‘Klask! Æggene der paa Jorden laae!’ Sådan lyder det i H.C. Andersens historie om konen, der mister sine æg, fordi hun lægger alle i én kurv.
Ikke alle fonde ser imidlertid ens på forfatterens budskab om det kloge i at sprede sin risiko.
Mens både Bikubenfonden og Sparekassen Bornholms Fond med tiden har bredt deres investeringer ud og dermed fjernet sig fra deres historiske ophav, så koncentrerer både Spar Nord Fonden og Nordea-fonden i høj grad investeringerne i den ene aktie, som fondene blev født ud af.
Ifølge bankekspert, seniorrådgiver Lars Krull fra Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet, er fondenes forskellige investeringspolitikker interessant:
"Sparekassefondene er jo gået i forskellige retninger. Nogle har spredt deres investeringer meget, fordi de ikke længere har nogen bank at understøtte. Den er blevet solgt. Mens andre stadig har en meget stor del af deres formue i én aktie for at understøtte banken.”
Og ifølge Lars Krull kan der være gode grunde til, at sparekassefondene har forskellige investeringsstrategier:
"Så længe fonden for eksempel varetager et vedtægtsformål om at støtte sin bank, så kan det være fint at være storejer. Men ellers er det for mig at se centralt at fokusere på en stabilitet i det vedtægtsbestemte uddelingsformål og sprede sine investeringer, så man er sikker på, at uddelingerne ikke stopper, hvis bankaktien ikke længere giver udbytte," siger Lars Krull og fortsætter:
"Hvis den historiske tilknytning mellem fond og bank for eksempel udelukkende består af personlige relationer, så bør fonden da professionalisere sin formueforvaltning og lytte til kapitalforvalterne for at sikre uddelingsstrømmen.”
Kursfald førte til klamme håndflader i Bornholms Sparekasses Fond
I år er det 30 år siden, at de første danske sparekassefonde kom til verden. Jordemoderen var en lovændring, der gjorde det muligt for de gamle sparekasser at omdanne sig til moderne aktieselskaber for at rejse kapital og forsvare sig i konkurrencen med bankerne.
Til sidst kom fonden så frem til det resultat, at den måtte være fritstillet, fordi den var meget sårbar. Det var jo utroligt følsomt på kurserne.
Jens Olsen – bestyrelsesformand, Bornholms Sparekasses Fond
Hvis sparekasserne ville omdanne sig, krævede loven dog, at den opsparede egenkapital skulle placeres uden for de øvrige aktionæreres rækkevidde – for eksempel i en fond. Sådan blev sparekassefondene født med formuer af frisktrykte bankaktieraktier.
Det var dog ikke altid befordrende for fondsbestyrelsernes nattesøvn at have hele fondens formue placeret i én aktie. Det opdagede Sparekassen Bornholms Fond i 1992-1993, fortæller nuværende bestyrelsesformand Jens Olsen:
"Man fik jo et chok i starten. Aktieværdien mistede omkring 60 mio. kr. alene de første år, hvor aktiekurserne faldt fra kurs 298 til 98. Det var en voldsom reduktion, som man da godt kunne blive lidt svedig af. Det gav stof til eftertanke. Det var vel nok dét, der var med til at sige, at kan vi få så bredt et spektrum som muligt, så er det en fordel," siger Jens Olsen.
Den voldsomme rutsjebanetur fik bestyrelsen til at handle omgående. Den diversificerede fondens investeringer så hurtigt, som myndighederne ville tillade, inden fonden i 2011 fik gennemført en vedtægtsændring, der tillod den at skaffe sig helt af med den historiske aktiebeholdning:
“Det var en proces, som stod på i længere tid, hvor man nedsatte aktieporteføljen i Unibank eller Nordea, som banken senere skiftede navn til, med ti pct. om året. Til sidst kom fonden så frem til det resultat, at den måtte være fritstillet, fordi den var meget sårbar. Det var jo utroligt følsomt på kurserne,” siger Jens Olsen og konkluderer:
"Det primære mål var at have mulighed for at sprede formuen så meget som muligt."
Bikubenfonden diversificerede, da ejerskabet blev væk
Også Bikubenfonden blev født med en koncentration af sin formue i én aktie. Men gennem sammenlægninger, fusioner og overtagelser skete der en udvanding af Bikubenfondens ejerskab i BG Bank og senere Danske Bank. Og dét fik fonden til at skifte investeringsstrategi, forklarer Bikubenfondens direktør, cand.polit, Søren Kaare-Andersen:
"I vores tilfælde skete der det, at banken kom længere og længere væk. Og derfor var der ingen, der havde interessen i en tættere tilknytning mellem fonden og banken,” siger Søren Kaare-Andersen.
Formålet med at have aktier i banken var der jo ikke længere. Og det er klart, at da beslutningen alligevel er truffet om at sælge aktierne i Danske Bank, så bliver der diversificeret.
Søren Kaare-Andersen – direktør, Bikubenfonden
Den mest markante årsag til Bikubenfondens beslutning om at sprede sine investeringer kom i 2000 med beslutningen om at fusionere BG Bank og Danske Bank:
“Aktieandelen bliver igen meget, meget mindre. I forbindelse med fusionen nedlægges også BG Bank som selvstændigt pengeinstitut, men dog ikke som selvstændigt brand i Danske Bank-koncernen. Så har Bikubenfonden ikke længere en decideret ejerandel i den oprindelige bank, men kun i den nye store bank,” siger Søren Kaare-Andersen og forklarer, at dén udvikling blev afgørende for fondens investeringer:
"Formålet med at have aktier i banken var der jo ikke længere. Og det er klart, at da beslutningen alligevel er truffet om at sælge aktierne i Danske Bank, så bliver der diversificeret. Derfor solgte vi aktierne over en periode efter aftale med myndighederne,” siger Søren Kaare-Andersen.
Spar Nord Fonden: Vores opgave er at videreføre et pengeinstitut
I modsætning til både Bikubenfonden og Sparekassen Bornholms Fond, så har både Spar Nord Fonden og Nordea-fonden i meget høj grad sine formuer investeret i én aktie – nemlig den aktie, som historisk har været udgangspunktet for fondenes tilblivelse.
Den fokuserede investeringsstrategi ligger fast for Spar Nord Fonden, fortæller bestyrelsesformand og professor i økonomi Michael Slavensky Dahl.
Ifølge vedtægterne har fonden nemlig til formål at “videreføre Sparekassen Nordjyllands virksomhed gennem Spar Nord Bank A/S”, som fonden ejer 18,9 pct. af. I alt
“Der ligger ikke noget mål om, at vi skal have en mere diversificeret portefølje, fordi det er den her bank, vi som udgangspunkt skal støtte op omkring. Så vi fokuserer på at støtte forskellige formål i samfundet, som kan være med til at give noget sympati over for banken. Det kan være med til at give os nogle flere indtægter i den anden ende, hvis det går banken godt. Det er dét, som er vores formål," siger Michael Slavensky Dahl.
I vores paragraf 4 står der jo, at vi skal videreføre Sparekassen Nordjyllands virksomhed gennem banken. Det er dét, vi er sat i verden for at gøre. Så længe vores bank er selvstændig, så har vi ikke haft nogen diskussion af, om vi skulle begynde at sælge ud af aktieposten.
Michael Slavensky Dahl – bestyrelsesformand, Spar Nord Fonden
Mens fondens tilknytning til Spar Nord Bank A/S er vedtægtsbestemt, så udgør koncentrationen ifølge regnskabet en “særlig risiko”. I alt 83,3 pct. af bankens aktiver er således placeret i Spar Nord Bank A/S-aktion.
Fonden har dog ingen planer om at reducere sin aktieandel i banken, selvom den med fondsmyndighedernes tilladelse kunne sænkes fra 18,9 pct. til 11,5 pct.:
– Hvad med de ca. 450 mio. kr., der dermed kunne investeres anderledes? Hvordan afvejer man hensynet til at risikominimere og samtidig forpligtelsen over for banken?
"Det er jo en afvejning af, hvad fokus er for fonden. Og i vores paragraf 4 står der jo, at vi skal videreføre Sparekassen Nordjyllands virksomhed gennem banken. Det er dét, vi er sat i verden for at gøre,” siger Michael Slavensky Dahl og fortsætter:
“Så længe vores bank er selvstændig, så har vi ikke haft nogen diskussion af, om vi skulle begynde at sælge ud af aktieposten. Tværtimod, kan man sige. Vi ønsker at opretholde vores position, og går banken ned, så går vi også ned. Vi mister i hvert fald en meget stor del af vores formue, så det er jo selvfølgelig risikofyldt isoleret set. Men det er en risiko, som fonden er født med," slutter Michael Slavensky Dahl.
Nordea-fonden fritstillet, men tæt tilknyttet
I modsætning til Spar Nord Fonden har Nordea-fonden ingen juridiske forpligtelser over for sit historiske ophav, nemlig Sparekassen SDS. I 1989 blev sparekassen omdannet til et aktieselskab, og gennem fusioner i 1990 og 2000 blev den til først Unibank og dernæst Nordea, hvormed fonden også skiftede navn.
Til og med 2002 var fondens primære formål at “videreføre den af Unibank A/S drevne virksomhed gennem besiddelse af aktier.” I 2003 blev vedtægterne imidlertid ændret, så fonden ikke længere var juridisk knyttet til bankdrift. Fondens opgave blev at virke almennyttigt ved at anbringe formuen “forsvarligt og bedst muligt.”
Selvom fonden er fritstillet, har den ingen betænkeligheder ved at have 92 pct. af sine investeringer placeret i Nordea Bank-aktien – svarende til 79,5 pct. af fondens aktiver. Heller ikke selvom investeringen sidste år ifølge regnskabet resulterede i et “markant urealiseret kurstab på aktier” på små 3,4 mia. kr. og dermed et fald i egenkapitalen til i alt 9,5 mia. kr.
Afvejningen er, at vi er født med det. Og det har vi det rigtig godt med. Vi bærer navnet.
Peter Schütze – bestyrelsesformand, Nordea-fonden
Den høje eksponering handler ifølge bestyrelsesformand Peter Schütze om at vise hensyn til fondens historiske tilknytning til Nordea Bank. Også selvom banken i de senere år er rykket længere væk fra Danmark – senest ved i 2017 at flytte til Sverige og indlevere sin danske banklicens for derefter i 2018 at flytte videre til Finland:
"Vi er en erhvervsdrivende fond, men vi har et almennyttigt formål, og vi har ingen forpligtelser på nogen som helst måde. Alligevel føler vi, at vi gennem vores navn og tradition har det rigtig godt med, hvordan investeringerne er placeret i dag. Men vi kan til enhver tid træffe en anden beslutning," siger Peter Schütze, der er forhenværende administrerende direktør i Nordea Bank Danmark. Han uddyber:
"Det er qua vores navn, qua vores tilknytning, at vi har holdt fast i investeringen. Når vi henlægger og konsoliderer, så er det til gengæld i andre former for aktiver, så vi støt og roligt over tid opbygger en modvægt mod den meget store koncentration af Nordea-aktier."
– Hvis man med den ene hjernehalvdel synes, at modvægten er en god idé, og man har muligheden for at gøre det endnu bredere med sine aktier, hvad er så afvejningen i, at man ikke gør det i videre udstrækning?
"Afvejningen er, at vi er født med det. Og det har vi det rigtig godt med. Vi bærer navnet. Og det har givet os et ganske fornuftigt udbytte over tid, så det har været argumentet. Samtidig benytter vi vores henlæggelsesmulighed til at investere i andre aktiver end finansielle aktiver for på den måde støt og roligt over tid at få en modvægt."
– Så fordi I historisk har ejet Nordea-aktier, så holder I fast?
"Det kan du sige. Og det kan vi ændre, når vi har lyst til at ændre det og føler, at det er en fornuftig ting at gøre,” siger Peter Schütze og slutter:
"En meget stor del af dansk bankvirksomhed drives stadig via det selskab, som vi ejer 4 pct. af. Og det er måske ikke så dumt, at der er en stor dansk aktionær i en nordisk bank, som er den næststørste bank i Danmark. Det er måske ret fornuftigt, når det kommer til stykket."
Sådan investerer sparekassefondene i dag
| Nogle fastholder tilknytningen til bankaktien… | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Balancesum | Værdi af aktier i bankaktieselskabet | Aktiernes andel af balancen | Ejerandel af bankens aktiekapital | |||
| mio. kr. | pr. 31.12.2018 | i pct. | i pct. | |||
| Spar Nord Fonden | 1.461,7 | 1.217,2 | 83,3 | 18,9 | i Spar Nord Bank A/S | |
| Nordea-fonden | 10.790,2 | 8.580,1 | 79,5 | 3,9 | i Nordea Bank ABp | |
| Fonden for Sparekassen Himmerland | 791,8 | 717,7 | 90,6 | 46,5 | i Jutlander Bank A/S | |
| Fonden for Fynske Bank | 389,4 | 274,4 | 70,5 | 45,0 | i Fynske Bank A/S | |
| …andre har diversificeret investeringerne | ||||||
| Bikubenfonden | 1.629,9 | |||||
| Sparekassen Bornholms Fond | 142,1 | |||||
| Frederiksberg Fonden | 538,8 | |||||
