Sagen om Rockwools omstridte rolle i Ruslands erobringskrig i Ukraine fortsætter med at kaste etiske spørgsmål af sig.
Det viser sig nu, at både Dansk Røde Kors og Red Barnet har modtaget milliondonationer, der stammer fra investeringer i Rockwool. Penge, som skal gå til de to organisationers humanitære arbejde med flygtninge fra netop Ukraine.
Dansk Røde Kors og Red Barnet har i 2022 hver modtaget 2,5 millioner kroner fra 15. Juni Fonden til arbejdet med modtagelse og integration af ukrainske flygtninge i Danmark. Pengene stammer langt overvejende fra afkastet på fondens investering i Rockwool, som altså siden Ruslands angreb på Ukraine er kommet i kraftig modvind på grund af isoleringsproducentens beslutning om at fortsætte sine aktiviteter i Rusland.
Det giver anledning til en diskussion om, hvor langt tilbage man skal vurdere de penge, man som humanitær organisation modtager.
Esben Rahbek Gjerdrum Pedersen – professor, CBS
De to donationer på i alt fem millioner kroner fremgår af fondens årsrapport, som blev offentliggjort i juni 2023.
"Særligt i 2022 besluttede fonden at støtte indsatser i forhold til Ukraine. Fonden donerede derfor i alt fem millioner kroner til Dansk Røde Kors og Red Barnet. De modtog hver 2,5 millioner kroner til arbejdet med modtagelse og integration af Ukrainske flygtninge i Danmark. Donationerne ligger uden for fondens normale uddelingsstrategi, men den helt ekstraordinære situation kaldte på ekstraordinære indsatser," skriver 15. Juni Fonden i årsrapporten.
International krigssponsor
Langt størstedelen af 15. Juni Fondens indtægter, svarende til over 46 millioner kroner i 2022, stammer fra udbytte af aktiebeholdningen i Rockwool International A/S, mens øvrige investeringer udgør blot fire til fem procent af fondens indtægter.
Ekstra Bladet og Danwatch har i en række artikler påvist, at Rockwools produkter er blevet benyttet til at isolere fartøjer i den russiske flåde. Rockwool har gennem selskabets officielle leverandører solgt produkter siden 2014, der er anvendt i mindst 31 krigsskibe og ubåde i den russiske flåde.
"Det giver anledning til en diskussion om, hvor langt tilbage man skal vurdere de penge, man som humanitær organisation modtager. Når Dansk Røde Kors og Red Barnet laver noget arbejde for ukrainske flygtninge, og man modtager penge fra en fond, som hovedsageligt får sine penge fra en virksomhed, som har en indtjening i Rusland, så er det jo i sidste ende en problemstilling, man må forholde sig til," siger Esben Rahbek Gjerdrum Pedersen, professor ved CBS og forsker i virksomheders sociale ansvar, såkaldt CSR, og ansvarlig ledelse.
"Der er ikke et fuldstændigt klart svar på, hvordan Dansk Røde Kors og Red Barnet bør forholde sig i den her situation. For det vil jo altid være en diskussion, hvor grumsede pengene skal være, før det ikke længere er forsvarligt at modtage dem. Jeg kan ikke sige, at Dansk Røde Kors og Red Barnet har et kæmpestort problem her; men jeg kan heller ikke sige, at de ikke har et problem. Det afhænger helt af, hvordan man anskuer sagen. Og det virker jo til, at de selv har taget stilling til dilemmaet i at modtage penge til ukrainske flygtninge fra en virksomhed, som tjener penge på modparten i en krig," siger Esben Rahbek Gjerdrum Pedersen.
Senest valgte de ukrainske myndigheder i forrige uge at føje Rockwool til listen over såkaldte internationale krigssponsorer, som handler med den russiske stat og dermed bidrager til det russiske militærbudget ved at betale skat i landet. Rockwool er den første skandinaviske virksomhed på listen, som også tæller internationale koncerner som Pepsi, Nestlé, Bacardi og Philip Morris.
“I alt betalte Rockwool gennem sine russiske repræsentationskontorer mere end 16 millioner US dollars i overskudsskat til det russiske budget i 2022. Ethvert beløb bidrager til aggressorstaten, der fortsætter med at føre dens uprovokerede krig mod ukrainske civile og infrastruktur,” som Oleksandr Novikov, leder af Ukraines nationale antikorruptions-agentur NACP, som står bag listen over krigssponsorer, udtalte til Danwatch.
Opfordring til boykot
Tidligere på året opfordrede Venstres skatteordfører og kulturordfører Jan E. Jørgensen først til boykot af Rockwool, og siden meldte han her i Fundats ud, at boykotten også bør omfatte Rockwool Fonden, hvis indtægter ligesom 15. Juni Fondens stammer fra Rockwool.
”Så længe Rockwool befinder sig i Rusland, mener jeg, at forskere og uddannelsesinstitutioner skal takke nej til penge fra Rockwool Fonden. For Rockwool Fonden ejer en stor del af Rockwool, og dermed er de jo forbundne,” sagde Jan E. Jørgensen i februar.
Den kontante udmelding fra Jan E. Jørgensen kom efter, at Rockwool-koncernens topchef, Jens Birgersson, i et interview med Børsen udtalte, at der skulle ”atomangreb eller krig på grund af Nato-ekspansion” til, før Rockwool ville trække sig fra Rusland. Allerede i maj 2022 år trak Lykke Friis, direktør i tænketanken Europa, sig fra sin post som næstformand efter otte år i bestyrelsen for Rockwool Fonden.
Rockwool Fonden er storaktionær i Rockwool med 23 procent af aktiekapitalen. Fonden har 28 procent af stemmerne og dermed betydelig indflydelse i virksomheden. 15. Juni Fonden ejer en betydeligt mindre andel på seks procent af Rockwool, og fonden har under 15 procent af stemmerne i ejerkredsen.
Som neutral humanitær organisation tager vi ikke stilling til i øvrigt lovlige virksomheders aktiviteter.
Morten Jørgensen – fundraisingchef, Dansk Røde Kors
Samtidig er der tætte familiemæssige bånd mellem 15. Juni Fonden og Rockwool International. Helene Kähler Hjenner, som siden 2016 har været bestyrelsesformand i fonden, er en del af Kähler-familien, som i mere end 100 år har været tæt forbundet med Rockwool. Siden grundlæggelsen i 1909 har familien været repræsenteret med én eller flere personer i virksomhedens top, og Helene Kähler Hjenners bror, Thomas Kähler, er i dag bestyrelsesformand i Rockwool.
Fundats har stillet Dansk Røde Kors en række spørgsmål om organisationens syn på donationen fra 15. Juni Fonden. Her skriver fundraisingchef Morten Jørgensen i en e-mail til Fundats, at Dansk Røde Kors som neutral organisation ikke tager stilling til lovlige virksomheders aktiviteter.
Var I klar over, at pengene fra 15. Juni Fonden stammer fra Rockwool?
"Ja."
Er det i jeres optik et problem at modtage donationer fra en fond, hvis penge stammer fra Rockwool?
"Det er vores opgave at skaffe flest mulige midler til den humanitære indsats. Heldigvis er der rigtigt mange fonde og virksomheder i Danmark, som ønsker at bidrage til dette. Som neutral humanitær organisation tager vi ikke stilling til i øvrigt lovlige virksomheders aktiviteter. Til gengæld kan vi garantere, at pengene bliver brugt til at hjælpe mennesker i nød," skriver Morten Jørgensen.
Vil I på den baggrund betale pengene fra 15. Juni Fonden tilbage?
"Nej, i fortsættelse af ovenstående."
Vil I fremover være indstillet på at modtage donationer fra 15. Juni Fonden?
"Ja, så længe der er tale om en lovlig fond med bidrag fra en legitim virksomhed. Vi følger altid det officielle Danmarks linje, og vi er desuden meget taknemmelige for opbakningen til vores arbejde," skriver Morten Jørgensen.
Kontroversielle penge
Også hos Red Barnet var man klar over, at pengene fra 15. Juni Fonden stammede fra Rockwool. Det skriver organisationens nationale direktør, Martha Ahlmann, som har sendt sine svar på e-mail via Red Barnets presseafdeling. Hun oplyser endvidere, at oplysningerne om, at Rockwools produkter er blevet benyttet til at isolere russiske skibe, er kommet frem, efter at Red Barnet har modtaget donationen. Det fremgår ikke af svarene, om selve oplysningerne om Rockwools fortsatte aktiviteter i Rusland var kommet frem, da Red Barnet modtog donationen.
"Vi modtager i udgangspunktet donationer fra fonde, der er fuldt lovlige i Danmark, og vi følger Danmarks officielle linje. Når det er sagt, foretager vi også altid en vurdering. I forbindelse med en eventuel fremtidig donation fra 15. Juni Fonden vil det også være tilfældet," skriver Martha Ahlmann.
Heller ikke Red Barnet overvejer at betale pengene fra 15. Juni Fonden tilbage, skriver hun.
"Nej, det ser vi ingen grund til. Pengene fra 15. Juni Fonden er givet som et engangsbeløb til at hjælpe børn, der er flygtet fra krigen i Ukraine. Donationen er gået til at skabe gode fællesskaber og oplevelser for de børn og deres familier, der er kommet til Danmark fra Ukraine. Det er blandt andet sket i forbindelse med sommerlejre, madklubber og oplevelsesklubber rundt omkring i landet. Pengene er også gået til det vigtige arbejde med at styrke fagligheden hos aktører på det sociale område, for eksempel til træning af pædagoger, lærere og andre fagfolk tæt på børnene."
Vil I fremover være indstillet på at modtage donationer fra 15. Juni Fonden?
"Vi er meget glade for, at vi med donationen har kunnet sætte hurtigt ind og hjælpe nogle af de tusinder af børn, der kom til Danmark på grund af krigen i Ukraine. Og som nævnt ovenfor: Vi modtager i udgangspunktet donationer fra fonde, der er fuldt lovlige i Danmark, og vi følger Danmarks officielle linje. Når det er sagt, foretager vi også altid en vurdering. I forbindelse med en eventuel fremtidig donation fra 15. Juni Fonden vil det også være tilfældet," skriver Martha Ahlmann.
Spørgsmålet om donationer fra fonde, der tjener deres penge på kontroversielle investeringer, har tidligere været et emne her i Fundats. Kræftens Bekæmpelse modtager ikke penge, der stammer fra tobaksindustrien, og daværende direktør Leif Vestergaard Pedersen har fortalt, at forskere, som får penge fra tobaksindustrien og deres fonde, ikke også kan få penge fra Kræftens Bekæmpelse. Forskerne får ligefrem en karenstid på ti år, hvis de får penge fra tobaksindustrien eller deres fonde.
Hos Amnesty International har generalsekretær Vibe Klarup forklaret, at der er fonde, som Amnesty International ikke vil modtage penge fra. Menneskerettighedsorganisationen vil eksempelvis ikke modtage penge, der er tjent ved brug af børnearbejde, i våbenindustrien, i diktaturstater, eller som har været gemt væk i skattelylande.
Fundats har spurgt Amnesty International, om organisationen på samme måde ville afvise at modtage donationer fra 15. Juni Fonden eller Rockwool Fonden.
”Vi har ikke lavet en screening af Rockwool, så det kan vi ikke svare på. Hvis vi skulle indgå et samarbejde med Rockwool, ville det naturligvis kræve en grundig due diligence screening. Vi ser Rusland som et højrisikoland for krænkelser af menneskerettighederne,” siger Vibe Klarup.
"Rockwool overholder internationale sanktioner"
Hos 15. Juni Fonden har bestyrelsesformand Helene Kähler Hjenner - inden krigens udbrud og historierne om Rockwool - luftet, at fondens bestyrelse godt kan beslutte at sælge Rockwool-aktierne, hvis det bedst fremtidssikrer fonden. Det til trods for de familiemæssige bånd mellem Kähler-familien og Rockwool International.
"Umiddelbart er det jo 15. Juni Fonden, der har den direkte forbindelse til Rockwool, som har nogle etiske og CSR-mæssige dilemmaer. Hvis fonden ikke havde en forbindelse til selskabet, ville den logiske løsning jo være at sprede sine investeringer ud på andet end Rockwool-aktier," siger professor Esben Rahbek Gjerdrum Pedersen.
Ingen fra 15. Juni Fonden har ønsket at stille op til interview. Fundats har sendt fonden nogle spørgsmål, herunder om man i fonden ser et modsætningsforhold mellem at donere penge til arbejdet med ukrainske flygtninge i Danmark og samtidig få hovedparten af sin indtægt fra en virksomhed, som for nylig er havnet på Ukraines liste over internationale krigssponsorer. Og om krigen i Ukraine har givet anledning til fornyede overvejelser om at frasælge fondens Rockwool-aktier.
Administrerende direktør Henriette Christiansen har på bestyrelsens vegne sendt en e-mail, som ikke besvarer Fundats spørgsmål.
”15. Juni Fonden er uafhængig. En fond er ejet af sit formål og kan alene uddele til dette formål. 15. Juni Fonden har blandt andet til formål at støtte socialt og humanitært til gavn for det danske samfund. I 2022 besluttede fonden blandt andet at støtte indsatser i forhold til Ukraine, hvor fonden donerede i alt fem millioner kroner til Dansk Røde Kors og Red Barnet, som modtog 2,5 millioner kroner hver til arbejdet med modtagelse og integration af ukrainske flygtninge i Danmark. Fonden ejer seks procent af aktierne i Rockwool. Fondens bestyrelse noterer sig, at Rockwool overholder alle internationale sanktioner og desuden nu søger kontakt til de ukrainske myndigheder. Fondens bestyrelse har ikke derudover kommentarer,” skriver hun.
Redigeret 11:40: Tidligere fremgik det af et citat fra Esben Rahbek Gjerdrum Pedersen, at 15. Juni Fonden hovedsageligt får sine penge fra en indtjening i Rusland. Det er ændret til, at fonden hovedsageligt får sine penge fra en virksomhed, som har en indtjening i Rusland.