Der er store forandringer på vej i den måde, 15. Juni Fonden arbejder på og fordeler sine cirka 50 millioner donationskroner om året.
I kølvandet på en længerevarende proces i 15. Juni Fondens bestyrelse igangsætter den erhvervsdrivende fond nu en ny intern struktur i sekretariatet i Hørsholm og ikke mindst en ny katalytisk tilgang til sin måde at dele penge ud på.
Hver gang, bestyrelsen har mødtes det seneste par år, er der taget skridt frem i den evolutionære proces
Per Voetmann – Direktør, 15. Juni Fonden
Fonden, som støtter kunst og kultur, humanitære og sociale projekter, jagtprojekter og især naturprojekter, vil således fremover ikke kun skele til de cirka 1.000 ansøgninger, den årligt modtager, når der uddeles donationer. I løbet af 2022 – og senest i 2024 – vil cirka halvdelen af fondens donationer tage udgangspunkt i projekter, fonden selv igangsætter primært inden for biodiversitets- og naturområdet.
Den nye katalytiske måde at dele penge ud på skal ske med grobund i en såkaldt interventionsenhed, og fonden søger nu en chef til den nye enhed.
”Folk, der kender 15. Juni Fonden, véd, vi ikke er revolutionære, men derimod evolutionære. Diskussionen om den nye måde at arbejde på som fond har foregået i et stykke tid i bestyrelsen, og hver gang, bestyrelsen har mødtes det seneste par år, er der taget skridt frem i den evolutionære proces. Nu er vi nået så langt, at vi kan tage et skridt videre med ansættelsen af interventionschefen,” siger administrerende direktør i 15. Juni Fonden Per Voetmann til Fundats.
Tager selv teten for at sikre forandring
Per Voetmann lægger ikke skjul på, at baggrunden for den nye måde at arbejde især er et ønske om at hæve ambitionsniveauet inden for biodiversitet og natur.
Fra at være en mere passiv donor skal vi være mere aktive og selv sætte dagsordener
Per Voetmann – Direktør, 15. Juni Fonden
”Gennem mange år har vi delt penge ud efter ansøgninger. Men bestyrelsen har ambitioner om at gøre en større forskel især på biodiversitets- og naturområdet og er nået frem til den konklusion, at på nogle felter inden for natur og biodiversitet skal vi selv tage teten for at sikre den forandring, vi ønsker. Så bestyrelsen har besluttet, at vi fremover selv skal tage hånd om cirka halvdelen af vores donationer, og dermed bevæger vi os gradvis i retning af at arbejde mere katalytisk. Fra at være en mere passiv donor skal vi være mere aktive og selv sætte dagsordener,” siger Per Voetmann.
15. Juni Fondens direktør understreger, at den nye interventionsenhed udelukkende skal arbejde inden for natur- og biodiversitetsområdet plus det område, fonden allerede er i gang med, som handler om naturbaseret sundhed.
Det ligger ikke i kortene, at interventionsenheden på et senere tidspunkt også skal arbejde med at igangsætte projekter inden for fondens øvrige støtteområder.
Det er ikke tilstrækkeligt at have en formodning om, at projekter er vellykkede
Helene Kähler Hjenner – Bestyrelsesformand, 15. Juni Fonden
Per Voetmann er ikke i tvivl om, at oprettelsen af interventionsenheden kommer til at betyde, at både fondens sekretariat og bestyrelse skal vænne sig til at arbejde på en helt ny måde.
”Ændringerne kommer til at kræve meget af fondens personale og bestyrelse. Det er ikke fordi, vi i dag passivt sidder og venter på ansøgninger. Vi taler allerede meget med samarbejdspartnere og ansøgere om for eksempel, hvordan ansøgninger skæres til. Men nu går vi betydeligt længere og skal have mandskabsmæssig, faglig og saglig kapacitet til at drive en udvikling, hvor vi blandt andet skal lave mere analysearbejde og have mere dialog med omverdenen for at sikre, vores kræfter bliver lagt dér, hvor det betyder noget,” pointerer Per Voetmann.
Grundig evaluering også af egne projekter
Sideløbende med opstarten på den nye interventionsenhed intensiverer 15. Juni Fonden også sit fokus på en grundigere evaluering af sine projekter end tidligere – en proces, som fondens bestyrelsesformand Helene Kähler Hjenner allerede løftede sløret for i et interview med Fundats i januar 2020.
”Vi ønsker at følge bedre op på de projekter, vi støtter, og tage den opnåede læring ud af projekterne, så vi sikrer os, at projekterne får den effekt, vi og andre havde tænkt sig, inden projekterne blev igangsat. Det er ikke tilstrækkeligt at have en formodning om, at projekter er vellykkede – vi skal fremover bruge mere krudt på at evaluere dem og på at arbejde med dem up-front,” sagde Helene Kähler Hjenner.
Devisen nu er ifølge Per Voetmann, at jo større, de støttede projekter er, desto mere vil 15. Juni Fonden insistere på, at der afrapporteres om effekt og impact. Og de stadig mere grundige evalueringer vil også skulle ske af de natur- og biodiversitetsprojekter, som fondens egen nye interventionsenhed sætter i gang.
”Den graduering, vi har lavet, hvor mindre projekter ikke evalueres så minutiøst, men hvor vi vil gengæld evaluerer de store projekter grundigt, tages med over i det nye ben på interventionsområdet ud fra devisen, at vi vil stille samme krav til os selv, som vi stiller til andre,” siger Per Voetmann.
