Danmarks Statistiks fondsantal stemmer ikke med virkeligheden

Antallet af fonde i de nye officielle fondsstatistikker er baseret på fejlbehæftede oplysninger i CVR-registret. Derfor kan brugerne eksempelvis ikke regne med de opgørelser, der viser antallet af fonde fordelt på uddelingsniveau. Men det er heller ikke meningen med statistikken oplyser Danmarks Statistik, der nu vil gennemgå sin dokumentation og sikre, at fejlkilden er tydeligt beskrevet.

Danmarks Statistik (foto: Kim Bach)
Dan­marks Sta­ti­stik ba­se­rer si­ne fonds­an­tal på fejl­be­hæf­te­de op­lys­nin­ger i CVR-re­gi­stret (fo­to: Kim Bach, Wiki­me­dia Com­mons).

Når de nye of­fi­ci­el­le fonds­sta­ti­stik­ker vi­ser an­tal­let af fon­de i Dan­mark, er der ik­ke ta­le om en kor­rekt be­skri­vel­se af den vir­ke­li­ge vir­ke­lig­hed i fonds­ver­de­nen. Men der­i­mod en be­skri­vel­se af den re­gi­stre­re­de vir­ke­lig­hed ba­se­ret på for­ment­lig stærkt fejl­be­hæf­te­de op­lys­nin­ger i CVR-registret.

Det er der­for ik­ke kor­rekt, når bru­ge­re af fonds­sta­ti­stik­ker­ne kan læ­se i sta­ti­stik­ban­ken, at der i 2018 var 9.945 fon­de, hvoraf 8.580 var al­me­ne fon­de og fonds­lig­nen­de for­e­nin­ger. For vir­ke­lig­he­den er, at in­gen ved, hvor man­ge le­ven­de, al­me­ne fon­de, der fin­des i Danmark.

Hvor langt Dan­mark Sta­ti­stiks an­tals­op­gø­rel­ser ram­mer ved si­den af på fonds­om­rå­det, er der der­for hel­ler in­gen, der rig­tig ved. Men stikprø­ver som Fun­dats be­skri­ver i dag in­di­ke­rer, at om­kring ti pro­cent af de re­gi­stre­re­de al­me­ne fon­de i Det Cen­tra­le Virk­som­heds­re­gi­ster (CVR) ik­ke ek­si­ste­rer i virkeligheden.

Men iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stisk er det hel­ler ik­ke me­nin­gen med fonds­sta­ti­stik­ken, at man skal ta­ge an­tal­let af al­me­ne fon­de bog­sta­ve­ligt. Me­nin­gen med de sta­ti­sti­ske op­gø­rel­ser er nem­lig ale­ne at gi­ve et sam­let bil­le­de af fonds­sek­to­rens uddelingsaktiviteter.

”For­må­let med vo­res sta­ti­stik er at vi­se fon­de­nes ak­ti­vi­te­ter med ud­gangs­punkt i be­vil­lin­ger­ne. Da da­ta ved­rø­ren­de langt stør­ste­delen af be­vil­lin­ger­ne stam­mer fra kil­der – de sto­re fon­de – hvor vi sto­ler på da­ta­kva­li­te­ten, be­ty­der det, at sta­ti­stik­ken gi­ver et sta­ti­stisk ro­bust bil­le­de af be­vil­lin­ger­nes om­fang og ud­vik­ling,” si­ger spe­ci­al­kon­su­lent i Dan­marks Sta­ti­stisk Git­te Frej Knud­sen, der har an­sva­ret for fondsstatistikkerne.

Fonds­sta­ti­stik­ken, som star­te­de i 2016, ud­ar­bej­des på bag­grund af spør­ge­ske­maun­der­sø­gel­ser blandt et ud­snit af fon­de og de­res ud­de­lin­ger, som her­ef­ter op­reg­nes til at dæk­ke he­le fonds­sek­to­rens uddelinger.

Et overordnet retvisende billede

Men selv­om an­tals­op­gø­rel­ser­ne ik­ke er helt på­li­de­li­ge, så me­ner Git­te Frej Knud­sen, at det al­li­ge­vel er re­le­vant at ha­ve dem med i statistikbanken.

”Som del af of­fent­lig­gø­rel­sen læg­ger vi og­så an­tal­let af fon­de, som det er op­gjort i Er­hvervs­sty­rel­sens CVR-re­gi­ster, i sta­ti­stik­ban­ken. Det er ik­ke en cen­tral va­ri­a­bel, men det vur­de­res at væ­re en re­le­vant in­for­ma­tion at vi­de­re­gi­ve, da man ik­ke kan fin­de et bud på an­tal­let af fon­de an­dre ste­der,” si­ger Git­te Frej Knudsen.

Da da­ta ved­rø­ren­de langt stør­ste­delen af be­vil­lin­ger­ne stam­mer fra kil­der – de sto­re fon­de – hvor vi sto­ler på da­ta­kva­li­te­ten, be­ty­der det, at sta­ti­stik­ken gi­ver et sta­ti­stisk ro­bust bil­le­de af be­vil­lin­ger­nes om­fang og udvikling.

Git­te Frej Knud­sen – spe­ci­al­kon­su­lent, Dan­marks Statistisk

Fun­dats har præ­sen­te­ret Dan­marks Sta­ti­stisk for to stikprø­ver, som vi har gen­nem­ført i an­den jour­na­li­stisk sam­men­hæng. Til­sam­men vi­ser de to stikprø­ver, at 12 ud 84 al­me­ne fon­de står op­ført i CVR-re­gi­ste­ret, selv­om Ci­vilsty­rel­sen for fem, ot­te el­ler 13 år si­den har til­ladt, at de blev op­løst, fu­sio­ne­ret el­ler ned­lagt. Al­li­ge­vel er CVR-re­gi­stre­ret ik­ke ble­vet op­da­te­ret for dis­se fonde.

”På bag­grund af je­res hen­ven­del­se har vi vur­de­ret usik­ker­he­den. Med de for­be­hold, der ge­ne­relt er gæl­den­de for sta­ti­stikpro­duk­tion på bag­grund af ad­mi­ni­stra­tiv da­ta, me­ner vi fort­sat, at an­tal­let af fon­de, som det er op­gjort hos os, gi­ver et over­ord­net ret­vi­sen­de bil­le­de af vir­ke­lig­he­den. Vi vil dog gå sta­ti­stik­do­ku­men­ta­tio­nen nø­je igen­nem og sik­re, at vi får be­skre­vet over­dæk­nin­gen for den del af po­pu­la­tio­nen, som om­fat­ter al­me­ne fon­de uden be­vil­lin­ger,” si­ger Git­te Frej Knudsen.

Iføl­ge Dan­mark Sta­ti­stiks sta­ti­stik­bank var der sid­ste år 4.347 le­ven­de al­me­ne fon­de og fonds­lig­nen­de for­e­nin­ger, som ik­ke ud­del­te pen­ge. I 2016 var det tal 5.312. Men på grund af de gen­nem­gå­en­de fejl i CVR, er det uvist, hvor stor en del af fal­det, der skyl­des, at fle­re fon­de er be­gyndt at ud­de­le, og hvor stor en del, der skyl­des, at fle­re fejl­re­gi­stre­re­de fon­de er ble­vet ret­tet i CVR.

Set fra Ci­vilsty­rel­sens bord er pro­ble­met, at der er ik­ke læn­ge­re fin­des et egent­ligt re­gi­stre­rings­pligt for de al­me­ne fon­de, og at fonds­lo­ven ik­ke in­de­hol­der be­stem­mel­ser om CVR-registrering.

”Vi kan ik­ke be­kræf­te tal­le­ne fra Dan­marks Sta­ti­stisk. Vi kan se i vo­res sags­sy­stem, at der er om­kring 8.500 ak­ti­ve sa­ger, men det er kun et bud, og vi stø­der lø­ben­de på fon­de, som vi ik­ke ken­der til – ek­sem­pel­vis når fonds­be­sty­rel­ser sø­ger om til­la­del­se til op­løs­ning. Da vi ik­ke har et fonds­re­gi­ster, er der in­gen, der kan sva­re på, hvor man­ge fon­de, der er,” si­ger kon­tor­chef i Ci­vilsty­rel­sen, Ni­els Klitgaard.

Som Fun­dats har do­ku­men­te­ret er det ik­ke al­le fejl­re­gi­stre­rin­ger, som bli­ver ret­tet, selv når de in­vol­ve­re­de myn­dig­he­der er ble­vet gjort op­mærk­som på dem. Det skyl­des, at hver­ken Er­hvervs­sty­rel­sen, der fø­rer CVR-re­gi­stret, Ci­vilsty­rel­sen der har til­syn med de al­me­ne fon­de el­ler Skat­te­for­valt­nin­gen bæ­rer an­svar for at sik­re kor­rek­te fonds­da­ta i CVR.

– I hvil­ket om­fang har Dan­marks Sta­ti­stik ar­bej­det med at kva­li­tets­sik­re da­ta fra Er­hvervs­re­gi­stret, CVR?

”Dan­marks Sta­ti­stik har i ud­gangs­punk­tet til­tro til, at da­ta i CVR er af en or­dent­lig kva­li­tet til vo­res sta­ti­stikpro­duk­tion. Der­for ar­bej­der vi kun med at kva­li­tets­sik­re da­ta i CVR, når vi får vi­den om fejl og uhen­sigts­mæs­sig­he­der. Vi skøn­ner ik­ke, at der er et væ­sent­ligt pro­blem i for­hold til pro­duk­tio­nen af øko­no­misk sta­ti­stik og er­hvervs­sta­ti­stik, der om­fat­ter den om­tal­te sta­ti­stik,” si­ger Git­te Frej Knudsen.

– I skri­ver, at va­ri­a­tions-ko­ef­fi­ci­en­ten for ud­de­lings­be­lø­be­ne for al­me­ne fon­de er 7,6 pct. Hvil­ken be­tyd­ning har det for det­te tal, at fond­spo­pu­la­tio­nen i CVR ik­ke er retvisende?

”Langt stør­ste­delen af ud­de­lings­be­lø­be­ne kom­mer fra de sto­re fon­de, og dem har vi in­gen pro­ble­mer med i for­hold til re­gi­stre­rin­ger­ne. De be­løb, der ud­de­les af de min­dre al­me­ne fon­de, ud­gør så lil­le en an­del af den to­ta­le ud­be­ta­ling fra fon­de­ne, at det kun vil på­vir­ke va­ri­a­tions-ko­ef­fi­ci­en­ten i me­get be­græn­set om­fang. Vi me­ner der­for, at de 7,6 pct. fort­sat er et so­lidt esti­mat for va­ri­a­tions-ko­ef­fi­ci­en­ten,” si­ger Git­te Frej Knudsen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer