Selvom mændene stadig er i overtal, stiger andelen af kvinder i de største danske erhvervsdrivende og almene fondes bestyrelseslokaler støt og roligt.
For godt et år siden, i december 2021, viste en opgørelse fra Fundats, at kvinderne udgjorde en tredjedel, 33 procent, af bestyrelsesmedlemmerne i de 100 mest uddelende danske fonde. I antal var de 566 medlemmer af elitefondenes bestyrelser på det tidspunkt fordelt mellem 191 kvinder og 375 mænd.
Men ifølge en ny undersøgelse fra Fundats foretaget ultimo februar og primo marts i år, er kvindernes andel af bestyrelsesposterne vokset fra 33 til 37 procent (se tabel under artiklen).
Kigger man på antallet, er der tale om en stigning fra 191 til 207 kvinder, mens antallet af mænd i fondsbestyrelserne samtidig er faldet fra 375 til 354.
I 92 ud af de 100 fonde og filantropiske foreninger er der anno 2023 både kvinder og mænd i bestyrelsen. Og i fonde som A.P. Møller Fonden, Velux Fonden, Ole Kirks Fond, BRF Fonden, KR Foundation og Oak Foundation Danmark er mændene i undertal, når bestyrelsen holder møde.
Både undersøgelsen i december 2021 og den nye kortlægning er baseret på Fondenes Videnscenters opgørelser over de 100 mest bevilgende private fonde og filantropiske foreninger. Da der fra år til år er en vis udskiftning især i nederste tredjedel af top-100-listen, er det dermed ikke de samme 100 fonde, Fundats’ to undersøgelser er baseret på.
Skal over 40 procent
Med en kvindeandel på 37 procent ligger de store fonde et pænt stykke foran selskabsbestyrelserne i Danmark på ligestillingsområdet. Ifølge Erhvervsstyrelsens seneste opgørelse er kun en femtedel, 19,6 procent, af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i de største danske virksomheder kvinder.
Men én af landets førende eksperter, når det gælder ligestilling og diversitet i ledelse, Ph.d. og professor Sara Louise Muhr fra Institut for Organisation på Copenhagen Business School (CBS), er dog langt fra imponeret over udviklingen i fondssektoren.
Vi skal op over en ligelig fordeling, det vil sige over 40 procent kvinder i bestyrelserne, før der er grund til den store fejring af sig selv i fondssektoren
Sara Louise Muhr – Ph.d. og professor, CBS
”Den måde, man definerer en lige balance på, er 40-60, idet 50-50 rent praktisk kan være umuligt at ramme, især fordi mange bestyrelser består af et ulige antal mennesker. I det lys er det selvfølgelig en forbedring at gå fra 33 til 37 procent. Men når det er sagt, burde det ikke være så svært for fondene at få kvindeandelen op over 40 procent. Når man tænker på, hvor mange relevante og kompetente kvinder, der er, og også tænker på, hvor meget fokus der har været på denne dagsorden det seneste år, er det da alligevel interessant, at procenten stadig ikke har sneget sig over de 40. Så jeg tænker, at vi skal op over en ligelig fordeling, det vil sige over 40 procent kvinder i bestyrelserne, før der er grund til den store fejring af sig selv i fondssektoren,” siger Sara Louise Muhr.
Når fondsbestyrelserne giver bestyrelserne i de private virksomheder baghjul i forhold til kvindeandel, skyldes det ifølge Sara Louise Muhr, at fondene i langt højere grad end selskaberne har en samfundsorienteret dagsorden.
”Fondene føler formentlig dermed et større ansvar for at gøre noget ved den manglende ligestilling i bestyrelserne, end selskaberne gør. Men tallene viser samtidig, at fondene – ligesom selskaberne – langt fra er i mål,” pointerer CBS-professoren.
Har ikke mål om overrepræsentation
Den almene fond KR Foundation er én af de fonde, hvor der er flere kvinder end mænd i bestyrelsen. Fire ud af de seks bestyrelsesmedlemmer i den internationale klimafond er således kvinder.
Ifølge bestyrelsens formand, den tidligere EU-klimakommissær og konservative toppolitiker Connie Hedegaard, er det dog ikke et decideret mål, at kvinderne skal være i overtal, når KR Foundations bestyrelse mødes.
”Det har betydning for mig som formand, at der er en vis diversitet. Fonden har efterhånden eksisteret så længe, at vi er i gang med en proces fordelt over sidste år, i år og næste år, hvor hele bestyrelsen bliver udskiftet, og i den proces tænker vi da over kønssammensætningen. Men som en global, international fond kigger vi også på geografi. Så kønsaspektet er ét parameter for os, men det er ikke sådan, at vi sidder og beslutter, at der skal være et flertal af kvinder i bestyrelsen. Vi har ikke og har ikke haft et mål om overrepræsentation af hverken det ene eller andet køn, men vi har været meget bevidst om, at der skal være en fornuftig balance,” sige Connie Hedegaard, der som følge af fondens governance-regler selv forlader fondsbestyrelsen i 2024.
