Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
I USA har Nasdaq stillet sin berømte lyssøjle på Times Square i NYC til rådighed for de virksomheder og organisationer, som har tilbudt samfundet hjælp under coronakrisen.
I Danmark har vi ikke set tilsvarende, men Rådhuspladsen i København kunne være omdannet til eksponering af de erhvervsdrivende fonde.
De danske fonde har nemlig i kraft af deres formuer bidraget til at løse nogle af de udfordringer, som coronakrisen medfører for Danmark. Vi har set over 80 eksempler på, at fondene har reageret hurtigt og bevilliget projekter til at imødekomme virkningerne af coronakrisen.
Lundbeckfonden og Carlsbergfondet har støttet forskning i covid-19, samt testudstyr på Rigshospitalet. Novo Nordisk Fonden har støttet både nationale og internationale covid-19-projekter og har tilbudt at oprette et topmoderne virusberedskab og virusforskning i Danmark. A.P. Møller Fonden har stået for den såkaldte Maersk Bridge med transport af værnemidler fra Kina til Danmark.
Trygfonden, Lego Fonden og andre fonde har givet akut hjælp til ngo’er som Planbørnefonden og Røde Kors. Egmont Fonden og Leo Fondet har ligesom andre fonde givet en udstrakt hånd til de projekter og forskere, som de allerede støttede gennem deres strategiske programmer. Fonde har også givet direkte støtte til erhvervslivet, såsom KFI Erhvervsdrivende Fond, som har betalt for corona-afskærmning hos de lokale købmænd.
Det er denne hurtige reaktion, der viser at fondene i dag er et helt andet sted end i 2008-2009. Vi mener at fondene i dag befinder sig i en helt anden situation end i 2008-2009.
For det første er formuen hos de 30 mest uddelende fonde steget med omkring 130 pct. i perioden fra 2008 til 2018. Disse fonde står for cirka 90-95 pct. af alle almennyttige uddelinger i Danmark.
For det andet er de største fonde væsentligt bedre ledet i dag end i 2008. De fleste fonde har en sammenhængende og langsigtet strategi og har afsat midler til at gennemføre denne strategi. Og så er fondenes sekretariater blevet styrket væsentligt, både i antal og kompetencer.
For det tredje er fondenes samarbejdsrelationer med modtagerne af uddelinger væsentligt forandret fra 2008-2009. Dengang var donationer den primære uddelingsform, og der var let for fondene at skrue op og ned for de årlige uddelinger. I dag er den primære uddelingsform langvarige partnerskaber, som binder fondene til årlige udbetalinger flere år frem. Dette har fondene sat midler af til og er derfor bedre beredt end i 2008-2009 til en krise. Nye samarbejdsrelationer som alliancer og sociale investeringer understøtter også denne udvikling.
De almennyttige fonde har vist sig voksne til at understøtte og drive en udvikling i vores samfund, også i krisetider. Det viser også, at fondene har indtaget nye roller ved at tage meget stort samfundsansvar og løftet opgaver, som det normalt forventes at myndighederne i Danmark løfter.
De videre implikationer for fondenes strategier vil være et fokus på mere fleksible (emergente) strategier med en klar organisatorisk forankring, hvor der er plads til at håndtere uforudsete hændelser, om det er kriser som covid-19 eller andre pludseligt opståede muligheder for at gøre en markant forskel.