Det går ned ad bakke med de erhvervsdrivende danske fondes lyst til at fortælle omverdenen, hvad bestyrelses- og direktionsmedlemmerne hver især modtager i vederlag.
Det viser en stikprøveundersøgelse blandt 70 ud af de cirka 1.400 erhvervsdrivende danske fonde, som Komitéen for God Fondsledelse omtaler i sin netop offentliggjorte årsberetning for 2021.
Ifølge stikprøveundersøgelsen er det nu kun 65 procent af fondene, der efterlever anbefaling 3.1.2. om åbenhed vedrørende de enkelte bestyrelses- og direktionsmedlemmers vederlag.
Jeg ser ingen grund til ikke at oplyse de individuelle vederlag, og særligt fordi fondene er selvejende, bør der være en ekstra grad af åbenhed og transparens
Marianne Philip – Formand, Komitéen for God Fondsledelse
Faldet i fonde, der tilslutter sig anbefalingen om åbenhed omkring de enkeltes vederlag, er ”bekymrende”, skriver komitéen i årsberetningen. Og komitéens formand Marianne Philip kommer med en klar opfordring til de fonde, som vælger ikke at følge anbefaling 3.1.2.
”Vederlaget til bestyrelsesmedlemmerne i de erhvervsdrivende fonde er generelt ikke særligt højt, og mange modtager slet ikke et vederlag for deres hverv. Jeg ser ingen grund til ikke at oplyse de individuelle vederlag, og særligt fordi fondene er selvejende, bør der være en ekstra grad af åbenhed og transparens – både i forhold til hvert enkelt bestyrelsesmedlems honorar, men også i forhold til honoraret til en eventuel direktion,” er Marianne Philip citeret for i årsberetningen.
Åbenhed vigtig for samfundets tillid til fondene
Videre lyder det fra Marianne Philip:
”Komitéen opfordrer fortsat til, at bestyrelserne udviser størst mulig åbenhed om fondenes forhold, idet det er vigtigt for samfundets tillid til de erhvervsdrivende fonde, at der er åbenhed om fondens arbejde, herunder også om bestyrelsens og direktionens vederlag. Denne tillid har stor betydning, blandt andet fordi de erhvervsdrivende fonde spiller en vigtig rolle i både erhvervslivet og i samfundet generelt. Muligheden for at opretholde denne vigtige position afhænger af, at der fortsat er et åbent og tillidsfuldt forhold mellem de erhvervsdrivende fonde og det omgivende samfund."
I forbindelse med komitéens justering af anbefalingerne i 2020 blev blandt andet kommentaren til anbefalingen vedrørende oplysning om vederlag til ledelsesmedlemmer uddybet, således at fondene også kan vælge at afgive vederlagsoplysningerne i en særskilt rapport. Det kræver bare, at der henvises hertil i årsrapporten.
Men komitéens stikprøveundersøgelse i år viser ikke tegn på, at fondene gør brug af muligheden for at udarbejde en særskilt vederlagsrapport, fremgår det af årsrapporten.
Fonde ønsker ikke at svare på kritik
Én af de fonde, der vælger ikke at følge anbefaling 3.1.2, er A.P. Møller Fonden, hvor næstformand i Komitéen for God Fondsledelse Lars-Erik Brenøe sidder i bestyrelsen.
Fundats har givet A.P. Møller Fonden mulighed for at medvirke i denne artikel. I en mail har vi spurgt fondens direktør Mads Lebech, om han – eller en repræsentant fra bestyrelsen – vil svare på dels kritikken fra Komitéen for God Fondsledelse af manglende åbenhed vedrørende de individuelle vederlag, dels om fonden har i sinde at genoverveje sin stillingtagen til anbefaling 3.1.2., og dels hvad det betyder for fonden, at opfordringen til øget åbenhed kommer fra en komité, hvis næstformand er bestyrelsesmedlem i A.P. Møller Fonden.
Men A.P. Møller Fonden ønsker ikke at stille op til interview med Fundats. I en kortfattet mail svarer Thomas Wohlert, der er sekretariatschef i A.P. Møller Fonden, blot, at ”fondens tilgang til spørgsmålet er der redegjort for i skemaet om god fondsledelse på vores hjemmeside.”
I redegørelsen lyder A.P. Møller Fondens forklaring:
”Bestyrelsen vurderer, grundet den enkle vederlagspraksis, samt at direktionen kun består af en person, at det ikke er relevant at oplyse vederlaget for de enkelte bestyrelsesmedlemmer samt direktion.”
Videre hedder det, at bestyrelsens og direktionens samlede vederlag fra fonden samt tilknyttede selskaber fremgår af årsrapporten, hvilket efter bestyrelsens opfattelse giver en, som det hedder, ”afbalanceret indsigt i fondens vederlagsforhold, hvor hensynet til både offentligheden og de enkelte ledelsesmedlemmer tilgodeses”.