Når kvindernes andel kan vokse fire procent på et år, viser det, at man i fondene gør sig nogle bevidste tanker på dette område
Connie Hedegaard – Formand, KR Foundation
Den overordnede tendens i Fundats’ undersøgelse med stigningen fra 33 til 37 procent i fondsbestyrelserne, synes Connie Hedegaard er positiv.
”Når kvindernes andel kan vokse fire procent på et år, viser det, at man i fondene gør sig nogle bevidste tanker på dette område. Ellers ville tallet næppe af sig selv flytte sig så meget på ét år. Hvis vi kan fastholde den stigningstakst, er vi på den anden side af 40 procent næste år, og det vil efter min mening være fint, da jeg jo ikke går ind for, at det skal være 50-50,” siger Connie Hedegaard.
Hun vurderer, på linje med Sara Louise Muhr, at fondenes ligestillingsførertrøje sammenlignet med selskabsbestyrelserne er et udtryk for fondenes mere samfundsorienterede dagsorden.
”Mange fonde er der for at ville gøre noget godt for samfundet fremadrettet og er derfor meget opmærksomme på tendenser i samfundet. Det er naturligt for fondene at have blik for, hvad det vil sige at være en god samfundsborger og tage socialt ansvar, mens mange virksomheder ofte har et mere snævert bundlinjefokus. Derudover er fondene måske generelt mere opmærksomme på deres omdømme,” siger Connie Hedegaard.
Historisk ansvar for at være kvindelig rollemodel
Connie Hedegaard har i øjeblikket 23 kvindelige kolleger som fondsforperson. Fundats har således opgjort, at forpersonen i 24 af top-100-fondene er en kvinde.
På dén liste står blandt andre også Majken Schultz, der 1. januar 2022 afløste Flemming Besenbacher – og før ham 14 andre mænd – som Carlsbergfondets forperson. Kort efter sin tiltræden understregede Majken Schultz i et interview med Fundats, at hun ikke har nogen problemer med at være meget eksplicit omkring sit køn i relation til den nye position.
”Jeg har i al beskedenhed haft ganske meget succes både som forsker og i bestyrelser, og det har jeg haft, fordi jeg er dygtig, og ikke fordi jeg er kvinde. Men vi kan se både i forskningen og i erhvervslivet, hvor langsomt det går med ligestillingen, og hvor få kvinder, der stiller sig frem. Derfor vil jeg gerne fremhæve mig selv som kvindelig rollemodel og italesætte det i de sammenhænge, hvor det er relevant. Det, synes jeg, er et historisk ansvar, jeg har på vegne af mit køn,” sagde Majken Schultz.
Jeg har i al beskedenhed haft ganske meget succes både som forsker og i bestyrelser, og det har jeg haft, fordi jeg er dygtig, og ikke fordi jeg er kvinde
Majken Schultz – Forperson, Carlsbergfondet
På spørgsmålet om, hvad det kommer til at betyde for Carlsbergfondet, at fonden nu har en forkvinde, sagde Majken Schultz:
”Jeg tror ikke, det kommer til at betyde noget på det strategiske område. Men jeg tror, at vi med endnu større vægt kan slå et slag for at få endnu flere gode kvindelige ansøgere, og at jeg kan være med til at profilere nogle af de mange dygtige kvindelige forskere, vi har i Danmark. Min forgænger har helt genuint også været meget optaget af diversitet, men jeg kan symbolisere det noget mere.”
Ikke imponerende, hvis tallet vendes om
I Velux Fonden har journalist Lykke Ogstrup Lunde siden sommeren 2021 været forperson. I et interview med Fundats i juni 2022 blev hun blandt andet spurgt, om det har betydning for hende at træde ind som forperson i en dansk fondssektor, der stadig er præget af mænd som direktører og bestyrelsesformænd.
”Jeg håber ikke, det er arrogant at sige nej, for det har det egentlig ikke. Jeg har en kvindelig direktør, og der er kvindelige bestyrelsesmedlemmer i fonden, men grundlæggende er køn ikke noget, jeg tænker over i mit arbejde. Og det er ikke noget, der præget min tilgang til folk og branchen som helhed,” sagde Lykke Ogstrup Lunde, der er forperson for en bestyrelse bestående af tre kvinder og en mand.
Sara Louise Muhr fra CBS er ikke specielt imponeret over, at der sidder en kvinde for bordenden i hvert fjerde fondsbestyrelseslokale.
”Hvis man vender tallet om, er det faktisk ikke så højt. At hver fjerde forperson er kvinde, betyder jo samtidig, at tre fjerdedele er mænd. Og umiddelbart lyder det måske meget godt, når man siger, at 24 procent af forpersonerne er kvinder, men det er kun, indtil man vender tallet om og konstaterer, at der er 76 procent mænd på topposterne. Så lyder det ikke så godt længere,” siger Sara Louise Muhr.
At hver fjerde forperson er kvinde, betyder jo samtidig, at tre fjerdedele er mænd
Sara Louise Muhr – Ph.d. og professor, CBS
Professoren mener, at ligesom med menige bestyrelsesmedlemmer, bør målet for fondene også være at komme over 40 procent, når det gælder forpersoner, før det giver mening at tale om en ligelig fordeling.
”Vi har haft en overrepræsentation af veluddannede og velkvalificerede kvinder i så mange år, at de rette kandidater til forpersonsposterne selvfølgelig er der. Og for at udviklingen ændres, kræver det, at fondene er klar til at nedbryde nogle gamle praksisser og magtstrukturer og blandt andet begynde at rekruttere på andre måder end via netværk,” siger Sara Louise Muhr.
Heller ikke Connie Hedegaard mener, at det er tilfredsstillende, at det samlede antal forpersoner er på 24 i de 100 mest uddelende fonde og filantropiske foreninger. Hun er dog optimistisk i forhold til, at antallet vil stige.
”Tallet viser, at der stadig er noget at arbejde med, men det afspejler også, at nye medlemmer af bestyrelser ikke så tit får formandsposten. Og når der i fondene har været et efterslæb af kvindelige bestyrelsesmedlemmer, er det ikke mærkeligt, at det medfører et relativt større efterslæb i forhold til formandsposterne. Men hvis den overordnede trend i undersøgelsen er et udtryk for, at fondene bevidst arbejder for at få flere kvinder ind i bestyrelserne, og at der er et kulturskifte på vej i bestyrelserne og hos ejerne, tror jeg også, at vi vil se antallet af formænd stige fra de nuværende 24,” siger Connie Hedegaard.
Handler om kvalifikationer – ikke om køn
I otte af de 100 mest uddelende fonde er samtlige bestyrelsesmedlemmer mænd. Søren Ulrik Toft-Jensen er formand for bestyrelsen i to af de fonde, hvor der ikke er kvinder i bestyrelsen, nemlig Samfonden og MP Fonden. I den tredje top-100-fond, hvor Søren Ulrik Toft-Jensen sidder for bordenden, Borg-fonden, er der én kvinde og fire mænd i bestyrelsen.
Jeg vil gøre en særlig indsats for at ansætte de bedst kvalificerede. Men vi diskriminerer ikke
Søren Ulrik Toft-Jensen – Formand, Samfonden, MP Fonden og Borg-fonden
Søren Ulrik Toft-Jensen ser dog ikke noget problem i, at der slet ikke er nogen kvinder med til at træffe beslutningerne i to af de tre store fonde, han er formand for.
”Årsagen er meget enkel. Vi har ikke fundet andre, der var kvalificerede til de poster,” siger Søren Ulrik Toft-Jensen.
- Vil du som formand gøre en særlig indsats for at rette op på ubalancen, så der også kommer kvinder ind i bestyrelserne for Samfonden og MP Fonden?
”Jeg vil gøre en særlig indsats for at ansætte de bedst kvalificerede. Men vi diskriminerer ikke.”
- Siger du dermed, at du ikke vil gøre en særlig indsats for at få kvinder ind i bestyrelserne?
”Vi ansætter ikke på grund af køn. Vi ansætter på grund af kvalifikationer.”
- Anser du det som et problem, at der kun sidder mænd i de to bestyrelser?
”Sådan oplever jeg det ikke, nej.”
- Tendensen blandt de 100 mest uddelende fonde er, at andelen af kvinder i bestyrelserne stiger og nu er oppe på 37 procent. Hvad mener du om den tendens?
”Jeg tænker, at det ikke handler om køn. Det handler om kvalifikationer. Men det er da sikkert fint, at der generelt kommer flere kvinder ind i fondsbestyrelserne – hvorfor skulle det ikke være det?” siger Søren Ulrik Toft-Jensen.
Connie Hedegaard fra KR Foundation mener ikke, at argumentet om at fokusere på kvalifikationer er gangbart for ikke at have kvinder i sin bestyrelse.
”Jeg var tilbage i 1980’erne med til at lave lovgivningen om, at organisationer, der skal indstille kandidater til offentlige nævn, råd og kommissioner, skal indstille både en mand og en kvinde, og blandt andre fagbevægelsen var helt i oprør. Men allerede måneden efter, at den lov var vedtaget, kunne man se, at ups, det kunne faktisk godt lade sig gøre også at få øje på kvalificerede kvinder. Så jeg er enig i, at man skal gå efter kvalifikationer, men det er til den arrogante side at mene, at de nødvendige kvalifikationer for at sidde i en bestyrelse år efter år kun findes hos mænd,” siger Connie Hedegaard.
