Esbjerg-fond fordobler uddelinger efter frasalg

Den erhvervsdrivende fond Claus Sørensens Fond kom ud af 2021 med et overskud på 1,4 mia. kr., og fondens formue er blevet fordoblet. Det betyder samtidig en fordobling af fondens uddelingsniveau, oplyser direktøren.

Claus Sø­ren­sens Fond øger si­ne ud­de­lin­ger til cir­ka 100 mil­li­o­ner kro­ner i år, og en fjer­de­del af pen­ge­ne kan kom­me for­e­nin­ger i Es­b­jerg Kom­mu­ne, blandt an­det in­den for kunst, kul­tur og fri­tids­liv, til gavn. På bil­le­det ses Svend Wi­ig Han­sens be­røm­te skul­p­tur, der er ble­vet den ve­stjy­ske kom­mu­nes vartegn.

2021 blev ik­ke ba­re et godt, men et de­ci­de­ret frem­ra­gen­de år rent øko­no­misk for Claus Sø­ren­sens Fond.

Iføl­ge den er­hvervs­dri­ven­de fonds net­op of­fent­lig­gjor­te 2021-regn­skab blev for­mu­en for­doblet fra 1,46 mil­li­ar­der kro­ner i 2020 til 2,85 mil­li­ar­der kro­ner i 2021.

Sam­ti­dig er fon­dens over­skud for det for­gang­ne år op­gjort til 1,42 mil­li­ar­der kro­ner ef­ter at ha­ve svin­get mel­lem 95 og 171 mil­li­o­ner kro­ner de for­gang­ne fi­re regnskabsår.

Fon­dens ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør Jo­hn Ri­is An­der­sen op­ly­ser, at der er én pri­mær for­kla­ring på det ek­stra­or­di­nært sto­re plus på bund­linj­en i 2021.

”Det skyl­des fra­sal­get af et sel­skab, som har be­skæf­ti­get sig med fryse- og kø­le­hu­se. Sel­ska­bet hed­der Claus Sø­ren­sen A/S,” si­ger Jo­hn Ri­is An­der­sen til Fundats.

Det po­in­te­r­es i års­rap­por­ten, at le­del­sen i 2022 for­ven­ter et re­sul­tat på ni­veau med 2020, idet re­sul­ta­tet for 2021 har væ­ret, som det ud­tryk­kes, ’ek­stra­or­di­nært højt’.

Vil uddele 100 mio. kr. i år

I års­rap­por­ten op­ly­ses det sam­ti­dig, at knap 120 mil­li­o­ner kro­ner af mil­li­ard­for­mu­en er hen­lagt til uddelinger.

Og al­le­re­de i år kom­mer Claus Sø­ren­sens Fonds ud­de­lin­ger iføl­ge Jo­hn Ri­is An­der­sen til at ta­ge et ge­val­digt spring opad sam­men­lig­net med de 39,2 mil­li­o­ner kro­ner, fon­den ud­del­te i 2021.

Det er ble­vet be­slut­tet, at vi i sto­re træsko­læng­der for­dob­ler vo­res ud­de­lin­ger, så­le­des at vi her i 2022 kom­mer til at ud­de­le cir­ka 100 mil­li­o­ner kroner.

Jo­hn Ri­is An­der­sen – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Claus Sø­ren­sens Fond

”Det er ble­vet be­slut­tet, at vi i sto­re træsko­læng­der for­dob­ler vo­res ud­de­lin­ger, så­le­des at vi her i 2022 kom­mer til at ud­de­le cir­ka 100 mil­li­o­ner kro­ner. Hvor læn­ge vi kan gø­re det, bli­ver der ta­get stil­ling til fra år til år, så det er ik­ke så­dan, at vi nu fast si­ger, at der frem­over bli­ver ud­delt 100 mil­li­o­ner kro­ner om året. Ni­veau­et for ud­de­lin­ger fast­læg­ges i takt med regn­skabs­ud­vik­lin­gen, men no­get in­di­ke­rer da, at ud­de­lin­ger­ne – li­ge­som det nu sker i 2022 – og­så frem­over kan bli­ve på et hø­je­re ni­veau end det hid­ti­di­ge,” si­ger Jo­hn Ri­is Andersen.

De sti­gen­de ud­de­lin­ger kom­mer i høj grad ef­ter­kom­mer­ne af fon­dens stif­ter, af­dø­de di­rek­tør og bjerg­nings­en­tre­pre­nør Claus Sø­ren­sen, til go­de. Jævn­før fon­dens fun­dats til­go­de­ses des­cen­den­ter – alt­så slægt­nin­ge i nedsti­gen­de linje, ek­sem­pel­vis børn og bør­ne­børn – med 75 pro­cent af ud­de­lin­ger­ne, mens de re­ste­ren­de 25 pro­cent går til al­men­nyt­ti­ge for­mål i Es­b­jerg Kommune.

