I Finland er folkeskolens samarbejde med de private fonde underlagt strikse restriktioner

I Finland styrer en trefoldig kombi­nation af lærerens stærke autonomi, en fælles grund­læ­re­plan og en national guide for markeds­føring i skolerne fondenes sam­ar­bejde med folkeskolen.

Svenska Kulturfonden
Der er kun et lil­le an­tal pri­va­te fon­de, som yder til­skud til of­fent­lig ud­dan­nel­se i Fin­land, og de skal ar­bej­de un­der myn­dig­he­der­nes tæt­te su­per­vi­sion. De­res ind­fly­del­se på un­der­vis­nings­po­li­tik­ken og på gen­nem­fø­rel­sen af un­der­vis­nings­re­for­mer er nær­mest lig nul," si­ger den fin­ske for­sker Pa­si Sa­hl­berg. (fo­to: Svenska Kul­tur­fon­den)

I Fin­land er fon­de­nes sam­ar­bej­de med fol­ke­sko­len un­der­lagt nog­le kla­re re­strik­tio­ner.

Her dan­ner na­tio­na­le læ­re­pla­ner, et grund­læg­gen­de prin­cip om læ­re­rens stær­ke au­to­no­mi og fast­lag­te prin­cip­per for sam­ar­bej­de med ude­frakom­men­de or­ga­ni­sa­tio­ner et fæl­les bol­værk om fol­ke­sko­len.

Det har man blandt an­det op­le­vet i den fin­ske fond We Fo­un­da­tion, hvor Ti­i­na-Mai­ja Toi­vo­la er pro­gram­di­rek­tør.

“Sko­le­di­rek­tø­ren og læ­rer­ne ved, hvad der er vig­tigt, så de ta­ger ik­ke hvad som helst ind. Hvis du ar­bej­der i den tred­je sek­tor, er det der­for hårdt ar­bej­de at kom­me ind i sko­ler­ne. Sko­ler­ne har en me­get stærk au­to­no­mi, så de er me­get strik­se om­kring, hvad der er godt for sko­len, og hvad der ik­ke er. Selv­om en kom­mu­ne har sagt ja til et pro­jekt, kan læ­re­ren sta­dig sig nej. Det er al­tid læ­re­ren, der be­stem­mer over klas­se­un­der­vis­nin­gen,” si­ger hun.

I den fin­ske læ­rer­for­e­ning, hvor Jaak­ko Sa­lo er ud­vik­lings­chef, ly­der det, at det til sta­dig­hed er vig­tigt at de­bat­te­re fon­de­nes sam­ar­bej­de med fol­ke­sko­len:

”De pri­va­te fon­des ind­fly­del­se på fol­ke­sko­len i Fin­land er nok ret lil­le, hvis man sam­men­lig­ner med an­dre lan­de. Men, vi har sta­dig fon­de med go­de in­ten­tio­ner, der ger­ne vil sam­ar­bej­de med vo­res fol­ke­sko­le. Der­for er det og­så vig­tigt at ha­ve en åben dis­kus­sion med kom­mu­ner­ne, læ­rer­ne, fag­for­e­nin­gen og sko­le­myn­dig­he­der­ne, så vi sam­men kan nå frem til en fæl­les for­stå­el­se for og op­bak­ning til må­le­ne for vo­res fol­ke­sko­le,” si­ger han.

Løbende justeringer

We Fo­un­da­tion har som er­klæ­ret ho­ved­for­mål at re­du­ce­re so­ci­al ulig­hed og eks­klu­sion gen­nem for­skel­li­ge for­mer for støt­te til børn og un­ge samt de­res fa­mi­li­er.

Vi har lært en mas­se un­der­vejs. I de før­ste sko­ler, vi sam­ar­bej­de­de med, hav­de vi nog­le me­get ak­ti­ve le­de­re i kom­mu­ner­ne, men da vo­res pro­jek­ter skul­le til at star­te, vi­ste det sig, at vo­res kom­mu­ni­ka­tion med sko­ler­ne skul­le ha­ve væ­ret langt me­re ak­tiv fra be­gyn­del­sen.

Ti­i­na-Mai­ja Toi­vo­la – pro­gram­di­rek­tør, We Fo­un­da­tion

Fon­den blev op­ret­tet for kun fi­re år si­den af to af grund­læg­ger­ne af ga­m­ing-virk­som­he­den Su­per­cell, der blandt an­det står bag den ver­den­s­oms­pæn­den­de spilsuc­ces ‘Hay day’, og som en re­la­tivt ny spil­ler på om­rå­det har fon­den lø­ben­de måt­tet ju­ste­re si­ne pro­jek­ter for at til­pas­se dem reg­ler­ne og sæd­va­ner­ne på fol­ke­sko­le­om­rå­det.

”Vi har lært en mas­se un­der­vejs. I de før­ste sko­ler, vi sam­ar­bej­de­de med, hav­de vi nog­le me­get ak­ti­ve le­de­re i kom­mu­ner­ne, men da vo­res pro­jek­ter skul­le til at star­te, vi­ste det sig, at vo­res kom­mu­ni­ka­tion med sko­ler­ne skul­le ha­ve væ­ret langt me­re ak­tiv fra be­gyn­del­sen. Så vi er ble­vet klo­ge­re si­den da. Vi be­gyn­der sta­dig ved le­der­ne, men der­ef­ter går vi di­rek­te til sko­ler­ne og hø­rer dem, hvad de­res mål og be­hov er i for­bin­del­se med pro­jek­ter­ne,” si­ger Ti­i­na-Mai­ja Toi­vo­la, pro­gram­di­rek­tør i We Fo­un­da­tion.

Tiina-Maija Toivola (foto: We Foundation)
Ti­i­na-Mai­ja Toi­vo­la, pro­gram­di­rek­tør i We Fo­un­da­tion (fo­to: We Fo­un­da­tion)
Li­ge­som We Fo­un­da­tion har ju­ste­ret på de­res ar­bejds­gan­ge i for­hold til at ind­klu­de­re sko­ler­ne og læ­rer­ne tid­ligt i pro­ces­sen, for­tæl­ler Ti­i­na-Mai­ja Toi­vo­la, at fon­den og­så har op­le­vet, at den har måt­tet sad­le om på grund af re­strik­tio­ner­ne i de na­tio­na­le grund­læ­re­pla­ner.
 
Det ske­te i et pro­jekt, hvor We Fo­un­da­tion hav­de pla­ner om at in­klu­de­re nye te­ma­er til sko­le­fa­ge­ne og til læ­rer­nes ar­bej­de.
 
“Der er man­ge te­ma­er om­kring triv­sel, som vi føl­te, der var nød­ven­di­ge at in­klu­de­re i ti­mer­ne og i læ­re­pla­nen. Men den na­tio­na­le grund­læ­re­plan er ret striks og ik­ke sær­ligt flek­si­bel, for­di læ­rer­ne skal ind­fri de aka­de­mi­ske mål på kort tid. Så det hav­de vi nog­le ud­for­drin­ger med,” for­tæl­ler Ti­i­na-Mai­ja Toi­vo­la.

Lærerens autonomi er afgørende

I den fin­ske ud­dan­nel­ses­sty­rel­se, der hø­rer un­der det fin­ske un­der­vis­nings­mi­ni­ste­ri­um, er Arja-Sisko Ho­lap­pa spe­ci­a­list. Hun for­tæl­ler li­ge­le­des, at der er strik­se reg­ler for sam­ar­bej­der mel­lem fol­ke­sko­len og pri­va­te fon­de, og at en fond ik­ke egen­rå­digt kan be­stem­me, hvad fon­dens pen­ge skal gå til, hvis fon­den do­ne­rer pen­ge til det fin­ske sko­le­sy­stem.

Un­der­vis­nin­gen i den fin­ske fol­ke­sko­le er cen­tre­ret om­kring nog­le na­gel­fa­ste grund­prin­cip­per. Her­i­blandt at læ­rer­ne ny­der en stærk au­to­no­mi, at al­le skal ha­ve ret til den sam­me kva­li­tet i un­der­vis­nin­gen, og at fol­ke­sko­len skal væ­re of­fent­ligt fi­nan­si­e­ret. Det vil for ek­sem­pel si­ge, at fon­de ik­ke kan do­ne­re mid­ler til de lovsik­re­de de­le af sko­le­sy­ste­met, så­som læ­rer­nes løn, ud­læg til bø­ger og lig­nen­de.

Arja-Sisko Ho­lap­pa for­tæl­ler, at al­le do­na­tio­ner der­u­d­over skal støt­te op om de na­tio­nalt ud­ar­bej­de­de læ­re­pla­ner, og at der des­u­den er en na­tio­nal gu­i­de for, hvor­dan fol­ke­sko­len skal sik­re ele­ver­ne mod mar­keds­fø­ring i sam­ar­bej­de med virk­som­he­der og fon­de. En gu­i­de, der blandt an­det li­ster kla­re reg­ler for brug af log­o­er og skjul­te re­k­la­mer i un­der­vis­nin­gen.

En egent­lig dis­kus­sion om fon­de­nes ind­fly­del­se på den fin­ske fol­ke­sko­le la­der umid­del­bart til at væ­re me­get fjern for vo­res for­e­nings 197 med­lem­mer.

Vir­ve Zenk­ner – kom­mu­ni­ka­tions­chef, Co­un­cil of Fin­nish Fo­un­da­tions

Den ge­ne­rel­le mel­ding i Fin­land er og­så, at fon­de­ne ik­ke la­der til at ha­ve en af­gø­ren­de ind­fly­del­se på fol­ke­sko­len. Så­dan ly­der det for ek­sem­pel fra Vir­ve Zenk­ner, kom­mu­ni­ka­tions­chef i fon­de­nes bran­che­or­ga­ni­sa­tion, Co­un­cil of Fin­nish Fo­un­da­tions:

“En egent­lig dis­kus­sion om fon­de­nes ind­fly­del­se på den fin­ske fol­ke­sko­le la­der umid­del­bart til at væ­re me­get fjern for vo­res for­e­nings 197 med­lem­mer,” si­ger hun.

Og i den in­ter­na­tio­na­le be­st­sel­ler ‘Den Fin­ske Sko­le – Hvad vi kan læ­re af Fin­lands Un­der­vis­nings­re­for­mer’ skri­ver den fin­ske for­sker Pa­si Sa­hl­berg li­ge­le­des at:

“Der er kun et lil­le an­tal pri­va­te fon­de, som yder til­skud til of­fent­lig ud­dan­nel­se i Fin­land, og de skal ar­bej­de un­der myn­dig­he­der­nes tæt­te su­per­vi­sion. De­res ind­fly­del­se på un­der­vis­nings­po­li­tik­ken og på gen­nem­fø­rel­sen af un­der­vis­nings­re­for­mer er nær­mest lig nul.”

Ingen bliver tvunget til at deltage

En af med­lem­mer­ne af Co­un­cil of Fin­nish Fo­un­da­tions er Svenska Kul­tur­fon­den. Fon­den blev op­ret­tet i år 1908 og støt­ter svensk­spro­get kul­tur og ud­dan­nel­se, her­un­der til svensk­spro­ge­de sko­ler. I dag ud­de­ler fon­den om­kring 40 mil­li­o­ner om året til en lang ræk­ke af bå­de små og sto­re pro­jek­ter.

Ka­ta­ri­na von Nu­mers-Ek­man, der er rå­d­gi­ver i Svenska Kul­tur­for­e­ning, for­tæl­ler, at fon­den ge­ne­relt har et godt sam­ar­bej­de med sko­ler­ne og ik­ke har op­le­vet, at der var pro­jek­ter, de ger­ne vil­le la­ve, som de ik­ke kun­ne fø­re ud i li­vet.

“I Fin­land er der ik­ke den sam­me de­bat, som den I har i Dan­mark, på om­rå­det, og vi tror ik­ke, at de fin­ske sko­ler op­le­ver, at de pri­va­te fon­de træn­ger sig ind på sko­le­om­rå­det med en mas­se pro­jek­ter,” si­ger hun.

Hun til­fø­jer at de fon­de, der støt­ter de svensk­spro­ge­de sko­ler i Fin­land, of­te sam­ar­bej­der om for­skel­li­ge pro­jek­ter og der­med har et godt ind­blik i hin­an­dens ak­ti­vi­te­ter og kan ko­or­di­ne­re de­res ind­sat­ser.

“For vo­res ved­kom­men­de er det of­test sko­ler­ne, der sø­ger om pen­ge fra Svenska Kul­tur­fon­den til de­res eg­ne pro­jek­ter. Så der kom­mer idéer­ne og ini­ti­a­ti­ver­ne fra sko­ler­ne. Men in­di­mel­lem ta­ger vi og­så ini­ti­a­tiv til pro­jek­ter, hvis vi op­le­ver, at der er en ge­ne­rel ef­ter­spørgsel på et om­rå­de,” si­ger Ka­ta­ri­na von Nu­mers-Ek­man.

Hun un­der­stre­ger, at fon­dens pro­jek­ter er fri­vil­li­ge at del­ta­ge i, og at der der­med ik­ke er no­gen, der bli­ver tvun­get til at del­ta­ge i dem.

Det er sko­ler­ne selv, der skal be­vi­se, at de føl­ger læ­re­pla­ner­ne. Sko­ler­ne skal alt­så ik­ke tak­ke ja til pro­jek­ter, der ik­ke bak­ker op om læ­re­pla­nen.

Ka­ta­ri­na von Nu­mers-Ek­man – rå­d­gi­ver, Svenska Kul­tur­for­e­ning

”Det er sko­ler­ne selv, der skal be­vi­se, at de føl­ger læ­re­pla­ner­ne. Sko­ler­ne skal alt­så ik­ke tak­ke ja til pro­jek­ter, der ik­ke bak­ker op om læ­re­pla­nen,” si­ger Ka­ta­ri­na von Nu­mers-Ek­man.

