Partnerskaberne blomstrer mellem danske fonde og den offentlige sektor. Mere end 60 forskellige partnerskaber mellem det offentlige og både små og store fonde er i øjeblikket aktive. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Fundats.
For fondene handler partnerskaberne først og fremmest om én ting: At opnå de bedst mulige resultater. Og selvom partnerskabsmetoden som filantropisk værktøj kan være udfordrende, så giver den adgang til unikke løsninger, som er al arbejdet værd, fortæller flere fonde.
Af de 60 partnerskaber på listen tegner Realdania sig for 16. Dermed står den filantropiske forening bag mere end hvert fjerde partnerskab på listen. Det er intet tilfælde, siger administrerende direktør i Realdania, Jesper Nygård:
“I langt størstedelen af vores arbejde er partnerskabsmetoden et fuldstændig afgørende greb. Sådan har det været igennem næsten alle 20 år af vores virke, og det er kun blevet større. Det er det af én simpel grund: Komplekse problemer løses bedst i fællesskab, og når man forpligter hinanden på en lidt længere bane. Og selve partnerskabsmetoden, hvor man er ligeværdig i rummet, kan faktisk nogle gange være langt vigtigere end pengene,” siger Jesper Nygård.
Realdania: Ligeværdighed er centralt for succes i partnerskaber
Netop ligeværdighed er for Realdania en central ingrediens i partnerskabsmetoden, forklarer Jesper Nygård. Han bryder sig ikke om det gamle mundheld om, at den, der betaler musikken bestemmer, hvad der spilles.
“Hvis det er sådan man enten opfattes eller gerne vil opfattes, så er partnerskabsmodellen helt ubrugelig. For i partnerskaber handler det ikke om, hvem der kommer med pengene. Det handler om, hvem der rundt om bordet har den fornødne viden,” siger Jesper Nygård.
Derfor bør parterne for at få det bedste resultat anerkende hinandens evner til problemløsning:
“I mange situationer ville vi kun løse et problem delvist, hvis vi ikke havde en kommune, en styrelse, erhvervslivet eller den rette forskergruppe med. Man skal respektere den forskellige viden, som parterne kommer med og ikke mindst de forskellige rammebetingelser, vi har. Realdania kommer jo til bordet med en anden viden end f.eks. en kommune, der jo selvfølgelig kender de lokale forhold og problemstillinger meget bedre end os. Og så skal man arbejde sammen ligeværdigt. Ligeværdighed handler om, at man går ind i rummet – i partnerskabet – i fællesskab for at løse en udfordring, som man er enige om eksisterer derude,” siger Jesper Nygård.
Selvom partnerskabet er centralt i Realdanias arbejdsform, så kan andre måder at arbejde på sagtens være mere velegnede for andre. Og derfor må partnerskab aldrig blive svaret, allerede før spørgsmålet er stillet, siger Jesper Nygård.
“Der er masser af typer problemer, hvor partnerskabsmodellen ikke er den rigtige. Og der er masser af fuldstændig legitime måder at arbejde anderledes på. Vi har en værktøjskasse, og for hvert eneste projekt tager vi stilling til, hvilket værktøj, der skal bruges. Nogle gange er en almindelig donation det rette. Nogle gange køber vi en særlig ejendom i vores datterselskab By & Byg. Andre gange er forskning svaret. Eller en ny måde at indsamle data. Der er masser af værktøjer i værktøjskassen, og partnerskabet er ét af dem. Men hos os er det et værktøj, der fylder rigtig meget,” siger Jesper Nygård.
Han anerkender, at partnerskabsmetoden er en krævende arbejdsform, der indebærer et større ansvar for projekterne end rene donationer – også hvis projekterne kikser. Men til gengæld giver metoden mulighed for gevinster, der ellers ville være uden for rækkevidde.
Det er klart, at du er med inde i problemets maskinrum i partnerskabsmetoden.
Jesper Nygård – administrerende direktør i Realdania
“Det er klart, at du er med inde i problemets maskinrum i partnerskabsmetoden. Derfor er der en større risiko ved at arbejde på den her måde, men der er også en mulig større succes. Og for mig at se er det en vigtig del af filantropi, at man skal være villig til at tage den risiko, der følger med. Og der er visse typer problemer, man ikke ville kunne løse, hvis man ikke selv går med ind i rummet. Det er den allerbredeste definition af bæredygtighed, når vi løfter i flok,” siger Jesper Nygård.
Aage V. Jensen Naturfond: Partnerskab med staten var tænkt ind fra start
Aage V. Jensen Naturfond arbejder for “at støtte naturens bevarelse og udvikling, samt de vilde dyrs beskyttelse,” som det hedder i fondens vedtægt.
I øjeblikket har fonden mindst fire forskellige aktive partnerskaber med Naturstyrelsen. Og siden fonden blev stiftet i 2007 har partnerskaberne med det offentlige været en medfødt strategisk ambition.
Det fortæller den nuværende bestyrelsesformand Katherine Richardson, som er forsker og medlem af Klimarådet og har siddet i bestyrelsen siden stiftelsen.
“Før 2007 var der kun en fond, som var baseret i udlandet, men det gjorde det svært at samarbejde med de relevante aktører her i Danmark. Derfor blev der i 2007 oprettet en dansk fond, som kunne være på scenen her. Så vi har fra dag ét i vores eksistens været opmærksomme på og har prøvet at få en god synergi ud af at samarbejde med Naturstyrelsen," siger Katherine Richardson.
Og partnerskaberne handler i høj grad om at opnå størst mulig effekt inden for fondens indsatsområde:
“Du får mest for pengene, havde jeg nær sagt, når du beskytter naturen i forbindelse med eksisterende naturarealer, fordi naturen har det meget bedre med større sammenhængende arealer, end når det er små klatter hist og pist. Derfor ser vi gode muligheder i at samarbejde med staten om deres jord, herunder at opkøbe områder i nærheden af eller i forlængelse af statens jord. Nogle andre fonde køber kunst, der udstilles på statens museer. Med vores formål giver det for os mening, at støtte naturen på og i nærheden af statens arealer, for det er klart, at staten ikke har råd til det hele – måske især i de her coronatider,” siger Katherine Richardson.
Selvom fonden altid gerne har arbejdet tæt sammen med Naturstyrelsen, så har den ikke én fast model for partnerskaber, som den altid hiver op af skuffen.
Vi sørger for at have en styregruppe på, så vi følger tingene meget tæt på.
Katherine Richardson – Bestyrelsesformand, Aage V. Jensen Naturfond
"Vi gør det sag for sag. Der er mange forskellige modeller. Rigtig mange. Så nej, vi har ikke faste regler. Dog vil jeg sige, at vi sørger for at have en styregruppe på, så vi følger tingene meget tæt på. Vi giver aldrig penge over til staten og siger ‘vær så god’. Vi er altid med," siger Katherine Richardson.
Elsass Fonden: Forfølger i høj grad partnerskabsmodellen
Elsass Fonden arbejder for at øge livskvaliteten for mennesker med den medfødte hjerneskade cerebral parese.
For at arbejde for dét mål har fonden indgået et partnerskab med Rigshospitalet under Region Hovedstaden. Her vil fonden i partnerskab med Rigshospitalet skabe en ny klinik for cerebral parese på det nybyggede børnehospital, Børneriget, der også er et offentligt-fondsligt partnerskab mellem Ole Kirk’s Fond og Region Hovedstaden.
“I virkeligheden er der et stort værdifællesskab mellem Rigshospitalets ambitioner med Børneriget og vores ønske om at bidrage til at skabe den bedst mulige indsats for børn, der fødes med cerebral parese. Derfor lavede vi en samarbejdsaftale, hvor vi har doneret 25 mio. kr. til formålet, hvoraf de 15 mio. kr. skal gå til en scanner, som er helt nødvendig for tidligt at kunne scanne børn og konstatere, om de har cerebral parese, så man kan lave en tidlig indsats,” siger administrerende direktør i Elsass Fonden, Peter Lindegaard.
Den kommende klinik skal udvikle den ypperste behandling på feltet, og den nye viden skal komme alle landets borgere til gavn. Skalerbarheden er bygget ind i partnerskabet, fortæller Peter Lindegaard.
“For os er det en afgørende del af aftalen med Rigshospitalet, at metoderne der udvikles derinde kan udbredes til hele landet. Så det ikke kun er de forældre og børn, der bor i Region Hovedstaden, der kan få glæde af den ypperste behandling, men også dem i Holstebro, Aarhus eller Aalborg,” siger Peter Lindegaard.
Peter Lindegaard er enig i, at partnerskabsmodellen set i forhold til andre filantropiske metoder kræver tid og tålmodighed. Det viser fondens andet aktive partnerskab med Bevica Fonden og boligorganisationen Lejerbo, der strækker sig en del år ud i fremtiden.
Det er helt klart vores opfattelse, at fonde ved at gå denne her vej virkelig kan multiplicere deres impact.
Peter Lindegaard – administrerende direktør, Elsass Fonden
Partnerskabet skal skabe attraktive boliger for unge med cerebral parese ved at kombinere Lejerbos bygherrekompetencer og Bevica Fondens viden om universelt design. Resultatet står efter planen klar i Kolding omkring 2025:
“Partnerskabsmetoden er mere kompliceret, og den kræver en vis tålmodighed. Det skal man være opmærksom på. I Kolding er vi flere parter, der skal blive enige, lave forprojekter, værdiprogram, involvere brugerne, have en god dialog med Kolding Kommune, som skal lave lokalplan, før en privat udvikler kan komme ind over. Det er en mere kompleks struktur, når man er flere parter. Derfor tager det længere tid. Men jeg er helt overbevist om, at den tid er velinvesteret på grund af de fordele, der er i den samarbejdsmodel,” siger Peter Lindegaard.
Og partnerskabsmetoden er for Elsass Fonden da også et værktøj, der i fremtiden skal i brug igen.
“Det er i høj grad en model, som vi har tænkt os at forfølge. Og det er helt klart vores opfattelse, at fonde ved at gå denne her vej virkelig kan multiplicere deres impact, fordi vi kan samle parter, så vi sammen står meget stærkere og kan gennemføre nogle meget mere spændende projekter,” siger Peter Lindegaard.