Ud af de 39,2 mil­li­o­ner kro­ner, fon­den ud­del­te i 2021, til­faldt 32,5 mil­li­o­ner kro­ner des­cen­den­ter. De re­ste­ren­de 6,8 mil­li­o­ner kro­ner blev pri­mært ud­delt in­den for ka­te­go­ri­er­ne ’kunst og kul­tur’ og ’sport og fritid’.

I år vil der så­le­des væ­re om­kring 25 mil­li­o­ner kro­ner at sø­ge om for blandt an­dre for­e­nin­ger og in­sti­tu­tio­ner i Es­b­jerg-om­rå­det. På spørgs­må­let, om Jo­hn Ri­is An­der­sen på den bag­grund for­ven­ter, at fon­den vil mod­ta­ge et sti­gen­de an­tal an­søg­nin­ger om al­men­nyt­ti­ge be­vil­lin­ger i år, si­ger han:

”Der er jo nog­le fle­re mil­li­o­ner kro­ner at sø­ge om. Men jeg har ik­ke no­get bud på, hvad der vil kom­me af an­søg­nin­ger. Vi ta­ger dem i den takt, de kommer.”

Familiefejde blandt arvinger

Jo­hn Ri­is An­der­sen har kun sid­det i di­rek­tør­sto­len i fon­den i ni må­ne­der. I juli 2021 stop­pe­de Kri­stof­fer Jarl Kri­sten­sen, der er ol­de­barn af fon­dens stif­ter, som ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i fon­den og blev af­løst af Jo­hn Ri­is Andersen.

OM CLAUS SØRENSENS FOND
  • Er­hvervs­dri­ven­de fond.
  • Stif­tet i 1964 af di­rek­tør og bjerg­nings­en­tre­pre­nør Claus Sørensen.
  • Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør: Jo­hn Ri­is Andersen.
  • Be­sty­rel­ses­for­mand: Ka­ro­li­ne Ama­lie Kri­sten­sen (ol­de­barn af stifter)
  • Virk­som­he­dens væ­sent­lig­ste ak­ti­vi­te­ter sker gen­nem det 100 pct. eje­de hol­dings­el­skab Claus Sø­ren­sens Fond Hol­ding A/S. Kon­cer­nen ejer helt el­ler del­vist dat­ter­sel­ska­ber­ne Viking Li­fe-Saving Equip­ment A/S og Bli­ka A/S og be­sid­der en ræk­ke ejen­dom­me i Claus Sø­ren­sen Ejen­dom­me A/S.
  • Der­u­d­over har fon­den ka­pi­ta­lan­de­le i fi­re as­so­ci­e­re­de virk­som­he­der: Is­vær­ket A/S, A/S Ve­st­frost, EfB Eli­te A/S og Drew Ma­ri­ne UAE Company.

Ved si­den af den nye di­rek­tør­post er Jo­hn Ri­is An­der­sen me­nigt be­sty­rel­ses­med­lem i fon­den og til­li­ge di­rek­tør i fon­dens 100 pro­cent eje­de hol­dings­el­skab Claus Sø­ren­sens Fond Hol­ding A/S.

Iføl­ge dag­bla­det Jyd­ske Ve­st­ky­sten lig­ger der en ’bit­ter fa­mi­lie­fejde’ bag Kri­stof­fer Jarl Kri­sten­sens exit fra di­rek­tør­sto­len i fon­den. Avi­sen skri­ver, at Kri­stof­fer Jarl Kri­sten­sen først blev ’for­bi­gå­et’ af sin mor, An­net­te Bjer­ring Kri­sten­sen, for et år si­den, da lil­le­søste­ren Ka­ro­li­ne Ama­lie Kri­sten­sen blev valgt som for­mand for Claus Sø­ren­sens Fond, og blot tre må­ne­der se­ne­re stop­pe­de Kri­stof­fer Jarl Kri­sten­sen så og­så som direktør.

Si­den er Kri­stof­fer Jarl Kri­sten­sen fra­t­rå­dt samt­li­ge til­lids­hverv i kon­cer­nen med und­ta­gel­se af sin me­ni­ge be­sty­rel­ses­post i Claus Sø­ren­sens Fond. Til gen­gæld er han i mid­ten af marts i år ind­t­rå­dt i be­sty­rel­sen hos en an­den stor Es­b­jerg-virk­som­hed, Gran­ly Gruppen.

Kri­stof­fer Jarl Kri­sten­sen øn­sker over for Jyd­ske Ve­st­ky­sten ik­ke at kom­men­te­re år­sa­gen til sit exit fra fa­mi­li­ens sel­ska­ber men si­ger blot, at han glæ­der sig me­get over, at hans kom­pe­ten­cer nu kan kom­me Gran­ly til gavn.

Gran­ly Grup­pen be­står af en ræk­ke virk­som­he­der, der al­le har de­res ud­gangs­punkt i Gran­ly Sme­de- og Maskinfabrik.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer