Landet over sætter både store og små fonde fokus på at vende en negativ spiral, så købstæderne igen bliver attraktive for både beboere og erhverv.
Husfacaderne på bystrøg i små og mellemstore købstæder i hele landet krakelerer nemlig hastigt i disse år. Det skyldes blandt andet – indirekte – at danskerne i stigende grad shopper på nettet.
Derfor ender mange butikker med så lille indtjening, at bygningers ejere står i et alvorligt dilemma: Enten må de sænke huslejen, så butikkerne trods alt kan betale. Eller også må de holde niveauet og risikere, at butikkerne og dermed lejeindtægten helt forsvinder.
Situationen gør det sværere for ejerne at vedligeholde deres bygninger. Det fører til endnu færre mennesker i byerne, færre kunder i butikkerne. En negativ spiral, som med tiden kan trække hele byen ned.
Nu begynder de mellemstore byer at føle, at de må stramme ballerne for at gøre sig attraktive som bosætningsbyer.
Jens Kvorning – professor emeritus, KADK
“I provinsbyerne sker udviklingen ikke af sig selv. Næsten al urbaniseringskraft går til de store byregioner, som suger det hele til sig. De mellemstore byer er derfor begyndt at møde samme problem, som de små byer i udkanten har mødt lidt tidligere. Nu begynder de mellemstore byer at føle, at de må stramme ballerne for at gøre sig attraktive som bosætningsbyer,” siger professor emeritus Jens Kvorning, som i mange år har været professor i Byplanlægning og leder af Center for Byplanlægning på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.
Fonde kan bryde negativ spiral
For at vende udviklingen sætter flere fonde for tiden skub i den lokale by- og egnsudvikling.
Færchfonden indgik i 2018 et ambitiøst partnerskab med Holstebro Kommune om at udvikle den nordvestjyske by. Spar Vest Fonden har siden 2013 markant øget sine bevillinger til udviklingen af Skive, og i Varde har Poul Erik Bech Fonden for nylig sat prikken over i’et på en maraton-indsats for at forskønne den vestjyske by med en bevilling til kunsthaven Varde Garten, som kulturminister Mette Bock indviede sidste år. Poul Erik Bech fonden har samlet doneret ca. 12 mio. kr. til etablering af kunsthaven og indkøb af kunst til byrummet i Varde.
Tendensen understreges af Realdania og A.P. Møller Fonden, der i april bevilgede samlet 150 mio. kr. til initiativet Nakskov 2030. Pengene skal gøre den lollandske hovedby til et regionalt kraftcenter – en købstad og levende industriby, der er parat til fremtiden.
Læg dertil Bitten og Mads Clausens Fonds, der gennem investeringer og bevillinger har postet adskillige millioner i udviklingen af Sønderborg – ikke mindst byens havn, som skal gøres “til et vartegn for Sønderborg og et samlingspunkt for både kommunens borgere, erhvervslivet og turisterne,” som fonden skriver på sin hjemmeside.
Og selvom det er en stor opgave, så har de lokalt forankrede fonde som Færchfonden, Spar Vest Fonden og Poul Erik Bech Fonden unikke forudsætninger for at bryde den negative spiral, som mange danske provinsbyer befinder sig i, mener Jens Kvorning.
Med fondenes langsigtede perspektiv, deres lokal forankring og store økonomiske muskler adskiller fondene sig nemlig fra mere traditionelle investorer, som er begyndt at trække sig fra mange byer, fordi de ser afkastet fra ejendomsporteføljerne skrumpe, fortæller Jens Kvorning.
Jeg mener, at muligheden for at bryde den negative spiral ligger godt til fondene.
Jens Kvorning – professor emeritus, KADK
“Og når først den negative spiral er etableret, så er der ikke nogen, der ud fra rent forretningsmæssige investeringskriterier kan gå ind, fordi det er en rigtig skidt investering. Men netop fondene kan gå ind, og det kan åbne for, at investeringerne i områderne på længere sigt kan blive forretningsmæssigt attraktive. Så jeg mener, at muligheden for at bryde den negative spiral ligger godt til fondene. De kan gå ind med penge, som er lidt mindre afkast- og profitorienterede, hvor private investorer ellers er gået i stå eller holder sig væk. Og så kan det på længere sigt igen blive attraktivt igen at investere i byen," siger Jens Kvorning.
I alle tilfælde er fondenes udgangspunkt det samme: Købstæderne skal med hjælp fra lokale fondsmidler igen gøres til attraktive steder at bo, arbejde og besøge, så de kan sætte en prop i affolkning og skrantende økonomi. Men selvom de lokale fonde har samme mål, så griber de også opgaverne an på helt forskellig vis, fortæller de.
Partnerskab i Holstebro
For Færchfonden er et afgørende greb i fondens arbejde med byudvikling et tæt og formaliseret samarbejde med Holstebro Kommune, fortæller Claus Omann Jensen.
I april 2019 blev han præsenteret som ny direktør for fonden af bestyrelsesformand Annemette Færch, som dengang blandt andet fremhævede Claus Omann Jensens erfaring med byudvikling fra hans tid som borgmester i Randers Kommune.
Krumtappen i samarbejdet er fondens og kommunens selskab Holstebro Udvikling P/S, som er finansieret af fonden gennem en såkaldt formålsrelateret investering på 8 mio. kr. En stærk organisatorisk forankring og evnen til at skabe lokalt engagement er nemlig centrale parametre, hvis visionen om fremtidens Holstebro skal blive til virkelighed, vurderer Claus Omann Jensen:
“Holstebro Udvikling P/S er et selskab med en særdeles professionel og kompetent bestyrelse bestående af bestyrelsesformand Annemette Færch, Holstebro Kommunes borgmester H.C. Østerby, Lars Autrup, som er direktør i Arkitektforeningen, Jens Christian Hedegaard, byrådsmedlem i Holstebro Kommune og Rasmus Færch. Selskabet er ejet af Færchfonden og kommunen med 51 pct. til Færchfonden og 49 pct. til kommunen, og på den måde har vi de rette muskler til at gøre en forskel,” siger Claus Omann Jensen.
Jeg kunne godt se, at vi kunne få en vigtig rolle ved at være katalyserende for den udvikling, der skal ske her.
Claus Omann Jensen – direktør, Færchfonden
Han er lige nu ved at forberede fondens bestyrelse til en ny etape i byens udvikling, som starter, når kommunalbestyrelsen formelt har besluttet næste skridt, som blandt andet involverer udviklingen af byens gamle sygehusgrund, der anslået vil koste et par milliarder.
“Jeg kunne godt se, at vi kunne få en vigtig rolle ved at være katalyserende for den udvikling, der skal ske her. Også ved at være med til at tiltrække ekstern kapital fra særligt de store pensionskasser, som jo nok skal lokkes lidt hertil. Der skal altså noget lokal forankring til. Man skal ikke forvente, at de trækker projektet alene," siger han.
Forskønne og udvikle
Mens det katalyserende, tætte og formaliserede partnerskab er afgørende for Færchfonden i Holstebro, så ønsker Spar Vest Fonden ikke at være helt så tæt på den politiske proces, når fonden arbejder med byudvikling i Skive. Ansøgerne skal styre retningen.
"Vi er ikke dem, der går ud og opfinder den dybe tallerken. Det er ikke os, der kommer med ideerne. Der skal være nogle andre, der føder ideerne. Men hvis det er noget, der er med til at forskønne og udvikle byen, så er vi altid parate til at se på sagerne," forklarer bestyrelsesformand Fritz Dahl Pedersen.
Og paratheden ses tydeligt i fondens bevillinger. Siden 2013 har Spar Vest Fonden nemlig skruet markant op for uddelingerne til byudvikling.
I 2013 og 2014 gav fonden i alt 1,6 mio. kr. til byudvikling, men i 2018 og 2019 var beløbet steget til i alt 14,1 mio. kr. Herudover bevilgede fonden i de samme to år 17 mio. kr. til lokale aktivitetshuse og parker, og siden 2013 har fonden bevilget små 30 mio. kr. til museer og bygningsbevarelse i kommunen.