En anden erhvervsdrivende fond, som ikke følger anbefaling 3.1.2., er Elsass Fonden. På fondens hjemmeside oplyses det, at bestyrelsen har ”besluttet at oplyse det samlede vederlag for bestyrelse og direktion, idet bestyrelsen ikke finder at oplysninger på individniveau er vigtige for en vurdering af fondens virke.”
Heller ikke Elsass Fonden ønsker at stille op til interview om sin holdning til kritikken fra Komitéen for God Fondsledelse.
”Vi har ikke yderligere kommentarer end anført i vores oplysninger om corporate governance,” skriver administrerende direktør i Elsass Fonden Peter Lindegaard i en mail til Fundats.
Efterlevelsesprocenten falder
Det er ikke kun i forhold til opfordringen om åbenhed om de individuelle vederlag, at Komitéen for God Fondsledelse har stigende udfordringer med at få fondene til at følge anbefalingerne.
I årsrapporten noterer komitéen sig således, at mens den gennemsnitlige efterlevelsesprocent har ligget på nogenlunde samme niveau i de første fem år, viser resultatet af den sjette og nyeste stikprøveundersøgelse, at efterlevelsesprocenten er ”noget lavere”.
Komitéen vil fortsætte dialogen med fondene for at afdække, hvad der er årsagen til den lavere efterlevelse
Marianne Philip – Formand, Komitéen for God Fondsledelse
Ud over den manglende lyst til at oplyse om individuelle vederlag er der også sket et ”større fald” i efterlevelsen af anbefalingerne om bestyrelsessammensætning, udpegningsperiode og aldersgrænse.
Anbefalingen om aldersgrænse er den med lavest efterlevelse. I den nye undersøgelse er det halvdelen af fondene, der efterlever anbefalingen, og i sidste års undersøgelse var det to tredjedele.
”Komitéen finder derfor anledning til igen at henlede bestyrelsernes opmærksomhed på, at fastsættelse af en aldersgrænse ikke er diskriminerende eller en lovovertrædelse, da bestyrelsesmedlemmer ikke er i et ansættelsesforhold, og da der ikke er noget til hinder for, at en privat fond har fastsat en aldersgrænse for sin bestyrelse. En henvisning til, at bestyrelsen finder, at en aldersgrænse er diskriminerende, anses dermed ikke som en fyldestgørende forklaring på, at fonden ikke følger anbefalingen,” pointeres det i årsberetningen.
Komité vil fortsætte dialog med fonde
Ifølge Marianne Philip viser stikprøveundersøgelsens resultat, at det stadig er vigtigt at være i dialog med fondene om god fondsledelse.
”Det er især nogle enkelte anbefalinger, som fondene ikke efterlever. Komitéen vil fortsætte dialogen med fondene for at afdække, hvad der er årsagen til den lavere efterlevelse, og hvordan komitéen fremadrettet kan støtte bestyrelserne yderligere i arbejdet med at redegøre for de enkelte anbefalinger,” lyder det fra Marianne Philip i et citat i årsberetningen.
Den redegørelse, som de enkelte fonde ifølge erhvervsfondsloven skal udarbejde, skal laves efter det såkaldte "følg eller forklar"- princip for hver enkelt anbefaling. Princippet betyder, at bestyrelsen i den enkelte erhvervsdrivende fond selv afgør, i hvilket omfang bestyrelsen ønsker at følge anbefalingerne.
Følger en erhvervsdrivende fond ikke en anbefaling, skal bestyrelsen for hver enkelt anbefaling forklare, hvorfor bestyrelsen har valgt at indrette sig anderledes, og hvordan man i stedet har valgt at indrette sig.
Det er således ikke et regelbrud, hvis en fond ikke følger en anbefaling, men derimod udtryk for, at bestyrelsen konkret og begrundet har valgt at indrette sig på en anden måde, end komitéen anbefaler.
”Der må ikke herske tvivl om, at det er lige så godt, hvis en fond følger en anbefaling, som hvis fonden i fyldestgørende omfang forklarer, hvorfor og hvordan man i stedet har valgt at indrette sig. Fonden vil i begge tilfælde efterleve anbefalingen,” understreger Marianne Philip.
Hele årsberetningen kan læses her: Komiteens årsberetning for 2021 (godfondsledelse.dk)
Anbefaling 3.1.2. fra Komitéen for God Fondsledelse
Det anbefales, at der i årsregnskabet gives oplysning om det samlede vederlag, som hvert enkelt medlem af bestyrelsen og en eventuel direktion modtager fra den erhvervsdrivende fond og fra fondens dattervirksomheder og associerede virksomheder. Endvidere bør der oplyses om eventuelle andre vederlag, som bestyrelsesmedlemmer og en eventuel direktion modtager for udførelse af andet arbejde eller opgaver for fonden, fondens dattervirksomheder eller associerede virksomheder, bortset fra medarbejderrepræsentanters vederlag som ansatte.
