde får pligt til at oplyse medarbejderne om deres ret til repræsentation. Det vil også sende et signal til medarbejderne om, at de er velkomne,” sagde Camilla Gregersen.
Men Morten Thiessen fra IDA afviser, at en justering af lovgivningen er nødvendig.
”Det burde ikke være nødvendigt med mere lovgivning. Jeg kan ikke se, der er nogen, der har noget at tabe ved at få medarbejderne ind i fondsbestyrelserne, så det burde kunne klares af voksne mennesker uden yderligere indblanding fra Christiansborg. Jeg synes ærlig talt, at man som fondsbestyrelse og datterselskaber med rigtig mange ressourcer burde være i stand til selv at løse denne ting,” siger Morten Thiessen.
Fælles opgave at orientere om mulighed
Fundats ville blandt andet gerne have haft en kommentar fra Centralorganisationen af industriansatte i Danmark, CO-industri, som forhandler industriens overenskomster på vegne af 230.000 lønmodtagere.
Vi ville gerne have spurgt, om de og fagforbundene under CO-industri har svigtet ansvaret for at klæde medlemmer i relevante virksomheder på til at gribe muligheden for at påvirke det aktive ejerskab af selskaberne via bestyrelserne i ejerfondene.
Men i en mail fra områdeleder i CO-industri Dennis Jensen, sendt via organisationens kommunikationschef, fremstår de fleste af Fundats´ fremsendte spørgsmål ubesvarede.
Dennis Jensen understreger, at der ligger en ”fælles opgave” i at orientere om mulighederne for medarbejderrepræsentation i bestyrelseslokalerne.
”For det er en stor gevinst, at bestyrelserne har repræsentation af medarbejdere, og det er vores klare opfattelse, at virksomhedernes bestyrelser og direktioner er enige i dette. Derfor anser vi det også for en fælles opgave at orientere om,” skriver Dennis Jensen.
Som tidligere omtalt i Fundats, har vi også forsøgt at få en række af de andre store spillere i fagforeningsverdenen til at kommentere den lave medarbejderrepræsentation i fondsbestyrelserne og fagforeningernes ansvar herfor. Men hverken Danmarks største fagforening 3F eller HK Handel, som begge organiserer mange medarbejdere i datterselskaber til de store erhvervsdrivende fonde, eller Fagbevægelsens Hovedorganisation har ønsket at lade sig interviewe om sagen.