Folkeoplysning og uddannelse driver stigning i bevillinger til udlandet

Det in­ter­na­tio­na­le fo­kus har for al­vor få­et luft un­der vin­ger­ne hos de dan­ske fon­de. Fle­re sta­ti­stik­ker og ana­ly­ser pe­ger på en ty­de­lig ten­dens: Fon­de­ne sen­der fle­re pen­ge til uden­land­ske modtagere.

I 2017 be­vil­ge­de fon­de­ne 1,28 mil­li­ar­der til uden­land­ske mod­ta­ge­re, i 2021 var tal­let vok­set til 3,17 mil­li­ar­der kroner.

Det vi­ser en ny ana­ly­se fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter af fon­de­nes be­vil­lin­ger fra 2017-2021.

Kig­ger man et år læn­ge­re til­ba­ge, fra be­gyn­del­sen af fonds­sta­ti­stik­ken hos Dan­marks Sta­ti­stik, er ud­vik­lin­gen end­nu me­re mar­kant. I 2016 be­vil­ge­de den dan­ske fonds­sek­tor 821 mil­li­o­ner kro­ner til uden­land­ske mod­ta­ge­re. Der­med er der sket næ­sten en fi­redob­ling i lø­bet af fem år.

”Der er en klar ten­dens i for­hold til, at de dan­ske fon­de sen­der fle­re pen­ge til ud­lan­det. Det kan bå­de hand­le om et stør­re fo­kus hos fon­de­ne på glo­ba­le ud­for­drin­ger, om en ge­ne­rel stig­ning i fonds­be­vil­lin­ger­ne og om fle­re part­ner­ska­ber og in­ter­na­tio­na­le fonds­sam­ar­bej­der,” si­ger Han­ne Elisa­beth Ras­mus­sen, di­rek­tør i Fon­de­nes Videnscenter.

Ar­tik­len fort­sæt­ter un­der tabellen.

Den mar­kan­te stig­ning til uden­land­ske mod­ta­ge­re er især sket un­der for­må­let ’Ud­dan­nel­se og fol­ke­op­lys­nings­for­mål’. I 2016 be­vil­ge­de de dan­ske fon­de 54 mil­li­o­ner til for­må­let. I 2021 var tal­let ste­get til 1,96 mil­li­ar­der kro­ner. Alt­så en stig­ning på me­re end 3.500 procent.

’Ud­dan­nel­se og fol­ke­op­lys­nings­for­mål’ teg­ner sig der­med for 62 pro­cent af fon­de­nes be­vil­lin­ger til uden­land­ske mod­ta­ge­re. Der­ef­ter føl­ger ’Vi­den­ska­be­li­ge for­mål’, der i 2021 modt­og be­vil­lin­ger på 757 mil­li­o­ner kro­ner og teg­ner sig for 24 pro­cent af fonds­mid­ler­ne til de uden­land­ske modtagere.

Tred­je­plad­sen ind­ta­ges af uden­land­ske ’Na­tur og mil­jø­for­mål’, som fon­de­ne be­vil­ge­de 228 mil­li­o­ner kro­ner til i 2021.

Kraftig vækst – også forholdsmæssigt

Fon­de med et in­ter­na­tio­nalt fo­kus tæl­ler blandt an­dre kli­ma­fon­den KR Fo­un­da­tion, der gi­ver langt stør­ste­par­ten af de år­li­ge ud­de­lin­ger til uden­land­ske modtagere.

Og­så Po­ul Due Jen­sens Fond sen­der man­ge pen­ge uden for Dan­marks græn­ser. I 2021 ud­del­te fon­den 200 mil­li­o­ner kro­ner – her­af gik over halv­de­len til pro­jek­ter og ind­sat­ser uden for Dan­mark, pri­mært vand­pro­jek­ter i udviklingslande.

An­dre fon­de med fo­kus på ud­lan­det er blandt an­dre No­vo Nor­disk Fon­den, Le­go Fon­den og Hem­pel Fonden.

Det er ik­ke kun må­lt i kro­ner, at be­vil­lin­ger til uden­land­ske mod­ta­ge­re er i kraf­tig vækst. Og­så for­holds­mæs­sigt er an­de­len af fon­de­nes be­vil­lin­ger til uden­land­ske mod­ta­ge­re vokset.

I 2016 lød de sam­le­de dan­ske fonds­be­vil­lin­ger på 16,7 mil­li­ar­der kro­ner, her­af gik knap fem pro­cent til uden­land­ske mod­ta­ge­re. I 2021 var fon­de­nes sam­le­de be­vil­lin­ger ste­get til 25,9 mil­li­ar­der kro­ner, her­af gik 12,2 pro­cent til uden­land­ske modtagere.

Villum Fondens internationale fokus

En af de sto­re fon­de, der har et mar­kant in­ter­na­tio­nalt fo­kus, er Vil­lum Fon­den. De se­ne­ste 15 år har fon­den haft et egent­ligt in­ter­na­tio­nalt pro­gram, hvor fon­den hvert år be­vil­ger om­kring 100 mil­li­o­ner kro­ner til so­ci­a­le og ud­dan­nel­ses­mæs­si­ge for­mål i Europa.
I 2021 ud­del­te Fon­den blandt an­det 16,5 mil­li­o­ner kro­ner til The Eco­lo­gi­cal Folk High School i Grzy­bow i Po­len 19,4 mil­li­o­ner kro­ner til META – As­so­ci­a­tion for Op­portu­ni­ties of Yo­ung Mi­grants i Tjekkiet.

”Fon­dens pen­ge kom­mer fra salg af Ve­lux vin­du­er, og vo­res stif­te­re har et fo­kus på, at vi støt­ter op om de lan­de, hvor vi tje­ner pen­ge, har virk­som­he­der og me­d­ar­bej­de­re, så vi på den må­de kan gi­ve til­ba­ge til sam­fun­det,” for­kla­rer Agi Cson­ka, pro­gram­di­rek­tør i Vil­lum Fonden.

Agi Cson­ka for­tæl­ler, at det in­ter­na­tio­na­le pro­gram er ble­vet æn­dret over tid. I star­ten hand­le­de det pri­mært om so­ci­a­le ind­sat­ser – for ek­sem­pel til støt­te til bør­ne­hjems­børn i Rumænien.

I dag er det to­net me­re over til ud­dan­nel­se, så fon­den i dag be­vil­ger pen­ge til to ka­te­go­ri­er i ud­lan­det. Dels kva­li­tets­ud­vik­ling af er­hvervs­sko­ler og er­hverv­s­ud­dan­nel­ser, hvor Vil­lum Fon­den gi­ver pen­ge til or­dent­ligt ud­styr, opkva­li­fi­ce­ring af læ­re­re med me­re – især in­den for den di­gi­ta­le og grøn­ne omstilling.

Det kan gi­ve nog­le ud­for­drin­ger, for­di man er læn­ge­re væk og ik­ke er en del af samfundet,

Agi Cson­ka – Pro­gram­di­rek­tør, Vil­lum Fonden

Og dels pro­jek­ter, der klæ­der de un­ge på til at ta­ge en ud­dan­nel­se – her­un­der so­ci­a­le ind­sat­ser, hvor ud­sat­te un­ge in­klu­de­res i fæl­les­ska­ber, læ­rer livs­me­string og der­med bli­ver klar til ud­dan­nel­se el­ler job.

Agi Cson­ka un­der­stre­ger, at der er nog­le sær­li­ge ud­for­drin­ger ved at dri­ve filan­tro­pisk virk­som­hed i udlandet.

”Som fond skal man al­tid tæn­ke over, at ens pro­jek­ter ik­ke om­kal­fa­trer, men un­der­støt­ter no­get som fin­des i for­vej­en – og i ud­lan­det om ens be­vil­lin­ger spil­ler for­nuf­tigt sam­men med det, der fin­des i lan­det i for­vej­en. Det kan gi­ve nog­le ud­for­drin­ger, for­di man er læn­ge­re væk og ik­ke er en del af sam­fun­det,” si­ger Agi Csonka.

Der­for ar­bej­der Vil­lum Fon­den al­tid med at un­der­støt­te ide­er fra ud­dan­nel­ses­in­sti­tu­tio­ner, NGO’er og myn­dig­he­der i de på­gæl­den­de lande.

Justeret strategi

Hidtil har Vil­lum Fon­den ar­bej­det me­get med ek­ster­ne kon­su­len­ter på de in­ter­na­tio­na­le be­vil­lin­ger, men li­ge nu sø­ger fon­den ef­ter 1-2 fa­stan­sat­te fonds­rå­d­gi­ve­re til net­op det in­ter­na­tio­na­le uddelingsområde.

”Vi har li­ge ju­ste­ret vo­res stra­te­gi på om­rå­det og øn­sker at få det in­ter­na­tio­na­le ar­bej­de truk­ket tæt­te­re på or­ga­ni­sa­tio­nen. Så hvis vi kan få to dyg­ti­ge fonds­rå­d­gi­ve­re, der sup­ple­rer hin­an­den, ta­ger vi dem – og el­lers nø­jes vi med at an­sæt­te en,” for­tæl­ler Agi Csonka.

Pen­ge­ne vil den kom­men­de pe­ri­o­de pri­mært bli­ve gi­vet til pro­jek­ter i Tjek­ki­et, Slo­vaki­et, Ita­li­en og Frank­rig, og mid­ler­ne be­vil­ges ef­ter an­søg­ning fra ty­pisk ngo’er el­ler ud­dan­nel­ses­in­sti­tu­tio­ner i de på­gæl­den­de lande.

Danske modtagere af internationale humanitære formål

Ud over de øge­de be­vil­lin­ger til uden­land­ske mod­ta­ge­re har de dan­ske fon­de og­så et øget fo­kus på støt­te til ’In­ter­na­tio­na­le hu­ma­ni­tæ­re for­mål’, hvor man­ge fon­de de se­ne­re år har gi­vet sto­re pen­ge­be­løb til in­ter­na­tio­nal hu­ma­ni­tær nød­hjælp i for­bin­del­se med blandt an­det cor­o­na og kri­gen i Ukraine.

Be­vil­lin­ger til ’In­ter­na­tio­na­le hu­ma­ni­tæ­re for­mål’ er dog ik­ke med i sta­ti­stik­ken over be­vil­lin­ger til uden­land­ske mod­ta­ge­re. Of­te be­vil­ges pen­ge­ne via dan­ske or­ga­ni­sa­tio­ner. Men hel­ler ik­ke, hvis pen­ge­ne er gi­vet til uden­land­ske mod­ta­ge­re som Ver­dens­sund­heds­or­ga­ni­sa­tio­nen (WHO), frem­går de af op­gø­rel­sen over be­vil­lin­ger til uden­land­ske mod­ta­ger. Det kom­mer de først fra fonds­sta­ti­stik­ken for 2022, op­ly­ser Chri­sti­an Edel­vold Berg, chef­kon­su­lent hos Dan­marks Statistik.

I 2016 be­vil­ge­de de dan­ske fon­de 786 mil­li­o­ner kro­ner til ’In­ter­na­tio­na­le hu­ma­ni­tæ­re for­mål’. I 2021 var be­lø­bet ste­get til 2,08 mil­li­ar­der kroner.

”Fle­re dan­ske fon­de har væ­ret me­get op­mærk­som­me på de in­ter­na­tio­na­le kri­ser med cor­o­na, krig i Ukrai­ne, kli­ma og nu jord­s­kæl­vet i Tyr­ki­et,” si­ger Han­ne Elisa­beth Rasmussen.

Om væk­sten i be­vil­lin­ger til bå­de uden­land­ske mod­ta­ge­re og in­ter­na­tio­na­le hu­ma­ni­tæ­re for­mål vil fort­sæt­te, vil Han­ne Elisa­beth Ras­mus­sen ik­ke spå om.

”Det af­hæn­ger af fon­de­nes ud­de­lings­stra­te­gi­er, be­ho­vet for hjælp til in­ter­na­tio­na­le kri­ser og ka­ta­stro­fer og ud­vik­lin­gen i de in­ter­na­tio­na­le part­ner­ska­ber og fonds­sam­ar­bej­der,” for­tæl­ler Han­ne Elisa­beth Rasmussen.

Me­get ty­der dog på, at be­vil­lin­ger­ne til de uden­land­ske mod­ta­ge­re vil fort­sæt­te stig­nin­gen. Dan­marks stør­ste fond, No­vo Nor­disk Fon­den, har en klar am­bi­tion om, at en sta­dig stør­re del af mid­ler­ne skal til­fal­de uden­land­sk forsk­ning.

Så sent som i sid­ste uge ud­send­te No­vo Nor­disk Fon­den en pres­se­med­del­el­se om den før­ste pul­je af in­ve­ste­rin­ger, der kom­mer fra PAD – et glo­balt filan­tro­pisk sam­ar­bej­de lan­ce­ret i 2022 af No­vo Nor­disk Fon­den og de to ame­ri­kan­ske fon­de Open Philant­hro­py og Bill & Me­lin­da Ga­tes Fo­un­da­tion som re­ak­tion på Covid-19-pandemien.

PAD’s for­mål er at frem­skyn­de op­da­gel­sen og ud­vik­lin­gen af an­ti­vira­le læ­ge­mid­ler til frem­ti­dens pan­de­mi­trus­ler be­vil­lin­ger, og i før­ste pul­je er der ud­delt me­re end 187 mil­li­o­ner kro­ner til 14 forskningsprojekter.