Én af målsætningerne er at tiltrække befolkning til Skive.
Fritz Dahl Pedersen – bestyrelsesformand, Spar Vest Fonden
"Én af målsætningerne er at tiltrække befolkning til Skive, og at den skal være en god by at bo i – det gælder faktisk hele Skive Kommune,” forklarer Fritz Dahl Pedersen.
Èt nøgleredskab til at nå målet er udviklingsplanen Bigblue Skive, som er tegnet af Bjarke Ingels Group. Planen blev til i 2015 og betalt af fonden som en gave til Skives borgere. Planen skal skabe en stærk vision for Skive, så byen fortsat gøres attraktiv at bo i, så den kan konkurrere med de større nabokommuner.
Og ikke mindst på grund af netop Bigblue Skive, er der stor lokal opbakning til hele fornyelsesprojektet, vurderer Fritz Dahl Pedersen.
“Folk har taget planen til sig, og den er blevet en slags fælles udgangspunkt, når borgere eller andre ønsker at udvikle byen,” siger han.
Kunst som katalysator
Længere mod syd i Jylland, små 20 kilometer nord for Esbjerg, ligger Varde, som satser på at blive “Danmarks kunstby nr. 1.” Netop kunsten indeholder nemlig kræfter, der kan stoppe det forfald, som Varde, ligesom mange andre provinsbyer, har oplevet.
Det mener Poul Erik Bech, der står bag Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed og Poul Erik Bech Fonden. Han er opvokset i Varde og har gennem de sidste 30 år på privat basis omsat sin kærlighed til byen til et langvarigt byfornyelsesprogram, der handler om at forny ved at bevare.
Den tilgang beskrives i den samlede designmanual (pdf) for byen, som Poul Erik Bech lod udarbejde i 2011. Med forslag til udseendet på alt fra Vardes husnumre, vejskilte, tagsten, dørmaling og belægning skal manualen skabe retning og harmoni i byens fornyelse og et fælles udgangspunkt, som byens borgere kan samles om.
Jeg tror på, at kunst kan være en meget, meget stærkt bidragsyder til at løfte noget, som for at bruge et jysk udtryk ser 'sølle' ud.
Poul Erik Bech – bestyrelsesformand, Poul Erik Bech Fonden
"Når du skifter et tag af røde teglsten ud med bølgeeternit, så ofrer du penge på dit hus, men du ødelægger det i og for sig for byen. Og det er dén del, som bevaringsarbejdet er gået ud på. Det handler jo om at sætte en prop i hullet på ødelæggelserne af de bevaringsværdige bygninger og bymiljøer. Designmanualen var et vendepunkt, hvor man kunne se en helhed i det. Og så har kommunen været meget aktiv, specielt de sidste to-tre år, med at føre byens gader tilbage til de forslag, der fremgik af designmanualen – med brosten i stedet for asfalt og udskiftning af de gamle rustne lygter, så vi i stedet har fået de autentiske gamle Varde-lamper. Byen har nu et udtryk som er meget anderledes sammenlignet med for tre-fire år siden,” siger Poul Erik Bech og tilføjer, at Varde by i dag grundet indsatser fra mange sider bymæssigt ikke har været på et højere niveau de sidste 50-60 år.
Og så er der kunsten. I starten af september kunne Varde præsentere 18 skulpturer, som fonden har foræret til byen. Netop kunstværkerne er nemlig centrale i fondens byfornyelsesstrategi. Et originalt tiltag i en vestjysk by, der ellers ikke som udgangspunkt emmer af kunst.
"Jeg tror på, at kunst kan være en meget, meget stærkt bidragsyder til at løfte noget, som for at bruge et jysk udtryk ser 'sølle' ud. Visionen har været at skabe et udendørs kunstmuseum, hvor kunsten er frit tilgængelig, for ofte får folk jo ikke løst billet til museerne. Og så har det også været spændende at gennemføre det i en vestjysk by, hvor kunsten jo ikke har et naturligt udtryk. Det er vi kommet rigtig godt i gang med," siger Poul Erik Bech.