Realdania og Miljø- og Fødevareministeriet offentliggjorde sidst i august et nyt partnerskab, der skal hjælpe kommunerne med at udvikle byområder, så de beskyttes bedre mod fremtidens havvandsstigninger og samtidig bliver bedre at bo i.
Baggrunden er, at havvandsstigninger om 100 år risikerer at koste samfundet op mod 43 milliarder kroner om året på grund af skader forårsaget af oversvømmelser. Det viser et estimat, som COWI har udført for Realdania.
Med ministeriet som partner vil Realdania samarbejde med både kommuner og fagfolk fra eksempelvis virksomheder og universiteter om at gennemføre projekter i op til 20 danske byer. Det er et godt eksempel på, hvordan Realdania gennem mange år har udviklet en projekt- og arbejdsform, der involverer både myndigheder og faglige aktører.
”Realdania er sat i verden for at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø. Havvandsstigningerne er et stort og komplekst samfundsproblem, der ikke kan løses af én part alene. Det er ikke nok, at en minister eller en borgmester beslutter, at nu løser vi det. I vores optik kan man alene løse udfordringerne, hvis man forsøger at få mange parter til at samarbejde og samtidig bygger på viden og faglighed,” forklarer administrerende direktør Jesper Nygård fra Realdania.
Havvand og livskvalitet
Problemerne er ikke nødvendigvis så svære at løse, hvis man ser på dem isoleret. Et dige på rette sted kan i nogle tilfælde være en meget enkel løsning. Men spørgsmålet er, hvor stor nytteværdi det giver for samfundet. I sidste ende er det Realdanias hensigt at bidrage til et grundlag for, at offentlige investeringer på sigt kan udvikle sig sundt og effektivt.
”Det er på ingen måde tænkt eller ment nedladende over for alle vores gode samarbejdspartnere – men vores rolle er ofte at tilvejebringe relevant viden eller beslutningsgrundlag. Ud fra det bistår vi med at tage risikoen ud af de første konkrete løsninger, der så efterfølgende kan skaleres,” forklarer Jesper Nygård.
”Vi er overbeviste om, at det giver stor værdi, hvis man løser flere problemer på én gang. Det vil sige, at man både skal løse havvandsudfordringen og skabe bedre byrum, som vi kan leve og udfolde os i. Problemer med skybrud og havvand kommer få dage om året, men vi bor i byerne hele året. Derfor er det vigtigt at tænke livskvalitet ind i klimaløsningerne, og det er grunden til, at vi er så dybt engagerede i det,” siger han.
Tæt samarbejde med mange aktører
Gennem mange år har Realdania opbygget en masse erfaringer med at samarbejde med stat, kommuner, virksomheder, foreninger, ildsjæle og universiteter om at skabe viden og udviklingsprojekter.
Alle større projekter og indsatser har en styregruppe, der fungerer som ledelsesorgan. Desuden er der ofte også arbejdsgrupper og faglige følgegrupper eller dommerpaneler, der bidrager med faglig viden og indstillinger om støtte til konkrete investeringer. Desuden deles den etablerede viden på Realdanias hjemmeside, via publikationer, symposier og konferencer.
Det er klart, at i de byer, hvor havet allerede har banket på, er problemstillingen meget nærværende.
Niels Philip Jensen – konsulent i KL’s teknik- og miljøafdeling
”Typisk begynder vi med at skabe et videngrundlag, når vi går i gang med et projekt. I det konkrete tilfælde har vi bedt Concito give et bud på kommunernes robusthed i forhold til klimaændringerne. Vi har fået Rambøll til at udarbejde en udredning om tilpasning til havvandsstigninger, mens Cowi har leveret et estimat på skader som følge af havvandsstigninger de næste 100 år. Det har givet os et godt grundlag for at vurdere, hvor Realdania kan gå ind og bringe nogle parter sammen,” fortæller Jesper Nygård.
I forbindelse med havvandsprojektet vil partnerskabet støtte planlægningsprojekter i op til 20 kommuner. Realdania stiller 60 millioner kroner til rådighed for, at en mindre del af de op til 20 kommuner desuden kan få støtte til at virkeliggøre projekterne. Kommunerne kan søge om støtte fra begyndelsen af 2019.
”I klimaprojekter trækker vi som regel på en komité af fagfolk. De deltager i filtreringen af projekterne og laver en indstilling om, hvilke projekter der bør støttes. I forhold til vores governance skal vi godkende de faglige indstillinger og tage ansvar for projekterne. Derfor kommer indstillingerne op at vende i direktionen. Men jeg tror aldrig vi har været ude for, at direktionen ikke følger fagfolkenes indstillinger,” forklarer Jesper Nygård.
Love, regler og aftaler står i vejen
Når projekterne skal gennemføres, bliver der for alvor behov for det brede samarbejde. Hele klimaområdet bærer præg af, at business-as-usual ikke eksisterer mere. I nogle tilfælde kan eksisterende love, regler og aftaler måske stå i vejen for, at klimaprojekter kan gennemføres. Det kan også gælde ansvarsfordelingen mellem for eksempel kommuner og forsyningsselskaber.
Jesper Nygård nævner et lille, men konkret eksempel, hvor en stiv opgaveafgrænsning mellem kommune og forsyningsselskab viste sig at være en barriere.
Forsyningsselskabet kunne ikke etablere opholdsmuligheder og byrum ved kanten af et regnvandsbassin i et boligområde, fordi reglerne betød, at forsyningsselskaber skal håndtere forsinkelse af regnvand, mens det var kommunens ansvar at skabe byrum og for eksempel sætte bænke op. Det var også en udfordring at vedligeholde anlæggene efterfølgende, idet forsyningsselskabet ikke havde driftsøkonomi til oprydning og vedligeholdelse af byinventaret.
Med alle parter omkring bordet lykkedes det at få det ændret, så der kunne etableres et anlæg, som både var regnvandsbassin og byrum til beboere. Driften blev delt mellem kommune og forsyningsselskab.
”Vi har eksempler på, at det kan være vanskeligt, fordi lovgivning, lokale regler eller manglende samarbejde kan komme i vejen for, at det fulde potentiale i projekterne udnyttes. Netop derfor er det virkelig vigtigt, at vi har de relevante myndigheder og andre partnere med. Vi tror rigtig meget på samskabelse. Vi har en masse dokumentation for, at hvis vi gør tingene sammen med de rigtige partnere, så bliver nytteværdien rigtig meget større,” fastslår Jesper Nygård.
Stor mangel på penge til kystbeskyttelse
Og optimering af nytteværdien af de investerede kroner bliver der hårdt brug for.
Omkring 70 af Danmarks 78 kystkommuner har byer, der ligger ud til vandet. I alle disse byer vil det være relevant at forbedre beskyttelsen mod de kommende havvandsstigninger. Det anslår konsulent Niels Philip Jensen fra KL’s teknik- og miljøafdeling.
”Det er klart, at i de byer, hvor havet allerede har banket på, er problemstillingen meget nærværende. Det er allerede sket i en del byer, og der skal nok komme en del mere end de 20 ansøgere ind,” siger Niels Philip Jensen.
Samtidig er der en notorisk mangel på penge på området. Ifølge Niels Philip Jensen er grundprincippet i kystbeskyttelsen, at de lodsejere, der har værdier på spil, skal betale for beskyttelsen af deres værdier. Men når lodsejerne står med hele regningen selv, så kommer der ikke gang i projekterne. Selv en ny milliard kroner til kystbeskyttelse i det aktuelle finanslovsforslag rækker ikke langt, vurderer han.
Om partnerskabsaftalenAftalen har til formål at samle faglig viden fra Miljø- og Fødevareministeriet og Realdania til udvikling af nytænkende og helhedsorienterede løsninger, der bidrager til byernes beskyttelse og bæredygtighed.
Partnerskabet henvender sig til kommuner, der kan søge støtte. Kriterier og rammer for støtte offentliggøres primo 2019.
Hensigten er at støtte proces og planlægning i 20 kommuner. Desuden vil Realdania give økonomisk støtte til en mindre del af de 20 projekter, så de kan realiseres. Realdania har afsat 60 millioner kroner til projekterne og støtter med op til 50 procent af omkostningerne i hvert projekt.
Læs mere på realdania.dk/tema/havvandsstigninger
Det betyder, at der kan blive kamp om de 60 millioner kroner blandt kommunerne. Nogle af kommunerne vil formentlig opleve, at deres ansøgning ikke går igennem.
”Det er jo kun de enkelte kommuner, der suverænt kan vurdere, om de tror deres ansøgning vil gå igennem, og det er nu engang den virkelighed, kommunerne lever i. Vi så selvfølgelig gerne, at der kom nogle flere nationale midler, som kunne medfinansiere kystbeskyttelsen, så lodsejerne ikke står med det alene. Men det er der ikke lige nu, så derfor skal vi glæde os over, at der er nogen, der får nogle problemer løst og får skabt nogle gode eksempler, som andre kan blive inspireret af,” siger Niels Philip Jensen.