Samme mission, ny strategi

I OAJ me­ner Jaak­ko Sa­lo, at især to fak­to­rer er af­gø­ren­de for, at den fin­ske fol­ke­sko­le ik­ke fø­ler sig over­rendt af de pri­va­te fon­de:

“Jeg tror, at en stor del af for­kla­rin­gen er læ­re­rens rol­le. Der­u­d­over tror jeg og­så, at Fin­land har væ­ret me­get for­sig­tig i for­hold til at brin­ge virk­som­he­der, re­k­la­mer og sam­ar­bej­der, hvor no­gen ude­fra do­ne­rer til el­ler be­ta­ler for vo­res un­der­vis­ning, ind i fol­ke­sko­len. For os er det en af hjør­ne­ste­ne­ne i vo­res sko­le­sy­stem, at fol­ke­sko­len er of­fent­ligt be­talt,” si­ger han.

I We Fo­un­da­tion fo­ku­se­rer man ef­ter de før­ste pro­jekt­for­søg i fol­ke­sko­len nu i ste­det på ak­ti­vi­te­ter uden for sko­le­ti­den, blandt an­det ved at for­sø­ge at ud­bre­de mo­del­ler for, hvor­dan bå­de læ­rer­ne, ele­ver­ne og ele­ver­nes for­æl­dre el­ler vær­ger kan ar­bej­de tæt­te­re sam­men, og for hvor­dan kom­mu­ner­nes al­le­re­de ek­si­ste­ren­de so­ci­a­le til­bud kan in­te­gre­res i sko­lens ar­bej­de og støt­te for­æl­dre­ne.

”Vi be­slut­te­de os me­re el­ler min­dre for, at vi ik­ke læn­ge­re vil­le for­sø­ge at fø­re vo­res pro­jek­ter helt ind i klas­se­lo­ka­ler­ne, og at vi ik­ke vil­le be­skæf­ti­ge os med læ­rer­nes fag­lig­hed og for­tæl­le, hvad de skul­le gø­re. På den må­de kan de læ­re­re, der er ak­tivt in­ter­es­se­re­de i vo­res pro­gram­mer sta­dig bli­ve en del af dem,” si­ger Ti­i­na-Mai­ja Toi­vo­la.

Vi be­slut­te­de os me­re el­ler min­dre for, at vi ik­ke læn­ge­re vil­le for­sø­ge at fø­re vo­res pro­jek­ter helt ind i klas­se­lo­ka­ler­ne, og at vi ik­ke vil­le be­skæf­ti­ge os med læ­rer­nes fag­lig­hed og for­tæl­le, hvad de skul­le gø­re.

Ti­i­na-Mai­ja Toi­vo­la – pro­gram­di­rek­tør, We Fo­un­da­tion

Hun me­ner, at det ge­ne­relt kræ­ver hårdt ar­bej­de for bå­de fon­de og ngo’er at sæt­te ek­stra fo­kus på em­ner, der ik­ke di­rek­te er af­sat un­der­vis­nings­tid til.

“Jeg sy­nes, at grun­didéen i vo­res na­tio­na­le grund­læ­re­plan er rig­tig god. Den hand­ler om lig­hed, at al­le skal ha­ve de sam­me mu­lig­he­der, og at vo­res sko­le­sy­stem skal væ­re of­fent­ligt, så al­le har mu­lig­he­den for at gå på en kva­li­tets­sko­le. Men jeg sy­nes, at det er et pro­blem, at vo­res læ­re­plan kun har læ­rings­mål, men in­gen mål for triv­sel. Men selv­føl­ge­lig kan læ­rer­ne ik­ke lø­se alt, så sko­len hand­ler pri­mært om læ­ring,” si­ger Ti­i­na-Mai­ja Toi­vo­la.

De for­skel­li­ge ju­ste­rin­ger og æn­drin­ger i pro­jek­ter­ne til trods, un­der­stre­ger Ti­i­na-Mai­ja Toi­vo­la dog, at fon­dens mis­sion sta­dig er den sam­me.

“Vi kal­der os selv for en start-up-fond. For os be­ty­der det, at vi for­sø­ger at star­te pro­jek­ter hur­tigt op, men og­så hur­tigt at luk­ke ned for dem igen, hvis de ik­ke vir­ker. Så vi har æn­dret vo­res stra­te­gi man­ge gan­ge. Vo­res vi­sion er dog den sam­me – men må­den hvor­på, vi for­sø­ger at ind­fri den, æn­drer sig he­le ti­den,” si­ger hun.