DN: Fonde går forrest på naturområdet
I Danmarks Naturfredningsforening, der med 130.000 medlemmer og flere end 1.500 frivillige kalder sig Danmarks største grønne organisation, er direktør Lars Midtiby ikke i tvivl om, at 15. Juni Fonden har kompetencerne til at kunne igangsætte relevante projekter inden for natur- og biodiversitetsområdet.
”Der er selvfølgelig stor forskel på fondenes viden og kompetencer, men for eksempel 15. Juni Fonden og Aage V. Jensens Fonde har stor indsigt i og erfaring på området, og her ser jeg deres igangsætning af nye projekter som et meget stort aktiv,” siger Lars Midtiby.
Inden for fondssektoren er der de senere år både skruet op for antallet af fonde, der støtter natur, klima og biodiversitet, og midlerne, der tilflyder grønne projekter, har haft vokseværk. Som omtalt i Fundats i juli i år viser en undersøgelse fra Fondenes Videnscenter således, at fondenes bevillinger til natur, klima og miljø i perioden 2016-2019 voksede med 69 procent: Fra 540 til 914 millioner kroner.
Dansk natur har mange problemer, men det er ikke et problem, at der er for mange aktører på banen
Lars Midtiby – Direktør, Danmarks Naturfredningsforening
Lars Midtiby er ”stærkt begejstret” for, at der et øget fokus på natur og biodiversitet i Danmark, blandt andet fra fondenes side. Naturen er stadig i tilbagegang, pointerer han, så det er nødvendigt at udvikle nye forvaltningsparadigmer, og det er nødvendigt, at der er nogen, der tør gå nye veje.
”Vi ser meget positivt på fondenes stigende fokus og stadig større rolle indenfor natur og biodiversitet – blandt andet i rollen som dem, der går foran og viser vejen med nye initiativer og tankegange, der bagefter spreder sig som ringe i vandet. Det ser man blandt andet i øjeblikket med de statslige naturnationalparker, hvor forvaltningsparadigmet og tanken om at give naturen førsteprioritet i høj grad er inspireret af den tilgang til naturen, som Aage V. Jensens Fonde har på sine arealer i for eksempel Lille Vildmose,” siger Lars Midtiby.
Vil ikke bare stå og råbe på sidelinjen
Danmarks Naturfredningsforenings direktør oplever det ikke som et problem, at antallet af grønne aktører er stigende. Tværtimod er der plads til endnu flere, mener han.
”Dansk natur har mange problemer, men det er ikke et problem, at der er for mange aktører på banen. Grundlæggende er vi stadig dér, hvor vi gerne vil have endnu flere aktører til at tage ansvar for dansk natur. Så vi ser gerne masser af samarbejde, og selvom fondene har forskellige primære sigter inden for naturen og biodiversiteten, oplever vi ikke i det daglige, at der er modsatrettede indsatser,” understreger Lars Midtiby.
Vi er meget bevidste om, at det kræver tålmodighed, ydmyghed og omtanke at arbejde proaktivt og i en katalytisk retning
Per Voetmann – Administrerende direktør, 15. Juni Fonden
Ifølge Per Voetmann fra 15. Juni Fonden er ambitionen med oprettelsen af interventionsenheden og ansættelsen af en chef at gøre tingene på en, som direktøren udtrykker det, ”rigtig, fornuftig og gennemtænkt måde”, og arbejdet kommer til at ske med ydmyghed over for omverdenen.
”Én ting er, vi har ambitioner om at arbejde med projekter, der bidrager til udvikling af biodiversiteten i Danmark, men det er der også mange andre, der gør. Så vores projekter skal være gennemtænkte og passe ind i det system af aktører, der findes i forvejen, på en konstruktiv måde, så vi ikke opleves som nogen, der bare står og råber på sidelinjen. Vi er meget bevidste om, at det kræver tålmodighed, ydmyghed og omtanke at arbejde proaktivt og i en katalytisk retning,” siger Per Voetmann.
Chef ansættes i november
15. Juni Fondens nye interventionschef skal ideelt set findes i indeværende måned. Der er ansøgningsfrist på stillingen mandag den 15. november, og intentionen er at gennemføre ansættelsessamtaler senere i november.
Når interventionschefen er fundet, vil der blive foretaget yderligere et par ansættelser.
”På den korte bane regner vi med at ansætte én eller to mere, som tager sig af det nye interventionsben, og om der skal ansættes yderligere, afhænger af, hvor mange projekter vi sætter i gang, og hvor meget kraft, vi vil sætte ind. Hele fondens sekretariat kommer inden for en kortere årrække op omkring 8-10 personer,” siger Per Voetmann.
I runde tal kommer den nye interventionsenhed til at have cirka 25-30 millioner kroner om året at gøre godt med. Det er således Per Voetmanns forventning, at fondens fremtidige samlede uddelingsniveau bliver omkring 50-60 millioner kroner, ”hvis økonomien tillader det”.
I år bliver uddelingsniveauet en smule lavere, formentlig et sted mellem 40 og 50 millioner kroner, og dermed noget under 2020, hvor 15. Juni Fonden uddelte 70,4 millioner kroner.
”Når vi i 2020 var helt oppe på over 70 millioner kroner, skyldtes det dels de økonomiske muligheder, vi havde, dels at vi gjorde lidt ekstra i anledning af covid19 på billedkunstområdet, og dels at der var mange gode projekter at vælge imellem. At vi ender noget lavere i år end i 2020 handler blandt andet om, at der på kunst- og kulturområdet fortsat er efterdønninger af covid19. Der er en del af de penge, vi har doneret i 2020, som endnu ikke er blevet brugt,” forklarer Per Voetmann.
