Det er bestemt ikke kun via de filantropiske uddelinger, at danske fonde kan gøre en forskel for klimaet. Fondenes formuer kan sætte markante klimaforbedringsaftryk, hvis pengene investeres klimavenligt.
Det mener Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks grønne tænketank Concito og WWF Verdensnaturfonden.
I en artikel på Fundats i sidste uge fortalte netop de tre organisationer om en lang række konkrete eksempler på oplagte støttemuligheder for fonde, der vil støtte den grønne omstilling og bidrage til at reducere CO2-udledningen.
Alle tre mener dog også, at fondenes kapitalforvaltning har afgørende betydning for den samfundsudfordring, som klimakrisen er.
Når vi taler klima- og biodiversitetsforbedringer, kan fondene gøre en forskel på tre niveauer
Bo Øksnebjerg – Generalsekretær, WWF Verdensnaturfonden
”Når vi taler klima- og biodiversitetsforbedringer, kan fondene gøre en forskel på tre niveauer; deres filantropi, pression af de virksomheder, som mange fonde udspringer af og ikke mindst bæredygtige investeringer af fondenes formuer. For grønne, klimavenlige investeringer betyder rigtig meget,” siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.
Han henviser til en rapport, som Nordea Bank i Sverige lavede for nogle år siden, hvor bankens chef for bæredygtig finansiering, Sasja Beslik slog fast, at det er 27 gange mere effektivt at flytte sin pensionsformue til bæredygtige investeringer end den sammenlagte CO2-reduktion af at tage to minutter kortere bade, droppe en flyrejse om året, tage toget i stedet for bilen og skære sit forbrug af kød ned til ét stykke om ugen.
”Rapporten skabte en voldsom ballade, for hvis investeringerne af vores formuer betyder så meget, er det så ligegyldigt, hvad vi gør som enkeltpersoner. Det er det selvfølgelig ikke. For vi er i så store problemer i forhold til klimaet, at alle skal gøre alt. Men rapporten slog fast, at penge og investeringer er afgørende i forhold til klimaforbedringer, CO2-reduktioner og bevarelse af vores natur,” siger Bo Øksnebjerg.
”Når man som mange fonde sidder på store pengekasser, er det derfor vigtigt at flytte porteføljerne fra sort til grøn, og hvor fondene er bundet af deres fundats i forhold til filantropiske støtteområder, kan de uden problemer rykke på investeringssiden,” fortsætter han.
Bo Øksnebjerg opfordrer derfor til, at fondene investerer i blandt andet sol og vind. Han anbefaler også fondene at investere i fremtidens nye løsninger, som de mere kortsigtede investorer ikke har fokus på endnu.
Det kunne være nye løsninger inden for cirkulær økonomi eller såkaldte naturbaserede løsninger, hvor man bruger naturen i stedet for teknologi til at skaffe mere rent drikkevand, øge bæredygtig landbrugsproduktion eller håndtere affald og spildevand. Naturbaserede løsninger hjælper nemlig både investorerne, samfundet, klimaet og biodiversiteten på samme tid, understreger han.
Samtidig mener han, at fondene skal bruge deres investeringer til at presse alle virksomheder til at blive grønnere.
Helt ud af fossile brændstoffer
Danmarks grønne tænketank Concito er helt enig i, at grønne investeringer er afgørende, hvis vi skal nå i mål med Parisaftalens bindende aftale om at reducere udledningen af drivhusgasser.
Vi kommer ikke i mål med vores CO2-udledning, hvis ikke investorerne er med
Jarl Krausing – Vicedirektør, Concito
”Vi kommer ikke i mål med vores CO2-udledning, hvis ikke investorerne er med, og her har fondene en vigtig rolle. Fonde har også afkastkrav, men de bør have mulighed for at tage en større risiko og ikke fokusere så entydigt på afkast. De har plads til at lave impact-investeringer – investeringer for at skabe forandringer,” mener Jarl Krausing, vicedirektør i Concito.
Først og fremmest mener han, at fondene skal trække deres penge ud af enhver ting, som går imod målene i Paris-aftalen.
”Så fondene skal ud af fossile brændstoffer, ud af kul, ud af olie, for som mindstemål må deres investeringer stoppe med at gøre skade på klimaet. I stedet kan fondene via deres investeringer være med til at understøtte nye og mere klimavenlige teknologier, for det er netop på løsningssiden – på nye produkter og nye tiltag, at man som investor kan gøre en forskel,” siger Jarl Krausing.
Mulighed for bedre afkast
Med fondenes gunstige skatteregler mener Rådet for Grøn Omstilling, at fondene har et særligt ansvar for at tænke langsigtet og tage medansvar for store samfundsudfordringer.
Hvis fondene overhovedet tager klimaet alvorligt, skal de holde op med at investere i sort energi
Bjarke Møller – Direktør, Rådet for Grøn Omstilling
”Hvis fondene overhovedet tager klimaet alvorligt, skal de holde op med at investere i sort energi – i fossile brændstoffer og fossil infrastruktur. De bør prioritere grønne investeringer - i teknologier og virksomheder, der kan være med til at løse klimakrisen,” siger Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.
Hvis nogle fonde har en ambition om, at de kan ændre de fossile industrier over i en mere bæredygtig retning ved at bibeholde deres investeringer, ser Bjarke Møller det som en fejlslutning.
”Olie- og gasselskaberne klamrer sig til den gamle fossile æra, og de investerer kun en tiendedel eller mindre af deres penge i vedvarende energi. De skader klimaet, og det bliver fondene nødt til at tage bestik af. Videnskaben er klar,” siger Bjarke Møller.
”Kloden har brug for drastiske reduktioner af CO2 inden for 2-3 år, og vi skal frigøre os fra de fossile brændsler. Derfor bør fondene trække sig ud af de fossile selskaber så hurtigt som muligt. Det er et meget vigtigt signal, at fondene tager et medansvar for at løse klimakrisen,” fortsætter han.
Flytningen af investeringerne fra sort til grøn kan også føre til bedre afkast, mener han.
”Der er en grøn revolution på vej. Klimaforandringerne accelerer, der begynder at ske noget politisk – både på EU-niveau og landspolitisk, og vælgerne kræver handling. Markedet for grønne løsninger vil vokse eksplosivt i de kommende år, og der kan opstå et vendepunkt, hvor tidligere sikre investeringer i fossile industrier meget hurtigt kan ende som risikopapirer,” siger Bjarke Møller.
